Klummer

De siger, at skilsmisseprocenten stiger drastisk, når et par får børn sammen, og det kan jeg godt forstå – for aldrig har min mand gjort flere irriterende, provokerende og egoistiske ting, som efter vi har fået børn sammen. Og nu, hvor vi ikke bare har et eller to, men TRE børn sammen, så kan jeg virkelig mærke raseriet koge indeni mig, når han opfører sig på denne måde. For at I kan forstå, hvad jeg mener, så får I nogle eksempler her:

Han tager et bad hver dag – og han sætter ikke engang pris på, hvilken luksus det er! Og ja, med dette får klammo-mor her så indrømmet, at det ikke er hver dag, jeg selv kommer i bad – men who cares, anyway? Babyer kan jo godt lide mors “naturlige duft”, ikke? (Så snakker vi ikke om, hvad andre måske måtte synes om det.)

Han får klippet sit hår! Den anden dag, da han kom hjem fra arbejde, havde han et flot, nyklippet hår – han havde taget en lang frokostpause fra arbejde og været ved frisøren (that bastard!). Her sidder jeg så med et fedtet hår, der ikke har været vasket i 5 dage (for når jeg ENDELIG får et bad – jf. punktet ovenfor – så er det sjældent, jeg har tid til at vaske den kæmpemanke, jeg har på hovedet), og en udgroning, der ville have gjort mig meget moderne for et par år siden, da “ombre-stilen” var in. Og så tager han bare til frisør på den måde – som om ingenting var hændt, og det var det mest naturlige i hele verden!?

En af de allerværste ting, han dog kan finde på at gøre – og hold jer nu fast – er at tage en lur lige foran næsen af mig! “Jeg har haft en hård nat”, “jeg har arbejdet 60 timer denne uge, så jeg har lige brug for en pause” og; “de to store børn var vågne med øresmerter i nat” er nogle af de undskyldninger, jeg har hørt…pft! Prøv lige at hør her, Mister Fister: du har ikke sovet de sidste tre nætter? JEG HAR IKKE SOVET DE SIDSTE TRE MÅNEDER! En anden ting er så, at jeg ikke kan sove lur, når det kommer til stykket (jeg er ikke så god til at sove om dagen), but that’s not the point. Når jeg er megatræt, skal han ikke sove lur, færdig!

Alle ved, at man ikke skal spise eller drikke det sidste af noget som helst, når man har en gravid og/eller ammende kvinde i huset. Det memo har min mand dog ikke fået – og I vil ikke vide de ting, jeg har kaldt ham i mit hoved de gange, jeg har åbnet slikskabet og set, at der ikke er flere chocolate chip cookies tilbage. Lad os bare sige, at det ikke er kønne kælenavne.

Hvis han skriver, “jeg er hjemme senest kl. 17”, så skal han være hjemme SENEST kl. 17 og gerne lidt før (hvilket ordet “senest” indikerer). Ikke 17.14. Ikke 17.06. Ikke engang 17.02. Senest kl. 17.00, sharp! Det samme gælder, hvis man hurtigt går i Brugsen for at købe flere chocolate chip cookies, og bliver der i mere end de 5 minutter, man havde lovet, det ville tage. Jeg er fuldstændig ligeglad med, om du kom i tanke om, at vi også manglede mælk og havregryn. Sagde du 5 minutter, så har du 5 minutter! Og ja, du kan bande på, at jeg tager tid.

Min mand er rigtig god til at tage sin del af de praktiske gøremål, som jo kommer med at have børn, hus, osv. Men er der en ting, der virkelig kan få mig op i det røde felt, så er det, når han gør de her ting ALENE! Tænk sig, hvor egoistisk er man, når man tager i Bauhaus uden at tage et barn (eller flere) med!? Jeg kan ikke gøre noget som helst uden at minimum have ét barn med ved min side, så hvorfor skal han kunne? Børnene er jo lige meget hans, som de er mine, så der burde være lige vilkår, tænker jeg.

Og sidst, men ikke mindst: Han går på toilettet uden at spørge om lov. Bare sådan. Af en eller anden grund, så spørger jeg nærmest altid om lov, når jeg skal tisse – som oftest fordi jeg er den, der har bettemanden, mens manden har de to store drenge. Derfor skal jeg lige tjekke med manden først, at det er ok med ham, at han har opsyn med alle tre drenge, inden jeg løber på det lille hus. Han har aldrig sagt nej, men af en eller anden grund bliver jeg ved med at sikre mig, at det er ok. Det gør manden ikke. Han går bare på toilettet uden at spørge mig om lov først. Hvilket efterlader mig med ansvaret for alle tre børn. Og det irriterer mig.

