Feriegnidninger og en ny hverdag

Så er ferien ovre for denne gang, og vi skal i gang med en HELT NY hverdag. Drengene startede nemlig i en ny institution i går, hvilket går over al forventning. Jeg skal nok forklare nærmere hvorfor vi har skiftet institution og hvordan det går, når vi er kommet lidt mere i gang – men lad mig blot nøjes med at sige, at jeg bestemt ikke havde forventet, at jeg allerede nu skulle sidde alene hjemme med en kaffekop ved siden af mig uden, at der var børn i huset 🙂

Jeg var meget spændt på at komme i gang igen efter ferien…ikke kun fordi drengene skulle starte i ny institution, men også fordi der mere eller mindre altid kommer en “overgangsfase”, der ikke nødvendigvis er sjov – både når man går ind i ferien, men også når man skal ind i hverdagsrytmen igen…

For eksempel er det min egen erfaring, at når Manden og jeg går på ferie, så er går der et par dage før man finder “ferierytmen”. For altså, når et par går på ferie sammen, så sker der en ændring i den dynamik man normalt set har i hverdagen, og en del af de vaner og rutiner man også holder fast i i hverdagen bliver skiftet ud med andre – midlertidige – vaner. Og på de aller fleste måder er dette RIGTIGT skønt! Det er dejligt at få et afbræk fra hverdagen og det er skønt at få mere tid til ting, man normalt set ikke kan nå. Men det kan også være udfordrende – især, hvis man er i et meget etableret parforhold. Der går som oftest nogle dage før man finder denne “ferierytme”, og den proces man går igennem inden man kommer dertil er ikke altid køn.

Som oftest tænker jeg, det er fordi man hver især går ind til ferien med nogle håb og ønsker (som man ikke nødvendigvis har sat ord på til partneren, for det i og for sig ikke er nogle “store” ting – blot små ændringer i de vaner som man har til hverdag, som vil gøre, at lige præcis denne ferie ville føles som FERIE for en selv). Måske havde begge to håbet, at ferien ville starte med at den anden lod én få sove længe (og så bliver man enormt muggen, når det viser sig, at dét ikke sker)? Eller måske tænkte den ene, at det kunne være dejligt at starte ferien med at slappe godt af inden der skete for meget – mens den anden gerne vil have “de praktiske” gøremål færdige i løbet af de første dage, så man kan nyde resten af ferien? Det kan også være, at den, der plejer at stå for aftensmaden i hverdagen havde håbet at kunne slippe for denne tjans i ferien? Der kan være SÅ MANGE små ting, som kan ødelegge den gode feriestemning – og indtil man har tunet sig ind på hinandens spor og kommet ind i “ferierytmen”, så kommer der – i hvert fald herhjemme – tit nogle gnidninger.

Denne sommer slap vi dog lidt “billigt” fra det (pyha! 😉 ), fordi Manden lagde sig syg med feber de første dage af ferien. Vi var taget i sommerhus, og der var ingen tvivl om, at han havde det rigtigt skidt (you know, the man-flu, haha). Heldigvis fik vi besøg af nogle gode venner og deres børn, som skulle være i sommerhuset sammen med os nogle dage, så jeg havde lidt hjælp til alt det praktiske, og børnene havde legekammerater. Manden fik det gradvist bedre, og sådan blev vores ferierytme stille og roligt etableret over flere dage, uden de store gnidninger.

Jeg ved ikke, om det også har haft lidt at sige, at vi ikke har haft nogle forventninger til denne ferie WHATSOEVER – ud over det at tilbringe tid sammen som familie. Som skrevet tidligere, blev vores oprindelige ferieplaner aflyst pga. plukkeveerne og lignende, så vores ambitioner blev skruet helt i bund. Vi ville tage tingene fra dag til dag, nyde at være en del i sommerhuset (som ligger så tæt på hjemme, at vi nærmest blot kan køre til og fra som vi lyster), og bare se hvad vi havde lyst til fra dag til dag, alt efter hvordan formen var.

Vi var også indstillet på, at det kunne blive en ret våd og knapt så “sommerlig” sommerferie, da vejrprognoserne ikke ligefrem var optimistiske. Vi tog nogle rejnvejrsaktiviteter (bl.a. de her opgaver – som I i øvrigt stadigvæk kan få gratis) med, og tænkte at vi måtte supplere med lidt legetøj eller aktiviteter hen ad vejen, hvis det blev alt for kedeligt for børnene (og dermed alt for anstrengende for os, haha). Men ved I – vi fik slet ikke engang brug for en del af de ting vi havde med. Børnene nød ferien i fulde drag – det er da MEGAFEDT, at få grave i de store sandbunker, der ligger udenfor sommerhuset (de er ved at bygge et skur). Og en lille smule regn hindrer en da ikke i at spise en is – så sidder vi bare under den overdækkede terasse nede på den lokale kro sammen med andre turister, og får en snak om stort og småt <3 Og Manden og jeg fik slappet godt af, sovet længe på skift og holdt fri sammen.

Da vi kom hjem fra sommerhuset i sidste uge tog jeg mig selv i at være bekymret for, om børnene ville synes de havde haft en "rigtig" ferie, nu hvor vi ikke rigtig havde gjort så meget – og endda havde tilbragt den enten herhjemme eller i sommerhuset (som de jo besøger en hel del i løbet af et år). Jeg slo dog hurtigt tanken fra mig, for hvad definerer en ferie? Er det ikke lige præcis dét, at man har tid til at slappe af, være sammen og gøre de ting man har lyst til? Og er det ikke mere os voksne, der forbinder ferie med udenlandsrejser, store oplevelser, osv? Uh, jeg kunne skrive meget mere om dette, men jeg kunne se, at min skønne "fellow-blogger" Esra har skrevet et indlæg om lige præcis dette inde på hendes blog, 2verdener. Jeg tænker lige præcis det samme som hende omkring dette emne, så i stedet for at jeg skriver nogenlunde det samme hér, så kan I jo bare læse hendes indlæg.

