Hvorfor sender jeg mine børn i institution, når jeg selv går hjemme?

Hvorfor sender jeg mine børn i institution, når jeg selv går hjemme?

Dette er et spørgsmål jeg har stillet mig selv mange gange den sidste tid. Både inden sommerferien, hvor jeg lige var blevet sygemeldt, men også i dén grad efter sommerferien, hvor drengene er startet i en ny institution, og vi alle har følelserne omkring denne opstart udenpå tøjet.

For selv om det som udgangspunkt går rigtig godt med opstarten i den nye børnehave, så er vi altså kommet ind i en periode, hvor især Bassen ikke synes det er sjovt at sige farvel. Dette gælder dog (heldigvis?) ikke kun når vi skal sige farvel i børnehaven, men også når far tager på arbejde om morgenen, hvis jeg skal noget en eftermiddag/aften eller lignende. Det er dog ikke nødvendigvs med skrig og skrål – han er nemlig rigtig god til stille og roligt at sætte ord på det, og siger, at han “vil savne os” – og det gør i dén grad ondt at høre på. Det skærer lige i hjertet.

Så den sidste uges tid har jeg helt seriøst overvejet, om jeg ikke bare skal lade ham/dem blive hjemme, nu hvor jeg jo alligevel er “hjemmegående/sygemeldt/straks-officielt-på-barsel”. Men jeg har bevidst ikke ladet dem blive hjemme de dage, hvor de/Bassen synes det er svært at sige farvel, af nogle få grunde. Dem får I lige her (og ja, dette er nok skrevet lige så meget for min egen skyld, så jeg kan se sort på hvidt, hvorfor jeg “går med til det”, når det nu gør så ondt).

Den ene grund til, at jeg ikke blot siger “ok, så kommer du bare med hjem igen” er, at når jeg jo allerede har sagt, at vi skal i børnehave i dag, så er det vigtigt, at jeg holder fast i det. På samme måde som jeg holder fast i, at der ikke skal slik ned i indkøbskurven på en tirsdag, og at man skal børste tænder inden sovetid. Jeg er af den helt klare holdning, at når man først siger noget er det vigtigt, at man gennemfører det – så ved børnene, at de kan stole på det du siger, og at mor/far er konsekvente. Alt andet vil være for uoveskueligt for dem, tror jeg.

Den anden grund er, at jeg jo tror, at det er godt for dem at komme i børnehave. Jeg har tidligere skrevet et avisindlæg (som faktisk snart bliver publiceret på voresbørn.dk *gisp*) der hed “små børn har bedst af at blive passet hjemme” – men det jeg skriver i den artikel var primært vedrørende mindre børn. Jeg tror oprigtigt talt på, at det er godt for børn, der er så store som mine (snart 4 og 5,5 år gamle) at komme i børnehave. Der lærer de nogle sociale spilleregler, danner venskaber og forbereder sig på den kommende skolegang, som jeg ikke kunne lære dem på samme måde. Og dette bliver jo egentlig også bekræftet af både børnene og pædagogerne, når jeg hører om, hvor meget de har hygget sig i løbet af dagen. Når børnene med begejstring fortæller de ting de har oplevet, og pædagogerne kommer med sit besyv – så kan jeg jo se, at børnene får noget godt ud af at være i børnehaven…

Den tredje grund til, at børnene kommer i børnehave selv om jeg går hjemme er, at jeg jo på nuværende tidspunkt ikke er “hjemmegående” i den forstand, at jeg går hjemme i det henseende at passe børnene. Jeg er jo hjemme fordi jeg er (meget!) gravid, og min krop er (meget!) mærket af det. Eller – det vil sige, jeg har det generelt bedre nu end jeg havde det inden jeg blev sygemeldt, men sådan skulle det jo også gerne forblive. Og jeg kan mærke, at jeg hverken har energi eller tålmodighed til at drøne rundt på samme måde som jeg kunne inden jeg blev gravid…og når lillebror melder sin ankomst om blot nogle få uger er det jo hellere ikke til at sige, hvordan vores hverdag ser ud det første stykke tid.
Så derfor er jeg blevet enig med mig selv om, at det er rigtig fint, at drengene kommer i børnehave nogle dage, så kan jeg hellere hente dem tidligt og/eller give dem nogle (planlagte!) fridage, hvor der så er overskud og energi til at hygge sammen…

Jeg har dog en aftale med pædagogerne i børnehaven der hedder, at de skal ringe hvis de vurderer, at det ikke “bare” er almindelig ked-af-det-hed i forbindelse med det at sige farvel. Jeg hviler derfor i det at jeg ved, at de vil ringe hvis de vurderer, at en dag er lidt ekstra hård ved en af børnene, og de kunne have brug for at komme hjem og hvile/blive hentet tidligere end planlagt/hvad-nu-end-det-kan-være. For jo, selvfølgelig er det vigtigt at børnene lærer, at det er ok at savne, og at det er ok at blive ked af det (for så at opleve, at de kan komme over det), men det skal jo ikke være sådan, at de går rundt og er dybt ulykkelige en hel dag, hvor jeg “bare” går hjemme. Og den ordning kan jeg lide 🙂

Ja, sådan ligger landet altså. Derfor sidder jeg nu her i fred og ro og spiser en sen omgang morgenmad (en meget mandags-agtig havregrød med kanelsukker) og skriver et blogindlæg mens mine børn er i børnehave. Om lidt skal jeg få gjort en del praktiske ting (et par af dem er faktisk lidt spændende blog-relaterede ting *VIB (very-important-blogger)* haha), og ryddet huset, da det ligner lidt et bombenedslag efter vi kom FULDSTÆNDIG flade hjem fra et weekend-ophold i legoland i aftes. Og SÅ skal jeg have hentet mine dejlige drenge igen…jeg glæder mig allerede.

P.S. Det kan være I også har lyst til at læse/genlæse det indlæg jeg skrev for et års tid siden et omkring Bassens vuggestuestart , hvor jeg skrev om mange af vores tanker og erfaringer omkring at lade et “stort” barn (han startede da han var 2,5 år) starte i institution, hvilket helt klart er noget jeg har med i baggagen ved denne “indkøring”…

Hjemmegående igen?

Hjemmegående igen?

På min statistik kan jeg se, at der var en hel del af jer, der synes det var interessant at læse om, at jeg nok aldrig mere skal tilbage til Vestas…men så dukker jo spørgsmålet op; hvad skal jeg så? Helt ærlig er jeg ikke heeeelt sikker på, hvordan min hverdag kommer til at se ud efter min barsel med baby er over, men vi arbejder på det.

Som jeg nævnte i det pågældende indlæg, så har jeg ingen planer om at “droppe ud” af studierne. Dem af jer, der har været med et stykke tid ved, at jeg er i gang med en cand.it – jeg nåede dog “kun” at komme igennem første semester inden jeg blev gravid og sygemeldt fra studiet (jeg havde det RIGTIG dårligt det første trimester, og kastede RIGTIG meget op, så jeg gik glip af for meget undervisning…og trust me, når man ikke er et “naturligt it-geni”, så kan blot 10 minutters tabt undervisning gøre, at man taber tråden – så 2 måneder parkerer ens chancer fuldstændig!). Derfor har jeg jo 1,5 år tilbage på skolebænken efter baby er født og barslen er overstået.

