Hvis alt går “som det plejer”, så føder jeg i dag…

Hvis alt går “som det plejer”, så føder jeg i dag…

Jeg er meget klar over, at denne tredje graviditet har fyldt enormt meget på bloggen de sidste måneder – men det er altså svært ikke at skrive om noget, der fylder så meget i ens hoved, krop, hverdag, kalender og jah…alt! Men, NU er det snart slut! Terminsdatoen er lige rundt om hjørnet, og i dag gik det lige op for mig, at hvis min tidligere historie kan bruges til noget, så er det i dag Mindstebror melder sin ankomst. Read More

7 glæder ved aldrig at skulle være gravid igen!

7 glæder ved aldrig at skulle være gravid igen!

Når det nu nærmer sig slutningen af min tredje og (højst sansynligt) sidste graviditet, er der en del tanker der melder sig. Jeg kan blive en lille smule trist over at vide, at dette er sidste gang jeg skal prøve at mærke en baby give et lille puf fra sig og lignende, meeeeen, på den anden side er der SÅ MANGE ting jeg ser frem til ved det, at være færdig med at være gravid! Og jeg har samlet en lille håndfuld af de ting hér (og ja, jeg er godt klar over, at en del af dem er MEGET overfladiske 😉 ): Read More

Graviditets-opdatering: 8,5 måneder

Graviditets-opdatering: 8,5 måneder

Så er det nu! Eller, det kunne det i hvert fald have været. Nu er der jo nemlig kun et par uger til termin, så Mindstebror kan jo komme hvornår det skal være. Og dén tanke er både skøn, skremmende og stressende på samme tid! Jeg må indrømme, at hvis jeg fik vælge, så ville han vente en uge eller to med at komme til verden – så kunne jeg nå at få styr på lidt flere af de praktiske ting (ja, jeg er HÅBLØST bagud denne gang), og jeg kunne nyde lidt mere tid med de store drenge inden bebse overtog kontrollen over min tid… Meeeen, altså, det er jo som nævnt også lidt spændende, og jeg glæder mig rigtig meget til at møde ham, så hvis han nu skulle beslutte sig for at komme nu her, så ville det også ok 😉

Når jeg kigger på billedeserien over, hvor der er ca 1 måned imellem hvert billede, så synes jeg det er helt vildt, hvor meget der kan ske på blot nogle måneder – fra 4 måneder til 8,5 måneder. Selv om dette er tredje gang, så kan jeg ikke lade være med at blive både fascineret og totalt overvældet over, hvad min krop egentlig kan! Det er altså lidt vildt…

Hvor langt henne: 8,5 måneder

Køn: Dreng. Lillebror. Mindstebror <3

Hvor stor er baby: Siden min opdatering for en måneds tid siden har jeg jo været i intet mindre end 2 scanninger og 1 jordemoderbesøg (den ene scanning i forbindelse med en trafikulykke jeg var med i, og den anden var en selvbetalt 3D/4D-scanning). Begge de to scanninger OG jordemoderen var meget enige; denne gang venter vi en lidt større dreng end de to andre har været. En hel del større, faktisk. Som jeg har nævnt tidligere var Røveren og Bassen hhv. 3,0 og 3,2 kg ved fødselen, og denne gang siger de, at jeg nok skal forvente en dreng på ca 4 kg, hvis jeg går til terminen. Derfor kan man jo så regne ud, at Mindstebror nu er omkring de 3500-3600 gram, hvis man går ud ifra, at de tager 200-250 gram på om ugen det sidste stykke tid. Hvor lang han er har jeg ingen idé om, men jeg kan i hvert fald sige, at han har i hvert fald ingen problemer med at fylde hele maven ud (and then some *ouch*).

Hvordan er formen: Jeg kan utvivlsomt mærke, at det nærmer sig slutningen nu. Jeg har tit så stærke plukveer, at jeg når at tænke “er det nu??”. Det strækkes, hives og nives alle tænkelige og utænkelige steder, og jeg overvejer kun at bukke mig ned efter noget, hvis det er MEGET vigtigt! Men altså, med tanke på, at Mindstebror i princippet kan komme any day now, så klager jeg bestemt ikke 🙂

Cravings: Pt. har jeg ikke så mange cravings. Jeg spiser nok mere usundt end jeg gjorde inden jeg blev gravid, men det er nok mere en vane jeg har tillagt/tilladt mig, end en decideret craving.

Vægtstigning: Vægten siger nu +10 kg, hvilket jo er meget for mig (med de andre to tabte jeg mig så meget i starten af gravideten, at jeg ikke “nåede” at tage mere end 5-6 kilo på). Jeg tænker dog ikke så meget over det – på en måde nyder jeg faktisk at prøve at være lidt mere “normal” gravid denne gang.