Nu er ferien dog som nævnt over, og jeg er lidt spændt på denne overgang også. Både børn og voksne var ret smadret i aftes til trods for, at vi kun var afsted nogle få timer sammen (eller, Manden havde en selvfølgelig en normal arbejdsdag). Nu skal vi igen venne os til, at alle de huslige ting skal gøres og hverdagsrutinerne skal etableres, uden at vi har den tid og det overskud vi har haft den sidste måned. Meeeen, det skal nok gå. Selv om jeg er sygemeldt, så må jeg stadigvæk gøre almindelige huslige ting (blot i nedsat tempo), så jeg håber, at det kan gøre overgangen nemmere 🙂

Jeg ser dog frem til, at vi er kommet helt ind i hverdagsrutinerne igen, for jeg kan lige love jer, at jeg er gået i full-on “nesting-mode” og har en liste, der er lang som et ondt år over ting, jeg skal have gjort inden baby melder sin ankomst. Heldigvis er mange af tingene blot “småting” (som fx. “købe pusletaske”), men alligevel er det noget, jeg skal have krydset af listen. Og jeg ELSKER, at krydse ting af lister (jeg elsker faktisk også at lave lister! Få ting giver mig større ro og følelsen af overblik end en dejlig, lang liste, haha…flere der har det på denne måde?)

Nu vil jeg igen pakke sammen og hente drengene – jeg er virkelig spændt på, hvordan deres første timer alene i den nye institution er gået…det føles som om de har været der en evighed 😉

#feriemode

Ferien er nu godt i gang, og vi holder alle sammen fri – som i HELT FRI. Inden ferien tænkte jeg, at ferie ville være lig med meget mere tid og overskud til fx. at skrive en del af de indlæg jeg har på mit mentale tegnebræt…det er sådan set dét, der gør, at jeg bliver ved med at blogge – jeg kan simpelthen ikke lade være. Der kommer hele tiden nye ideer og inspiration til ting jeg har lyst til at dele og skrive om, og det er jo rigtig skønt.

Det er bare lidt ærgerligt, at tiden ikke altid strækker til – men sådan er det vel at være småbørnsmor (og en gravid én af slagsen, oveni – det er ikke ligefrem opskriften på overskud om aftenen, haha). Derfor har jeg om aftenen denne ferie fundet mig selv i sofaen med et stykke lunt toastbrød med nutella i stedet for foran computeren, og jeg nyyyyder det. Omvendt tænker jeg, at I nok også er travle med enten at være på opdagelse i udlandet eller med at nyde det *ehm* lunefulde danske sommervejr, så det går nok 🙂

Nu sidder jeg dog med en dejlig varm kop kaffe foran mig, børnene placeret foran fjernsynet og Manden får lov til at sove længe, så tænkte jeg en lille status med nogle feriebilleder kunne være hyggelig. Og hvem ved – måske bliver denne ene kop kaffe til to, og så kan det være jeg får skrevet ned et af de indlæg, der ligger i kø inde i mit hoved før jeg slukker for fjernsynet 😉

Jeg håber I også kan få lov til at holde HELT FRI – det tror jeg er godt for os en gang imellem.

Kh Therese

P.S. De fleste af de ovenstående billeder er hentet fra min instagram-profil, hvor der er lidt mere aktivitet de her dage, så hvis du vil være med resten af ferien, er du naturligvis velkommen til at følge med derinde 🙂

31, fed og færdig

31: Så var det min fødselsdag i går – HURRA for mig, haha. Efter jeg selv er blevet mor, så er min egen fødselsdag ikke noget, jeg går så meget op i – men børnene har jo en vis idé om hvordan en fødselsdag skal se ud, så vi endte da med at fejre på sædvanligt vis med sang og gaver på sengen, brunchbord og kage lidt senere på dagen.

Jeg havde egentlig ikke inviteret nogen til at fejre noget, men da Røveren stillede sig fuldstændig uforstående over for dette nogle dage inden min fødselsdag endte vi med at invitere nogle venner vi ikke havde set i lang tid til aftensmad (og kage til dessert). Så var Røveren tilfreds – så var det jo nemlig en rigtig fødselsdag! 😉 Og det var en rigtig dejlig en af slagsen.

Dér, hvor jeg befinder mig lige nu står dog i skarp kontrast til den dejlige dag vi havde i går…lige nu sidder jeg i fuldstændig ro inde på mit lægekontors venteværelse, og kæmper imod trangen til at drikke en hel masser af vand – det må jeg nemlig ikke. Jeg er nemlig inde for (igen igen) at få taget en sukkerbelastningstest, for at (igen igen) få konstateret, at jeg ikke har svangerskabsdiabetes…

Dem af jer, der har prøvet dette sympatiserer jeg med. Og dem af jeg der ikke kender til det; forestil dig, at du skal drikke ikke kun ét, men TO sådanne engangsbæger med det sødeste, klammeste stads du kan forestille dig, og så sidde med mere eller mindre den smag i munden i de næste to timer (man må kun drikke en liiiillebittesmule vand lige efter, for at få sukkervandet væk fra munden).. FØJ, siger jeg bare. I de to tidligere graviditeter har jeg stadigvæk haft meget kvalme på det tidspunkt, hvor prøven skulle tages, og jeg er endt med at kaste det hele op igen – den ene gang ud over en sygeplejerske..!