Som det ser ud nu, så er min “officielle” barsel fra studierne sat til at være efteråret ’17 samt foråret ’18. I så tilfælde ville baby jo være ca 11 måneder når min barsel stopper. Jeg har dog en anden plan. Jeg arbejder nemlig på at få orlov fra studierne (uden SU osv., selvfølgelig) i hvert fald til og med efteråret ’18. Det vil give så god mening på SÅ mange plan – så kunne jeg nemlig komme ind i studiet på det samme sted som jeg stoppede – nemlig til et forårssemester. På den måde kan jeg tage semestrene som det er meningen, at de skal tages (2. semester før 3. semester, i stedet for omvendt). Samtidig kunne jeg få lidt længere tid hjemme med baby inden han skal passes af andre… Forårssemesteret starter jo omkring februar, så der vil baby jo så være 1,5 år. Hvis jeg fik vælge, ville jeg måske endda have taget endnu et års orlov uden SU – hvis det kunne lade sig gøre økonomisk osv. – men jeg er bange for, at fremdriftsreformen mere eller mindre har gjort det umuligt. Eller? Er det nogle af jer, der har stået i en lignende situation, der kan dele nogle erfaringer?

Hvis det nu ikke kan lade sig gøre at holde længere orlov satser jeg på at gøre det meste af forberedelsesarbejdet i forbindelse med mine studier hjemmefra, således at jeg ikke skal være mere væk fra hjemmet/børnene end nødvendigt. Røveren starter jo også i skole til næste år, så på alle måder vil det nok være fint, at der er mest muligt ro på herhjemme 🙂

Vi leger også med tanken om at gøre brug af fritvalgsordningen, og på den måde få en til at komme herhjem og passe baby de timer jeg er i skole (hvilket jo ikke er alverden – det vil nok være imellem 15 og 20 timer om ugen). På den måde bliver jeg jo ikke decideret hjemmegående, men baby vil blive hjemmepasset…vi ved ikke helt endnu – det må tiden vise. Men alt andet lige, så er jeg meget glad for, at jeg “kun” har et studie at vende tilbage til. Jeg har jo prøvet at blive mor mens jeg var studerende tidligere og ved, hvilken frihed det giver! Både i forhold til, at man kan gøre meget af arbejdet hjemmefra, men også med tanke på børnenes sygedage, ferier, osv. Det var faktisk lidt derfor, vi planlagde at blive gravide nu her mens jeg studerede…

Så for at svare på spørgsmålet jeg stillede i overskriften; bliver jeg hjemmegående igen? Forhåbentligvis vil jeg blive det – for en lille periode i hvert fald. Hvor længe den periode varer kan jeg dog ikke sige – jeg kan kun sige, at jeg glæder mig! 🙂

P.S. Billedet i toppen af dette indlæg blev taget i forbindelse med, at et af mine indlæg – “De 5 bedste og de 5 værste ting ved at være hjemmegående” skulle publiceres på Vores Børns hjemmeside…hvis du vil læse dette indlæg kan du finde det hér.

Om det at være hjemmegående på VoresBørn.dk

skjermbilde-2016-09-14-kl-18-36-25

Så er der kommet endnu et indlæg fra bloggen her på VoresBørn’s hjemmeside, og dette er et indlæg jeg har været meget spændt på – det er nemlig det første af mine blogindlæg på voresbørn.dk, der omhandler det at være hjemmegående. Og i og med at Vores Børn primært henvender sig til det brede segment (altså primært arbejdende mødre), så har jeg været meget spændt på, hvordan denne artikkel ville blive modtaget.

Umiddelbart er reaktionerne gode, og jeg tænker det nok kommer af det, at jeg ikke kun maler et lyserødt billede af det at være hjemmegående, men også italesætter de negative sider af det – indlægget hedder nemlig “De 5 bedste og 5 værste ting ved at være hjemmegående”.

Du kan læse indlægget ved at klikke på dette link 🙂

Vuggestuestart

Sommerferien er ved at være over for vores del, og på mandag starter Manden på arbejde igen og institutionen åbner. Røveren glæder sig helt vildt meget til at se sine venner igen (han savnede nogle af dem så meget, at vi har måtte arrangere et par playdates den sidste uge blot for at dække hans lege-med-kammerater-behov)… Bassen skal også tilbage i institution, hvilket jeg er lidt spændt på.

Dem af jer, der følger bloggen ved nok, at Bassen startede i vuggestue i midten af maj. Vi havde naturligvis gjort os mange overvejelser i forhold til hans opstart – både i forhold til HVORNÅR han skulle starte, men også om HVORDAN vi kunne sikre en bedst mulig start på institutionslivet for ham…I kan læse om de overvejelser her. I det indlæg skriver jeg også om Bassens første dage i vuggestuen, som gik RIGTIG godt – som i over al forventning.

IMG_6270

Deeeet varede dog ikke længe. Først uge gik altså som en drøm, men allerede første dag i uge 2 var det vendt, og Bassen havde IKKE lyst til at komme i vuggestue. Om det var fordi det nu var gået op for ham, at dette ikke kun var en ting vi “prøvede af”, eller om det var fordi hans kontaktpædagog ikke var der den dag, og den anden pædagog (som han jo egentlig godt kender fra alle vores besøg) havde været sygemeldt et stykke tid, og var lige kommet tilbage dén dag (så han ikke rigtig havde nået at reconnecte med hende), ved jeg ikke. Han ville IKKE afleveres. Og det kom SÅ meget bag på mig – for ugen forinden havde han jo nærmest skubbet mig ud af døren. Men denne dag ville han kun sidde på mit skød, og blev ved med at sige, at han ville med mig hjem. Dette skar mig naturligvis i hjertet, men jeg havde på forhånd også været forberedt på, at der måske ville komme nogle reaktioner (altså, andet ville i mine øjne nærmest være unaturligt), så jeg tog mig god tid og forklarede, at han blot skulle være der og lege lidt mens mamma skulle arbejde med kedelige ting, og så ville jeg hente ham efter han havde spist sin madpakke. Det så ud til at han accepterede det, så lidt efter vores snak gik jeg over til pædagogen med ham, så han kunne sidde ved hende da vi skulle sige farvel. Idet vi kommer hen til pædagogen og jeg siger, at nu skal jeg til at gå, bliver han dog VOLDSOMT ked af det – han skriger og går i flitsbue, og gør alt hvad han kan for at komme ud af pædagogens arme og hen til mig. Jeg bliver totalt sat ud af den, og det eneste jeg kan finde på at gøre er at sige farvel og skynde mig ud derfra – jeg blev simpelthen rådvild, og anede ikke hvad jeg skulle stille op med.