Bevægelser i maven: Nu er pladsen jo ved at være begrænset inde i maven, så det er ikke de vilde bevægelser jeg kan mærke længere – nu er de mere stille og rolige. Men misforstå mig ikke; jeg kan SAGTENS mærke dem! Fx når han strækker sig føles det nærmest som om han er på vej ud igennem maveskindet…

Gener: HALSBRAND! Men heldigvis ikke noget en enkelt Galieve i ny og næ kan afhjælpe. 🙂 Ud over det har jeg for første gang i mit liv fået lidt væske i kroppen – det har jeg ikke prøvet ved de andre graviditeter…Det er dog ikke værre end, at det nærmest ikke vises. Jeg kan bare ikke bruge min vielsesring længere, og så kan man se at elastikkerne i strømperne laver et ORDENTLIG mærke på mine lægge. Og så synes jeg også man kan se, at jeg er blevet noget mere “rundkindet”…og det HÅBER jeg er væske – hvis ikke er jeg vidst blevet lidt småtyk, haha *apropos-mine-cravings-som-ikke-er-cravings*.

Indkøb: Nu er der ved at være styr på de aller fleste ting. Og ja, jeg er godt klar over, at vi burde have styr på ALLE ting nu her, men det har jeg altså ikke. Den vigtigste ting vi mangler er nok autostol… Pt. har vi ingen baby-autostol, så hvis han kommer i løbet af de næste par dage må vi håbe vi kan låne en stol fra nogle venner eller lignende, som Manden så må køre efter inden vi forlader fødegangen. Eventuelt må Mindstebror og jeg tage bussen hjem, haha… Ud over autostol er det lige gået op for mig, at vi ikke har så mange lagen (de blev nok smidt ud i sin tid pga l*rte-pletter – i ved de dér karrygule pletter som er UMULIGE at få af! Det havde jeg bare ikke tænk over, så dét skal vi også have købt nogle flere af). Og til sidst overvejer jeg også at købe et babynest…jeg er dog lidt usikker på, om det er en ting jeg vil ende med at reelt bruge eller ej. Jer der har prøvet at have sådan én; bruger man dem?

Øvrigt: Der er ikke sket noget på navnefronten siden den sidste opdatering. Vi kan ikke blive enige. Eller, det vil sige, vi har nærmest ikke snakket om det siden – for husfredens skyld. Jeg overvejer dog, at hvis vi ikke er enige inden fødselen går i gang, så bringer jeg det på banen dér…jeg tænker; det må være noget nær UMULIGT at sige nej til én der er ‘in labour’. Alternativt må han jo hedde “Lillebror” eller lignende indtil vi kan finde ud af det. Men det kunne være skønt at give ham sit navn når han kommer til verden… <3

Avisklumme: en (synlig) gravid mave er (åbenbart) allemandseje!

Så er min nyeste “avisklumme” på gaden, og denne gang skriver jeg om nogle af de ting man får lov til at opleve som gravid – i form af kommentarer, spørgsmål og andre tilnærmelser…

Denne klumme skrev jeg faktisk i sommerferien, hvor jeg “kun” var 6 måneder henne – og lad mig lige love jer, at omverdenens reaktioner ikke er blevet mindre efter jeg nu er kommet ind i “højgravid”-fasen (som jeg tænker at skrive lidt mere om inden længe – jeg er jo godt forbi 8 måneder nu, så det bliver nok til en “8,5-måneders-status” næste gang 🙂 ). Senest i dag var jeg fx i Bauhaus for at købe en plante, og jeg stod i kø bag en meget hyggelig mand, der synes det var “synd for en af min størrelse, at jeg skulle stå så længe i kø”! Say what?! Altså, jo – jeg ER stor, og at stå i kø ER lidt tungere end, hvis jeg ikke havde en 3-kilos bowlingkugle i maven, men alligevel…

Nåh, I kan læse mine tanker om, hvordan en (synlig) gravid mave bliver til allemandseje hér (side 2).

Dokumentation af fødsel – den bedste beslutning nogensinde!

Dokumentation af fødsel – den bedste beslutning nogensinde!

Da vi ventede vores første barn for 5 år siden, var vi MEGA-forberedte – synes vi selv. Vi havde tømt en børneforretning for alle mulige slags ting (halvdelen fik vi nærmest ikke brug for), vi havde tjek-lister, en færdigpakket pusletaske flere uger før terminsdatoen, og et legetæppe der lå klart allerede inden Røveren blev født (HVIS han nu skulle få lyst til at lege med sådant noget umiddelbart efter vi kom hjem fra hospitalet, haha)..

