Jeg er Kvinde

Hej igen. Nu er det omkring 9 måneder siden jeg skrev, at der ville komme en ny side. Og det passer i og for sig meget fint, for jeg føler lidt, at det er min nye baby, der lige har set dagens lys… “Fødselen” var lidt hård, fordi der blev smidt nogle uforudsete ting min vej (fx gik jeg fra den ene dag til den anden fra et deltidsstudie til et fuldtidsstudie – og så kom corona oveni det hele) – men nu er den klar; sig hej til Jeg er Kvinde.

Om Jeg er Kvinde

“At blive mor er en enormt stor ting i de fleste kvinders liv. Det kan nærmest gå hen og blive altoverskyggende, og blive dén ting man identificerer sig med og som. Sådan var det i hvert fald for mig.

Så da jeg startede med at skrive for nogle år tilbage (på happyhousewife.dk) var det meget naturligt for mig at skrive om lige præcis dét; min tilværelse som mor, og hvordan jeg gik til den opgave det var at fylde denne rolle. 

Efterhånden som min erfaring som mor blev større (og børnene blev ældre) fyldte denne del af mig dog ikke SÅ meget længere. Der blev bedre plads til andre aspekter af mit liv, og jeg synes faktisk det var dejligt at kunne fokusere på at være andet en “kun mor”. For jeg er også “kvinde”, og jeg er også “mig”.

denne side vil du derfor finde indhold der retter sig mod mange forskellige sider af en kvindes liv. Denne side er dog ikke en klassisk blog på den dér “hej bloggen”-type…jeg ved ikke helt hvad man kan kalde den. Men uanset hvad håber jeg sådan, at du kan finde noget du kan bruge til noget – for hvor er det smadderhyggeligt, at du vil læse med!”

Og jeg håber virkelig I vil følge med mig over på “den anden side”…
Hvis I kunne tænke jer at få notifikationer når der er nyt på siden kan jeg anbefale, at følge med på facebook-siden (https://www.facebook.com/jegerkvinde/) og for at få de mere “hverdagsagtige glimt” er du velkommen til at følge med på instagram (instagram.com/jegerkvinde).

Kh Therese

Share this...