Dette var den første (og eneste) gang jeg var tæt på at græde selv. Det var ikke sjovt at komme ud til bilen og have hans skrig i mine ører…jeg gav det 10 minutter, før jeg ringede op til institutionen for at høre, hvordan det gik. Jeg tænkte, at hvis han stadigvæk var helt ude af den, så ville jeg bare skynde mig derop igen, så kunne vi lade som om, at dette var en MEGET KORT dag 😉 Når jeg ringede derop havde han det dog ok…han havde været meget ked af det, og grædt i nogle minutter inden de havde spurgt om han kunne tænke sig at gå på legepladsen (jeg ved de egentlig havde “sangsamling” på programmet, men fordi de vidste at han ville blive glad for at komme på legepladsen, så havde de ændret planerne lidt <3) – og så havde han vidst gået fra at være ked af det til blot lidt skeptisk. Da jeg hentede ham den dag – 2,5 timer efter jeg havde afleveret ham – var han glad, både for at se mig, men også generelt. Jeg havde dog i løbet af de 2,5 timer gjort op med mig selv, at jeg ikke ville gå fra ham igen, hvis han var så ked af det…jeg havde gjort det den ene gang fordi hele situationen kom bag på mig, og jeg var rigtig ked af det selv. Derfor fortalte jeg til pædagogerne, at hvis han blev ked af det en anden gang, så ville jeg blive indtil han var (mere) klar til at sige farvel, og det havde pædagogerne det fint med.

De efterfølgende dage den uge var jeg dermed nødt til at blive, for han gav hver dag udtryk for, at han ikke ville have, at jeg skulle tage afsted (bl.a. ved at prøve at tage mine sko af når vi kom derop, ved at sætte sig på mit skød, og ved at sige, at jeg skulle blive der sammen med ham). Jeg var der i op til 45 minutter indtil han var godt i gang med en leg, og så var det ok for ham at sige farvel til mig. Jeg prøvede også at få Røveren med ind i vuggestuedelen, så jeg kunne sige farvel til dem begge, hvilket Bassen synes var fint. Dette dulmede min dårlige samvittighed – altså, jeg slap for at se at han blev ked af det – men jeg vidste jo godt at det ikke var en langtidsholdbar løsning…når jeg engang skal starte i arbejde, så duer det jo ikke, at jeg skal bruge én time på aflevering. Og det skal hellere ikke være sådan, at Røveren skal være med, for så vil han måske påtage det som sin opgave, at lillebror ikke bliver ked af det. Det skal han for det første ikke udsættes for, og for det andet, så har vi jo så bare problemer, hvis Røveren er syg eller af en eller anden grund ikke skal i børnehave.

Skjermbilde 2016-05-19 kl. 13.41.12

Så da jeg i slutningen af uge 2 skulle have en snak med Bassens kontaktpædagog var dette det centrale emne. Normalt bruger de de her samtaler på at lære barnet og familien bedre at kende, men det var overflødigt i dette tilfælde, og vi kunne derfor få en god lang snak om hvordan vi skulle gribe det an – for vi var begge enige om, at den “løsning” jeg havde fundet ikke var holdbar. Og til dette mødet sagde kontaktpædagogen mange ting, der gjorde indtryk på mig. Blandt andet sagde hun, at grunden til at han reagerer så meget på det, at jeg går er fordi det er et tab for ham. Og det er derfor meget naturlig – og nærmest også godt, at han kan reagere på den måde han gør – det er et sundhedstegn. Nøj, hvor gjorde det ondt at høre, at det vi nu “påfører” ham er en form for tab, men selvfølgelig er det jo det…hvis han fik bestemme, så startet vi institution SAMMEN – men sådan kan det ikke hænge sammen. Men pædagogen stoppede heldigvis ikke dér. Vi fik også en rigtig god snak om vigtigheden af at anerkende hans tab, og om at lade ham have lov til at mærke det. For kun på den måde kunne han også mærke, at han kunne overkomme tabet. Som pædagogen også sagde (og nøøøøj, hvor skar det i mit hjerte da denne sætning kom); “han vil opleve mange tab fremover i sit liv på den ene eller den anden måde. Det er vigtigt at han får lov til at mærke det, og får at vide, at det er ok at han kan mærke det – for kun på den måde kan han opleve, at han kan komme over dem – både nu, men også i fremtiden”. Pyha, ikke bare bliver jeg mindet om, at det han går igennem nu føles som et tab for ham, men også det faktum, at min lille dreng vil opleve mange former for tab i sit liv…det er nok unødvendigt at nævne, at jeg på dette tidspunkt begyndte at tude.

Men med det i tankerne lagde vi en ny slagplan – en som jeg også havde det godt med. Anerkende hans følelser, og vise ham, at det ikke blot var OK, at han havde det på den måde, men også vide selv, at det var SUNDT. For det er det. Jeg tænker også med mig selv; jeg kunne da SELV mærke, at det stak lidt hver gang vi skulle sige farvel til hinanden – vi har trods alt været sammen mere eller mindre hver dag af hans liv…så hvordan skulle man så kunne forvente, at én på 2,5 år ikke ville have det på samme måde? Forskellen på os er blot det, at jeg har haft 30 år på at lære mig at håndtere disse “tab”.

Så da uge 3 startede var det med denne slagplan in mind. Og allerede på dag 3 kom det, man nok kan kalde for et “gennembrud”. Vi var taget derop som sædvanlig og han legede lidt mens jeg fik tjekket ham ind osv. Da tiden kom for at vi skulle sige farvel satte jeg mig ned til ham, og forklarede ham det. Og han blev ked af det. Men i stedet for, at klynge sig til mig og sige at han skulle komme med, gik han frivillig hen til sin kontaktpædagog som sad sammen med os, og kravlede op på hendes skød og søgte trøst. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at det ikke gjorde en smule ondt – for hvor jeg både ser det som en tillidsærklæring til pædagogen, så så jeg det også som en “kapitulation” fra Bassens side. Han havde indset, at det ikke nyttede at “kæmpe imod”, og gav derfor efter. Og ved I hvad, det kan godt være, at det var det, der skete, men det er vel også en del af det at lære at mestre tab – at acceptere de ting man ikke kan ændre, og gøre det bedste ud af det – hvilket i hans tilfælde var at lade sig trøste af andre end mig. Lidt på samme måde gik afleveringssituationen hver dag han var der den uge, blot med lidt bedre humør hos Bassen for hver dag som gik. Da vi kom til uge 4 (af de 7 uger han havde der inden sommerferien) var han ikke længere ked af det, da vi skulle sige farvel, hvilket var et rigtig dejligt punkt at komme til – især fordi det viste sig, at jeg fik et job jeg skulle starte i blot et par uger efter (og som jeg så alligevel endte med at sige op efter blot et par uger).

Resten af tiden han var i institution inden sommerferien var der ingen problemer med at sige farvel. Han ville gerne have, at jeg holdt ham i hånden indtil vi har kommet hen til en af pædagogerne, men når han så først havde nogen ved sin side, der kunne støtte ham i det at sige farvel til mig, gik det superfint. Han/vi fik et lille mønster, hvor han fik en kys og en krammer fra mig inden han gik hen til pædagogen, og så vinkede vi ellers glad farvel til hinanden. SÅ skønt!

