Searching for "vores historie"

Vores Historie, del 3

Man kan altså IKKE anklage mig for at forhaste mig igennem historien om, hvordan Manden og jeg fandt sammen. Det er intet mindre end et år siden jeg sidst skrev om det. Men altså, til mit forsvar, så har vi altså haft lidt at se til det sidste års til, ehe…

Men altså, nu skal det være. Grunden til, at jeg kom i tanke om dette “føjeton” er, at vi havde 8 års bryllupsdag i går 🙂 og sidste gang jeg skrev om dette var nemlig i forbindelse med vores 7 års bryllupsdag 🙂  Og den gang kom jeg vidst til at love “at der slet ikke skulle gå så lang tid til næste opdatering”…det lader jeg være med at love denne gang. Jeg vil prøve, men ikke love noget, haha #KlogAfSkade

Hvis vil vil være ajour inden du går i gang med del 3 af vores historie, så kan du læse del 1 af denne historie hér, og del 2 finder du hér(mere…)

Vores Historie, del 2

I dag er det 7 år siden Manden og jeg fik samme efternavn, og i den forbindelse tænkte jeg det var meget passende at komme med del 2 af “vores historie” – altså historien om hvordan Manden og jeg fandt sammen.

Nu er det jo ikke en stor hemmelighed hvordan denne historie ender, men jeg synes stadigvæk det er meget sjovt at genopleve den ved at skrive den ned hér – og måske vil I synes det er sjovt at læse? 🙂

Du kan med fordel læse del 1 af denne historie, hvis du ikke har læst den før (eller hvis den blot skal genopfriskes – det er jo et liiiiille stykke tid siden jeg gik i gang med denne historie *ehm*).

Del 2:

Personalet i lufthavnen fik rettet fejlen på min flybillett lige inden vi skulle til at boarde, og jeg gik ombord som en af de aller første. Det var en kold dag i januar, og det var helt mørkt udenfor (som det jo er nærmest hele vinterhalvåret i nord-norge). Passagerene strømmede ind, og jeg sad blot og håbede på, at ingen ville sætte sig i sædet ved siden af mig…jeg havde en vinduesplads, og kunne godt tænke mig at have armlænet i fred, haha. I lang tid så det ud som om jeg havde hele sæderækken for mig selv (og jeg visualiserede hvor skønt det ville blive at tage en lur med benene op), men i det de sidste passagerer kom ombord, blev sædet mod midtergangen taget.

Efter kabinepersonalet havde gået sine runder og proklameret “boarding completed” gik der et stykke tid før der skete noget. Flyet stod stille, og efter noget tid kunne kaptajnen oplyse, at der var kommet så meget is på vingene, at flyet skulle af-ises før vi kunne flyve – det ville tage omkring en time. Havde dette været i dag, så ville samtlige passagerer blot finde frem deres smartphones, og få tiden til at gå med at se en film, serie, svare mails eller lignende, men dette var jo i januar 2007, hvor nærmest ingen havde mobiltelefon med internettilgang. Vi var derfor tvunget til at underholde os selv på den gode, gammeldags måde; med flymagasiner, aviser og offline socialisering.

Jeg havde købt en pakke blocher (af den smarte type der farvede tungen blå) i lufthavnskiosken inden afgang og gik i gang med at spise dem. Og af det jeg kun kan forklare som en kombination af “normal høflighed” og “lidt overdrevet lyst til at socialisere med andre mennesker” henvendte jeg mig til den fuldstændig fremmede mand der sad ved midtergangen og spurgte, om han kunne tænke sig et bolche. Meget lidt vidste jeg på dette tidspunkt, at jeg nogle år senere ville definere denne mand som Manden.

Vi faldt hurtigt i snak, og talte om alt og intet i mellem himmel og jord. Jeg kan til og med huske, at vi på et tidspunkt havde gang i en quiz, hvor vi skulle nævne hovedstader rundt omkring i verden – og så brugte vi de dér verdenskort i rejsemagasinerne som fasit, haha. Meget kreativt, ikke? Jeg kan huske nogle få specifikke ting fra de små tre timer vi i alt sad i flyveren sammen; jeg kunne godt lide, at han var en MAND – i modsætning til en “dreng”. Jeg var jo “kun” 20 år gammel på dette tidspunkt, og havde indtil dette punkt datet og været sammen med jævnaldrene…så derfor kunne det godt mærkes, at Manden var lidt ældre og mere etableret! Jeg kan huske han selv bestilte en kop kaffe – for så at spørge om han måtte købe noget til mig (det var en af de flyselskaber, hvor man skal betale for al drikke). Jeg sagde jatak til en kop varm kakao – og i samme sekund ændrede han sin bestilling af kaffe til en varm kakao også – så vi kunne få det samme. Det synes jeg både var meget gentlemansagtig og charmerende. Han fremstod også som en ret sej forretningsmand (og husk nu, at jeg indtil dette punkt kun havde datet studerende eller lign.), så når han fortalte hvilket firma han havde en ret god stilling i – og jeg ikke havde hørt om det – sagde det mig ikke så meget. Men da han lige pegede på det reklameskilt, der hang på bagsiden af hvert flysæde, og det var lige præcis dét firma, så kunne jeg ikke lade være med at blive en lille smule imponeret (skal åbenbart ikke så meget til for at imponere en 20-årig blond studine! Eller nej, jeg var faktisk mørkhåret på det tidspunkt… SO not important, men nu ved I dét, haha).

Den sidste ting jeg kan huske er, at på et tidspunkt under flyveturen ville Manden “vise mig noget udenfor vinduet”. Og for at han skulle kunne gøre det, blev han jo simpelthen nødt til at rykke ind fra midtergangen og hen til det sæde der var lige ved siden af mig. Vores flirt var altså ret tydelig på dette tidspunkt, og jeg tror vi begge kunne mærke kemien.

Det var i hvert fald ingen af os der var begejstrede, da flyveren landede i Oslo, og vores veje skulle skilles. Manden skulle til et forretningsmøde inde i Oslo centrum og jeg skulle flyve videre til Bergen, hvor jeg boede på det tidspunkt. Vi gik sammen hele vejen fra flyveren, ventede på baggage sammen og ventede helt til vi SKULLE skilles med at sige farvel. Men ikke inden vi havde udvekslet telefonnummer og givet hinanden en krammer.

Jeg kan huske jeg gik hen til min næste gate med sommerfugler i maven kombineret med en lidt trist følelse – for jeg var slet ikke i tvivl om, at jeg var meget interesseret i den mand jeg lige havde mødt…men hvad nu hvis vi aldrig ville se hinanden igen. Lige på det tidspunkt føltes det MEGET som om at jeg var fanget i plottet til en klassisk, lidt cheasy romantisk film, hvor man nærmest kan se ens liv for sig hvis det ene eller det andet sker – og føle at ens skæbne afhænger af, hvordan man håndterer lige præcis denne situation. Lidt ala filmen ‘Sliding Doors’ med Gwyneth Paltrow, hvis I kan huske den? Man kan sige, at jeg vidste i hvert fald, at det jeg lige havde været med til potentielt kunne være livsændrende.

To be continued… (og denne gang lover jeg, at der ikke går over et halvt år før næste del kommer 😉 )

P.S. Billedet nedenunder blev taget en kold januardag i år – i den samme lufthavn som vi krammede hinanden farvel i 10 år forinden…denne gang var vores “baggage” dog lidt en anden <3

Vores historie, del I

Inspireret af en af de mere “kendte” blogs jeg læser – Cana Buttenschøn – tænke jeg at skrive lidt om, hvordan Manden og jeg mødte hinanden. Det er nemlig ikke en helt standard historie…og hver gang jeg bliver spurgt om hvordan det nu gik til, at en pige (kvinde?) fra nord-norge kom sammen med en fyr fra Viborg, får jeg altid responsen “ej, det er jo ligesom på film!”. Og ja, det er det måske…? Det kan I jo bedømme selv – I får første del af vores historie her 🙂

b&t

Året var 2007 – yes, altså 10 år siden *gisp* -, og jeg var en 20 år gammel studine, der boede i norges 2. største by, Bergen. Jeg var, som sædvanlig, hjemme i nord-norge på juleferie, men skulle rejse tilbage til Bergen (der ligger ca 1600 km væk fra mit hjemsted) nogle få dage efter juleaften, da jeg havde en enkelt vagt på mit arbejde i mellem jul og nytår.

Jeg var kommet ud af et halvlangt forhold nogle måneder forinden – og var kommet over the heartache, så jeg var derfor så “fri” som man kunne være. Jeg endte derfor med at bruge en stor del af min juleferie på en flirt med én jeg havde gået i skole med. Ikke noget seriøst, og hellere ikke noget nogen af os håbede ville “blive til noget”, men bare lidt sjov og ballade, som man nu siger 😉

Dette fortrød jeg dog hurtigt i det dagen for min afrejse mod Bergen nærmede sig. Jeg havde jo nærmest ikke set min familie (som jeg ikke havde set i et halvt år forinden), og var derfor tydelig ked af at skulle forlade dem… Dette opfangede min far, der aftenen inden min afrejse tilbød, at han gerne ville betale for flybilletterne, hvis jeg ønskede at komme hjem igen på en “nytårsferie” – og take my word for it; det er ikke “billig-billetter” man får, når man rejser derop!

Det blev jeg naturligvis meget glad for, og bookede billetter nærmest i samme sekund, inden jeg nogle timer senere rejste til Bergen for at arbejde den ene vagt. I eftertid er jeg blevet meget overrasket over, hvor pligtopfyllende jeg var. Det er ikke alle 20-årige, der rejser 1600 km for at arbejde én dag, for så at rejse de 1600 km tilbage igen…men det gjorde jeg. Og to dage senere sad jeg på et fly der skulle tage mig til nord-norge igen.