Meeeeeen, hvad gør man ikke for at tjekke, at bettemanden har det ok? <3


Fed: Jeg var faktisk også til jordemoderkontrol for blot nogle dage siden, og alt ser heldigvis ud som det skal. Hun skønnede ham dog til at være i den høje ende af ”normal-skalaen”, så jeg skulle nok ikke forvente en helt så bette mand, som de to andre har været (ca 3,0 og 3,2 ved fødsel). Det passer også godt i forhold til min egen fornemmelse om, at jeg er en del større denne gang end jeg har været de sidste gange…faktisk er jeg ret sikker på, at jeg nu er næsten lige så stor som jeg har været tæt på termin med de to andre *gisp* Og nu er der stadigvæk 2,5 måneder to go – og baby skal næsten blive tre gange så stor!!! Shiiiiiit. Gad vide, om dette er den graviditet, der ender med at give mig strækmærker…

Færdig: Ellers er vi lige så stille ved at komme ordentlig ned i feriemodus. Som jeg skrev i dette indlæg, havde vi egentlig tænkt at tage til Norge på ferie, men nu hvor min krop er både ret stor OG jeg føler mig totalt kvæstet hvis der bare sker en lille smule omkring min (tak, plukveer), så blev vi enige om, at en ferie herhjemme/i familiens sommerhus nok var det bedste alternativ. Og det skal nok blive godt – hvis bare det danske vejr kan vise sig fra en lidt bedre side (dog ikke FOR varmt, vel? Der er jo nogen af os, der har fået lidt ekstra polstring, ikke? 😉 )



Senere i dag står den dog på ren afslapning, måske lidt shopping hvis kroppen tillader det, og kageresterspisning med skønne venner…så der er lidt godt i vente, når jeg bare er færdig med denne test (som jeg virkelig kæmper med lige nu – hold op, hvor er det klamt…og det har SÅ lyst at komme op igen, bah…en time tilbage nu her, så skal jeg ALDRIG MERE tage denne test – se DÈT er en tanke jeg kan vænne mig til, haha).

God onsdag til jer.

At være presset

– på den gode måde, vel at mærke!

Og nej, nu snakker jeg ikke om mit maveskind, selv om det godt kunne have fået sit helt eget indlæg med lige præcis denne overskrift… Som I måske har læst jer til, så varede min “kast-op-periode” ikke lige så længe i denne graviditet som den har gjort i de to tidligere (denne gang stoppede det mere eller mindre da jeg “kun” var 15-16 uger henne). Dette vil nok så resultere, at jeg tager mere på i denne graviditet end jeg har gjort i de to andre – hvilket jeg har det helt fint med! Det jeg dog ikke helt kan vænne mig til er den fysiske størrelse jeg allerede har fået (jeg tør slet ikke tænke på, hvor det ender hen)…puh, jeg synes allerede jeg er ved at være STOR! Og der er ca 4 måneder tilbage *gisp*

Nåh, men nu var det jo IKKE maven det skulle handle om, haha. Det var mere den periode vi er midt i lige nu. Når jeg kigger i min kalender pt. er ALLE dage den næste måneds tid på nær tre (!!!) booket på den ene eller den anden måde. Det lyder lidt voldsomt, og jeg fik da også en lille smule sved på panden da Manden og jeg satte os ned for at koordinere kalendere, og det gik op for os, at den ene eller anden af os har noget den næste måneds tid… Det skal dog siges, at 8 af de “bookede” dage er fordi vi har lidt af min familie fra Norge på besøg, og det tæller vel egentlig ikke som aftaler – men i og med at vi jo gerne vil tilbringe tid sammen med dem når de først er her, så har jeg valgt at markere de dage som optagede! 🙂

Ud over besøget fra Norge er der mange enkelt-aftaler, men af den sjove slags! I sidste uge var jeg til sommerfest med arbejdet – superfedt arrangement, der blev afholdt i Tivoli Friheden, hvor der var fri bar og fri adgang til forlystelser…….SUPERFEDT for én, der er gravid!!! *suk* Jeg spiste mig til et sukkerchok ved hjælp af Candyfloss og spillede minigolf (hvilket faktisk var overraskende sjovt)..ej, der var god musik, god stemning og gode kollegaer, så alt i alt var det en rigtig god aften selv om den for mit vedkommende endte kl. 22.30, haha!

I onsdags var jeg til et “bloggerarrangement” som Electrolux afholdte, hvor skuespillerinden Julie Zangenberg og kokken Thomas Herman skulle vise os hvordan man lavede de lækreste retter ud af fx. stykker af kød, man normalt set ikke bruger til ‘fine dining’ ved at bruge den teknik der hedder “sous vide”. Det er nok unødvendigt at skrive, at resultatet var intet mindre end fantastisk! Det, der dog var en af de mest specielle oplevelser for mig var, at vi fik ‘rød grød med fløde’ (ala. mr. Herman) til dessert – det er nemlig FØRSTE gang jeg nogensinde har smagt dette…og inden I begynder at skyde mig ned for dette så husk lige, at jeg er norsk, ikke? Det er ikke en tradition i Norge på samme måde som her i DK, så derfor har jeg ikke fået det som lille… Og hvorfor jeg ikke har prøvet det i løbet af mine 9+ år her i Danmark ved jeg simpelthen ikke. Det har bare aldrig stået på menuen, og har hellere ikke været sådan en ting jeg har tænkt, at DET skal jeg da bare prøve. Altså indtil nu…nu vil jeg MEGET GERNE prøve at lave det igen! Jeg er dog meget bange for, at det kun kan gå én vej herfra (nedad, for dem der ikke var sikker, haha). Jeg mistænker nemlig, at jeg vil have svært ved at genskabe den samme ret, der bl.a. indeholdt “Rødbede crudite, Råsyltede rabarber og Skum af hvid chokolade”…men det vil dog ikke afholde mig fra at prøve 😉