Jeg/vi havde læst utrolig meget om hvordan man kunne forvente både før-, under- og efter fødsel, og vi havde sågar købt os til en “privat fødselsforberedende samtale” ved den jordemoder der er på den klinik, hvor vi også har fået foretaget vores private scanninger i alle graviditeter… Lad os bare sige, vi var så forberedte som vi kunne blive.

Alligevel var det en tilfældighed, der gjorde, at vi fik med noget af det jeg NU ser på som det aller vigtigste under selveste fødselsforløbet. Vi har nemlig et vennepar der havde termin ikke længe før os, men hvor kvinden så blev ramt af en svær svangerskabsforgiftning. For at gøre en kort (og lidt dramatisk for dem, tror jeg) historie kort, så endte det i akut kejsersnit, hvor moren ikke rigtig fik med sig så meget af det der skete – hverken i situationen eller de første timer efter baby var kommet ud.

Det fik os til at tænke over, hvad vi ville gøre hvis sådant noget skete med os (man kan jo i princippet aldrig vide om en fødsel ender i akut kejsersnit eller ej, vel?). Vi kom frem til, at det ville være meget fint, hvis vi på en måde kunne have et videokamera klart, således at Manden kunne snuppe det med, hvis jeg fx. skulle på operationsbordet og dermed være væk fra baby i nogle timer. På den måde kunne jeg også se hvad der skete og høre hvad der blev sagt i de første timer af Røverens liv, hvis jeg nu selv skulle blive forhindret i at tage del i det.

Derfor tog vi med vores “gammeldags” videokamera i tasken, når vi satte kursen mod hospitalet nogle uger senere. Vi var enige om, at det ikke skulle blive en “close-up” dokumentar af hvad der skete syd for navlen, men mere en afstandsbetragtning af hvad der skete under fødselen – og eventuelt efter fødselen, hvis det blev nødvendigt. Kameraet blev derfor stillet på en håndvask i den ene side af rummet, hvorfra man kunne se og høre det meste (uden, at man kunne se for meget, haha). Kameraet blev tændt og slukket nogle få gange i løbet af fødselsforløbet (det var et lidt langt forløb), men blev primært brugt i den sidste fase af fødselen. Det skal dog siges, at det på INGEN måde var noget der tog fokus fra hvad vi havde gang i…det eneste det krævede var jo nemlig, at Manden en gang imellem gik hen til håndvasken og enten tændte eller slukkede for kameraet – og for at være helt ærlig, så tror jeg han nød at have en konkret opgave at udføre (ud over at hente kolde omslag til min pande og give mig saftevand).

Nu gik fødselen heldigvis rigtig godt, så optagelsen af de pågældende videoer var strengt taget ikke nødvendigt – i hvert fald ikke i den sammenhæng som vi oprindelig tænkte. Men ved I hvad, jeg er SÅ glad for, at vi filmede alligevel. For ikke bare var der mange ting jeg ikke registrerede at skete rundt mig under fødselen (jeg har åbenbart en tendens til at “trække mig lidt ind i mig selv” under veerne), men bare det at kunne SE denne fantastiske ting ske, og høre Røverens første gråd om og om igen er intet mindre end uvurderligt! Det er den bedste gave vi nogensinde har givet os selv!

Derfor er det nok unødvendigt at sige, at vi gentog denne procedure da Bassen kom til verden halvandet år senere. Denne fødsel gik noget stærkere, og jeg nåede ikke helt at hænge med i alt det der skete, så derfor var det EKSTRA sjovt at se denne video, da jeg fandt kameraet frem her i weekenden. Jeg har ikke set videoen siden lige efter fødselen, og det var både tåkrummende, rørende og hysterisk morsomt at se og høre mig selv i den situation igen. Jeg er fx. på et tidspunkt meget klar i min holdning om, at “INGEN skulle røre ved mig” – hverken Manden, jordemoderen eller nogen anden…liiiiiige indtil en slem ve kom, og jeg råber “hold mine fødder, hold mine fødder, HOLD MINE FØDDEEEEEEER!!”. For så igen at fortælle dem – når veen var væk – at de skulle holde fingrene fra mig, haha. De stakkels jordemødre må gå en hel del igennem i løbet af en dag.