Jeg nød min bonusferie i fulde drag, både med venner og min familie, og var derfor godt tanket op relationsmæssig når jeg endnu engang sagde farvel til dem halvanden uge senere. Vel fremme i den “lokale” lufthavn købte jeg lidt guf til flyveturen og satte mig for at lytte til musik. Et lille stykke tid inden vi skulle boarde opdagede jeg dog, at der stod forkert navn på min billett.
Jeg gik derfor forbi alle de mennesker, der sad og ventede på at gå ombord i flyveren, for at tale med personalet ved skranken.

Uden at jeg vidste det, var det dér, mens jeg stod og brokkede mig til lufthavnspersonalet, at min kommende mand & far til mine børn fik øje på mig for første gang, og at jeg var få minutter fra det , der ville blive et livsændrende “Hej”!

To be continued…

En uge i vores liv…

Et af de spørgsmål jeg tit får, er hvad laver I egentlig hver dag – der er nemlig rigtig mange, der ikke kan forestille sig hvordan hverdagen som hjemmegående er. Og for nogle uger siden var der en hel del bloggere, der havde sådan et “en-dag-i-mit-liv”-indlæg, så inspireret af dét, har jeg lavet et indlæg med en UGE (man-fre) i vores liv.

Den uge der bliver portræteret i dette indlæg er nogenlunde gennemsnitlig, omend lidt travl. Det er ikke så tit, at vi er ude om aftenen, så lige præcis dette punkt er måske lidt overrepresenteret i dette indlæg. Og denne uge tog jeg en middagslur – hvilket kan tælles på én hånd, hvor meget jeg har gjort siden jeg blev hjemmegående…men det var en del af denne uge, så derfor får I det med. Der er naturligvis nogle ting jeg ikke har fået med (fx ved jeg, at Bassen var vågen en nat eller to mere, som jeg ikke har noteret), men I får ihvertfald hovedtrækkene af vores uge hér.

Det har taget LANG tid at få det hele ned – det overrasker mig lidt, hvor meget vi kan nå i løbet af en dag… Håber I synes det er sjovt at læse med, og kom gerne med bud på hvordan jeres hverdag ser ud! 🙂

Mandag // Overskudsmor

07.30. Røveren vågner af at Manden er på vej ud af døren. Han kommer ind i min seng og putter et kvarters tid.

07.45. Jeg laver havregrød til Røveren og mig, som vi spiser mens vi diskuterer de store ting i livet. Efter morgenmaden smører jeg madpakker mens Røveren leger. Vi kommer begge i tøjet og gør os klar til dagen (tandbørstning, makeup, osv.)

08.45. Jeg vækker Bassen, hvilket IKKE er et hit. Han har været en del vågen natten til mandag, og kunne derfor helt klart tænke sig at sove længere. Men der er Temauge i Røverens børnehave og det er vigtigt, at børnene er med fra starten kl. 9.

09.15. Bassen og jeg tager hjem igen, og han får tøj på (ja, jeg gav ham bare en ny ble forinden, og lod ham komme med op i børnehaven med en jakke udover pyjamasen). Han får morgenmad og børstet tænder inden vi igen sætter os i bilen – denne gang i retning centrum.

10.30. Vi mødes med en af mine gode veninder, der også er hjemmegående med sin søn, der er en måned yngre end Bassen. Vi tager på “Hos Sofies Forældre”, der er en børnevenlig café i Århus. Børnene går amok i legetøjet og leger fint mens mødrene kan snakke lidt sammen. Vi deler alle sammen nogle frikadellemadder, og børnene får også lidt snacks fra en medbragt madpakke. Efter vi har spist er børnenes tålmodighed dog ikke så stor, men min veninde og jeg har lige fået vores kaffe. Drengene får derfor lov til at se en omgang “Zac åo twack” på Netshiks 😉 inden vi går videre.

12.30. Bassen og jeg går forbi nogle butikker og køber ting vi (ikke) mangler inden vi finder bilen igen.

IMG_2984

13.30. Vi henter Røveren i Børnehaven.

14.00. Hjemme igen. Bassen sov lidt i bilen, men var SLET IKKE færdig med at sove, så han bliver båret ind i sengen, hvor han bobler videre. Jeg “arbejder” lidt på computeren, mens Røveren spiser madpakke nr. 2 (den nåede han ikke at få inden vi henter ham) og lytter til lydbog.

14.30. Bassen sover stadigvæk, og Røveren og jeg spiller krig og spiser frugt og (mørk) chokolade. Ren mor/søn-hygge!

15.15. Vi tager en pause fra spil, og jeg giver Røveren et bad.

16.15. Jeg vækker Bassen, som nu er godt udhvilet. Børnene får sin fjernsynstid.

16.45. Fjernsynstiden er over, og Bassen går igang med at lege. Røveren og jeg går i gang med at spille spil, og vi hygger os meget med det, helt indtil jeg kommer til at slå TRE 6’ere i streg mens vi spiller LUDO – det blev simpelthen for meget for Røveren, der ikke GIDER mere (jeg er nemlig en af de mødre, der ikke lader børnene vinde – og slår jeg tre 6’ere, så flytter jeg brikken derefter).

17.30. Vi spiser aftensmad. Vi får kødsovs-rester fra dagen forinden, så alt jeg skulle gøre denne dag var at koge pasta. Bassen har dog været ramt af 3-dagers-feberen i weekenden, og hans appetit er stadigvæk ikke på top. Jeg får dog lokket noget mad i ham ved at gå med til at lægge hans favorit-puslespil samtidig som vi spiser…

18.00. Vi læser et par bøger, leger fangeleg, og ellers leger drengene lidt selv mens jeg rydder af efter aftensmaden.

18.30. Røveren er træt og får nattøj på (+ tandbørstning osv.). Han bliver puttet, og får lov til at ligge og lytte til en lydbog.

19.00. Jeg vil rigtig gerne se tv2-nyhederne, da der kommer et indslag relateret til det indslag jeg var med i dagen forinden i 19-nyhederne. Jeg ser nyhederne på min mobil mens Bassen får lov til at spille vendespil på iPaden.

19.20. Bassen gøres klar til natten og bliver puttet.

21.00. Bassen sover ENDELIG. Jeg rydder en lille smule op inden jeg finder sofaen. Her bruger jeg min tid på at læse om den tidligere nævnte nyhedssag, læse opslag på familiepolitisk netværks facebookside, og ellers sociale medier.

22.30. Jeg facetimer med min niece, som jeg snakker med i over en time. Det er lidt trist at bo så langt væk fra sin familie, men THANK GOD for facetime! Mens jeg taler med hende kommer Manden hjem – han har været til et aftenarrangement ifm. sit arbejde.

23.30. Jeg rydder det sidste op inden jeg selv gør mig klar for natten.

00.00. God nat.

Tirsdag // En “standard” dag i vores liv

07.00. Røveren vågner, og Manden og jeg står op sammen med ham. Jeg putter lidt med røveren, mens manden går i bad.

07.15. Røveren og jeg kommmer i tøjet, og jeg laver havregrød til os.

07.30. Manden siger farvel og tager på arbejde, Røveren og jeg har en hyggelig stund med morgenmad og snak om den “temauge” de er i gang med i børnehaven.

07.45. Bassen vågner, får ny ble, tøj, og morgenmad (pt. gider han ikke havregrød, så det bliver en omgang rugbrød med marmelade).

08.15. Alle er færdige med at spise, og børnene går i gang med at lege mens jeg smører madpakker. Røveren skal have to med i børnehaven, og Bassen og jeg skal have én med i legestue. Vi børster tænder (og vasker marmeladen af Bassens ansigt og hår) og får tøj på. Jeg har ikke nået at lægge makeup endnu, så min makeup-pung kommer med i bilen.

09.00. Røveren bliver afleveret i Børnehave, lige i tiden til at være med til starten af temauge-sangen.

09.15. Vi er parkeret udenfor Netto, og jeg benytter anledningen til at lægge makeup mens Bassen lytter til musikken i bilen.
09.20. Vi køber ind. Bagefter kører vi forbi hjemme med de varer vi lige har købt (vores hjem ligge mere eller mindre lige midt i mellem Netto og legestuen, så det tager nærmest ingen ekstra tid eller diesel).

10.10. Vi er på plads i legestuen. Bassen er dog stadigvæk lidt mærket af det 3-dagers-virus han havde i weekenden, så han vil egentlig mest sidde på mig og observere de andre børn. Men vi hygger os med det 🙂

IMG_2630

12.40. Legestuen er slut, og vi er kommet hjem. Bassen er træt og skal sove. Mens han sover laver jeg mig en lækker cæsar salat til frokost, som jeg nyder mens jeg ser et afsnit af en serie.

13.30. Når serien en slut og jeg har spist går jeg i gang med at tømme opvaskemaskinen og rydde op efter “morgenkaoset”. Når vi forlader huset om morgenen, så ligner huset tit en slagmark – børnenes pyjamaser, tallerkener efter morgenmaden, den urimelig store mængde legetøj drengene kan nå at hive ud på den tid det tager mig at smørre madpakke, osv. Jeg får også støvsuget og sat en tøjvask over, samt foldet alt det tøj, der har samlet sig på “the chair” i vores soveværelse (alle har en stol eller et eller andet sted, hvor tøj bare bliver smidt hen, ikke?).

15.00. Jeg tjekker mail, eboks og div. sociale medier. Og skriver et par noter til dette indlæg 🙂

15.20. Jeg begynder at vække Bassen fra sin middagslur – dog uden den store success. Jeg gør mig selv klar til at komme ud af døren, og prøver igen ti minutter senere. Han er ikke stor fan af det, at skulle op af sengen, men når jeg nævner, at der måske venter en halv banan på ham ude i bilen, så får jeg ham op, skiftet ble, tøj på og ud af døren.

15.45. Vi er oppe i børnehaven for at hente Røveren. Bassen synes det er sjovt at være der, så jeg lader dem lege lidt mere inden vi smutter. Vi kører direkte fra børnehaven og ned til Mandens arbejdsplads for at hente ham.