Denne kr. himmelfartsferie starter vi med 2 gange aftensmadsaftaler, hvor vi griller sammen med familie og venner, og i morgen har jeg inviteret en håndfuld piger (kvinder?) herhjem til brunch – DET glæder jeg mig til! I næste uge er der store kontraster; børnehavearrangement, karrieresnak med “ladies first” (et netværk for kvinder jeg er med i), en 2-dages workshop med arbejdet (inkl. overnantning) og 2 dage i sommerhus ALENE med en veninde… Yes yes – dette skal også kombineres med, at Manden er afsted på forretningsrejse nogle dage, men vi har utroligt nok fået kabalen til at gå op!

Det er også lidt sjovt, hvordan mange sådanne ting har det med at falde oveni hinanden. Når jeg fx. kigger tilbage til April, var der nærmest en helt åben kalender. Der var der kun én weekend, der var afsat – på nær den dér enkelte lillebitte påskeferie 😉

Yes yes, som I kan se er der bare den næste uges tid mange ting at se frem til! Heldigvis er alle GODE ting (for mig, i hvert fald, haha – jeg tror Manden måske har et andet syn på det). Men det er vel bare at tage en ting ad gangen og prøve at nyde det man står i, i stedet for at blive stresset over alt det man skal nå, og hele tiden tænke på næste skridt.

Det er dog ikke værre end, at vi også har kunne nyde solen de sidste dage (hvad sker der lige for dén helomvending, forresten, vejrguder? Ikke at jeg klager…bare undren!). Lige NU kan jeg dog mærke, at jeg skal videre til næste ting – jeg er ved at forberede mad til brunchen i morgen…nævnte jeg, at jeg glæder mig? 🙂 God aften til dem, der stadigvæk er vågen, og god søndag, til dem der læser dette til morgenkaffen!

Kh Therese

P.S. Den del af dette indlæg der handlede om Sous-vide-eventet skal betragtes som reklame, da jeg var inviteret af Electrolux.

P.P.S. Ja, alle billederne i dette indlæg er billeder jeg har hapset fra min instagram-profil…jeg havde ikke tid til at tage billeder lige nu – I’ve got some dessert to make 😉

Weekendglimt

Denne weekend har været helt fantastisk, intet mindre. Og nej, det er ikke fordi jeg har været til SPOT-festival, markeder i byen, eller noget andet specielt som sådan – vi har bare hygget os med familie og venner, og nydt det gode vejr (så godt som man nu kan, når man er monsterhårdt ramt af pollenallergi *suk*).

Vi har samlet IKEA-møbler (noget som både børnene og jeg synes er meget sjovt, utrolig nok), besøgt gamle naboer i deres sommerhus, gået en lang tur ved stranden og taget utrolig mange runder af legen “mor-nynner-en-sang-og-så-gætter-børnene-hvilken-sang-det-er”. Jeg har også prøvet at redde nogle af de planter jeg er ved at slå i hjæl (hvad er modsætningen til grønne fingre? For det er dét jeg har), og overvejet om jeg skulle begynde at tænke over hvad jeg spiser (maven har fordoblet størrelsen de sidste 2 uger – I kid you not). Det varme vejr har dog tvunget os til at spise lidt is, kager og frugt under solen, og traditionen tro fik vi også lune koldhævede rundstykker til morgenmad, og så var der nogle bananer, der var ved at blive for gamle, så de blev tryllet om til dejlige havremuffins med banan og vanilje. Alt i alt en skøn weekend.

Og kameraet har været med hele weekenden, så nu hvor jeg lige har tømt det for billeder tænkte jeg at dele nogle glimt fra denne dejlige weekend.

IMG_4445

IMG_4387

IMG_4434

IMG_4412

IMG_4409

IMG_4404

IMG_4400

IMG_4391

IMG_4389

Nu vil jeg lige kaste mig på sofaen med en lille skål weekend-slik-rester (man skal aldrig starte en “sundere livsstil” en søndag aften anyway), og se lidt netflix inden jeg finder dynen. I morgen starter en ny uge meget tidligt, da jeg skal med en vis 5-årig til tandlægetjek klokken L.O.R.T – hvilket HAN glæder sig meget til, da han lige har fået en kindtand som han glæder sig til at vise frem…

God søndag aften herfra! Kh Therese

IMG_4440

Hovedet over vandet (igen igen)

Skjermbilde 2017-02-19 kl. 19.19.28
Sidste gang jeg skrev, at jeg brugte al min energi på blot af holde hovedet over vandet, så skyldtes det primært, at vi lige havde besluttet at huset skulle sælges. Her, godt ni måneder senere, står jeg med samme følelse.

Denne gang skyldes det dog, at huset jo ER solgt, og vi er i gang med at pakke hele vores liv ned i nogle flyttekasser. Så ikke bare lever man i mere eller mindre kaos, men man skal også kunne bevare et nogenlunde overblik, få styr på alle de ikke-nedpaknings-relaterede praktiske ting (sådan som køb og salg af møbler, offentlige registreringer, etc.), og også forsøge at gøre hverdagen så normal som muligt for drengene.