I har måske opdaget, at jeg i det ovenstående kun har beskrevet selveste afleveringssituationen, og det er der en grund til. Det var nemlig KUN der, vi havde “problemer”. Alle øvrige tidspunkter han var i institution kunne pædagogerne fortælle, at han havde det som blommen i ægget – især, hvis de var på legepladsen eller hvis han fik lov til at lege med de store (altså børnehavegruppen), hvilket han fik lov til ret tit. Han synes det var sjovt at have et eget rum i den institution vi havde besøgt så meget, og var stolt over at have egen madpakke med. Jeg kunne også se med mine egne øjne, at han havde det godt de gange jeg fik lov til at agere “flue på væggen” – dvs. når jeg kunne stå og observere ham inden han opdagede, at jeg var kommet for at hente ham. En gang var han fx. lige kommet op på puslebordet i det jeg kom, og selv om jeg gik ud på badeværelset kunne han ikke se mig, da der var en lille halvvæg der skillede os.
Pædagogen der skiftede ham og jeg aftalte med øjnene, at jeg blot kunne observere lidt, og det var helt dejligt at se, hvordan han lavede sjov med pædagogen (ved at prøve at sprøjte vand fra vandhanen på hende) og ved at insistere på, at det var ham, der bestemte! 🙂 Han fortalte også på eget initiativ at det var spiderman, der var billede af på hans underbukser, og om hvad spiderman kan. Det er så skønt når man kan se hvordan børnene agerer, når de ikke ved at man er til stede. Den sidste ting, der gjorde at jeg vidste, at Bassen var glad for at være der var, at hver gang (mere eller mindre) jeg hentede ham fik jeg en hurtig krammer inden han begynte forhandlingen; “ti minutter mere, mor. Bare TI minutter”. Det er nok overflødigt at sige, at det aldrig blev kun ti minutter… Og hvis jeg var så ond, at hente kun Bassen og ikke Røveren, fx. hvis Bassen skulle hjem og sove og Røveren gerne ville blive længere, så fik jeg skæld ud hele vejen hjem…kun en ond mor kan finde på at tvinge den ene til at tage hjem før den anden – SÅ uretfærdigt!

Sådan forløb altså Bassens indkøring i vuggestue – og jeg må sige, at selv om det var et par uger, hvor afleveringssituationen ikke var sjov, så er det gået rigtig godt! Det har ikke på noget tidspunkt været så “slemt”, at vi har revurderet hans vuggestuestart – måske især fordi vi kunne se hvor glad han var for at være der når afskeden bare var overstået. Jeg er dog meget spændt på hvordan det bliver at komme tilbage efter sommerferien…nogle af gangene når vi snakker om institutionen bliver han begejstret, mens andre gange siger han “jeg tror bare jeg bliver hjemme”, haha. Min værste frygt er, at vi kommer tilbage dertil, hvor det var aller sværest at sige farvel – men uanset hvad, så ved jeg jo nu, at det går over – og denne gang forhåbenligvis hurtigere end sidste gang. Og nu har jeg jo alligevel ikke noget jo jeg skal tilbage til, så drengene behøver ikke være i institutionen mere end de ønsker de første mange uger 🙂

Det bliver spændende at se hvordan tingene forløber på mandag.

På vej til DR-byen og debat!

I skrivende stund sidder jeg i toget på vej fra Århus til København. Som jeg nævnte i sidste indlæg, så skal jeg i dag en tur til DR-byen – mit første officielle (og betalte!) opdrag som “happy housewife”. Da jeg nævnte det i sidste indlæg vidste jeg selv ikke så meget om det, der skal ske i dag (kun, at det ikke var noget, der reelt skulle “on air”), men lovede at komme med en update, når jeg vidste mere – og det gør jeg nu 🙂

IMG_5951

Dét, der skal ske i dag er åbenbart, at DR skal “teste” potentielle radioværter til et program. Dette er altså en del af deres jobsamtale… Og for at gøre det så realistisk som muligt, så bliver det vidst lavet som om det er et rigtigt program, der skal sendes. Værterne skal derfor interviewe/lede en debat mellem mig, en anden kvinde, der står på den anden side af “forsørgerhegnet” (altså, at det er hende, der henter pengene hjem i familien), og en politiker/debattør, der har en del holdninger til dét, at nogle mennesker frivilligt går ned i tid eller melder sig ud af arbejdsmarkedet i en periode – og de holdninger er ikke overvældende positive.

Og hold fast, hvor jeg glæder mig!

For det første, er det sjovt at “komme i gang”! Dette er jo den første gang jeg er afsted i en arbejdsrelateret sammenhæng (okay, ikke direkte arbejde, but close enough) siden Bassen blev født. Det i sig selv synes jeg er sjovt. Det er på en måde en fin markering af, at Bassen er startet i vuggestue, og et nyt kapittel i mit/vores liv er åbnet. Og selv om jeg nok ikke kommer til at kunne leve af at debattere, så giver det da nogle erfaringer, som er meget gode at have med i baggagen.

Jeg synes også det er ret fedt, at jeg har fået denne tjans via denne blog. Jeg ved ikke, om det kan være, at nogle af de journalister jeg har snakket med i forbindelse med dette interview eller denne avisartikkel har oplyst mig som potentiel deltager, eller om en googlesøgning har ledt dem til denne blog (jeg har af en eller anden grund lidt svært ved at tro på, at dr-producenter er faste følgere af bloggen, haha) – men det er også ligegyldigt! De har på en eller anden måde fundet frem til mig, og vil gerne have mig med…og det må man godt have lov til at være stolt af, ikke? 🙂

Ikke mindst synes jeg det bliver spændende at snakke/debattere både i de her rammer og med de her mennesker. Som I nok har opdaget, er jeg ikke bange for at sige hvad jeg mener om diverse ting, og jeg synes kun det er sjovt at få muligheden til at diskutere med mennesker jeg ikke nødvendigvis er enige med – det er jo den eneste måde man kan få rykket sine egne eller andres holdninger på. På en måde synes jeg det er lidt synd, at debatten ikke vil se dagens lys, for det er SÅDAN en vigtig debat! Og jeg vil rigtig gerne være med til at rykke lidt i danskernes opfatning af hjemmegående, og de valg nogle familier tager… På den anden side er jeg glad for, at debatten ikke er live i radioen, for så ville jeg nok både være lidt mere forbeholden og en hel del mere nervøs. Jeg husker dog mig selv på, at om ikke andet, så vil både de forskellige værter, der er til “jobsamtale”, og de producenter der er tilknyttet dette projekt høre hvad der bliver sagt, og hvem ved – måske vil det åbne nogle døre til en ny debat, der vil nå ud til det danske folk? Det er lov at håbe…

Hvis I har lyst til at læse nogle af de blogindlæg, hvor jeg kommer med mine meninger om nogle af de ting vi nok skal diskutere i dag, så kan I læse det indlæg, der hedder Provokerer Mit Valg Dig, Kiss My Ass, eller Hvorfor Happy Housewife.

En uge i vores liv…

Et af de spørgsmål jeg tit får, er hvad laver I egentlig hver dag – der er nemlig rigtig mange, der ikke kan forestille sig hvordan hverdagen som hjemmegående er. Og for nogle uger siden var der en hel del bloggere, der havde sådan et “en-dag-i-mit-liv”-indlæg, så inspireret af dét, har jeg lavet et indlæg med en UGE (man-fre) i vores liv.