16.50. Vel hjemme igen går jeg igang med at lave aftensmad, som denne dag består af stegte pølser (af den gode slags), kogte kartofler og gulerodsstuvning. Mens jeg laver mad får børnene deres fjernsynstid og manden kan koble af.

17.30. Aftensmad. Ikke en voldsom success ved børnene. Røveren spiser ret meget pølse, men gider ikke noget af det andet. Bassen er stadigvæk lidt påvirket af det 3-dagers-virus han havde i weekenden, så hans appetit er ikke på top (tænker vi på dette tidspunkt).

18.00. Vi har spist, og Manden og børnene leger sammen mens jeg rydder op. Bassen kommer dog og spørger efter mad (så var det alligevel ikke apetitten der fejlede, bare madudvalget). Manden og jeg bliver enige om, at nu hvor han har været syg og ikke har spist ret meget i nogle dage, så vil vi “give efter”. Bassen spiser 2 rugbrød med marmelade og endnu en halv banan, mens han sidder og putter op ad sin far.

18.45. Vi gør klar til puttetid. Pyjamaser på, tænder bliver børstet, osv. Manden læser bøger for begge børn inde i Røverens seng, mens jeg tager den sidste opvask fra aftensmaden. Røveren får ligge og læse lidt i bøger, mens manden går ind på Bassens værelse med Bassen, og putter ham.

19.40. Jeg skal til en “stram-op” time i fitnessworld, og bliver hentet af min veninde/træningspartner.

22.00. Hjemme igen fra træning. Smører mig en rugbrød som jeg spiser på køkkengulvet (der er gulvvarme) mens jeg snakker lidt med manden og tjekker netaviser/sociale medier.

22.30. God nat.

(Nat til onsdag; Røveren vågner ca. kl. 04.00. Han har drømt noget, og har brug for en voksen. Jeg er inde ved ham i nogle minutter, pakker ham godt ind i dynen, og kysser ham ind i drømmeland igen. Han vågner så igen kl. 05.00, og denne gang kommer han med ind i vores seng, hvor han roder rundt i 20 minutter før han falder i søvn. Jeg får ikke rigtig sovet efter dette, men nyder synet af to af mine mænd, der sover tungt)

Onsdag // Underskudsmor

Morgenen fra kl 07.00-09.00 forløber mere eller mindre på samme måde som om tirsdagen – den eneste forskel er mere eller mindre, at Bassen får spegepølse på sin rugbrød i stedet for marmelade, haha. (og at jeg ikke tager makeup-pungen med i bilen – denne dag er og bliver makeup-fri!)

09.15. Efter vi har afleveret Røveren kører vi hjem igen. Jeg er ret træt efter lidt for få timers søvn, og har en voldsom hovedpine. Jeg har en muskel i skulderen, der nemt bliver betændt når den bliver overbelastet – så det at have båret rundt på Bassen hvor han var syg har sat sine spor…og så var det nok hellere ikke noget genistreg at løfte vægter med den arm tirsdag aften. Dette betaler jeg for nu med en voldsom hovedpine. Derfor får Bassen lov til at se en god halv times fjernsyn mens jeg ligger fladt på sofaen ved siden af ham.

10.00. Efter fjernsynstiden laver vi os en snack bestående af frugt og nødder/mandler (og kaffe til mutti) og sætter os til at læse. Bassen er også lidt træt (måske stadigvæk efter sygdom?), så han har intet i mod dette. På et tidspunkt synes han dog vi har siddet stille for længe, og vil slos. Og det gør vi. Han råber “fang mig hvis du kaa-an” og løber afsted. Dette gør vi et lille stykke tid, indtil jeg beslutter mig for, at vi skal ud i det gode vejr!

10.30. Jeg finder frem alt Bassens udetøj blot for at konstantere, at han er kommet i gang med en rigtig god leg inde på Røverens værelse. Jeg beslutter mig for at lade ham lege lidt, mens jeg selv rydder op efter morgenkaoset. Den gode leg varer dog ved, og det ender med at vi ikke kommer ud her til formiddag.

11.30. Bassen får en omgang rugbrød og jeg putter ham, da han er mere træt end sedvanlig (han plejer først at blive puttet engang imellem kl. 12.30 og 13.15). Han går ud som et lys.

12.00 Jeg sætter mig foran computeren for at starte på min næste klumme til Århus Onsdag/Syd, der har deadline mandag. Jeg bliver siddene foran skærmen i 20 minutter, før jeg giver op pga. hovedpine. Jeg tager en hovedpinepille og overvejer, om jeg skal tillade mig en lur eller ej. Jeg tror virkelig det kan tælles på én hånd, hvor mange lure jeg har taget på denne måde siden jeg blev hjemmegående, og derfor ville jeg egentlig “kæmpe imod” fristelsen nu, hvor jeg var inde i denne uge, hvor jeg dokumenterede alt vi laver. Jeg kom dog frem til, at det er fint nok at I også ser, at man ikke altid kan være lige effektive – det var ihvertfald dét argument, jeg brugte for at overbevise mig selv om at tage en lur, hehe.

Skjermbilde 2016-04-30 kl. 10.41.46

13.30. Jeg vågner efter en god times lur, hvilket (sammen med hovedpinepillen) gjorde underværker. Jeg står op og laver frokost til mig selv – scrambled eggs & bacon m/rugbrød, for dem, der skulle være interesserede 😉 Jeg spiser min frokost og sætter mig ud på terassen i solskinnet. Vurderer om jeg burde gå igang med projekt “renover terassen”, men bliver hurtigt enig med mig selv om at jeg ikke kan nå meget før Bassen vågner igen.

14.30. En veninde spørger om hun og hendes piger (der går i samme børnehave som Røveren) skal kigge forbi til lidt eftermiddagsleg. Jeg skriver egentlig en besked hvor jeg siger nej pga. dagsformen, men kommer heldigvis på andre tanker, sletter den første besked, og sender et stort JA afsted. Jeg nyder solens stråler i et kvarter mere før jeg går ind og rydder lidt op og støvsuger (igen igen).

15.00. Bassen vågner og er frisk igen. Vi laver dej til havrepandekager og skærer frugt og grøntsager til gæsterne og Røveren kommer. Imens vi skærer frugt og grønt, sidder Bassen og spiser en hel skål kolde pastaskruer som blev til overs af det jeg kogte om morgenen til Røverens madpakke og nogle pølsebidder fra tirsdagens aftensmad.

15.30. Min veninde og hendes piger kommer, og de har taget Røveren med hjem fra børnehaven. Vi spiser havrepandekagerne og frugten inden børnene får tøj på, og kommer ud i haven. De leger sammen indtil vores venner skal hjem og lave aftensmad lidt over kl. 17. Jeg tager selv tøj på og går ud for at lege med børnene. Vi gynger, hopper på trampolin og cykler ude på vejen indtil far kommer hjem.

18.00. Vi er lige kommet ind og begge børn er trætte og sultne. Iom at de begge har fået pasta og pølser til frokost, så står den på rugbrød for børnene i dag. De får begge en god omgang rugbrød med spegepølse med nogle agurk- og gulerodsstænger til (som de får lov til at spise i sofaen mens de ser fjernsyn *indsæt-abe-der-holder-for-øjne-emoji* 😉 ) Mens børnene og manden ser fjernsyn får jeg foldet 3 overfyldte (!!!) IKEA-poser med tøj.

18.45. Drengene kommer i nattøj og får børstet tænder osv. Manden putter Bassen og jeg putter Røveren. Vi læser et par Anders And-historier, og han falder i søvn indenfor 5 minutter efter jeg har forladt værelset.

19.45. Vi er ved at løbe tør for rugbrød og et par andre ting, så jeg kører i Kvickly for at købe ind. Manden putter stadigvæk Bassen (som jo ikke var heeeelt så træt efter en lur på over 3 timer, hehe).

20.30. Jeg er hjemme igen og Manden og jeg er sultne. Jeg laver en hurtig omgang pasta carbonara til os, som vi spiser i fred og ro. Efter vi har spist rydder vi af og sidder og stener lidt foran hver vores skærm indtil vi går i seng.

22.30. God nat.

Torsdag // Børnehavebesøg og Alenemor

06.45. Røveren vågner og Manden står op med ham, så jeg lige kan få en halv time mere.

07.15. Bassen vågner og jeg står op og laver morgenmad til os alle.

07.30. Vi spiser morgenmad og siger farvel til far, der tager på arbejde. Efter morgenmaden leger drengene mens jeg smører madpakker til os alle 3 – i dag skal vi nemlig alle op i Røverens institution (som også er Bassens kommende institution).

09.00. Vi er på plads i institutionen, hvor vi i dag skal være sammen med børnehavegruppen. I dag er der nemlig afslutning på “temauge”, så der skal være forskellige typer løb, bålhygge, og pandekagebagning. Vi hygger os med alle børnene (og de voksne), og Bassen synes det er STORT, at være sammen med alle børnehavebørnene. Røveren nyder også at have sin mor og lillebror med 🙂 Vi spiser vores madpakker (hvilket nok er Bassens højdepunkt…selv om vi tit har madpakker med når vi er på farten i hverdagen, så er de åbenbart noget specielt ved at lægge dem ind i køleskabet i institutionen, og at se dem komme på rullebord sammen med alle de andres madpakker). Efter frokost pakker vi vores ting og vender næsen hjemad.

12.15 Vi er hjemme igen, og Bassen bliver puttet til lur. Røveren går ind på sit værelse for at lytte til lydbog, men der går ikke lang tid før han også er faldet i søvn. Jeg nyder stilheden, og slapper lidt af selv en halvtimes tid inden jeg rydder lidt op og fylder opvaskemaskinen.