Jeg har derfor – som den første og vigtigste ting af dem alle – gjort kameraet klart til fødsel. Batteriet er ladet og klart til at være med på endnu en rejse af den mest fantastiske slags, og det er vitterligt det bedste råd jeg kan give videre til andre der på et eller andet tidspunkt i fremtiden skal føde et barn; tag et videokamera med, og lad det stå i en ende af rummet (alt efter hvad du er komfortabel med, naturligvis). Enten ender du med en fantastisk og unik film af noget af det mest vidunderlige, der er sket dig/jer (hvis det er en “god” fødsel), eller så får du måske muligheden til at være med på sidelinjen i nogle meget vigtige timer, hvor du selv desværre ikke fysisk kunne være til stede (hvis fødselen ikke gik som planlagt). Det er i hvert fald værd at overveje! 🙂

Kh Therese

Graviditets-opdatering: 7,5 måneder

Graviditets-opdatering: 7,5 måneder

En lille smule på overtid, men bedre sent end aldrig, ikke? Nu er der kun 1,5 måned tilbage, og jeg kan SLET IKKE forholde mig til, at vi snart har et nyt medlem af familien i vores arme… Jeg mistænker det er fordi der er rigeligt at se til med to store drenge, så man får ikke rigtig tid til at dvæle ved tanken. Jeg synes også det går relativt godt i tiden, og jeg nyder graviditeten (så meget man nu kan, når man også tager alle de små “charmerende bivirkninger” i betragtning)…det er næsten så jeg kan blive lidt ked af det, når jeg tænker på, at dette er sidste gang. Men kun næsten 😉

Hvor langt henne: 7,5 måneder

Køn: Dreng nr. 3

Hvor stor er baby: I følge det O’store internet er baby ved at være ca 45 cm lang, og vejer 2,2-2,3 kg. Jeg har dog ikke været til undersøgelser eller scanninger i nogle uger, så om dette passer ved jeg jo ikke…men jeg tror han vokser og trives som han skal (han ved i hvert fald at holde en fest derinde en gang i mellem), så jeg satser på, at han ligger omkring de mål 🙂

Hvordan er formen: Formen er overraskende god! Dette skriver jeg nok kun fordi jeg har fået en nogenlunde anstændig nats søvn de sidste to nætter…havde du spurgt mig for 4 dage siden, ville svaret have været et helt andet! Men jo – jeg er jo naturligvis ved at være stor, men ikke SÅ STOR som jeg på et tidspunkt i graviditeten havde frygtet…jeg tror jeg tog et kæmpehop omkring de 5 måneder, og siden hen er udviklingen stagneret lidt. Altså, misforstå mig ikke – jeg bliver hele tiden større (lige pt. kan det mærkes på det faktum, at jeg synes næsten alle bukser – også graviditetsbukser – strammer, så jeg smider dem så snart jeg kommer indendøre…), men maven vokser ikke i den samme hastighed som den gjorde på et tidspunkt *THANK GOD!*

Cravings: Mælk. Og chokolade. I den rækkefølge. Hvis jeg kun måtte have én af de to ting herhjemme, så ville det uden tvivl være mælk. Baby må VIRKELIG være glad for calcium lige nu…vi er seriøst så langt ude, at jeg var et splitsekund fra at købe en halv liter mælk inde i Bruuns Galleri den anden dag, som jeg i så tilfælde havde planer om at drikke ved hjælp af et sugerør. Hold fast, for et syn det ville have været – Therese går lige så stille rundt i butikkerne og drikker mælk af en lille mælkekartong ved hjælp af et sugerør, haha. Helt klart Instaworthy, ik?! 😉 Jeg blev dog reddet af, at jeg i sidste sekund fik øje på milkshakes og fik overtalt baby til, at det var et meget godt alternativ (og en noget mere socialt acceptabel måde at få sine mælkeprodukter på)…

Af en eller anden grund bilder jeg mig selv også ind, at mælk har en dæmpende effekt på den mavesyre/halsbrand jeg døjer med…nogen der kan be- eller afkræfte, at dette passer??

Vægtstigning: Vægten siger nu +7,5 kg. Det vil sige, at siden min 6-måneders-update har baby taget lidt over et kilo på, og det samme har jeg. Det er vel helt ok. Krydser dog stadigvæk fingre for, at strækmærkerne holder sig væk!

Bevægelser i maven: Lillebror er som nævnt ved at blive stor og stærk, og det kan godt mærkes! Hvis jeg af en eller anden grund vågner om natten, og han OGSÅ vågner, så kan jeg bare glemme alt om at sove videre. Han er nemlig blevet så stor og stærk, at når han går i gang med at sparke/tumle/hvad-han-nu-har-gang-i, så kan jeg ikke sove over det. Og så kan jeg lige så godt stå op.

Det er måske en god måde at venne sig til at være oppe om natten på, men jeg skulle ønske jeg kunne bruge denne sidste tid på at sove godt igennem… Meeeeen, så får jeg i det mindste set nogle smukke solopgange. Og en del netflix. Og heldigvis kan jeg – i hvert fald nogle dage – snige mig til en formiddagslur.

Gener: Ud over halsbranden som jeg nævnte tidligere er der ikke så mange gener. Jo – jeg er relativt stor, kan ikke ligge på ryggen, kan ikke gå 200 meter uden at få en plukve osv., men det definerer jeg ikke som gener – det er bare “at være højgravid”.