Den uge der bliver portræteret i dette indlæg er nogenlunde gennemsnitlig, omend lidt travl. Det er ikke så tit, at vi er ude om aftenen, så lige præcis dette punkt er måske lidt overrepresenteret i dette indlæg. Og denne uge tog jeg en middagslur – hvilket kan tælles på én hånd, hvor meget jeg har gjort siden jeg blev hjemmegående…men det var en del af denne uge, så derfor får I det med. Der er naturligvis nogle ting jeg ikke har fået med (fx ved jeg, at Bassen var vågen en nat eller to mere, som jeg ikke har noteret), men I får ihvertfald hovedtrækkene af vores uge hér.

Det har taget LANG tid at få det hele ned – det overrasker mig lidt, hvor meget vi kan nå i løbet af en dag… Håber I synes det er sjovt at læse med, og kom gerne med bud på hvordan jeres hverdag ser ud! 🙂

Mandag // Overskudsmor

07.30. Røveren vågner af at Manden er på vej ud af døren. Han kommer ind i min seng og putter et kvarters tid.

07.45. Jeg laver havregrød til Røveren og mig, som vi spiser mens vi diskuterer de store ting i livet. Efter morgenmaden smører jeg madpakker mens Røveren leger. Vi kommer begge i tøjet og gør os klar til dagen (tandbørstning, makeup, osv.)

08.45. Jeg vækker Bassen, hvilket IKKE er et hit. Han har været en del vågen natten til mandag, og kunne derfor helt klart tænke sig at sove længere. Men der er Temauge i Røverens børnehave og det er vigtigt, at børnene er med fra starten kl. 9.

09.15. Bassen og jeg tager hjem igen, og han får tøj på (ja, jeg gav ham bare en ny ble forinden, og lod ham komme med op i børnehaven med en jakke udover pyjamasen). Han får morgenmad og børstet tænder inden vi igen sætter os i bilen – denne gang i retning centrum.

10.30. Vi mødes med en af mine gode veninder, der også er hjemmegående med sin søn, der er en måned yngre end Bassen. Vi tager på “Hos Sofies Forældre”, der er en børnevenlig café i Århus. Børnene går amok i legetøjet og leger fint mens mødrene kan snakke lidt sammen. Vi deler alle sammen nogle frikadellemadder, og børnene får også lidt snacks fra en medbragt madpakke. Efter vi har spist er børnenes tålmodighed dog ikke så stor, men min veninde og jeg har lige fået vores kaffe. Drengene får derfor lov til at se en omgang “Zac åo twack” på Netshiks 😉 inden vi går videre.

12.30. Bassen og jeg går forbi nogle butikker og køber ting vi (ikke) mangler inden vi finder bilen igen.

IMG_2984

13.30. Vi henter Røveren i Børnehaven.

14.00. Hjemme igen. Bassen sov lidt i bilen, men var SLET IKKE færdig med at sove, så han bliver båret ind i sengen, hvor han bobler videre. Jeg “arbejder” lidt på computeren, mens Røveren spiser madpakke nr. 2 (den nåede han ikke at få inden vi henter ham) og lytter til lydbog.

14.30. Bassen sover stadigvæk, og Røveren og jeg spiller krig og spiser frugt og (mørk) chokolade. Ren mor/søn-hygge!

15.15. Vi tager en pause fra spil, og jeg giver Røveren et bad.

16.15. Jeg vækker Bassen, som nu er godt udhvilet. Børnene får sin fjernsynstid.

16.45. Fjernsynstiden er over, og Bassen går igang med at lege. Røveren og jeg går i gang med at spille spil, og vi hygger os meget med det, helt indtil jeg kommer til at slå TRE 6’ere i streg mens vi spiller LUDO – det blev simpelthen for meget for Røveren, der ikke GIDER mere (jeg er nemlig en af de mødre, der ikke lader børnene vinde – og slår jeg tre 6’ere, så flytter jeg brikken derefter).

17.30. Vi spiser aftensmad. Vi får kødsovs-rester fra dagen forinden, så alt jeg skulle gøre denne dag var at koge pasta. Bassen har dog været ramt af 3-dagers-feberen i weekenden, og hans appetit er stadigvæk ikke på top. Jeg får dog lokket noget mad i ham ved at gå med til at lægge hans favorit-puslespil samtidig som vi spiser…

18.00. Vi læser et par bøger, leger fangeleg, og ellers leger drengene lidt selv mens jeg rydder af efter aftensmaden.

18.30. Røveren er træt og får nattøj på (+ tandbørstning osv.). Han bliver puttet, og får lov til at ligge og lytte til en lydbog.

19.00. Jeg vil rigtig gerne se tv2-nyhederne, da der kommer et indslag relateret til det indslag jeg var med i dagen forinden i 19-nyhederne. Jeg ser nyhederne på min mobil mens Bassen får lov til at spille vendespil på iPaden.

19.20. Bassen gøres klar til natten og bliver puttet.

21.00. Bassen sover ENDELIG. Jeg rydder en lille smule op inden jeg finder sofaen. Her bruger jeg min tid på at læse om den tidligere nævnte nyhedssag, læse opslag på familiepolitisk netværks facebookside, og ellers sociale medier.

22.30. Jeg facetimer med min niece, som jeg snakker med i over en time. Det er lidt trist at bo så langt væk fra sin familie, men THANK GOD for facetime! Mens jeg taler med hende kommer Manden hjem – han har været til et aftenarrangement ifm. sit arbejde.

23.30. Jeg rydder det sidste op inden jeg selv gør mig klar for natten.

00.00. God nat.

Tirsdag // En “standard” dag i vores liv

07.00. Røveren vågner, og Manden og jeg står op sammen med ham. Jeg putter lidt med røveren, mens manden går i bad.

07.15. Røveren og jeg kommmer i tøjet, og jeg laver havregrød til os.

07.30. Manden siger farvel og tager på arbejde, Røveren og jeg har en hyggelig stund med morgenmad og snak om den “temauge” de er i gang med i børnehaven.

07.45. Bassen vågner, får ny ble, tøj, og morgenmad (pt. gider han ikke havregrød, så det bliver en omgang rugbrød med marmelade).

08.15. Alle er færdige med at spise, og børnene går i gang med at lege mens jeg smører madpakker. Røveren skal have to med i børnehaven, og Bassen og jeg skal have én med i legestue. Vi børster tænder (og vasker marmeladen af Bassens ansigt og hår) og får tøj på. Jeg har ikke nået at lægge makeup endnu, så min makeup-pung kommer med i bilen.

09.00. Røveren bliver afleveret i Børnehave, lige i tiden til at være med til starten af temauge-sangen.

09.15. Vi er parkeret udenfor Netto, og jeg benytter anledningen til at lægge makeup mens Bassen lytter til musikken i bilen.
09.20. Vi køber ind. Bagefter kører vi forbi hjemme med de varer vi lige har købt (vores hjem ligge mere eller mindre lige midt i mellem Netto og legestuen, så det tager nærmest ingen ekstra tid eller diesel).