13.15. Jeg sætter mig ned foran computeren og skriver et blogindlæg om et genbrugskup. Jeg når også at tænke over, at jeg bruger ret meget tid på blog, fotografering, klummen til Århus Onsdag/Syd, min instagram-profil og lignende, og overvejer også hurtigt, om det er noget jeg burde have det dårligt med…den tanke slår jeg dog hurtigt fra mig, da jeg ved, at det er de her ting – som jeg gør udelukkende for mig selv – der gør, at jeg ikke kører sur i hjemmelivet (jeg har tidligere skrevet et separat indlæg om de ting JEG gør for ikke at “miste mig selv”)

13.45. Røveren vågner, og er nu klar til at høre den lydbog han var igang med da han faldt i søvn. Jeg tager lidt mere kvalitetstid med computeren.

IMG_2946

14.15. Lydbogen er færdig, så Røveren får lov til at sidde en halv time med iPaden mens jeg sætter vasketøj over o.l.

14.45. Røverens iPad-tid er over, og han går igang med at lege. Bassen vågner kort derefter, og slutter sig til legen.

15.00. Vi spiser frugt og rester fra havrepandekagerne.

15.45. Drengene leger videre mens jeg forbereder aftensmaden – vi skal have mini-kødboller med pastaskruer og grøntsager. Bassen hjælper ogå lidt til med madforberedelserne, og med at tømme opvaskemaskinen.

17.00. Vi har aftalt med Manden, at vi skal hente ham på arbejde, så vi sætter os i bilen og kører derhen. Jeg har også lige lavet en sidste minuts ændring i vores aftensmadsplaner (jeg fik UTROLIG lyst til taco, så jeg lagde lidt af det hakkede oksekød til side, så Manden og jeg kunne stege det i taco-krydder). Vi mangler en enkelt ting eller to, som jeg løber ind i Netto efter, mens Manden og drengene venter i bilen.

17.40. Hjemme igen. Børnene får lov til at se fjernsyn mens Manden “lander” fra arbejde og jeg laver aftensmaden færdig.

18.20. Aftensmad. Børnene får frikadeller med nachos og grøntsager (og de kan nærmest ikke få armene ned når de ser, at de må få “CHIPS” til aftensmad 😉 ), mens Manden og jeg får taco, blot med nachos i stedet for taco-skaller.

19. Aftensmaden er over, og Bassen kommer i pyjamas. Manden skal på stadion og se en eller anden halvvigtig AGF-kamp, så vi siger farvel, og børnene går igang med at lege.

19.30. Røveren kommer i pyjamas, vi børster tænder, osv. Jeg læser en bog for begge børnene og lader Røveren ligge og kigge i bøger selv, mens jeg bærer Bassen i hans seng. Jeg går igang med at rydde og vaske op efter aftensmaden, mens børnene ligger på hvert sit værelse og snakker/læser.

20.30. Begge børn sover. Jeg ordner stadigvæk huslige ting.

21.00. Sofaen kalder. Jeg tager computeren med, og bruger aftenen på Sociale medier, dette blogindlæg og I-don’t-know-what (kender I dét, når man føler man lige har sat sig med computeren, og plutselig er to timer fløjet forbi?!!)

00.00. I seng. God nat.

Fredag // Store bededag.

07.00. Røveren vågner. Jeg er træt efter at jeg kom lidt for sent i seng torsdag aften, så jeg tager dynen med mig ind på hans værelse og lægger mig i juniorsengen. Vi ligger og putter og “snakker” (dvs. Røveren snakker og jeg mumler “mhm” engang imellem). Kl. 07.30 gider han ikke snakke mere, så for at finde en aktivitet, der er stille og rolig, så kigger vi på billeder og videoer der ligger på min telefon (han elsker at se sig selv som lille baby).

07.45. Bassen vågner. Vi står alle (på nær Manden, der kom lidt sent hjem aftenen forinden) op og laver morgenmad – 3 x havregrød i dag. Efter morgenmad leger børnene lidt mens jeg kommer i tøj og får makeup på. Børnene kommer i tøjet, børster tænder, osv.

09.45. Børnene og jeg sætter os i bilen. Vi skal besøge en af mine veninder og hendes børn, som er nogle af dem vi tit ses med. Der er bagt hveder og skåret frugt (og rigeligt med kaffe på kanden), og børnene leger rigtig godt sammen både inde og ude.

IMG_2973

12.45. Bassen er træt, så vi vender næsen hjemad. Manden tager Bassen med ind på værelset, og de får en middagslur sammen. Jeg laver frokost til Røveren og mig, og han hygger derefter inde på sit værelse, med nogle lydbøger og sit legetøj. Jeg sætter først en pizzadej inden jeg læser i nogle magasiner jeg har lånt på biblioteket og skriver på dette blogindlæg.

15.15. Jeg er også ret træt, så jeg vækker Manden fra hans middagslur, og tager en lille halv time sammen med Bassen. <— HAHAHA, dén sætning skrev jeg INDEN jeg gjorde det – dvs. det var min plan! Det blev dog ikke noget til. Det endte med at jeg gav røveren en dejligt langt bad, og da Bassen vågnede lige efter fik han også et bad. Mens børnene er i bad går jeg lige så godt igennem alle mine smykker/makeup/hudpleje/diverse og smider ud/rydder op. Multitasking på sit bedste.

16.45. Jeg går i gang med aftensmaden, hjemmelavet pizza med salat. Mens jeg laver mad er Manden ude i haven og arbejder og børnene har sin fjernsynstid.

17.30. Aftensmad.

18.00. Børnene hygger og leger mens vi rydder og vasker op.

18.45. Pyjamaser på, tandbørstning osv. Manden putter Bassen mens jeg putter Røveren. Vi læser rigtig mange (!!!) Anders And-historier “bare ÉN til, mor? En SIDSTE?”.

19.30. Røveren ligger og læser lidt selv mens jeg går ud i køkkenet og sætter en dej der skal koldhæve natten over, så vi kan få grove boller/rundstykker næste morgen – mums! Bassen ligger stadigvæk og snakker med Manden, haha.

20.00. Røveren sover, og jeg smutter. Jeg skal ud til en veninde, der er alene hjemme med børn. Vi får et par glas vin, lidt snacks og en hel del snak! Tiden går stærkt når man hygger sig, så jeg vender først næsen hjemad når klokken nærmer sig midnat.

00.20. God nat.

En snak med tv2 om balance mellem arbejdsliv og familieliv.

Som jeg nævnte i sidste indlæg, så vil vi herhjemme være bænket foran fjernsynet kl 19. i aften (eller – vi har ingen tv-pakke, så vi skal nok ud af huset for at se det). Der kommer der nemlig et indslag i tv2-nyhederne vedrørende balancegangen mellem familieliv og arbejdsliv, hvor jeg er med. Mere specifikt skal det handle om småbørnsforældres (manglende) muligheder for at komme på deltid.

Jeg er nemlig medlem af en gruppe, der hedder familiepolitisk netværk, der har som mål at få familiepolitik på politikernes dagsorden. Stifterne af denne gruppe har i et langt stykke tid arbejdet på et Idékatalog med familiepolitiske anbefalinger, der har som mål at nå ud til politiske partier, interesseorganisationer, fagbevægelsen, kommuner, osv. Dette katalog er nu “udgivet”, og i den forbindelse skulle der laves et indslag på tv2-nyhederne der omtaler dette katalog, og de idéer, der bliver præsenteret i det (du kan se hele idékataloget på fampol.dk). Èn af idéerne er småbørnsforældres ret til at komme på deltid. Derfor søgte de en person, der havde sagt sit job op fordi det ikke havde været muligt at komme på deltid. Dem af jer, der har læst vores historie ved, at inden jeg blev hjemmegående, så søgte jeg om at komme ned i tid på min arbejdsplads. Da det ikke kunne lade sig gøre sagde jeg mit job op, og Manden og jeg besluttede os for, at jeg kunne vente et par måneder inden jeg begyndte at søge deltidsstillinger.

Som I nok kan regne ud, så blev vi meget glade for, at jeg ikke havde et (betalt) job jeg skulle passe – så glade for det, at vi blev ved med at udskyde min jobsøgning nogle måneder frem. Ikke kun fordi at der var bedre tid til at se til alle de praktiske ting, der skal sørges for når man har to små børn (for der er ingen der kan benægte, at der ligger en del arbejde i det at have små børn). Men også fordi vi blev rigtig glade for, at vi selv kunne have meget tid sammen med dem. Vores ældste søn kunne komme i børnehaven så meget eller lidt han og vi ønskede, og yngstemanden kunne vente med at starte i institution. Personlig har jeg været meget glad for at få lov til at have så meget tid sammen med drengene, Manden har været glad for at han kunne få lov til at “køre karriere” uden at skulle bekymre sig om lukketider og sygedage, og som par har vi været meget glade for at vi IKKE skulle stå og skændes hver gang feberen har banket på vores dør (for med to drenge der nu er hhv. 2,5 og 4 år, så har der været RIGELIG af sygdomsdage i vores hjem de sidste par år)! Det at jeg har kunnet klare mange af de praktiske ting tidligere på dagen har også kommet hele vores familie til gode, da vi har haft tid til at være sammen om eftermiddagen og aftenen, både inden og efter børnene er kommet i seng.