Jeg kunne fortsætte i lang tid, but you get the picture. Det er, som en MGP-Junior-sang så flot siger det; “møg-provokerende og mega-irriterende”, men der er ikke så meget at gøre ved det. Alle kan åbenbart ikke være lige så perfekte som mig… Heldigvis, for min mand han er ret lækker og en ellers sød og god mand (og far), så jeg tænker ikke, vi føjer os ind i rækken af skilsmissepar helt endnu.

P.S. Hvis I kan lide denne type “ærlige” artikler, kan det være I vil synes om “De 5 bedste og 5 værste ting ved at være hjemmegående”, som jeg skrev for godt et år siden… Den er ikke så sarkastisk som den sidste klumme, men en ærlig fremstilling af det at være hjemmegående. 

P.P.S. Husk, at I også kan følge min Instagram-profil og/eller Facebook-side – jeg lover, at jeg ikke KUN brokker mig i dagligdagen…ikke hele tiden, i hvert fald 😉

I lang tid har jeg jo skrevet en klumme for vores lokal-avis her i Århus Syd. De sidste måneder er der dog sket en del ting i den forbindelse. Avisen jeg skrev for er blevet købt op af en anden, og derfor blev min klumme også rykket. Det var i og for sig helt ok, for rammerne var de samme. Nu har den nye avis dog besluttet sig for, at de ikke længere skal have klummer i avisen, og derfor er jeg blevet “fyret”.

(mere…)

Dem af jer, der har fulgt med et lille stykke tid ved, at jeg i en periode nu har skrevet en klumme for Vores Børn’s hjemmeside. Nu er det dog sådan, at Vores Børn er blevet lagt under Alt for Damernes hjemmeside, hvorfor mine klummer fremover vil være at finde på alt.dk under fanen, der hedder “Børn”.

Tidligere denne uge blev en af klummerne udgivet på hjemmesiden, og der må jeg indrømme, at jeg blev en lille smule overrasket da jeg så overskriften – det var nemlig ikke den overskrift jeg havde skrevet.

(mere…)

Det er ikke få gange jeg har fået en kommentar fra venner og familie om, at jeg måske skulle overveje at blive “politisk aktiv” – altså på den måde hvor man bliver en del af et parti og stiller op til en eller anden form for valg.

Jeg kan godt se hvorfor mange af mine nærmeste tænker dette, for jeg er nok over gennemsnittet interesseret i (familie)politik, og jeg kan rigtig godt lide at debattere forskellige emner (og jeg er ret god til at debattere på en saglig måde, om jeg skal sige det selv). (mere…)

Nu er der jo sket en HEL DEL siden jeg skrev herinde sidst, også selv om det kun er lidt over en uge siden;

(mere…)

Så er min nyeste “avisklumme” på gaden, og denne gang skriver jeg om nogle af de ting man får lov til at opleve som gravid – i form af kommentarer, spørgsmål og andre tilnærmelser…

Denne klumme skrev jeg faktisk i sommerferien, hvor jeg “kun” var 6 måneder henne – og lad mig lige love jer, at omverdenens reaktioner ikke er blevet mindre efter jeg nu er kommet ind i “højgravid”-fasen (som jeg tænker at skrive lidt mere om inden længe – jeg er jo godt forbi 8 måneder nu, så det bliver nok til en “8,5-måneders-status” næste gang 🙂 ). Senest i dag var jeg fx i Bauhaus for at købe en plante, og jeg stod i kø bag en meget hyggelig mand, der synes det var “synd for en af min størrelse, at jeg skulle stå så længe i kø”! Say what?! Altså, jo – jeg ER stor, og at stå i kø ER lidt tungere end, hvis jeg ikke havde en 3-kilos bowlingkugle i maven, men alligevel…

Nåh, I kan læse mine tanker om, hvordan en (synlig) gravid mave bliver til allemandseje hér (side 2).

Så var det igen tid til en af mine klummer i Århus Onsdag/Syd.

Og igen igen skriver jeg om et familiepolitisk emne (denne gang er det faktisk en opfølger til den klumme jeg skrev sidste gang, der handlede om robusthed hos børn).

Jeg tænker jeg lader klummen tale for sig selv – I kan finde klummen ved at klikke hér (side 2), eller på billedet nedenunder (jeg ved nemlig at man ikke så godt kan komme ind på avisens sider via smartphone, hvis man ikke har en bestemt app, så derfor lægger jeg også et billede ind på denne måde – i håb om, at I kan zoome jer til en nogenlunde meningsgivende tekst 😉 )

Skjermbilde 2017-05-04 kl. 23.12.00

I sidste uge var en af mine klummer i Århus Onsdag/Syd igen. Jeg nåede dog ikke at give jer besked om det, da jeg havde det for travlt med at ligge på sofaen og have det dårligt/have ondt af mig selv…det kan nærmest blive til en fuldtidsbeskæftigelse, kan jeg sige jer. Thank God, at det er ved at være ovre!

