Hverdagsliv

I ens liv er der mange faser, og i den alder jeg er i nu skifter de ret tit. Det er trods alt ikke sååå mange år siden jeg var en studerende ung kvinde uden større bekymringer end mig selv. Eller – jeg havde jo en kæreste, men det vil jeg da ikke klassificere som en “bekymring” 😉

For lidt over 9 år siden blev vi gift, og dér ændrede min “status” – og dermed også livsfase – sig. Et år efter blev jeg gravid, og for lidt over 7 år siden trådte jeg ind i “småbørnsfasen”. Den har jeg for så vidt også været inde i lige siden, men der har også været andre mindre faser oveni… Der har været “fuldidsarbejdende mor” (omend den periode varede meget kort), der har været “hjemmegående tobarnsmor”, jeg har prøvet at være “studerende tobørnsmor”, indtil jeg fik den status jeg har nu; “hjemmegående trebørnsmor”.

Men ligesom med alle de andre faser har jeg jo vidst, at denne også ville have en ende. Jeg har til og med vidst i ret lang tid, lige præcis hvornår den ville ende. Nogle af jer husker måske, at jeg fik et års ekstra (selvbetalt) orlov fra mit studie sidste år? Dermed giver det sig selv, at det er nu til september jeg skal starte op igen, og min æra som “fuldtidshjemmegående” er over.

Det giver en lille klump i halsen at skrive dette, nok mest fordi jeg ved, at dette er aller sidste gang jeg skal være hjemmegående (i og med at vi nu er heeelt færdige med at få børn! 😉 ). Men samtidig er det helt ok. Vi får en dejlig blød start på det hele, hvor jeg det første halve år kun skal være hjemmefra 1-2 dage om ugen.

De dage hvor jeg er væk skal Bettemanden passes af en barnpige vi har ansat, som vil komme hjem til os og være sammen med ham – i tillæg til at tage ham med på de samme udflugter som jeg plejer at tage ham med på. Barnepigen har været hos os siden Bettemanden var helt lille, så de kender hinanden rigtig godt. Jeg synes det er en rigtig god løsning vi har fundet, og jeg har mest sommerfugle i maven omkring det hele – kun en lille bitte klump i halsen…

Og nu er heldigvis også kommet styr på alt det praktiske omkring barnepasningen. Vi får nemlig tilskud til barnepigens løn fra kommunen, men i den forbindelse er der en hel del der skal på plads (vi snakker cvr.-nummer, forsikringer, lønudbetalinger, feriepenge, etc.! Måske skal jeg lave en guide omkring det? Hvis der er flere derude der bøvler med det samme?).

Men nu er alt det klaret, og barnepigen har sin første dag sammen med os i dag, og de næste par uger skal vi være en hel del sammen, så nu kan lære alle vores rutiner at kende. Vi er klare til at tage hul på en ny æra i vores liv.


Der er kun nogle få timer imellem de to billeder. Det ene er taget inden morgenmaden, og det andet er taget efter frokost. Så kan du kun forestille dig, hvordan jeg ser ud om aftenen…

For nogle uger siden skrev jeg i et opslag på min instagramprofil, at jeg døjede med en mave der “flød ud”/så meget oppustet ud. Det er ikke så slemt om dagen, men når eftermiddagen og aftenen kommer bliver maven større og større (og jeg har taget mig selv i at måtte åbne knappen på mine jeans mere end én gang)…

For at undersøge om det hang sammen med mine spisevaner tog jeg en kold tyrker med mit slikindtag. Jeg har ikke spist slik (alm. slik, kager, hvidt brød, sodavand, chips, is) i snart en måned. Og jeg må da indrømme, at det hjælper på det. Om ikke andet så FØLER jeg mig meget bedre… og jeg tror også godt man kan se det på mig! Men maven flyder stadigvæk lidt ud om aftenen.

I tillæg til at maven flyder ud hen over dagen, så var der også en anden ting der generede mig; efter jeg har fået Bettemanden (der jo bliver 2 år om 3 måneder!) har den øverste del af min mave været enormt langt ude, hvis I forstår hvad jeg mener – se evt. billede. Jeg overvejede om mine ribben var blevet skubbet ud i den sidste graviditet, eller om det – også i dette tilfælde – kunne dreje sig om de potentielt delte mavemuskler.

Gratis konsultation

Derfor blev jeg meget glad da en af jer skrev en besked til mig på instagram om, at der er en klinik i Aarhus C der laver gratis tjek af mavemuskler, eller rectus diastase, som det hedder hvis de er “delte”. Jeg fik hurtigt en veninde der også døjer med samme problem (jeg mistænker vi er mange?) med på det at skulle tjekkes, og i dag havde vi så vores konsultation ved BjørengKlinik i Aarhus.