Jeg tør også godt påstå at sige, at dette har været en rigtig god investering i vores børns liv også. Som nævnt har 4-åringen (som jeg herinde kalder “Røveren”) hele vejen igennem beholdt sin deltidsplads i institutionen, så han har hele tiden haft tilknytning til sine venner deroppe, og er glad for at kunne komme afsted. Da vi havde “overgangs-samtalen” med hans kontaktpædagog i forbindelse med at han skulle rykke fra vuggestuen til børnehaven blev vi bekræftet i vores valg. Der fik vi nemlig at vide, at vores søn var en meget “populær” dreng, og det var fordi han havde overskud til de andre børn. Pædagogen fortalte også, at Røveren var en meget empatisk dreng, der inviterede de andre børn ind i legen, og nemt kunne “rumme” de andre børn og deres følelser. Pædagogen var ikke i tvivl om, at meget af dette overskud kom af, at han havde en del tid herhjemme, hvor han kunne “lade batterierne op”.
Vores yngste søn, “Bassen”, er ikke startet i institution endnu. Han var helt fra starten af en lidt mere “forsigtig” og tryghedssøgende dreng, så det at han skulle tilbringe over 8 timer hver dag et sted hvor vi vidste, at der ikke var bemanding nok til at tage sig af ham på den måde han havde brug for, var ikke noget vi ønsket (for uanset hvor søde og dygtige og fantastiske vi synes de pædagoger, der er i institutionen er, så er det altså UMULIGT for dem at få mere end det ene skød og de to arme de nu engang har). Så det at jeg sagde mit job op har gjort, at vi har kunnet vente til Bassen blev lidt ældre, lidt mere “robust” og sikker på sig selv. Vi har været ude blandt andre børn i faste legestuer og legegrupper, men vi har taget det i HANS tempo – og i dag er han en lille mand, der er klar på at komme ud og opleve verden (og skal starte i institution om en måneds tid!!!).
Udover dette har vi, som nævnt, haft god tid til at komme over sygdom, og børnene har derfor ikke blevet “tvunget” ud i at tage nogen steder inden de var helt raske.

trekløver

Mange af de ovenstående ting kunne også have været tilfældet, hvis jeg “blot” var kommet ned i tid, i stedet for at gå hjemme på fuld tid. Så ville Bassen rigtignok skulle have startet i institution en del før, men hvis det ikke havde været alt for mange timer om dagen, så kunne han måske bedre have overskuet det. Og vi som forældre ville nok også have haft det bedre med det. Jeg nævnte det for journalisten da hun var her (men ved ikke om det bliver “klippet væk”), at jeg tror ikke man skal undervurdere hvor meget det kræver af et barn at være “på” i så mange timer – især hvis barnet er lidt mere introvert end gennemsnittet. Og jeg tror også helt klart, at forældre der er tilfredse med situationen, har mere overskud til at give den gas på arbejdet, end forældre, der ikke føler de strækker til – hverken på hjemmefronten eller arbejdsfronten.
Det er derfor min mening, at det vil være en rigtig god samfundsmæssig investering at skabe en ramme, hvor der er større mulighed for de forældre der ønsker det at komme ned på deltid i de år børnene er helt små. Så kunne man måske få reduceret antallet af småbørnsforældre der føler sig stressede og utilstrekkelige, og der ville samtidig blive større mulighed for at tilgodese børnenes forskellige behov. For selvfølgelig skal de forældre der ikke ønsker at komme på deltid lade være med det. Man skal stadigvæk kunne indrette sin tid som man vil – der vil bare være lidt større muligheder for dem, der ønsker at gå en anden vej end hvad de nuværende rammer tilbyder.

En af de ting journalisten spurgte mig om var “når det nu åbenbart kan lykkes uden at samfundsrammerne bliver lavet om, hvorfor skulle politikerne så ændre noget” (eller noget i den stil). Lige i farten svarede jeg blot, at “det kun havde lykkes for os fordi vi havde været heldige med timingen. Vi havde en lille opsparing som gjorde, at vi kunne klare os i denne periode, og jeg derfor kunne sige mit job op. Det var det jo ikke alle der kunne…” – Og dette er jo rigtignok i sig selv – eller, vi har ikke “kun” været heldige – det har også krævet meget klare prioriteringer fra vores side, men I forstår hvad jeg mener.
Jeg har dog slået mig selv i hovedet nogle gange over, at jeg IKKE sagde “Jo, det lykkedes, og så alligevel ikke. Havde det lykkedes, så ville jeg stadigvæk være i mit arbejde – blot på meget nedsat tid. Nu blev jeg glad for at “gå hjemme”, men det er ikke alle der vil eller kan tage sådan en drastisk beslutning. Og det tror jeg hellere ikke politikerne er ude efter – for så mister danmark jo mange skatteydere, og mange arbejdstagere mister sin tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor skal der skabes nogle bedre rammer for dem, der ønsker at finde en gylden middelvej, hvor man kan drosle lidt ned for karrieren i nogle år så man kan tage mere hensyn til dem, der skal bære Danmark om nogle år”. Jeg har ærget mig lidt over at jeg ikke fik det med, men jeg håber budskabet kommer nogenlunde godt frem alligevel i aften. Det bliver spændende at se – husk at kig med; KL. 19.00 PÅ TV2 I AFTEN!

P.s. hvis du vil læse mere om mine holdninger til familie- og arbejdsbalance vil du måske finde mine klummer for Århus Onsdag/Syd interessante!

Hvordan bliver man hjemmegående – uden at miste “sig selv” (og forstanden)?

Ud over praktiske bekymringer sådan som økonomi (skrevet om her) og “karriere” (kommer i et senere indlæg), så er der én bekymring, der fylder meget når man vælger at blive hjemmegående – det gjorde det ihvertfald for mig. Og det er hvordan passer jeg på mig selv i denne rolle?.

IMG_2311

Den gang Manden og jeg tog beslutningen om, at jeg skulle gå hjemme (læs vores historie her) havde jeg ingen viden whatsoever om hvad “man gør” når man er hjemmegående…det har altså været lidt learning by doing. Og jo, det var lidt en bekymring i starten, men eftersom vi ikke havde sat en fast tidsramme på min nye rolle så fyldte det dog ikke SÅ meget, for jeg vidste, at hvis jeg ikke kunne holde hjemmelivet ud, så skulle jeg jo alligevel snart ud i arbejde igen.

I starten troede vi jo nemlig, at jeg kun skulle gå hjemme et par måneder (hehe) inden jeg søgte et deltidsjob, så Bassen kunne vente med at starte i vuggestue indtil sygdomssæsonen var over – han skulle egentlig starte 1. januar 2015… Jeg er dog kommet til at holde meget af “hjemmelivet” – nok meget på grund af nedenstående. Det er nok overflødigt at sige, at alle familier og mennesker er jo forskellige, og dermed vil de ting, der har fungeret for mig ikke nødvendigvis være det rigtige for alle – men måske kan I finde en ting eller to til inspiration. Here goes:

1. Socialisering

Vi er meget ude blandt andre børn/forældre – enten i legestuer, legeland, biblioteker, private legegrupper, eller noget helt femte. Naturligvis er dette også børnenes behov, men det er i høj grad også mit. Jeg er en ekstrovert person, og får energi af at være sammen med andre mennesker, så et hjemmeliv HJEMME ville suge al psykisk energi ud af mig på ingen tid. Inden jeg blev hjemmegående kendte jeg nærmest ingen af de steder vi kommer nu, hvilket også er én af grundene til at jeg skriver den serie på bloggen, der hedder “Aktivitetstilbud til børn i Århus“.

En enkel googlesøgning gav mig dog tip om en legestue for børn i mit område, og dér mødte jeg overraskende mange andre hjemmegående forældre. Gennem dem lærte jeg andre steder at kende, og fik også etableret en fast legegruppe, som både børn og voksne er meget glade for! Det hjælper nok lidt på det, at jeg er en meget åben og opsøgende person uden alt for mange hæmninger *hehe*, iom at man tit ikke kender nogen når man kommer til sådanne steder. Men man har heldigvis børnene som fælles samtaleemne, så selv om man måske er en lille smule genert, er det nemt nok at komme i snak med de andre forældre.

2. Hjemlig hygge

Når man tilbringer så meget tid i sit hjem er det (ihvertfald for mig) vigtigt, at det er et rart sted at være. Det betyder bl.a., at man gør lidt ekstra ud af, at få overstået projekter, der irriterer én når man er hjemme. Prøv at ryd væk ting, der skaber unødvendig rod/støj. Hav faste pladser til ting, og gør dit bedste for at kontinuerligt holde (nogenlunde) orden – det er ikke nemt med små børn i huset, men min erfaring er ihvertfald den, at hvis man ikke tager lidt af det løbende, så kan opgaven til sidst virke uoverskuelig.
Jeg gør også én ting for mig selv for at gøre “min arbejdsplads” hyggelig – jeg køber friske blomster. Jeg køber dem så billigt som muligt – tit er der roser eller lign på tilbud til 10-15 kroner i et eller andet supermarket, ellers står der er blomster/grønt-handler på strøget i Århus som sælger billige blomster. Det er ikke den store investering, men det gør SÅ meget for mit humør!

3. Suit up!

Nu er jeg en pige (kan man stadigvæk kalde sig dét, når man nærmer sig de 30?), der er glad for ting som makeup, mode, o.l. Jeg bruger ikke så meget tid på det, men for min del er det vigtigt, at jeg både får anstændigt tøj på – dvs. ikke pyjamas eller joggingbukser – og makeup på de allefleste dage. Jeg føler mig selv mere vågen og oplagt, når jeg bruger de ekstra fem minutter på at tage makeup og en nederdel eller skjorte på, end de dage hvor jeg dropper makeuppen og luffer rundt i bløde bukser og trøjer.

De her to dage jeg har skrevet på dette indlæg har jeg taget et billede af mit outfit (og nej, jeg bliver aldrig modeblogger, men jeg skal da have tøj på 😉 ). Blot så I kan se – det er hverken det nyeste nye, eller helt vildt smart…men det er stadigvæk tøj, der får mig til at føle mig lidt mere oplagt, og som samtidig er praktisk nok til min hverdag.

Skjermbilde 2016-03-04 kl. 19.22.00

Og for at gøre min debut som modeblogger komplet: Til venstre kan I se mig i en hand-me-down cashmere-trøje jeg har arvet fra min søster, et par sorte jeans fra H&M, og et tørklede fra Søstrene Grene. Til højre har vi bukser fra Levi’s, der IKKE havde huller på knæerne da jeg købte dem (de er 5 år gamle – hullerne er et resultat af mange års leg på gulvet, haha). Trøjen er fra Modstrøm og skjorten fra Minimum – begge et levn fra den tid jeg var ung studerende på Uni. Og ja, der foregår børnearbejde i baggrunden. Sådan er det at være hjemme ved mig – mor tager selfies mens børnene arbejder 😀

4. Hold pause

Når man er hjemmegående er man sin egen chef (øøøh, hvis vi lige ser bort ifra ungerne, that is) – og det er man både på godt og ondt. Det vil sige, at det er kun DIG, der kan tage ansvar for at alle de ting, der skal gøres, rent faktisk bliver gjort. Og det betyder også, at det er dig, der skal sørge for, at du får en pause i løbet af dagen. Man er meget PÅ, når man er sammen med sine børn hele dagen – på en helt anden måde end man ville være PÅ på, hvis man havde et ordinært 8-16-job. Derfor er det vigtigt, at du udnytter chancen til at få en pause i løbet af dagen.