10.10. Vi er på plads i legestuen. Bassen er dog stadigvæk lidt mærket af det 3-dagers-virus han havde i weekenden, så han vil egentlig mest sidde på mig og observere de andre børn. Men vi hygger os med det 🙂

IMG_2630

12.40. Legestuen er slut, og vi er kommet hjem. Bassen er træt og skal sove. Mens han sover laver jeg mig en lækker cæsar salat til frokost, som jeg nyder mens jeg ser et afsnit af en serie.

13.30. Når serien en slut og jeg har spist går jeg i gang med at tømme opvaskemaskinen og rydde op efter “morgenkaoset”. Når vi forlader huset om morgenen, så ligner huset tit en slagmark – børnenes pyjamaser, tallerkener efter morgenmaden, den urimelig store mængde legetøj drengene kan nå at hive ud på den tid det tager mig at smørre madpakke, osv. Jeg får også støvsuget og sat en tøjvask over, samt foldet alt det tøj, der har samlet sig på “the chair” i vores soveværelse (alle har en stol eller et eller andet sted, hvor tøj bare bliver smidt hen, ikke?).

15.00. Jeg tjekker mail, eboks og div. sociale medier. Og skriver et par noter til dette indlæg 🙂

15.20. Jeg begynder at vække Bassen fra sin middagslur – dog uden den store success. Jeg gør mig selv klar til at komme ud af døren, og prøver igen ti minutter senere. Han er ikke stor fan af det, at skulle op af sengen, men når jeg nævner, at der måske venter en halv banan på ham ude i bilen, så får jeg ham op, skiftet ble, tøj på og ud af døren.

15.45. Vi er oppe i børnehaven for at hente Røveren. Bassen synes det er sjovt at være der, så jeg lader dem lege lidt mere inden vi smutter. Vi kører direkte fra børnehaven og ned til Mandens arbejdsplads for at hente ham.

16.50. Vel hjemme igen går jeg igang med at lave aftensmad, som denne dag består af stegte pølser (af den gode slags), kogte kartofler og gulerodsstuvning. Mens jeg laver mad får børnene deres fjernsynstid og manden kan koble af.

17.30. Aftensmad. Ikke en voldsom success ved børnene. Røveren spiser ret meget pølse, men gider ikke noget af det andet. Bassen er stadigvæk lidt påvirket af det 3-dagers-virus han havde i weekenden, så hans appetit er ikke på top (tænker vi på dette tidspunkt).

18.00. Vi har spist, og Manden og børnene leger sammen mens jeg rydder op. Bassen kommer dog og spørger efter mad (så var det alligevel ikke apetitten der fejlede, bare madudvalget). Manden og jeg bliver enige om, at nu hvor han har været syg og ikke har spist ret meget i nogle dage, så vil vi “give efter”. Bassen spiser 2 rugbrød med marmelade og endnu en halv banan, mens han sidder og putter op ad sin far.

18.45. Vi gør klar til puttetid. Pyjamaser på, tænder bliver børstet, osv. Manden læser bøger for begge børn inde i Røverens seng, mens jeg tager den sidste opvask fra aftensmaden. Røveren får ligge og læse lidt i bøger, mens manden går ind på Bassens værelse med Bassen, og putter ham.

19.40. Jeg skal til en “stram-op” time i fitnessworld, og bliver hentet af min veninde/træningspartner.

22.00. Hjemme igen fra træning. Smører mig en rugbrød som jeg spiser på køkkengulvet (der er gulvvarme) mens jeg snakker lidt med manden og tjekker netaviser/sociale medier.

22.30. God nat.

(Nat til onsdag; Røveren vågner ca. kl. 04.00. Han har drømt noget, og har brug for en voksen. Jeg er inde ved ham i nogle minutter, pakker ham godt ind i dynen, og kysser ham ind i drømmeland igen. Han vågner så igen kl. 05.00, og denne gang kommer han med ind i vores seng, hvor han roder rundt i 20 minutter før han falder i søvn. Jeg får ikke rigtig sovet efter dette, men nyder synet af to af mine mænd, der sover tungt)

Onsdag // Underskudsmor

Morgenen fra kl 07.00-09.00 forløber mere eller mindre på samme måde som om tirsdagen – den eneste forskel er mere eller mindre, at Bassen får spegepølse på sin rugbrød i stedet for marmelade, haha. (og at jeg ikke tager makeup-pungen med i bilen – denne dag er og bliver makeup-fri!)

09.15. Efter vi har afleveret Røveren kører vi hjem igen. Jeg er ret træt efter lidt for få timers søvn, og har en voldsom hovedpine. Jeg har en muskel i skulderen, der nemt bliver betændt når den bliver overbelastet – så det at have båret rundt på Bassen hvor han var syg har sat sine spor…og så var det nok hellere ikke noget genistreg at løfte vægter med den arm tirsdag aften. Dette betaler jeg for nu med en voldsom hovedpine. Derfor får Bassen lov til at se en god halv times fjernsyn mens jeg ligger fladt på sofaen ved siden af ham.

10.00. Efter fjernsynstiden laver vi os en snack bestående af frugt og nødder/mandler (og kaffe til mutti) og sætter os til at læse. Bassen er også lidt træt (måske stadigvæk efter sygdom?), så han har intet i mod dette. På et tidspunkt synes han dog vi har siddet stille for længe, og vil slos. Og det gør vi. Han råber “fang mig hvis du kaa-an” og løber afsted. Dette gør vi et lille stykke tid, indtil jeg beslutter mig for, at vi skal ud i det gode vejr!

10.30. Jeg finder frem alt Bassens udetøj blot for at konstantere, at han er kommet i gang med en rigtig god leg inde på Røverens værelse. Jeg beslutter mig for at lade ham lege lidt, mens jeg selv rydder op efter morgenkaoset. Den gode leg varer dog ved, og det ender med at vi ikke kommer ud her til formiddag.

11.30. Bassen får en omgang rugbrød og jeg putter ham, da han er mere træt end sedvanlig (han plejer først at blive puttet engang imellem kl. 12.30 og 13.15). Han går ud som et lys.

12.00 Jeg sætter mig foran computeren for at starte på min næste klumme til Århus Onsdag/Syd, der har deadline mandag. Jeg bliver siddene foran skærmen i 20 minutter, før jeg giver op pga. hovedpine. Jeg tager en hovedpinepille og overvejer, om jeg skal tillade mig en lur eller ej. Jeg tror virkelig det kan tælles på én hånd, hvor mange lure jeg har taget på denne måde siden jeg blev hjemmegående, og derfor ville jeg egentlig “kæmpe imod” fristelsen nu, hvor jeg var inde i denne uge, hvor jeg dokumenterede alt vi laver. Jeg kom dog frem til, at det er fint nok at I også ser, at man ikke altid kan være lige effektive – det var ihvertfald dét argument, jeg brugte for at overbevise mig selv om at tage en lur, hehe.

Skjermbilde 2016-04-30 kl. 10.41.46

13.30. Jeg vågner efter en god times lur, hvilket (sammen med hovedpinepillen) gjorde underværker. Jeg står op og laver frokost til mig selv – scrambled eggs & bacon m/rugbrød, for dem, der skulle være interesserede 😉 Jeg spiser min frokost og sætter mig ud på terassen i solskinnet. Vurderer om jeg burde gå igang med projekt “renover terassen”, men bliver hurtigt enig med mig selv om at jeg ikke kan nå meget før Bassen vågner igen.