Vi fandt nemt stedet – det ligger lige i centrum, tæt på Aros. Mette, der er fysioterapeaut og specialiseret i lige præcis delte mavemuskler, var simpelthen så sød – og totalt cool med, at vi havde to børn med, der ikke nødvendigvis sad stille når de kom ind i rummet fyldt med pilatesbolde og andet udstyr 😉 Man kunne nemt mærke, at hun har tre børn selv på måden hun formåede at bevare roen og koncentrationen selv om børnene hyggede sig med boldene!

Inden tjekket forklarede hun lidt omkring hvordan alle lag mavemuskler hænger sammen og hvordan de bliver påvirket i løbet af en graviditet. Vi fortalte lidt om de gener vi oplever, og fik også sagt at vi følte os en lille smule fjollede over at være der, idet vi var 80% sikre på, at vi IKKE havde delte mavemuskler (vi havde begge prøvet at undersøge det selv, men var alligevel ikke helt sikre – vi ved jo ikke hvordan det burde føles, og dermed ikke helt om det vi kan mærke er “rigtigt” eller ej). Vi blev dog forsikret om, at det var helt fint, at vi fik det tjekket – og hvis det ikke var rectus diastase, så kunne det jo være noget andet vi havde brug for vejledning til…

Ikke delte mavemuslker – hvad så?

Mavetjekket i sig selv var ret hurtigt overstået. Mette fik god og kyndig hjælp af Bettemanden 😉 – og kunne hurtig konstantere, at ingen af os havde delte mavemuskler. Hun kunne dog konstantere en anden ting; at vi begge (vi er begge trebørnsmødre) havde en slap indre kerne. Ikke de mavemuskler man normalt set træner, men de dybtliggende mavemuskler. Det var en kombination af det, at vi har været gravide (og ikke fået trænet musklerne godt op efter) samt dét, at vi også havde – både under og efter graviditeterne – strukket maven for meget.

Det vil sige, at vores svaj i ryggen var blevet FOR stort, hvilket gjorde, at den nedeste del af brystkassen stikker mere ud og mavemusklerne bliver strukket mere end hvad godt er. De ting hun sagde gav enormt meget mening – både når man kigger på den holdning jeg har (jeg er blevet så bange for at blive krumrygget efter alle de år med at bære på babyer, amme, etc., at jeg nærmes overkompenserer nogle gange ved at trække skuldrene tilbage og skyde brystkassen frem). At bære relativt tunge babyer/børn på hoften hjalp vidst hellere ikke på problemet. Alt i alt gjorde de hér ting, at mine mavemuskler forblev strakte efter graviditeterne – og dermed også slappe. Det var vidstnok ganske normalt hos mødre, og noget man kunne og burde “træne væk”.

Så nu er vi i overvejelserne om hvorvidt vi skal købe os til et forløb ved BjørengKlinikken eller ej… Det koster en lille smule (meget, når man ingen indtægt har), men ovendt så er det måske en rigtig god investering i fremtiden. Jeg satser jo nemlig på at bruge denne krop i rigtig mange år fremover! Og umiddelbart vil jeg også mene, at tidspunktet for at gøre sådant noget er det rigtige – inden jeg bliver FOR slap 😉 Så vi overvejer kraftigt at investere i det. Jeg skal nok holde jer opdateret i forhold til hvad vi beslutter os for!

I går, da jeg havde de to store + en legekammerat med til Dokk1 (Aarhus’ meget populære hovedbibliotek), fandt jeg mig selv i lidt af en krisesituation… Vi havde været der i et par timer, og besluttede os for at holde en is-pause i caféen. I det drengene har købt deres is (jeg “måtte” jo ikke få nogen i og med, at jeg er i en 0-sukker-periode – klik hér, hvis du vil se hvorfor) og vi sætter og på bænkene kan jeg mærke, at det føles meget koldt på min ene balle.

Umiddelbart tænker jeg, at jeg har sat mig i noget vådt og bander lidt over, at jeg nu skal gå rundt med en plet på numsen. Når jeg så prøver at mærke efter hvor “slemt” det er mærker jeg dog til min store overraskelse ikke en våd plet – men derimod et hul. Der er simpelthen gået hul på mine bukser! Midt på numsen! Og ja, ironien i dét, at dette sker på den første dag efter jeg har vinket farvel til sukkeret er iøjnefaldende…

Og jeg må indrømme; det. er. totalt. krise! Og nej, ikke af den åbenbare grund, at jeg fik lov til at vise måsen til en stor del af Aarhus’ befolkning. Det er af den grund, at JEG IKKE KAN ERSTATTE BUKSERNE. Det drejer sig om et par Molly Jeans fra Gina Tricot (min favorit. De koster 279,- og jeg har dem i 3 forskellige farver). Så det er hverken tilgængeligheden eller prisen der gør, at det er så meget krise for mig.