Derfor er der pt ikke så meget tid/overskud til de øvrige sjove ting, som fx. det at blogge – men det er jo trods alt i en god sags tjeneste 😉 Og det bliver SÅ godt, når vi en gang kommer på den anden side (aka i det nye hus)…!

Jeg ville såmænd ikke så meget mere med dette indlæg en at lige sige, at jeg er i live, og at alt er vel. Så håber jeg du har en god søndag, og at vi skrives ved inden længe.

Kh Therese

P.s. Der kommer en del flere posts på min instagram de her dage, da det er knapt så energikrævende at tage et billede og skrive en lille kommentar (og en hulens masse hashtags) til, så hvis du ønsker at blive opdateret lidt oftere kan jeg anbefale at følge min profil derinde 🙂

En arbejdsgivers værste mareridt!

IMG_7957

Det er sådan jeg har følt mig de sidste par måneder.

Ikke bare havde vi en december, der var mildt sagt udfordrende med sygdommer der stod i kø og blot ventede på at afløse hinanden, men også hele to ugers juleferie – mindre kan simpelthen ikke gøre det, når man skal op til nord-norge, hvor jeg er vokset op (bare hjemrejsen i sig selv tog 16 timer!!!).

Når jeg så kom tilbage fra juleferien nåede jeg lige at arbejde et par dage inden eksamensperioden gik i gang. Og der var det jo så aftalt på forhånd, at jeg ikke skulle/kunne arbejde så meget, da jeg jo naturligvis blev nødt til at prioritere eksamen. Som jeg dog proklamerede for et par dage siden, havde jeg min sidste eksamen i mandags, og skulle derfor virkelig til at give den en skalle på kontoret for at indhente noget af det forsømte!

Og så ringer de fra børnehaven i går eftermiddag (sidenote; jeg bliver lettere panisk da jeg kan se, at det er børnehaven der ringer for jeg VED at begge børn er langt væk fra det at have feber eller lignende, så den eneste grund til at de ville ringe var, hvis der var sket en ulykke! Sh*t altså, jeg blev helt kold og klam i hænderne da jeg tog telefonen).

Pædagogen var dog meget god og startede samtalen med de har det godt begge to, men…” . Bassen havde åbenbart faldet ned fra en hems i børnehaven, og slået både hovedet og hoften ret kraftigt. Hovedet var de dog heldigvis ikke så bekymret for, for han viste ingen tegn på hjernerystelse. Hoften var de dog mere bekymret for, da han siden faldet havde “humpet” lidt. Jeg var faktisk på vej hjem fra arbejdet da de ringede, så der gik ikke så lang tid inden jeg kom frem til børnehaven. Der var bassen ude og legede med de andre børn, og jo – man kunne se, at han havde lidt ondt i den ene side, men det var allerede blevet meget bedre siden pædagogen havde ringet til mig.

Jeg pakkede hurtigt deres ting og tog børnene med hjem (vi svingede lige forbi Mandens kontor inden vi tog hjem – jeg havde ringet og fortalt om faldet, så han havde aflyst de sidste møder, i tilfælde vi skulle til læge/skadeskuen med Bassen).
Derhjemme blev vi dog hurtigt enige om, at der ikke fejlet hans hofte/ben noget – ud over at han havde slået sig lidt. Han gik, løb, hoppede og kæmpede med Røveren uden at klynke, så det var jo som sådan godt. På den anden side blev vi lidt mere bekymret for det slag hans hoved havde fået.

Han tog sig meget til hovedet, og klynkede hvis vi strøg eller kyssede ham i nærheden af, hvor han havde slået sig. Hvis han bukkede sig således, at stod med hovedet ned fik han også ondt – nok på grund af blodtilstrømning. Han synes også sådan en lille ting som det at få nattrøje på var ubehageligt, og når han skulle sove var det svært at finde en stilling, hvor det ikke gjorde ondt i hovedet.

Umiddelbart tænkte jeg, at det nok ‘bare’ var bulen/blåmærkerne, der gjorde ondt. Det kender man jo godt selv…hvis man har slået sig kraftigt et sted, så gør det jo ondt, når der bliver lagt pres på eller rørt ved det sted. Han var lidt vågen i løbet af natten, men ellers gik det ok. Men da han vågnede i morges og stadigvæk udtrykkede, at han havde ondt i hovedet så jeg ingen anden løsning end at give ham en fridag fra børnehaven. Og det betyder jo også, at jeg skulle “holde fri” fra mit arbejde… …

Jeg gav min chef besked om ovenstående, og naturligvis kom der kun ønsker om en god bedring til Bassen retur. Jeg havde det dog alligevel lidt skidt med det i og med, at jeg har været så meget væk de sidste par måneder (og er det nu jeg skal nævne, at det er under et halvt år siden jeg startede i jobbet). Men alligevel ikke SÅ skidt, at jeg vælger at sende Bassen afsted med hovedpine.

Vi har dog haft en rigtig god dag i dag. Stille og rolig, men samtidig har jeg kunne mærke på Bassen, at han har det fint. Og det er dejligt, for selv om han måske godt kunne have “klaret” en dag i bhg i dag, så ville jeg bruge hvert andet minut på at tænke på ham, og hvordan det gik med hans hoved. Nu tog vi alle – inkl. Røveren – en ekstra fridag, hvor Bassen har kunne være i stille og rolige omgivelser, fået sin middagslur (han er endnu ikke rigtig begyndt at sove i børnehaven siden han rykkede op fra vuggestuen for et par uger siden), og er klar på at komme afsted igen i morgen. Og jeg kan sende ham afsted med en vished om, at han er ok 🙂

Så må jeg satse på, at jeg kan nå at indhente de forsømte papirstakke på mit arbejde i morgen og dagene/ugerne fremover…der skal bare ikke komme flere ulykker eller mere sygdom vores vej! I krydser fingre sammen med os, ikke?

