Reklame, da jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar.

Da jeg blev mor for første gang læste jeg ENORMT mange bøger omkring det at få et barn, at være et barn, og at opdrage et barn. Vi fulgte nogle af de hér bøger til punkt og prikke (heldigvis sagde “godnat og sov godt” os ikke så meget…men vi var alligevel ude i en noget/meget mildere form for søvntræning med bogen “sov igennem uden gråd”). Jeg har haft bøger om øvelser, bøger om søvn, bøger om mad, og det er lige før jeg har haft bøger om bøger (altså, “hvilke bøger er gode for dit barn”-agtig). Og så naturligvis bøger om opdragelse. You name it, I’ve been there.

Efter som årene gik – og jeg (heldigvis) blev mere tryg i min rolle som mor, har mit behov for bøger indenfor dette område mere eller mindre forsvundet. Jeg er kommet frem til, at alle børn og familier er SÅ forskellige, at det nærmest ikke (for mig i hvert fald) nytter noget at prøve at læse om hvordan man skal komme fra A til B i forhold til børnene, for alle børnenes og familiers “A” (udgangspunkt) er så forskellige, at man skal være ENORMT heldige for at finde en bog der rammer lige præcis det sted man er – ens ugangspunkt.

For nogle uger siden fik jeg dog en bog ind ad døren, som jeg havde sagt ja til at læse og skrive mine tanker om. Èn af de bøger, som jeg egentlig er holdt op med at læse. Jeg havde dog på fornemmelsen, at denne bog var en lille smule anderledes end de bøger jeg tidligere har læst omkring familielivet og børneopdragelse, så jeg sagde ja af nysgerrighed.

Bogen hedder “EN VELLYKKET FAMILIE – er sjældent særlig køn!”, og er skrevet af Smilla Lynggaard. Titlen i sig selv appellerede til mig – blot fordi den var lidt anderledes end de sædvanlige “sådan-opnår-du-det-du-vil-med-din-familie”-titler. Den var lidt mere mig. For helt ærlig, der er ikke mange familier der er perfekte. Der er l*rtedage og frustrationer. Der er vasketøj og fnullermænd. Der er alle mulige ting som man egentlig ikke snakker så højt om, men som er en reel del af livet. Og som det er vigtigt at vi taler om – og viser vores børn – så de også lærer, at et vellykket LIV ikke altid er særlig kønt!

Og lige præcis dét synes jeg bogen er enormt god til at indfange. At alle sider af familielivet, også de knapt så kønne sider, er både normale og vigtige. Ikke på den måde, at det er ok at man ikke har det godt, eller at man bare må gøre hvad man vil uden at tænke over konsekvenserne, men på den måde, at det er normalt, hvis man ikke altid føler man strækker til. Og at det er OK ikke at have det samme familieliv og “regler” som resten af familien Danmark – hvis det er det der fungerer for én. I en passage skriver Smilla:

Alle de strukturer og dagsordener i vores omverden betyder, at der er sket et skred, hvor vi kæmper for at holde os indenfor de kontrollerende normer. Det skal vi befri os fra og lade børnene blive vores igen.

Smilla forklarer videre, at det ikke betyder at alle skal tage børnene hjem, og hjemmepasse, hjemmeskole, og så videre. Men mere, at man tager aktivt stilling til de ting man fylder sit liv med. For strukturen i vores samfund vil ikke ændre sig over natten – så vores fokus som forældre må være at ændre de ting der er i vores magt at ændre.

Det er mere eller mindre essencen af bogen. Man bliver gjort opmærksom på en hel del ting man gør ubevidst – enten fordi “det er normen”, eller fordi man efterhånden er kommet til at køre på autopilot. Og hvis der er nogle ting i ens familieliv som man gør fordi “normen tilsiger det”, men det egentlig ikke er det der er betydningsfult for en selv, så får man ved at læse bogen et godt skub på vej til at slippe de ting. Man bliver styrket i det at “tage magten tilbage” – i stedet for at lade “normen” diktere ens liv. Et banalt eksempel er, om børnene skal smage på al mad de bliver præsenteret for. Er det vigtigt for dig, eller er det fordi det er en del af den “norm” du er en del af?

Bogen er fint delt op i emner, som “Længe leve lortedagene”, “Giv kun det du har lyst til”, og “Omfavn forskellighederne”. I mange af emnerne (kapitlerne) er der små passager der hedder “Mærk efter”, hvor man bliver stillet nogle spørgsmål eller bliver givet redskaber til at håndtere forskellige situationer relateret til de enkelte emner. Det gør, at man nemmere kan overføre de ting man lige har læst til sin egen hverdag – hvis man føler det er relevant for ens familieliv.

I sig selv er det jo små ting man bliver opfordret til at tænke over, men livet består jo lige præcis af rigtig mange af de hér små ting! Så ved at tage stilling til hvad der er vigtigt for en selv og ens familie kan man rent faktisk finde frem til det familieliv man gerne vil have selv…

Det jeg tager med mig fra bogen er, at nogle fifs til lige præcis de små ting i hverdagen, der nemt kan ændres hvis man blot er bevidste om det. Ting jeg ikke havde tænkt over før, men som kan være enormt betydningsfulde. Og jeg/vi har taget stilling til, om de ting er vigtige for vores familie eller ej. Og jeg har fået nogle enkle, men meget anvendelige redskaber til at finde vejen frem for VORES familie. Og det er nok det der gør, at jeg gerne vil anbefale denne bog til andre også; den gør en blot opmærksom på nogle ting det er godt at være bevidste om, uden at komme med en endegyldig løsning på hvordan det burde se ud i de enkelte familier.

For vores familie – og vores undgangspunkt – er unikt, lige som alle andre familier.

P.s. Hvis du kunne tænke dig at læse denne – eller en af de andre bøger Smilla Lynggaard har udgivet, så vil jeg anbefale dig at hoppe over på min instagramside, hvor der lige nu er en lille “giveaway” 🙂

Share this...