Hvis man er hjemme med børn der sover middagslur er dette et optimalt tidspunkt. Jo, selvfølgelig er der 127 praktiske ting, der også skal ordnes, men husk nu også at få lidt at spise, måske en kop kaffe – og hvis du trænger til det – en lur (eller en omgang netflix)…Det gavner ingen – hverken dig eller børnene, at du kører på pumperne uden pause hele dagen, og dermed ender med at være træt og gnaven når eftermiddagen nærmer sig. Herhjemme sover Bassen stadigvæk til middag, og de dage Røveren er hjemme fra børnehaven ender han tit med at lege stille og rolig med modellervoks, læse bøger, lytte til CD-er, eller (hvis alt andet fejler 😉 ) spille Ramasjang på iPaden når jeg “holder pause”.

5. Ego-tid

Som jeg nævnte i punkt 1, så er vi meget på farten. Det er som oftest på børnenes præmisser vi er det. En gang imellem – op til én gang om ugen – er vi dog afsted på MINE præmisser. Det betyder, at vi gør noget, der ikke decideret er “ikke-børnevenligt”, men dog mere rettet mod mine interesser end børnenes. Det kan være en shoppetur ind til byen (hvor vi så stopper forbi Sallings legeværelse eller går forbi Fætter BR). Det kan også være at vi tager på café med en af mine veninder, der er studerende/sygemeldt/på barsel/har fri – så har vi bare en rygsæk med legetøj med. Det kan også være barselsbesøg, eller lignende. Altså ting, vi ikke gør for børnenes skyld, men for min skyld. De har dog aldrig brokket sig. De synes tilsyneladende også det er spændende at komme ind til byen eller på café, og hvis vi er på barselsbesøg er der jo babylegetøj man kan lege med, hehe.

Udover dette er det – ihvertfald for mig – også vigtigt at have lidt tid for mig selv – både helt alene, og i samvær med andre voksne. En gang imellem er det godt at være sammen med nogle andre voksne mennesker uden at have børnene omkring sig. Så skal man kun tænke på sig selv, man skal ikke dele opmærksomheden mellem børnene og de andre voksne man er sammen med, og – ikke mindst – man ER kun sig selv, man er ikke nogens mor. Det lyder skørt, for selvfølgelig er jeg stadigvæk nogens mor selv om jeg er ude med veninderne, men det er ikke den del af mig jeg behøver at fokusere på lige dér.

Jeg har ikke nogen “fast” aftale med veninder, men hvis man har brug for det, kunne man jo lave en ugentlig eller månedlig date med en eller flere veninder, hvor man mødtes (og hvor babydaddy er den, der har puttetjansen) – det kan enten være en biograftur, cafétur eller blot en gå-tur. Bare det at have en venindedate at se frem til kan redde nogle af de dårlige dage, hvor man synes alt går op i huspligter og bleskift – det har det ihvertfald for mig!

Og hvis det er for uoverskueligt at skulle lave sådanne aftale så ved nok alle jer, der har været på barsel eller gået hjemme med børn, hvilken befrielse det er, at tage i et supermarket ALENE! – Du kan jo altids starte med det, og lige så stille udvide din ego-tid derfra 😉

6. I’m gonna pop some tags…

Som jeg skrev om tidligere, påvirker det jo ens økonomi ret meget, når den ene forælder ingen indtægt har. Og det påvirker rådighedsbeløbet så meget, at der ikke er meget luft til shopping. Det kan godt tære lidt på sådan en som mig, der egentlig elsker at shoppe. Både tøj, mad, interiørting, legetøj – you name it, jeg synes det er sjovt! Når man har to små børn bliver shoppemulighederne automatisk begrænsede, iom. at tiden og energien er indskrænket (og jeg er heldigvis ikke specielt god til at net-shoppe…jeg kan godt lide shoppeOPLEVELSEN, og det mister man jo lidt, når man køber ting på nettet).

Men hvad gør man så, når shoppetrangen bliver for stor? Man tager i genbrugsforretninger! Gør op med dig selv inden du går ind i forretningen, hvor meget du må købe for – og hold dig til det beløb (eller mindre). Du vil bliver overrasket over hvor meget man egentlig kan få for 100,- eller sågar 50,-! Og hvis I også kan lide oplevelsen af at shoppe, så vil I nok også synes det er sjovt at gå rundt i en (god) genbrugsforretning, hvor man jo som oftest kan finde alt mellem himmel og jord.

Hvis jeg mangler noget specifikt (fx. en vinterjakke eller lign.) så holder jeg øje med de “salgs-sider” jeg er medlem af på facebook eller DBA, hvor der ofte kommer ting man kan bruge. Ellers prøver jeg at vente til januar/august-salget.

7. Hobby

Det er som oftest den, der går hjemme, der har hovedansvaret for at holde hus & hjem, passe børnene, madlavning, og så videre. Jeg kan dog nogle gange føle, at jeg KUN gør ting dækker familiens behov – og at mine behov kommer i sidste række. I de perioder er det godt, at have en hobby. Det behøver ikke være det vilde, men blot noget du kan lave fordi du VIL, ikke fordi du skal/burde. For mig var det sådan denne blog opstod. Det var i efteråret og aftenerne begyndte at blive længere og mørkere, og jeg havde brugt for at have noget andet at gøre end kun at folde tøj, se netflix (ikke et ondt ord om netflix, dog 😉 ) eller bage kager (madlavning er min anden hobby).

Det er en bonus, hvis man på én eller anden måde kan koble ens hobby med ens tidligere/fremtidige arbejde, således at man gør noget, der er “relevant”. Jeg er jo uddannet indenfor kommunikation, så en blog er således lidt i den relevante boldgade. Jeg kender også en musikpædagog, der én gang om ugen inviterede en gruppe “hjemmebørn” og forældre til musikstund. Og en kommende jurist, der engagerer sig meget i børnepolitik, og skriver div. breve og indlæg til politikere, aviser og lignende. Hvis man tænker lidt kreativt, så kan man nok finde en eller anden måde at koble ens “karrierevalg” til ens hobby. Og hvis ikke, kan man altids lære at strikke, sy, lave mad, træne, eller bygge LEGO – whatever works for you! Bundlinjen er; find noget du gør for DIG, ikke for familien/børnene.

IMG_2367
(Mit nyeste projekt er at jeg gerne vil lære at hækle…nogen, der har nogle gode fif?)

8. Bi-job?

Hvis du har lyst til det, og det praktisk kan lade sig gøre, så kunne du overveje at få et bi-job. Det er tit “studenterjobs” man kan søge, hvis man kun kan arbejde en eftermiddag om ugen, men det er ikke nødvendigvis jobbet i sig selv, der lokker – det er dét at komme ud og lave noget andet udenfor huset. Og så betyder det måske ikke så meget, om man er kasseassistent, aftenreceptionist eller lignende. Hvis du er heldig, kan du måske finde noget, der er relevant for din karriere? Jeg har i perioder haft små-jobs, hvor jeg lavede nogle oversættelsesopgaver for et privat firma (jeg kommer jo fra norge og har norsk som modermål, så den ligger lige til højrebenet), og hvis man strækker den lidt kan man liiiige sige, at det er karriere-relevant – det er trods alt kommunikation 😉 Jeg har fået de her opgaver fordi jeg kender ejeren af firmaet, men der findes andre firmaer (fx. Copypanthers) der tilbyder lignende. Ellers ser jeg en del hjemmegående, der bliver “ambassadører” (et fancy ord for sælgere) for børnetøjsmærker, hudplejeserier, o.l., hvilket gør det muligt at arbejde hjemmefra.

En bonus ved dette er jo også, at man får lidt ekstra luft i et ellers stramt budget. Man skal dog være opmærksom på, at hvis man selv har en indtægt bruger man jo selv det fradrag ens ægtefælle kunne have fået (hvis man er gift)..det er værd at tage med i overvejelsen.

Dette var så nogle af de ting jeg kunne komme i tanke om. Der er helt klart mange flere ting man kan gøre, og som jeg nævnte i starten, så er vi jo alle forskellige, så vi har alle forskellige måder at håndtere hjemmelivet på. Håber I kan finde lidt inspiration i ovenstående, og fyr endelig løs, hvis I har spørgsmål eller kommentarer!

Hvis du kunne lide dette indlæg, tror jeg også du vil synes om Bedste og væste ved at være hjemmemor

Hjemmegående og økonomi – hvordan hænger det sammen?

Nu er det efterhånden et godt stykke tid siden jeg annoncerede, at jeg ville fortælle om vores erfaringer på de forskellige områder, i forbindelse med det at jeg er hjemmegående. Jeg har haft lidt svært ved at komme igang med de her indlæg, for hvor starter man? Hvad er relevant for andre at vide, hvor mange detaljer skal man inkludere, og hvordan skal man få det hele kogt ned til nogle få indlæg?

IMG_1877

Jeg er kommet frem til, at jeg blot må starte fra den ene ende af, og tage tingene som de kommer. For eksempel, i dag tænker jeg at skrive lidt om de økonomiske overvejelser og erfaringer vi har haft i dette forløb – men det er jo et ret stort emne. Det strækker sig jo fx.  over de helt store ting som “kan vi blive boende i det hus vi lige har købt”, og helt ned til bittesmå detaljer som “jeg genbruger de gennemsigtige “frugt”-poser man får i supermarkederne som bleposer herhjemme”. Ser du hvad jeg mener?