Shoppestop

Problemet er dog dét, at jeg ikke må shoppe nyt tøj. Jeg har en decideret shoppestop – og har faktisk ikke brugt penge på tøj siden min fødselsdag sidste år. Altså for snart 11 måneder siden!!! Jeg synes personligt det er enormt godt gået! Der har været perioder, hvor jeg har savnet at købe tøj – især hvis jeg er kommet forbi en eller anden lækker genbrugsbutik hvor man véd, at de ting man kan finde derinde ikke er noget masseproduceret man kan søge sig frem til nogle måneder senere…

Jeg må også indrømme, at nu hvor min krop har ændret sig lidt efter ammestop osv, så kunne det have været skønt “bare” at kunne købe lidt tøj der kunne hjælpe mig igennem denne proces – men mon ikke det så bare ville have været en sovepude for mig selv. For det er jo ikke nogen pointe i at købe lidt større tøj, hvis det alligevel kun er for en periode. Det ville være spild af både penge og jordens ressourcer.

På den lyse side er der dog kun lidt over én måned til jeg kan erstatte de bukser der nu er gået i stykker (og købe nogle af de ting jeg har savlet over de sidste mange måneder). Jeg har en lille liste klar over de ting jeg gerne vil investere i – selv om ingen af tingene er dyre. Faktisk satser jeg på at købe det meste brugt.

I toppen af min liste står der en hverdagskjole, en cardigan-agtig-ting, og nu et par lyse/grå jeans. Og når efteråret og vinteren nærmer sig, skal jeg have købt nogle nye sko – for sko og støvler har faktisk været en del af min “aftale”, så dér havde jeg også lidt krise i vinters, da lynlåsen på mine vinterstøvler gik i stykker, og der gik hul i sålen på mine lædersko. Jeg overvejer dog stadigvæk om de skal repareres eller erstattes…

Men – hvis vi nu skal komme tilbage til mine kære grå Molly-jeans *RIP*…for hulan, hvor vil jeg mangle dem de næste mange uger! Kan vi ikke alle sammen satse på, at sommeren er lige om hjørnet så vi kan pakke jeansene godt væk, og hellere finde frem alle sommerkjolerne og nederdele? Det ville passe mig (og min -åbenbart – lidt for store numse) meget fint.

Jeg har været meget i tvivl omkring, hvorvidt jeg skulle publicere dette indlæg eller ej. Fordi – for det første – så er det jo ikke rigtig en god måde at komme “in the holiday spirit”, at læse om et andet menneske der har svært ved lige præcis dét.

For det andet, så er det er meget personligt indlæg, og det efterlader en vis form for sårbarhed (samt at jeg godt kan se, at det måske er lidt for meget navlepilleri til at have offentlig interesse).

Men på den anden side så tænker jeg, at der måske er flere der ude, der af en eller anden grund ikke ser helt frem til julen. Og som ikke kan overgive sig til juleglæden på samme måde som store dele af familien Danmark.

Og derfor tænker jeg, at det måske er en god ting at lufte mine tanker lidt. Både for at sætte ord på, hvordan man OGSÅ kan have det i denne tid (mere…)

Så kom den dag som jeg både har glædet mig til og frygtet. Beslutningen om, at jeg skulle stoppe med at amme har været længe undervejs, men her til aften blev det dog til virkelighed.

Vores ammeforløb

Min ammerejse med Bettemanden har ikke været helt lige til. Det startede med gå helt galt, da Bettemanden havde forkert teknik pga. stramt tungebånd. Heldigvis havde jeg to gode ammeforløb i bagagen, og vidste derfor hvordan det kunne og skulle være – samt hvor glad man ender med at blive for det, hvis/når det kører.