/Therese

Et sekunds stilhed

Aaaah, jeg havde glemt, hvor hårdt det var. Eksamensperioder, altså. Når man først har afsluttet sin uddannelse og har fået studietiden godt på afstand, så kan man hurtigt komme til at romantisere dét at være studerende. Det havde jeg i hvert fald gjort. “Man har jo kun få timers undervisning om ugen, og man kan jo bare læse lidt efter børnene er puttet, og jo – så skal man til en lille håndfuld eksamener, men jeg har da endnu ikke prøvet at dumpe før, så hvorfor skulle jeg begynde med det nu?!”

Og nej, der er ikke så mange timers undervisning, som der er arbejdstimer i et fx. fuldtidsarbejde – men når der både skal forberedes til timerne (ehm, det kan jeg måskeeee blive bedre til, but still), laves gruppearbejde (en opfindelse fra afgrunden – især når det er af den obligatoriske slags), og det dér med at læse meget faglige, teksttunge artikler efter børnene er puttet, huset er ryddet og ens popo endelig har fundet vejen til sofaen…lad os bare sige, at det er nemmere at gøre i teori end i praksis! 😉

Når det så også viser sig at være den type fag som man ikke bare kan undlade at komme til en time eller to – for seriously, især i det ene fag jeg har haft dette semesteret, så kunne man ikke engang være uopmærksom i et par minutter uden, at man var COMPLETELY LOST. Når man sidder og koder hjemmesider, som har været en del af opgaven i det ene fag, og man ikke er opmærksom i et par minutter, så skal man eddermame være skarp for selv at finde ud, hvilken linje man skulle kode det ene eller det andet, for at komme dertil som resten af gruppen er. Og det er jo noget så lidt som et enkelt tegn, der kan gøre forskellen ift om din side vises som en rigtig side, eller om man blot får noget l*rt op på skærmen. Men det er jo også lidt det, der gør det sjovt at læse IT – at det er meget konkret, det man laver – og det går stærkt.

Skjermbilde 2017-01-24 kl. 21.14.29

I går havde var jeg dog oppe til den sidste eksamen i 1. semester, hvilket var et mundtlig forsvar af en (gruppe)opgave. Dem, der følger mig på insta har måske allerede luret, at det gik ret godt, og at jeg derfor “tillod mig” at fejre med kage (som om jeg ikke ville have spist den alligevel, haha!)..

Så nu, kære venner, kan jeg igen trække vejret og se netflix om aftenen (med god samvittighed) i et par uger indtil neste semester bryder løs. Godt nok har jeg sagt ja til at arbejde en del mere, da jeg havde lidt mere fri i eksamensperioden. Og så skal vi jo også liiiige have pakket hele huset ned inden længe. Og Manden skal ud at rejse, så jeg er en del alene på pinden. Og, og, og….

Haha, jaja, I aften kan jeg i hvert fald tænde for netflix med god samvittighed. Og se den ikke helt grimme Julio i serien Grand Hotel, som Marina/cand.mor tippede mig om for nogle uger siden…jeg er virkelig en sucker for serier, hvor man ser livet som det var i de gamle dage, med flotte kjoler til hverdag, tjenestepiger og herskabsfolk,, kærlighed og intriger. Og jeg fandt også lige en mars-bar i slik-skabet, så jeg tænker jeg fejer afslutningen af 1. semester tre dage til ende 😉

P.S. Jeg vil godt indrømme, at der jo selvfølgelig er mange fordele ved det at være studerende – ud over det, at man lærer ting. Der er en større fleksibilitet og man er i høj grad ‘sin egen chef’, og det er jo luksus for en børnefamilie. Men det dér med, at man HELE TIDEN burde læse en tekst, skrive på en opgave eller gå igennem slides er altså lidt udmattende… Kan forestille mig, at det vil kunne sammenlignes med at have arbejde med hjem HVER aften. Og det kan man altså blive lidt træt af.

Et nyt år og en pause fra det hele

Hej alle. Og hej 2017.

Long time no see. Herhjemme er vi langt om længe ved at være i gang igen med hverdagen. Som jeg skrev tidligere, så var vi noget udfordret i december pga sygdom. Intet mindre end 3 uger til sammen (drengene første uge, så mig, og så Manden og børnene tredje uge) lå vi syge med hoste, feber og til sidst halsbetændelse. Derfor havde vi VIRKELIG brug for den juleferie der ventede.