Så jeg tænker at lægge ud med nogle af de store ting, der var en del af vores overvejelser da vi tog beslutningen om, at jeg skulle gå hjemme. Så må vi tage de små ting i nogle spare-tips-indlæg senere. Jeg prøver at dele de store op i blokke, så det bliver nemmere at holde styr på.

Bolig

Som I kunne læse i “vores historie”-indlægget, var jeg lige startet i et fuldtidsjob da vi fandt ud af, at jeg var gravid med Bassen. Da planen var, at jeg skulle returnere til denne stilling efter endt barsel, købte vi under graviditeten et hus, hvor min fuldtidsløn var indberegnet i budgettet.

Vores held i alt dette var dog, at vi havde taget højde for, at vi gerne ville lave lidt om i huset, som nævnt her. Enkelte ting fik vi gjort inden vi flyttede ind i huset, men vi ventede (heldigvis!) med meget af det. Da overvejelserne om, at jeg skulle gå hjemme blev seriøse, var vi meget enige om, at husprojekterne kunne vente indtil jeg kom på arbejdsmarkedet igen.

Det faktum, at vi egentlig havde regnet med et større beløb til boligposten, samt at vi havde en lille opsparing (som vi havde tænkt at bruge på de forskellige renoveringsprojekter) gjorde, at vi kunne blive boende i vores nykøbte hus, selv om jeg ikke havde nogen indtjening.

Hvis jeg skal være helt ærlig, så ved jeg ikke, om vi ville have kommet til den samme beslutning, hvis konsekvensen havde været, at vi skulle sælge huset. Ikke kun af økonomiske grunde (som I nok ved, er det ikke ligefrem billigt at købe/sælge ejendom), men også for at bevare stabilitet i familien – det er trods alt ret omfattende at flytte..især hvis det indebærer skift af institution o.l. Det kunne være fedt, hvis jeg kunne sige, at vi ville have solgt huset og boet på en sten, hvis det var det der var nødvendigt, men det er ikke realistisk. Den realistiske løsning ville nok så have været, at vi regnet os frem til, hvor LIDT jeg kunne arbejde for at det kunne løbe rundt, og så ville jeg gået efter en stilling der passede til dét.

Faste udgifter

Dette er jo et ret bredt punkt, men nogle ting er ret fælles for os alle:

  • Bil: Vi ejer ingen bil. Vi har valgt at lease en ret gammel stationcar. Det kan godt være, at dette ikke er den mest økonomiske løsning på lang sigt iom. at den aldrig vil blive “vores”, men på denne måde ved vi helt præcis hvor meget vi skal give hver måned – der kommer ingen uforudsette reparationer eller lign., da det er med i prisen.
  • Institution: Det siger sig selv, at vi sparer en del penge på denne post. Vi har dog valgt at prioritere at beholde Røverens deltidsplads i institutionen.
  • A-kasse og fagforening: Vi kunne hurtigt regne ud, at jeg ikke ville kunne få dagpenge, når jeg engang skulle tilbage på arbejdsmarkedet (man skal have arbejdet minimum 1.924 timer indenfor de sidste 3 år for at modtage dagpenge), så jeg meldte mig ud af A-kassen og fagforeningen.
  • Fjernsyn: Vi er gradvist gået fra at have den “store pakke” inden jeg blev hjemmegående, til nu at ikke have nogen tv-pakke overhovedet. Til gengæld har vi skaffet os netflix, som dækker vores behov helt fint.

Skjermbilde 2016-02-20 kl. 12.56.54

Mad/Tøj

Madposten kan være ret stor i en families budget, og det er den også her. Vi prioriterer at købe gode råvarer og en del økologi. Vi er dog også gode til at planlægge vores uge, lægger madplan efter tilbudsavis, og køber stort ind, når en basisvare er meget nedsat (vi har på et tidspunkt haft over 20 pakker bleer til at stå i vores bryggers!!).

Jeg laver tit store portioner som deles op og kommer i fryseren, og vi er MEGET gode til at spise rester – hvilket er godt for både miljø og budgettet. Jeg laver det meste mad fra bunden, hvilket også gøre det billigere end hvis vi købte færdigretter. Det bliver ikke til mange dates, men til gengæld er Manden og jeg er ret gode til at forkæle os selv med lidt god “voksenmad” engang imellem efter børnene har fået rester/nem børnemad og er puttet. Vi køber hellere ikke ofte mad på caféer, men inviterer tit hjem til en kop kaffe og et-eller-andet. Når vi er på farten har vi som oftest madpakker med.

Nu er madlavning også en hobby for mig, som jeg synes det er sjovt at bruge tid på. Jeg kan til gengæld overhovedet ikke sy/strikke. Vi har dog været så heldige, at få to af samme køn, så Bassens garderobe har vi kun skulle supplere en lille smule. Vi køber tøj til Røveren når det er brug for det, men han arver også meget fra venner og familie. Selv har vi skåret meget ned på forbrug til tøj o.l., hvilket er kommet ret naturligt – der er bare ikke så meget TID til fysisk shopping når man har to små børn, og jeg er (heldigvis?) ikke god til netshopping.

Øvrige udgifter

Dette er nok den bredeste og mest varierede post, for det er jo forskelligt fra familie til familie hvad man bruger penge på, og dermed hvor man kan spare. I kan lige få en lille håndfuld af ting vi har skåret ned på eller væk:

  • Frisør: Jeg går ikke til frisør længere (konsekvenserne kan du læse om her). Når man har meget langt og tykt hår koster det en KRIG at få reflekser, så det er en gode jeg har valgt at droppe. Jeg har én gang for nogle måneder siden været inde ved en frisørlærling for at få taget spidserne af, men det koster ingenting, hvis man sammenligner med det jeg tidligere skulle give…
  • Gaver: Manden og jeg giver mere eller mindre ikke gaver til hinanden pt. Vi kan godt aftale, at “vi køber noget sammen”, men tit er det en ting vi har brug for, og som vi ville have købt uanset. Vi prøver også at købe gaver til børnene/andre på udsalg.
  • Rejser/Ferier: Vi har ikke været på det, mange vil klassificere som “rigtig ferie” i den periode jeg har været hjemmegående. Vi har besøgt min familie i norge, hvor vi jo bor og spiser gratis når det er, og det har været det. Vi har også ved flere anledninger taget til farmor og farfar på “ferie” – selv om de kun bor en time væk, og vi ser dem ret tit, bliver det alligevel som en ferie, når man pakker bilen og ved man ikke skal hjem de næste 5-6 dage…
  • Øvrige “store” ting: Mobil, briller, etc. venter vi med indtil det er NØDVENDIGT at købe, og til og med da vælger jeg den billige løsning. Har fx. lige købt mig en ny mobiltelefon – en iPhone 5s. Dette var kun fordi min gamle iPhone 4 ikke kunne mere – batteriet var gået, så jeg gik konstant rundt med en oplader i min taske i 2 måneder. Til sidst gik den ikke længere, for når Røveren var i børnehave SKULLE jeg have en mobil der virkede, hvis der skulle være noget (I ved hvad jeg snakker om). Da jeg så købte min nye, fine, skinnende og – ikke mindst – FUNGERENDE telefon fik jeg kommentarer som “vil du ikke hellere have en iPhone 6s??”. Øøøøh, jo…men den koster bare 3-4000 kroner mere end denne model, så det bliver ikke lige nu.
  • Sælg det du ikke har brug for. Denne behøver jeg vel ikke at uddybe?

Fradrag eller lille indtægt

Hvis du går hjemme og ingen indtægt har, kan din partner få dit skattefradrag. Dette hjælper naturligvis på økonomien. Hvis ikke kunne du også vurdere at tjene en lille smule på den måde du nu kan – sidde i kassen i føtex i weekenderne, skrive tekster for firmaer som CopyPanthers o.l., være privat rengøringshjælp, eller noget helt fjerde. Det kommer jo helt an på ens kompetencer og præferencer. Personligt kan jeg sige, at hvis det var det, der skulle til for at hjulene skulle løbe rundt herhjemme, så ville jeg IKKE TØVE med at sidde i kassen i føtex en weekend hver måned.

Ellers kan jeg kun stemme i det store kor, der synger “prioriteringer”. Det handler simpelthen om at prioritere. Og som jeg skrev længere oppe, så er der nogle prioriteringer, der bliver for store for mange (fx. at skal sælge hus). Sådan er det bare. Så må man arbejde med den situation man har…

Det er ikke den dybe tallerken jeg har opfundet med denne liste, men jeg ved selv, at jeg kan finde lidt inspiration i hvordan andre gør – og håber at jeg kan bidrage med lidt inspiration. Jeg kunne dog også finde på at komme med nogle sparetips engang imellem her på bloggen – er det noget I kunne tænke jer? Det vil også være spændende at høre lidt om jeres erfaringer og overvejelser, og hvad I tænker om ovenstående! Ikke kun fra hjemmegående, men forældre generelt.. Det er jo dyrt at have børn, så lidt finansielle fif kunne vi vel alle bruge!

Hvordan bliver man hjemmegående?

Selv om, som jeg har skrevet om tidligere, det er en stigende trend at tage et eller flere års pause fra arbejdsmarkedet for at passe egne børn, så er det ingen tvivl om, at det ikke er “normen”. Og derfor kan det være svært for nogen at forestille sig, hvordan det kan lade sig gøre. Både praktisk – i forhold til økonomi, arbejdsmarkedstilknytning, udførelse af opgaver i hjemmet, stimulering af børnene, osv., men også rent mentalt; hvordan tager man beslutningen, hvad sker med den forælder, der ikke længere har et kendt “voksennetværk” omkring sig, hvad vil samfundets og vores omgangskreds reaktion være, og er det nu det bedste for børnene?