14.30. En veninde spørger om hun og hendes piger (der går i samme børnehave som Røveren) skal kigge forbi til lidt eftermiddagsleg. Jeg skriver egentlig en besked hvor jeg siger nej pga. dagsformen, men kommer heldigvis på andre tanker, sletter den første besked, og sender et stort JA afsted. Jeg nyder solens stråler i et kvarter mere før jeg går ind og rydder lidt op og støvsuger (igen igen).

15.00. Bassen vågner og er frisk igen. Vi laver dej til havrepandekager og skærer frugt og grøntsager til gæsterne og Røveren kommer. Imens vi skærer frugt og grønt, sidder Bassen og spiser en hel skål kolde pastaskruer som blev til overs af det jeg kogte om morgenen til Røverens madpakke og nogle pølsebidder fra tirsdagens aftensmad.

15.30. Min veninde og hendes piger kommer, og de har taget Røveren med hjem fra børnehaven. Vi spiser havrepandekagerne og frugten inden børnene får tøj på, og kommer ud i haven. De leger sammen indtil vores venner skal hjem og lave aftensmad lidt over kl. 17. Jeg tager selv tøj på og går ud for at lege med børnene. Vi gynger, hopper på trampolin og cykler ude på vejen indtil far kommer hjem.

18.00. Vi er lige kommet ind og begge børn er trætte og sultne. Iom at de begge har fået pasta og pølser til frokost, så står den på rugbrød for børnene i dag. De får begge en god omgang rugbrød med spegepølse med nogle agurk- og gulerodsstænger til (som de får lov til at spise i sofaen mens de ser fjernsyn *indsæt-abe-der-holder-for-øjne-emoji* 😉 ) Mens børnene og manden ser fjernsyn får jeg foldet 3 overfyldte (!!!) IKEA-poser med tøj.

18.45. Drengene kommer i nattøj og får børstet tænder osv. Manden putter Bassen og jeg putter Røveren. Vi læser et par Anders And-historier, og han falder i søvn indenfor 5 minutter efter jeg har forladt værelset.

19.45. Vi er ved at løbe tør for rugbrød og et par andre ting, så jeg kører i Kvickly for at købe ind. Manden putter stadigvæk Bassen (som jo ikke var heeeelt så træt efter en lur på over 3 timer, hehe).

20.30. Jeg er hjemme igen og Manden og jeg er sultne. Jeg laver en hurtig omgang pasta carbonara til os, som vi spiser i fred og ro. Efter vi har spist rydder vi af og sidder og stener lidt foran hver vores skærm indtil vi går i seng.

22.30. God nat.

Torsdag // Børnehavebesøg og Alenemor

06.45. Røveren vågner og Manden står op med ham, så jeg lige kan få en halv time mere.

07.15. Bassen vågner og jeg står op og laver morgenmad til os alle.

07.30. Vi spiser morgenmad og siger farvel til far, der tager på arbejde. Efter morgenmaden leger drengene mens jeg smører madpakker til os alle 3 – i dag skal vi nemlig alle op i Røverens institution (som også er Bassens kommende institution).

09.00. Vi er på plads i institutionen, hvor vi i dag skal være sammen med børnehavegruppen. I dag er der nemlig afslutning på “temauge”, så der skal være forskellige typer løb, bålhygge, og pandekagebagning. Vi hygger os med alle børnene (og de voksne), og Bassen synes det er STORT, at være sammen med alle børnehavebørnene. Røveren nyder også at have sin mor og lillebror med 🙂 Vi spiser vores madpakker (hvilket nok er Bassens højdepunkt…selv om vi tit har madpakker med når vi er på farten i hverdagen, så er de åbenbart noget specielt ved at lægge dem ind i køleskabet i institutionen, og at se dem komme på rullebord sammen med alle de andres madpakker). Efter frokost pakker vi vores ting og vender næsen hjemad.

12.15 Vi er hjemme igen, og Bassen bliver puttet til lur. Røveren går ind på sit værelse for at lytte til lydbog, men der går ikke lang tid før han også er faldet i søvn. Jeg nyder stilheden, og slapper lidt af selv en halvtimes tid inden jeg rydder lidt op og fylder opvaskemaskinen.

13.15. Jeg sætter mig ned foran computeren og skriver et blogindlæg om et genbrugskup. Jeg når også at tænke over, at jeg bruger ret meget tid på blog, fotografering, klummen til Århus Onsdag/Syd, min instagram-profil og lignende, og overvejer også hurtigt, om det er noget jeg burde have det dårligt med…den tanke slår jeg dog hurtigt fra mig, da jeg ved, at det er de her ting – som jeg gør udelukkende for mig selv – der gør, at jeg ikke kører sur i hjemmelivet (jeg har tidligere skrevet et separat indlæg om de ting JEG gør for ikke at “miste mig selv”)

13.45. Røveren vågner, og er nu klar til at høre den lydbog han var igang med da han faldt i søvn. Jeg tager lidt mere kvalitetstid med computeren.

IMG_2946

14.15. Lydbogen er færdig, så Røveren får lov til at sidde en halv time med iPaden mens jeg sætter vasketøj over o.l.

14.45. Røverens iPad-tid er over, og han går igang med at lege. Bassen vågner kort derefter, og slutter sig til legen.

15.00. Vi spiser frugt og rester fra havrepandekagerne.

15.45. Drengene leger videre mens jeg forbereder aftensmaden – vi skal have mini-kødboller med pastaskruer og grøntsager. Bassen hjælper ogå lidt til med madforberedelserne, og med at tømme opvaskemaskinen.

17.00. Vi har aftalt med Manden, at vi skal hente ham på arbejde, så vi sætter os i bilen og kører derhen. Jeg har også lige lavet en sidste minuts ændring i vores aftensmadsplaner (jeg fik UTROLIG lyst til taco, så jeg lagde lidt af det hakkede oksekød til side, så Manden og jeg kunne stege det i taco-krydder). Vi mangler en enkelt ting eller to, som jeg løber ind i Netto efter, mens Manden og drengene venter i bilen.

17.40. Hjemme igen. Børnene får lov til at se fjernsyn mens Manden “lander” fra arbejde og jeg laver aftensmaden færdig.

18.20. Aftensmad. Børnene får frikadeller med nachos og grøntsager (og de kan nærmest ikke få armene ned når de ser, at de må få “CHIPS” til aftensmad 😉 ), mens Manden og jeg får taco, blot med nachos i stedet for taco-skaller.

19. Aftensmaden er over, og Bassen kommer i pyjamas. Manden skal på stadion og se en eller anden halvvigtig AGF-kamp, så vi siger farvel, og børnene går igang med at lege.

19.30. Røveren kommer i pyjamas, vi børster tænder, osv. Jeg læser en bog for begge børnene og lader Røveren ligge og kigge i bøger selv, mens jeg bærer Bassen i hans seng. Jeg går igang med at rydde og vaske op efter aftensmaden, mens børnene ligger på hvert sit værelse og snakker/læser.