Og det var ikke hvilken som helst juleferie. Vi skulle for første gang siden vi blev forældre op til nord-norge og fejre jul sammen med min familie. Vi har ikke gjort det tidligere af flere grunde; det er en MEGET lang rejse (hvis du er heldig tager den “kun” 9 timer…hjemrejsen denne gang tog os intet mindre end 16 timer, da der ikke var tidligere connecting flights fra Oslo til Billund, bah!), der er meget mørkt og koldt, så man tilbringer meget af tiden indenfor (hvorfor det er skønt at drengene nu er så store, at man kan fx. spille spil sammen med dem), og når man først er udenfor, så skal de kunne løbe rundt og lege, så de holder varmen – derfor duer det ikke at tage afsted med et barn, der ikke rigtig kan gå/løbe rundt selv, for det ville fryse til is efter 5 min udenfor…

Der er hellere ikke mange indendørs aktivitets-steder man kan tage til deroppe, iom at jeg kommer fra en lille kommune med ca 5000 indbyggere. Man skal altså langt ud på bondelandet – helt ud til kysten. Der er FANTASTISK natur, helt stille og roligt, og man slapper af på en helt anden måde når man kommer derop (jeg skal nok vise billeder når jeg bare får sorteret dem) – men som småbørnsfamilie kan det altså lyde lige meget som et mareridt som det kan en drøm, for om man vil det eller ej, så har de kære børn altså noget krudt de skal af med en gang imellem. Men det gik RIGTIG godt. Det har været rigtig dejligt at holde juleferie deroppe!

img_7852

Ikke bare det at se min familie og mit barndomshjem (og -område) på vinterstid igen – det er nemlig noget helt magisk over nord-norge om vinteren; sneen, den “blå” time, mørket, nordlyset, bjergene, etc. etc – jeg kunne blive ved. Men det var også skønt at have tid sammen til at lave ingenting – hvor vi alle også er raske, vel og mærke. Vi har leget ude i sneen, spillet spil, besøgt nogle af mine barndomsvenner, gået ture, set lidt for meget fjernsyn (obligatorisk i juleferien, ikke?) og spist alt for meget usund mad (også obligatorisk!). I min familie spille vi voksne også meget kortspil, så næsten hver aften efter børnene var puttet blev kortene fundet frem og kløerne spidset – vi spiller nemlig IKKE for sjov, haha. Vi er hellere ikke gode til at stoppe når vi først er i gang, så klokken blev både 1 og 2 nogle aftener – eller rettere sagt nætter – inden vi var i seng. Men, altså, nu er det jo kun juleferie én gang i året, så det går nok. Så skiftede vi til at sove lidt længe om morgenen eller tage en skraber om eftermiddagen.

Jeg havde egentlig planlagt at forberede mig en del til den uges-eksamen, der startede i dag, men det blev det ikke til. Jeg åbnede faktisk slet ikke min computer hele den tid vi var i norge, og det tager jeg som et godt tegn. Vi havde simpelthen for travlt med at lave ingenting. Manden har også holdt mere eller mindre helt fri fra sit arbejde, hvilket også var skønt. Han havde egentlig hellere ikke så meget valg, iom at der ikke er wifi i mit barndomshjem (totalt oldschool, I know), og dækningen dér er alt andet end optimal, haha.

Jeg fik hellere ikke blogget noget i juleferien. Faktisk var det en beslutning jeg havde taget inden vi tog på ferie – at jeg ville prioritere at være sammen med min familie og venner, og tilbringe knapt så meget tid foran computeren. Så bortset fra et par billeder på min instagram-profil, så var jeg helt fraværende fra de sociale medier. Faktisk blev bloggen lidt forsømt i mere eller mindre hele december, i hvert fald de sidst uger blev der meget få indlæg – lidt ironisk, iom at det ser ud til at december er en meget aktiv måned i blandt bloggere. Men det er jo fordelen ved, at bloggen “kun” er en hobby…at jeg lige præcis kan holde “ferie” fra den, uden at det gør så meget (på samme måde som jeg også har holdt ferie fra en af mine andre ‘hobbyer’, nemlig træning, mere eller mindre siden starten af december *ahem*).

Selv om det har været rigtig dejligt med en pause fra det hele – både skole, arbejde, sociale medier, osv., så er det også dejligt at være i gang igen! Vi kom hjem fra norge sent tirsdag aften sidste uge, og det var lige på og hårdt med en morgenmøde i Vestas onsdag morgen. Heldigvis havde Manden taget fri onsdag, så børnene ikke skulle afsted i institution med kun 8 timers søvn i kroppen (det lyder jo af meget, men for dem er det jo 3-4 timer for lidt!)…

Weekenden gik med til en 90’s-inspireret polterabend for en af mine nærmeste veninder om lørdagen, og dertilhørende træthed om søndagen. Denne uge er startet effektivt ud med en lang arbejdsdag i går, og starten af en uges-eksamen i dag. Jeg har dog genopdaget, hvor god jeg er til at finde overspringshandlinger når jeg skal skrive opgaver/eksamener, så jeg har både skrevet næste uges avisklumme, ryddet en del op herhjemme, redigeret et indlæg til Vores Børn, og fået en lille lur. Altså knapt så effektiv dag, hvis man måler på, hvor godt jeg er kommet i gang med min opgave, men meget effektiv, hvis man måler på…jah, alt andet 😉

Håber I alle kom godt ind i det nye år – og tak for det gamle!

Crappy December

Ej, hvor har december været en skuffelse herhjemme. Måske har det noget med, at man – store som små – har MEGET store forventninger til december-måneden, men jeg tror også, at det i vores tilfælde kunne kategoriseres som en crappy periode uanset…

skjermbilde-2016-12-14-kl-22-51-19

Generelt tænker jeg, at december er en ret travl måned, men hvis man rent faktisk har tid og overskud til alle de forskellige ting december byder på, så kan det blive rigtig hyggeligt. Har man på den anden side IKKE tiden og energien, så bliver december hurtigt uoverskuelig. Som jeg fortalte tidligere, så startede jeg “julesæsonen” med at melde fra til én julefrokost og tage hjem fra et andet et kl. 21.30 – for at sove. Der har simpelthen ikke været energi til specielt meget ud over det nødvendige; familie, skole, arbejde – I den rækkefølge. Og når jeg så for en lille uges tid blev ramt af en hoste fra afgrunden (tak for det, børnehavebørn!), så hjalp det ikke ligefrem på overskudskontoen.