Der er mange spørgsmål man kan stille sig selv når man står foran sådan et valg – det gjorde vi ihvertfald. Og jeg kan da se på de forskellige grupper jeg er en del af, at der jævnligt kommer besøgende, der stiller flere af de ovenstående spørgsmål.

Derfor vil jeg komme med nogle af de svar vores familie kom frem til i forbindelse med beslutningen af at jeg skulle gå hjemme, samt nogle af de erfaringer vi har gjort os i løbet af denne periode. Naturligvis kan ikke alle svarene overføres fra vores familie til andres, men det kan måske alligevel være hjælpsomt for nogen – eller, om ikke andet, lidt underholdende læsning.

Inden jeg begynder at dele vores erfaringer, oplevelser og tips, så tænkte jeg det var en god idé at fortælle jer hvordan det blev til, at jeg går hjemme med børnene. Så her får I vores historie:

I 2011 blev jeg gravid med Røveren. Graviditeten var både ønsket og planlagt, så dette var vi naturligvis begejstrede over! Jeg havde lige afsluttet min bachelor i Marketing and Management Communication på Handelshøjskolen i Århus, og skulle igang med min Master i Corporate Communication. Røveren kom i starten af 2012, og jeg holdt ingen pause eller barsel fra mit studie, selv om Røveren var hjemme ved mig i en “normal” barselsperiode (jeg læste blot hjemmefra og gik op til eksamener uden at være til forelæsninger). Da Røveren var knapt 11 måneder startede han på deltid i vuggestue. Jeg var i gang med at skrive speciale, og tænkte ikke engang over, at der var et alternativ til at han skulle afsted – “sådan er det bare”, ikke? Alle de andre børnene i mødregruppen skulle jo også afsted. Og Røveren var et meget “socialt” og opsøgende barn, så det ville han nok have godt af. Ikke engang, da jeg for 78. gang ringede til min mor efter at have afleveret Røveren og græd mine modige tårer over at skulle tage hjem uden ham tænkte jeg over det…Vi skulle jo alle videre med vores liv, og Røveren virkede til at tage institutionslivet imod på en helt normal måde – han græd lidt nogle gange da vi afleverede ham, men havde vidstnok været glad hele dagen igennem, og strålede da vi kom og hentede ham. Jeg trøstede mig dog med, at jeg kunne hente ham tidlig de fleste dage.

Da Røveren havde været i institution i ca. 1 mnd var jeg til en jobsamtale til en stilling som marketingkonsulent, og FIK JOBBET. Jeg var utrolig glad og spændt – omend lidt stresset, for jeg skulle starte inden specialets deadline, så det ville sige, at jeg havde endnu kortere tid til at skrive specialet. Meget lidt vidste vi, at på det tidspunkt jeg skrev under min kontrakt, lå der en lille Basse og gemte sig i min mave.

Et par uger efter jeg havde skrevet under min ansættelseskontrakt (og et par måneder inden jeg reelt skulle starte i jobbet) stod jeg altså med en POSITIV GRAVIDITETSTEST i hånden. Dette var altså ikke en planlagt graviditet, men ikke mindre meget velkommen! Nu havde vi jo Røveren allerede, og vidste, hvor dejlige børn vi kunne lave, hehe. Så Bassen var naturligvis også velkommen! På mit kommende job var de meget forståelsesfulde, og selv om jeg tilbød dem, at vi kunne rive krontrakten i stykker, så valgte de at beholde mig. Jeg havde de obligatoriske 3 måneder med (ekstrem) kvalme inden jeg skulle starte det nye job, men formåede at færdiggøre specialet og at få sat et dejligt punktum på en 5 år lang uddannelse. Desværre er jeg dog en af de kvinder, der ikke stopper med at have kvalme efter 3 måneder – jeg bliver ved, både med kvalme OG med opkast! Så da jeg var 4 måneder henne med Bassen – og havde været ansat i min nye stilling i 1 måned (!!!), havde jeg tabt mig 6 kilo, og havde en bmi, der hed “undervægtig” (jeg havde nemlig i forvejen ikke nået at tage så meget på efter graviditeten med Røveren, hvor jeg også tabte mig). Dette resulterede i indlæggelse med væskedrop og en FULDTIDSSYGEMELDING – én måned efter jeg havde startet i mit nye job!!! Ahrmen, prøv lige at forestil jeg den skønne samtale: “Jeg ved jeg kun har arbejdet her i kun én måned, og at jeg går på barsel om 4 måneder, men jeg er altså blevet sygemeldt nu her”…

Nåh, men, med lidt ro på på arbejdsfronten begyndte jeg ligesåstille at tage på igen (nåede at komme op på en vægt, der hed +5 da jeg var højgravid). Jeg havde naturligvis også mere tid sammen med Røveren, men kunne alligevel ikke overskue at have ham hjemme hele tiden, da det jo var en grund til at jeg var sygemeldt. Og for jer, der ikke har prøvet at være SÅ dårlig under en graviditet; forestil jer ret slemme tømmermænd – 9 måneder i streg!

Nåh, men Bassen kom til verden, og alt var skønt. De første par måneder af Bassens liv var Røveren ret meget i institutionen, da vi lige skulle vænne os til det nye liv, have amning op at køre, plus at han kun var godt halvandet år, så han skulle have ret meget hjælp – og det er ikke helt nemt med et spædbarn på armen. Men efterhånden som månederne gik blev det nemmere at have begge børn hjemme på samme tid, så Røveren tilbragte mere og mere tid derhjemme – han beholdt dog sin deltidsplads i vuggestuen, men kom derop meget mindre end tidligere.

Bassen vokste sig større, og vi startede i mødregruppe og til babysvømning – præcis som jeg gjorde med Røveren. Noget var dog meget anderledes denne gang. Bassen nød overhoveder ikke at komme til babysvømning – han skreg fra vi kom ind til vi forlod stedet. Og når vi var i mødregruppe ville han slet ikke ligge og pludre med de andre børn. Han græd med mindre han sad på mig. Det var et helt andet barn vi havde fået. Jeg plejer at sammenligne dem som babyer på denne måde; Der hvor Røveren var den, der kravleder over alle de andre børn i mødregruppen, var Bassen den, der lå stille og blev kravlet over af alle de andre. Der hvor Røveren var meget opsøgende, var Bassen mere tilbagetrukket.

Månederne gik, og Bassens personlighed blev bare stærkere og stærkere. Han var ikke én, der brød sig om meget larm og mange mennesker, og han havde det som blommen i ægget, hvis vi bare tullet rundt derhjemme, eller var sammen med nogle få mennesker vi kendte godt. Bekymringerne vedrørende den kommende institutionsstart voksede sig større og større, men jeg havde jo et job (som jeg kun havde været aktiv i i 1 måned!), der ventede. Tanken om at gå lidt længere hjemme med ham – indtil han var mere parat til institutionsstart – begyndte at spire, og vendepunktet kom en dag, hvor vi var til en familiesammenkomst. Selv om det bare var et stille og roligt arrangement, så var der for mange mennesker og for meget larm for Bassen, så Manden og jeg skulle skiftes til at være alene med ham inde på et værelse. Dette var kun et par måneder inden han skulle starte i vuggestue. Etter denne dag snakkede vi mere seriøst om at jeg skulle gå hjemme med børnene, og det begyndte at give mere og mere mening. Men da jeg jo lige havde fået et meget spændene job, som jeg jo rigtig gerne ville beholde, håbede vi på, at jeg enten kunne komme ned på MEGET nedsat tid (20-25 timer) eller få forlænget orlov. Det kunne jeg ikke. Og så blev afgørelsen taget.

Prøv lige at forestil jer DENNE samtale med min arbejdsgiver: “Jeg ved, at jeg kun har arbejdet her kun en lille måned, og at I så derefter har betalt for både en sygemelding OG en barsel, men siden jeg ikke kunne komme ned i tid eller få forlænget orlov, så vil jeg nu gerne sige mit job op!”

Pyha, jeg havde det SÅ dårligt inden denne samtale, men de tog det heldigvis rigtig flot! De kunne helt klart se, at min hverdag var meget anderledes ift. hvad vi alle troede da de ansatte mig, og helt ærlig så tror jeg måske de havde brug for én, der kunne have sit job som sin 1. prioritet, og det kunne de måske fornemme, at jeg ikke var klar til.

En sten faldt fra mit hjerte den dag jeg indleverede mig opsigelse, samtidig som en hel flok sommerfugler samlede sig i min mave. Nu skulle jeg til at være HJEMMEGÅENDE. Hvad indebar det? Kunne det lade sig gøre økonomisk i praksis (vi havde regnet på det inden, men det er altid anderledes når man står i det)? Hvad skulle man gøre for at stimulere børnene? Og hvordan ville jeg klare det? Ville jeg blive ensom? Og MANGE andre spørgsmål…

Det er disse spørgsmål jeg vil prøve at svare på i denne “serie”. Er der nogle af jer, der har et konkret spørgsmål I vil have svaret på, så spørg endelig!

Interview med tv-caster; Hvad betyder moderne hjemmegående?

For nogle måneder siden blev jeg kontaktet af en caster til et tv-program, der skulle omhandle hjemmegående. Det blev ikke til noget for mit vedkommende, da programmet tog en drejning hvor de gerne ville have, at hele familien var med til programmet, hvilket vi ikke ønskede. Jeg ved faktisk ikke, om programmet nogensinde blev til noget.. Det er hellere ikke vigtigt, for lige nu skal det handle om noget andet. I forbindelse med “castingen” til dette program skulle jeg nemlig svare på nogle spørgsmål – og dem faldt jeg over for ikke så længe siden.

Spørgsmålene fokuserer meget på dét, at jeg på min Om Mig-side her på bloggen har skrevet, at jeg holder af “de gamle dyder” – det var åbenbart den rolle jeg skulle spille i dette program 😉  Set bort i fra lige dét fokus, så er dette et af de spørgsmål jeg bliver stillet rigtig tit; hvordan er man en “moderne” hjemmegående/husmor? (mere…)

1 2 3