Indkøb: Jamen der er ikke sket så meget på denne front hellere. Barnevognen blev jo købt brugt for nogle måneder siden, så den har jeg allerede fortalt jer om, og derudover har vi ikke rigtig inverestet i noget endu. Nogle ting har vi nemlig stadigvæk – puslebord, babyalarmer, og ikke mindst tøj (har lige fundet frem 6 (!!!) kasser med tøj, der skal sorteres, vaskes, osv…om ikke andet, så er det MEGET praktisk/billigt at få tre af samme køn). Andre “små” praktiske ting som stofbleer osv. har vi også, samt en lille smule babylegetøj. Nu hvor vi har prøvet det et par gange før ved vi jo dog, at det er meget lidt baby reelt har brug for det første stykke tid. Der går en del tøj, stofbleer, og en pusleplads er god at have…og selvfølgelig barnevogn – men ud over det er der ikke så mange ting man har brug for i starten. Så køber vi tingene hen ad vejen, satser vi på.

Og dog – der er to ting jeg gerne vil have styr på inden længe; pusletaske (hvilket jeg regner med at få købt i morgen, når en af mine rigtig gode veninder og jeg skal holde “shoppe-hygge-forberede-til-babys-ankomst”-dag) og hvad baby skal sove i. Den “familievugge” vi har brugt til de to andre er nemlig ikke længere i drift, så vi må finde ud af hvad vi skal gøre. Har I nogle anbefalinger? Jeg har overvejet et babynest, men kan ikke helt regne ud om det er overflødigt eller ej? Om ikke andet, så må vi starte med liften til barnevognen og se, hvad vi får behov for…

Øvrigt: Kæmper vi stadigvæk med at blive enige om hvilket navn lillebror skal få. Jeg frygter det kan ende med, at han vil hedde “lillebror” eller baby et stykke tid efter han har gjort sin entré – vi kan nemlig slet ikke blive enig. Jeg håber dog vi kan finde ud af det inden han kommer, da jeg synes det er en helt speciel ting, når man kan fortælle, at “nu er lille X kommet til verden”, i stedet for “bare” baby eller lillebror.

31, fed og færdig

31: Så var det min fødselsdag i går – HURRA for mig, haha. Efter jeg selv er blevet mor, så er min egen fødselsdag ikke noget, jeg går så meget op i – men børnene har jo en vis idé om hvordan en fødselsdag skal se ud, så vi endte da med at fejre på sædvanligt vis med sang og gaver på sengen, brunchbord og kage lidt senere på dagen.

Jeg havde egentlig ikke inviteret nogen til at fejre noget, men da Røveren stillede sig fuldstændig uforstående over for dette nogle dage inden min fødselsdag endte vi med at invitere nogle venner vi ikke havde set i lang tid til aftensmad (og kage til dessert). Så var Røveren tilfreds – så var det jo nemlig en rigtig fødselsdag! 😉 Og det var en rigtig dejlig en af slagsen.

Dér, hvor jeg befinder mig lige nu står dog i skarp kontrast til den dejlige dag vi havde i går…lige nu sidder jeg i fuldstændig ro inde på mit lægekontors venteværelse, og kæmper imod trangen til at drikke en hel masser af vand – det må jeg nemlig ikke. Jeg er nemlig inde for (igen igen) at få taget en sukkerbelastningstest, for at (igen igen) få konstateret, at jeg ikke har svangerskabsdiabetes…

Dem af jer, der har prøvet dette sympatiserer jeg med. Og dem af jeg der ikke kender til det; forestil dig, at du skal drikke ikke kun ét, men TO sådanne engangsbæger med det sødeste, klammeste stads du kan forestille dig, og så sidde med mere eller mindre den smag i munden i de næste to timer (man må kun drikke en liiiillebittesmule vand lige efter, for at få sukkervandet væk fra munden).. FØJ, siger jeg bare. I de to tidligere graviditeter har jeg stadigvæk haft meget kvalme på det tidspunkt, hvor prøven skulle tages, og jeg er endt med at kaste det hele op igen – den ene gang ud over en sygeplejerske..!