Nåh, anyways – denne klumme havde jeg mere eller mindre skrevet færdig for en del uger siden – inden sygdommen overmandet mig. Den blev faktisk skrevet lidt i forlængelse af den forrige klumme, hvor jeg italesatte “hvorfor vi ikke kæmper hårdere” for at få bedre vilkår i vores børns institutioner. Yes yes, I kan godt se den røde tråd (eller, det vil I nok kunne efter I har læst denne klumme) – men det er jo ikke til at komme udenom, at familiepolitik er et emne, der ligger mig på hjertet. Og derfor ender det jo tit med, at det er diverse aspekter af dette emne jeg skriver om, når jeg først får muligheden til at ytre mig på en platform.

Det, der er lidt sjovt er faktisk, at flere pædagoger – både fra drengenes institution og andre i min omgangskreds har spurgt mig, hvor jeg har normeringstallet fra, for de kan SLET ikke genkende, at det er sådan det står til i virkeligheden. Tallet fandt jeg inde på BUPL’s hjemmeside, som det officielle tal for Århus Kommune…men der er nok flere ting, der snyder lidt ift. det tal. For det første mistænker jeg, at det inkluderer fx. lederen af institutionen, som jo tit bruger mere tid på administrative opgaver end børnene. Det tager jo hellere ikke højde for al den tid pædagogerne bruger på “papirarbejde” og lignende, ej hellere sygedage osv. Når I tænker på forholdene i jeres børns børnehaver, er det et billede I kan genkende; at der “kun” er 5,5 børn pr. voksne? Måske et emne til næste klumme, haha…

Hvis I har lyst til at læse (evt genlæse) min sidste klumme kan du finde den på side 2 hér, eller i billedet nedenunder. Og igen igen – I er MEGET velkomne til at komem med jeres synspunkter og erfaringer i forhold til det jeg skriver! 🙂

Skjermbilde 2017-03-23 kl. 13.22.42

Så blev det igen tid til en klumme i Århus Onsdag/Syd, og man skulle næsten tro, at jeg havde skrevet den efter den oplevelse vi havde, da Bassen havde sin sidste dag i vuggestuen i fredags. Men tro det eller ej, så havde jeg deadline i starten af sidste uge, så denne tekst blev skrevet flere dage forinden… Og der er vidst ingen tvivl om, at jeg stadigæk mener det jeg skriver!

Et af mine største problemer når jeg skriver klummer som denne – der tager meget seriøse emner for sig er, at jeg må begrænse mig meget, da jeg har et begrænset antal tegn jeg skal holde mig indenfor. For jeg vil så gerne skrive det, så jeg er sikker på, at budskabet kommer frem. Og at, fx i dette tilfælde, man ser at det som et “spark i r*ven” og ikke et slag i ansigtet. Jeg ønsker slet ikke at trykke nogen ned…tvert i mod prøver jeg at tage fat i jeres hænder (dem af jer, der ønsker det), og sige “kom så, nu gør vi det her sammen!” – I ser forskellen? Jeg håber det skinner igennem, at det er sådan jeg mener det – og jeg håber, der er mange derude der er klar til at slå følge. For nu må det altså være nok!

Hvis du vil læse flere af mine klummer, der er lidt i samme stil, så kan jeg anbefale Fraskriver børnefamilier sig ansvaret?, Provokerer mit valg dig?, Små børn har bedst af at blive passet hjemme og Kan din børneopdragelse larme lidt mindre?

Du kan læse denne uges klumme her nedenunder, eller på side 2 i e-avisen.

Skjermbilde 2017-01-19 kl. 14.03.33

Så har jeg igen igen været ude med min mening om noget, og denne gang er det konceptet “Halloween”, der får gennemgå. Du kan læse klummen ved at klikke på dette link (du finder den på side 2).

skjermbilde-2016-11-24-kl-21-52-29

Og ja, det kan godt være, at det er mig, der er ‘Old Fashioned’, men so be it – jeg kan ikke lide det. Jeg er ikke naïv, jeg ved godt, at det nok (desværre) er kommet for at blive, men det betyder ikke, at jeg (og min familie) SKAL tage del i det.

Hvad tænker I om Halloween? Fejrer I det – eller gemmer der sig flere af min slags derude?

Kh. Hende den trælse mor 😉

1 2 3