Jeg tænker delvis, at det skyldes det faktum, at jeg på ingen måde har tid til de samme ting som jeg har haft tidligere i december. Dette er jo første gang i 4 år at jeg har været i arbejde i december måned (jeg var godt nok aktiv studerende i 2012, men da havde jeg ikke et arbejde ved siden af – kun en 9 mdr gammel baby :), og det kan jeg godt mærke. Det er faktisk gået så langt, at jeg har været inde på tanken om, at jeg måske har taget for meget på min tallerken – mtp., at jeg nu både er fuldtidsstuderende OG arbejder deltid (i tillæg til at være mor til 2 med en mand, der arbejder/rejser mere end gennemsnittet). Jeg trøster mig selv dog med, at det nok er fordi jeg kan mærke “eksamenspræsset” lige nu – vi skal nemlig aflevere to opgaver inden vi går på juleferie inden længe, så det fylder en hel del. I tillæg har der været nogle arrangementer på mit arbejde som jeg har skulle levere en del til, så det har jo også lagt lidt ekstra præs på min kalender. Mon ikke jeg ser lidt lysere på det efter 2 ugers juleferie fra mit arbejde, og 1,5 måneders ferie fra skolen (hvis man ser bort fra en enkelt uge-eksamen og et forsvar af en opgave, bah!).

Men men men, det der ærger mig ekstra meget ift vores december i år er, at jeg slet ikke har haft energi til at gøre førjulstiden lige så magisk for børnene, som det jeg havde tænkt og håbet. Det er som sådan ikke julepynt eller lignende jeg snakker om, for helt ærlig så er jeg bare ikke fan af at hele huset er færdig pyntet allerede 1. søndag i advent…men det er mere de andre ting jeg mangler; tid til at bage julekager sammen, at gå en tur under julelysene på strøget i centrum, at invitere venner over til en kop kaffe og æbleskiver og lignende. Og sidst men ikke mindst; at lave en sjov og hyggelig kalender for børnene, så de føler de er en del af “juleforberedelserne”.

skjermbilde-2016-12-14-kl-22-36-10

Jeg har tidligere skrevet om, hvordan vi benytter os af en anderledes form for julekalender herhjemme, og i år skulle det være på samme måde. Her må jeg dog bare indrømme, at min energi ikke har strukket til (især denne uge, hvor jeg har været syg), så Lille Nissefar – som han hedder herhjemme ved os – har mildt sagt været utilregnelig. Børnene har egentlig taget det meget cool – der var nogle dage, hvor han slet ikke var forbi – men der blev vi enige om, at det måtte være fordi de ikke havde fået ryddet op på legeværelset (det havde Lille Nissefar nemlig sagt, at de skulle, for ellers kunne han ikke komme til) haha – #badmom. Når han ikke havde været her i tilstrækkelig mange dage fik børnene og jeg taget os sammen, og brugte en hel morgen her i weekenden på at rydde op og sortere ud – en del af Lille Nissefars opgave var nemlig også det, at vi skulle fylde en hel kasse med legetøj som drengene ikke leger med længere, som så kunne gives videre til nogle andre børn (så skal jeg nu bare finde ud af hvor vi skal aflevere legetøjet…jeg tænker mødrehjælpen?). Når det så var gjort duede det ikke længere, at Lille Nissefar udeblev. Han har også været her hver dag siden, men ikke nødvendigvis om morgenen. Nogle dage har han først været forbi om eftermiddagen, fx i mandags, hvor han så stillede en havrepandekagedej i køleskabet, så vi kunne få en dejlig (og nem!) aftensmad. Den ene dag blev også reddet af, at drengene (jeg) for et stykke tid siden fik et stykke legetøj, som vi skulle ‘teste’. Denne gave kom dog lige oveni Bassens fødselsdag, så jeg gemte den til lidt senere – og så endte den med at blive en adventsgave! Smart, ikke?

skjermbilde-2016-12-14-kl-22-34-52

Når jeg ser det sort på hvidt efter at have skrevet det her, så kan jeg jo godt se, at på nær det faktum, at nissen har været lidt utilregnelig nogle dage, så er det ikke så slemt. Det er måske bare mig, der FØLER det. Jeg forstår ikke, hvordan udearbejdende mødre med fuldtidsarbejde får tiden til at strække til…i år er det første år jeg har arbejdet mens jeg har haft børn, der er bevidste om konceptet jul, og jeg føler SLET IKKE, at tiden strækker til. Er det fordi jeg sammenligner det med de tidligere år, hvor jeg har været hjemmegående? Eller har de andre mødre en eller anden form for superkræfter, som jeg af en eller anden grund ikke har fået tildelt? Eller har I andre det også lidt på samme måde – at december godt kan blive uoverskuelig? Suk.

Én ting er i hvert fald sikkert; jeg GLÆDER mig til at holde juleferie med min dejlige familie. 12 dage uden arbejde, lektier, madpakker og alarmklokker. Til at gå rundt i pyjamassen hele formiddagen, at lave mad sammen med børnene, at spille spil, lægge puslespil og gå ture. Og til at lave absolut ingenting! I kan høre, at mine forventninger til juleferien er både skyhøje og helt nede, alt efter hvordan man ser på det? 😉 Jeg tænker dog, at med mindre vi går hen og bliver syge (hvilket ville være direkte ondskabsfuldt, nu hvor vi lige har været igennem en omgang!), så bliver det ikke så besværligt at leve op til de forventninger…