Meeeeeen, hvad gør man ikke for at tjekke, at bettemanden har det ok? <3


Fed: Jeg var faktisk også til jordemoderkontrol for blot nogle dage siden, og alt ser heldigvis ud som det skal. Hun skønnede ham dog til at være i den høje ende af ”normal-skalaen”, så jeg skulle nok ikke forvente en helt så bette mand, som de to andre har været (ca 3,0 og 3,2 ved fødsel). Det passer også godt i forhold til min egen fornemmelse om, at jeg er en del større denne gang end jeg har været de sidste gange…faktisk er jeg ret sikker på, at jeg nu er næsten lige så stor som jeg har været tæt på termin med de to andre *gisp* Og nu er der stadigvæk 2,5 måneder to go – og baby skal næsten blive tre gange så stor!!! Shiiiiiit. Gad vide, om dette er den graviditet, der ender med at give mig strækmærker…

Færdig: Ellers er vi lige så stille ved at komme ordentlig ned i feriemodus. Som jeg skrev i dette indlæg, havde vi egentlig tænkt at tage til Norge på ferie, men nu hvor min krop er både ret stor OG jeg føler mig totalt kvæstet hvis der bare sker en lille smule omkring min (tak, plukveer), så blev vi enige om, at en ferie herhjemme/i familiens sommerhus nok var det bedste alternativ. Og det skal nok blive godt – hvis bare det danske vejr kan vise sig fra en lidt bedre side (dog ikke FOR varmt, vel? Der er jo nogen af os, der har fået lidt ekstra polstring, ikke? 😉 )



Senere i dag står den dog på ren afslapning, måske lidt shopping hvis kroppen tillader det, og kageresterspisning med skønne venner…så der er lidt godt i vente, når jeg bare er færdig med denne test (som jeg virkelig kæmper med lige nu – hold op, hvor er det klamt…og det har SÅ lyst at komme op igen, bah…en time tilbage nu her, så skal jeg ALDRIG MERE tage denne test – se DÈT er en tanke jeg kan vænne mig til, haha).

God onsdag til jer.

Graviditets-opdatering: 6 måneder

Så er vi her igen. Denne gang hedder det dog 6 måneder. Tredje trimester. Slutfasen.

Det er på INGEN måde gået op for mig, at jeg om ca 3 måneder sidder med en lille ny i mine arme – pyh, jeg får frysninger bare ved at tænke på det. Det bliver så skønt, vildt, og sindsygt. Og jeg glæder mig!

Hvor langt henne: 6+ måneder

Køn: Vi venter endnu en bettemand <3 (mine tanker om, at jeg aldrig vil blive mor til en pige kan du læse om hér, hvis du har lyst)

Hvor stor er baby: Nu vejer baby ca 1 kilo, hvilket jeg synes er helt vildt!! Og endnu vildere synes jeg det er, at inden de næste 11-12 uger, så vil han have 3- eller 4-doblet den vægt *gisp*

Hvordan er formen: Jeg blev jo sygemeldt for et par uger siden på grund af de plukveer som jeg brokkede mig over i sidste månedsopdatering…det var altså ikke helt uden grund, at min krop brokkede sig over dem. Efter dette er det dog gået en del bedre, da jeg nu har bedre tid til at gøre de “hverdagslige” ting som jeg ellers skulle gøre efter endt arbejdstid. Det gør, at jeg nemmere kan stoppe plukveerne inden de bliver helt “slemme” ved at sidde eller ligge ned…så hvis du ser en ret gravid kvinde sidde på et eller andet random sted inde i SuperBrugsen, så er det bare mig, der tager en pause for at stoppe plukveer 😉

Ud over det vil jeg sige, at det går overvejende rigtig godt! Nu føler jeg, at jeg igen kan glæde mig over at være gravid, i stedet for kun at tælle dage indtil det er over – og i og med at dette med al sansynlighed er min sidste graviditet, så er det en dejlig følelse!

Cravings: Jeg har faktisk ikke cravings længere. I hvert fald ikke efter noget specifikt…Eller jo, jeg får en gang imellem mægtig lyst til spegepølse, men det er nok mere fordi det er lidt “forbudt” – jeps, hvis I ikke vidste det, så ved I det (desværre) nu; gravide må ikke længere spise spegepølse…ahrmen, altså, snart må vi vel ikke indtage andet end brød og vand. Jeg må dog indrømme, at jeg – en gang imellem – ignorerer dette, og nyyyyyyder en spegepølsemad! #badmom

Vægtstigning: Vægten siger næsten +5 kg i forhold til “startvægt”…men hvis man sammenligner med den vægt jeg havde, da jeg var 15 uger henne, så hedder den altså +10-11 kg! Det vil altså sige, at jeg de sidste 2,5 måneder har taget næsten 11 kg på, haha…så stærkt håber jeg altså ikke det går de sidste 2,5-3 måneder.

Bevægelser i maven: Der er fuld fest og glade dage derinde. Og de store drenge synes det er SÅ sjovt, når lillebror giver dem en “high five” ifra maven (i starten sagde jeg at han sparkede – hvilket jo nok er sandheden – men på et tidspunkt begyndte Bassen at blive sur over, at lillebror sparkede ham, så nu er vi gået over til at kalde det high fives, haha!)