Jeg vidste ikke, at det var stramt tungebånd der drillede, da hverken sygehuset eller sundhedsplejersken havde fanget det. Vi prøvede derfor ALT vi kunne, for at finde ud af hvad problemet var; vi tog ham til kiropraktor, jeg talte med en ammerådgiver, han blev tilset af sygeplejersker på Skejby (da vi var forbi i forbindelse med noget andet). Efter et par (uudholdelige!) uger opsøgte vi en øre-, næse-, halslæge, der blot efter et hurtigt kig kunne konstantere, at han havde EKSTREMT stramt tungebånd. Det blev meget hurtigt klippet, og efter blot nogle få dage gik det meget bedre. (mere…)

[Reklame]

Da vores førstefødte startede i skole i August, var der rigtig mange ting vi havde forberedt os på. Vi havde købt alle de nødvendige ting (og også nogle unødvendige, fx skrivebord…det er ikke rigtig blevet brugt til andet end at stille LEGO ovenpå endnu).

Vi havde talt meget med ham om hvordan tingene fungerede på en skole. Jeg havde fyldt fryseren med aftensmad, så der var tid og overskud til de dage vi fik en træt og overstimuleret dreng hjem, og Manden havde sågar skimmet flere bøger der havde titler ala “sådan giver du dit barn den bedste skolestart”. Og så var der de ting vi IKKE havde forberedt os på…

Den ene ting, der kom meget bag på mig, er hvor intenst jeg hader (mere…)

For ikke så længe siden skrev jeg om en af de ting jeg gør for at leve en mere bæredygtig livsstil; nemlig at skære ned på kødforbruget. Jeg vil gætte på, at vi som familie allerede spiser mindre kød end den gennemsnitlige familie i DK – det har vi gjort hele tiden. Nu vil jeg dog gerne sætte vores forbrug endnu længere ned! I den forbindelse er der dog nogle overvejelser jeg vil vende med jer…

For når jeg nu siger; jeg ønsker, at vi som familie skal mindske vores forbrug af kød, så ligger det lidt i ordene, at det ikke er en beslutning vi som familie har taget. Det er mig, der ønsker dette. Jeg tror ikke børnene har så meget i mod det – de er vandt til at “spise det de får serveret” – selvfølgelig med deres ønsker og preferencer taget i betragtning. Manden er jeg dog lidt mere usikker på… Ikke fordi han er anti-vegetar, jeg tror dog bare, at det kan lyde lidt voldsomt, hvis jeg kommer og proklamerer, at “nu skal vi til at skære ned på vores kødforbrug” – især nu, hvor vi ikke er dem, der spiser meget kød i forvejen. (mere…)

Hej med jer!

Der har været lidt stille herinde de sidste mange dage. I har måske set updaten inde på min Instagram– eller facebookside, men jeg har af gode grunde ikke kunne skrive herinde – bloggen har nemlig været “nede”.

Det skyldes det faktum, at bloggen er flyttet (og at den proces var noget mere kompliceret end hvad jeg kunne finde ud af 😉 ). Det er ca et år siden, at jeg joinede den “morblogger-platform”, der hedder Momster. Jeg havde ikke været på en platform før, og vidste derfor hellere ikke hvad jeg kunne forvente. Mine ønsker gik dog primært ud på, at jeg gerne ville netværke lidt med andre bloggere (jeg er jo ret social, og kunne godt tænke mig at møde flere i virkeligheden, og ikke kun igennem skærmerne), samt at der var nogen, der kunne tage sig af de samarbejdsforespørgsler der kommer min vej.

Efter et års tid i netværket er jeg dog kommet frem til, at det ikke er min kop the. I hvert fald ikke dette netværk… (mere…)

Den 3. september bare min barsel officielt over, og jeg skulle have genoptaget mit studie igen. Dem af jer der har fulgt med et stykke tid ved dog, at jeg IKKE vender tilbage til studiet lige med det samme. For et stykke tid siden fik jeg jo nemlig indvilget et års ekstra orlov fra mit studie. Derfor er jeg nu det man officielt kan kalde for “hjemmegående” igen. Og det føles skønt!

Jeg er rigtig glad for, at vi har denne mulighed. Især med alle de ting der er sket det sidste stykke tid, som minder én om hvad der virkelig er vigtigt i livet. Og for mig lige nu er det at kunne tilbringe mest mulig tid med familien <3

Derfor vil barslens ophør ikke betyde den store ændring for os – på nær når det kommer til én ting; økonomi. For når barslen er slut, så er det jo også slut med barsels-SU og barselsdagpenge. (mere…)

I lørdags var en af de sværeste dage i mit liv. Vi sagde farvel til min kære svigermor, der døde sidste mandag efter en kort og intens omkamp med den kræft, vi troede hun havde overvundet sidste år.

Det er gået meget stærkt. Det er ikke mere end tre måneder siden vi var på ferie sammen. Og for to måneder siden var de to store drenge på ferie ved farmor og farfar – og ingen havde nogen idé om, at det ville være sidste gang de besøgte dem begge. (mere…)

1 2 3 9