Gener: Hum…ja, hvad skal man sige…nu generer plukveerne jo (heldigvis) ikke så meget mere, så jeg føler jeg har det MEGET bedre nu, end for en måned siden. På den anden side kan jeg dog bedre mærke, at jeg er ved at blive (endnu) større, og at kroppen mærker denne tyngde. Dette mærker jeg især om morgenen, da jeg nærmest føler mig mere øm efter at have ligget en hel nat, end jeg gjorde inden jeg gik i seng. Det er især i hofterne og lænden jeg kan mærke det. Jeg synes selv det er lidt mærkeligt, og jeg har aldrig prøvet lignende – men jeg tænker det er en kombi af vægtøgningen og det faktum, at jeg kun må sove på siden…hvis nogen andre har prøvet lignende og har nogle fifs, så tager jeg imod med kyshånd!!

Indkøb: I denne måned har jeg købt babys første sæt tøj! Altså, vi kommer nok ikke til at skulle købe så meget tøj osv i og med, at vi er ret godt dækket ind på drengetøjsfronten, men jeg synes alligevel det er lidt hyggeligt at købe bare en lille smule nyt tøj til baby også <3


Øvrigt: Ellers er der ikke så meget nyt under solen. Vi er stadigvæk ikke enige om navn. Vi er hellere ikke begyndt på at gøre gæsteværelset om til “babys værelse”, men det tænker jeg kommer en gang efter sommerferien… Jeg er dog begyndt at gøre mig nogle tanker om fødselen. Jeg kunne MÅSKE være til det at prøve en hjemmefødsel, men jeg ved ikke hvad Manden ville tænke om sådan noget. Nogen af jer, der har prøvet det og kan anbefale (eller evt. afskrække os fra) det?

Forresten, blot til info, så arbejder jeg på et indlæg, hvor jeg har fået lov til at give jer en kode I kan bruge på at downloade nogle virkelig gode opgaver til børn (no strings attached) – og det tænker jeg da kan komme godt med her i sommerferien. Det kommer nok i morgen eller på onsdag, så husk at kigge forbi 🙂

Jeg bliver aldrig mor til en pige…

Nu er det jo et par dage siden jeg fortalte, at det er endnu en lille dreng, der gemmer sig i min mave. Og hvis man så også husker, at vi er ret enige herhjemme om, at dette er det sidste barn vi skal have, så kan man jo ret hurtigt regne ud, at jeg ikke vil få glæden af at blive mor til en pige…

Babys køn har vi (som skrevet hér) kendt i et stykke tid, da vi allerede i uge 14 var inde til en kønsscanning ved en privat klinik her i Århus. Som jeg dog også skrev i det nævnte indlæg, så var jeg til den pågældende scanning meget mere optaget af at få at vide, om baby så sund og rask ud, da vi jo havde fået lidt “dårlige tal” ved nakkefoldscanningen nogle få uger forinden.

Til denne scanning – lige efter vi havde fået bekræftet af jordemoderen, at absolut alt så ud som det skulle, og at hun på ingen måde kunne forestille sig, at vi ville få et dårligt svar på NIPT-testen, så strejfet tanken mig; Er jeg træt af, at vi venter “endnu en dreng”? Det kan godt være en tabu ting at indrømme for sig selv, og måske især over for andre mennesker, men ikke mindre tror jeg stadigvæk det er en reel følelse mange sidder med, hvis/når de får at vide, at de ikke skal prøve at være forælder til det samme køn (dette tænker jeg nemlig gælder både mænd og kvinder)…?

Jeg har da også både tænkt og sagt det tidligere, at det ville da være meget sjovt at prøve at være mor til en pige, og sådan har jeg det da stadigvæk…der er da ingen tvivl om, at det ville være meget spændende at prøve at være mor til en pige, men på den anden side hviler jeg meget i min rolle som “drengemor”. Måske er det derfor jeg IKKE er ked af, at jeg ikke skal være mor til en pige. Jeg tror min personlighed passer meget godt til at være drengemor. Jeg er fx. meget bedre til at lege lidt vilde lege, end jeg er til at lege “rollespil” med dukker osv – og JA, jeg er godt klar over, at piger godt kan lege meget vildt, og at drenge også leger med dukker, but you get the point. Det er faktisk lidt af min pointe – drenge kan jo gøre mere eller mindre de samme ting som piger, og omvendt – det kommer jo mere an på personlighed end køn!

Selvfølgelig er der nok nogle ting samfundsnormerne sætter grenser for (fx. er der begrænset hvor meget hårpynt der er til drenge), så derfor kan jeg forestille mig, at hvis man er typen der måske havde glædet sig til at lave forskellige søde fletninger og håropsætninger på en datter, så bliver man lidt begrænset. Men sådanne ting har jeg aldrig drømt om, hvilket nok også er med til at gøre det nemmere at ikke være ked af ikke skulle blive mor til en lille pige.

Den eneste ting jeg dog har tenkt over er, at jeg aldrig vil få en datter som selv bliver mor. Altså, vi kan vel alle blive enige om, at dét er en af de store (biologiske) forskelle på manden og kvinden – når de bliver forældre. Der er det jo pigen/kvinden, der oplever de fleste forandringer, i hvert fald inden babyen kommer. Og som oftest er det jo den kommende mormor, der bliver mest involveret i den process, da det jo kun er naturlig at man har et tættere forhold til sin biologiske mor end sin svigermor… Meeen, så er det her jeg har besluttet mig for, at når den tid kommer må jeg bare gøre alt hvad jeg kan for at være den sødeste, sejeste, mest hjelpsomme og involverede (på den gode måde, haha) svigermor, således at min kommende svigerdatter får lyst til at inddrage mig i processen!

Og til sidst så er der nok ingen tvivl om, at det faktum at vi havde nogle meget større bekymringer end hvilket køn baby havde inden vi kom til den pågældende kønsscanning gjorde, at vi ikke havde tænkt så meget over, om vi ønskede os en pige eller ej – vi ønskede, håbede og bad blot om, at baby var “ok”. Og da vi så fik det at vide kunne vi ikke være mere overlykkelig over den besked vi havde fået.

Jeg er SÅ taknemlig for, at vi skal have endnu en sund og rask lille mand <3

It’s a….

Nu er det jo efterhånden mange uger siden vi selv fandt ud af kønnet på baby…og selv om det er 3. barn, så er det da lige spændende at få at vide hver gang – det gør det på mange måder nemmere at forholde sig til, både for os, men måske især for Røveren og Bassen. Og i går da jeg gik forbi babysam og kunne se, at de havde udsalg på en hel del babytøj kunne jeg ikke modstå fristelsen. Som I kan se jeg endte dog med at købe et sæt i ret kønsneutrale farver – simpelthen fordi jeg synes det var det flotteste i butikken 🙂

Vi havde helt tidligt i graviditeten købt en pakke ved en privat klinik her i Århus, der indeholdt både en “tidlig scanning” (vi var der i ca uge 8, blot for at se at der var hjerteblink osv. inden jeg var nødt til at fortælle det på mit arbejde pga den ekstreme kvalme/opkast), en “kønsscanning” og senere en 3D/4D-scanning.
Vi havde samme pakke på den samme klinik ved både Røveren og Bassen, og vi var meget glade for det, så det var egentlig ikke noget vi skulle tage stilling til denne gang – i starten er det dejligt at få den tryghed, der kommer af at se den lille spire med hjerteblink (og i og med at jeg har måtte fortælle det meget tidligt til mine arbejdsgivere HVER gang, så har det været fint at have set baby først). Kønsscanningen er vel egentlig fordi både Manden og jeg er lidt utålmodige, og 3D/4D-scanningen er bare ren hygge <3

Denne gang var kønsscanningen dog en helt anden oplevelse. Som jeg har skrevet om tidligere fik vi jo lidt dårlige tal ved nakkefoldscanningen hvilket gjorde, at vi kom i “risikozonen” for at få et barn med downs syndrom. Derfor fyldte det naturlig nok rigtig meget i vores hoveder da vi kom til vores planlagte kønsscanning ved den private klinik i uge 14+ – på det tidspunkt havde vi nemlig endnu ikke fået svar på NIPT-testen (som jeg har forklaret hvad er i dette indlæg).

Derfor var jeg MEGET mere optaget af at se, om baby havde næseben o.l., end jeg var af at finde ud hvilket køn baby havde. Så jeg kiggede ikke engang efter det, da jordemoderen startede sin scanning – det var ikke før Manden et par minutter ind i scanningen sagde “hey – er det ikke en tissemand?”, at jeg blev hevet ud af min søgen efter næsebenet. Og jeg græd store glædestårer da jordemoderen svarede “jo, efter hvad jeg kan se, så ligner dette en helt sund og rask DRENG – med et superfint næseben og det hele!”

Altså, på det lille stykke tid hun havde kørt den dér scannings-ting (hvad hedder de egentlig??) over min mave havde hun kun set “normale” ting – så selv om hun naturligvis sagde hun ville scanne baby meget mere detaljeret i løbet af den næste halve time, især for at se efter “markører” for downs syndrom (vi havde på forhånd fortalt hende om vores situation), var det som om jeg allerede der sænkede skuldrene ti hak. Og én ting var der ingen tvivl om; der var en lille tissemand (eller tissetrold, som denne jordemoder konsekvent bliver ved med at kalde det, haha)

So there you have it: vi venter en dejlig lille dreng mere <3