20.30. Begge børn sover. Jeg ordner stadigvæk huslige ting.

21.00. Sofaen kalder. Jeg tager computeren med, og bruger aftenen på Sociale medier, dette blogindlæg og I-don’t-know-what (kender I dét, når man føler man lige har sat sig med computeren, og plutselig er to timer fløjet forbi?!!)

00.00. I seng. God nat.

Fredag // Store bededag.

07.00. Røveren vågner. Jeg er træt efter at jeg kom lidt for sent i seng torsdag aften, så jeg tager dynen med mig ind på hans værelse og lægger mig i juniorsengen. Vi ligger og putter og “snakker” (dvs. Røveren snakker og jeg mumler “mhm” engang imellem). Kl. 07.30 gider han ikke snakke mere, så for at finde en aktivitet, der er stille og rolig, så kigger vi på billeder og videoer der ligger på min telefon (han elsker at se sig selv som lille baby).

07.45. Bassen vågner. Vi står alle (på nær Manden, der kom lidt sent hjem aftenen forinden) op og laver morgenmad – 3 x havregrød i dag. Efter morgenmad leger børnene lidt mens jeg kommer i tøj og får makeup på. Børnene kommer i tøjet, børster tænder, osv.

09.45. Børnene og jeg sætter os i bilen. Vi skal besøge en af mine veninder og hendes børn, som er nogle af dem vi tit ses med. Der er bagt hveder og skåret frugt (og rigeligt med kaffe på kanden), og børnene leger rigtig godt sammen både inde og ude.

IMG_2973

12.45. Bassen er træt, så vi vender næsen hjemad. Manden tager Bassen med ind på værelset, og de får en middagslur sammen. Jeg laver frokost til Røveren og mig, og han hygger derefter inde på sit værelse, med nogle lydbøger og sit legetøj. Jeg sætter først en pizzadej inden jeg læser i nogle magasiner jeg har lånt på biblioteket og skriver på dette blogindlæg.

15.15. Jeg er også ret træt, så jeg vækker Manden fra hans middagslur, og tager en lille halv time sammen med Bassen. <— HAHAHA, dén sætning skrev jeg INDEN jeg gjorde det – dvs. det var min plan! Det blev dog ikke noget til. Det endte med at jeg gav røveren en dejligt langt bad, og da Bassen vågnede lige efter fik han også et bad. Mens børnene er i bad går jeg lige så godt igennem alle mine smykker/makeup/hudpleje/diverse og smider ud/rydder op. Multitasking på sit bedste.

16.45. Jeg går i gang med aftensmaden, hjemmelavet pizza med salat. Mens jeg laver mad er Manden ude i haven og arbejder og børnene har sin fjernsynstid.

17.30. Aftensmad.

18.00. Børnene hygger og leger mens vi rydder og vasker op.

18.45. Pyjamaser på, tandbørstning osv. Manden putter Bassen mens jeg putter Røveren. Vi læser rigtig mange (!!!) Anders And-historier “bare ÉN til, mor? En SIDSTE?”.

19.30. Røveren ligger og læser lidt selv mens jeg går ud i køkkenet og sætter en dej der skal koldhæve natten over, så vi kan få grove boller/rundstykker næste morgen – mums! Bassen ligger stadigvæk og snakker med Manden, haha.

20.00. Røveren sover, og jeg smutter. Jeg skal ud til en veninde, der er alene hjemme med børn. Vi får et par glas vin, lidt snacks og en hel del snak! Tiden går stærkt når man hygger sig, så jeg vender først næsen hjemad når klokken nærmer sig midnat.

00.20. God nat.

Hvorfor Happy Housewife?

Dette er sådan et af de indlæg jeg har tænkt længe på…nok fordi det drejer sig om noget, der er en hel del vigtigere for mig end “den bedste opskrift på knækbrød” eller andet hverdagssnak.

Da jeg startede denne blog var det delvist for at øve mig i/vedligeholde nogle af de tekniske ting bag det at have en hjemmeside/blog og for at have noget der var lidt relevant i forhold til min uddannelse indenfor kommunikation. Men det var også fordi jeg er en pige (kvinde?) med ret mange stærke holdninger, og jeg kan godt lide at nå ud til mange mennesker med dem, og på den måde få skabt lidt debat (hvorfor også det passer mig udmærket at skrive en avisklumme, hehe). Lige inden jeg oprettede denne blog var jeg ret aktiv i den “kamp” man havde i Århus i efteråret for at få indført tilskud til pasning af eget barn. Jeg havde egentlig ikke tænkt at involvere mig så meget i den debat, men så blev jeg og en veninde kontaktet af en journalist, der gerne ville lave et interview med nogen, der kunne fortælle om de gode ting der kunne komme ud af sådan en tilskudsordning – og BUM, 5 dage senere fyldte vores ansigter hele forsiden på Århus Stiftstiderne. Og så var man ligesom blevet en af forkæmperne for denne sag.

IMG_2882

Både da vi stod midt i debatten vedrørende tilskudsordningen og her i eftertid er der kommet mange artikler, debatter, læserindlæg, tv-indslag, osv. vedrørende det at være hjemmegående. Det er uden tvivl et meget hot emne. Dog synes jeg tit, at “de hjemmegående” bliver stigmatiseret – hvor man enten er full-on-vi-langtidsammer-samsover-og-mediterer-i-stedet-for-at-se-fjernsyn-speltmødre, eller rigmandskoner der synes det er prestige i at ikke sende børnene i institution, men lader hellere barnepigen tage sig af børnene mens moar får sin hårdt tiltrængte mani/pedi. Og begge de to grupper er udenfor pædagogisk rækkevidde, og dermed ikke noget man bruger mere krudt på.
Hvis man derimod IKKE var i en af de to kategorier, så var det SYND for én, for så gik man hjemme med børnene på grund af manglende evne til at bryde med de sociale normer, der har domineret i så mange år. Man så sig simpelthen TVUNGET til at gå ned i tid/få orlov/blive hjemmegående fordi man var kvinde. Det var på ingen måde fordi kvinden ønskede det – det var fordi hun var for svag til at stå op for sit eget ønske om at være karrierekvinde, og dermed kom til at bukke under for præsset og tage tjansen derhjemme. Hun var ikke lige udviklet som de andre kvinder, der havde taget det næste steg i evolutionen – væk fra kødgryderne og ud på arbejdsmarkedet. Så det var meget synd for hende. Og så blev det også synd for alle kvinder rundt hende, for de måtte jo bøde for denne hjemmegående kvindes manglende evne til at følge sine karrieredrømme – det hænger åbenbart sådan sammen, at for hver kvinde der vælger at yde mindre end 100% på arbejdsmarkedet mens børnene er små, så falder de arbejdende kvinders løn med 0,02%.
Og i alle de tre overnævnte tilfælde var det synd for børnene – de havde bedst af at komme i institution. Det ved da alle (på nær de her mindre udviklede kvinder).

Jeg blev og er simpelthen så træt af denne måden at omtale kvinder der er hjemmegående (på hel- eller deltid) på, så da jeg besluttede mig for at oprette en blog, blev det navnet Happy Housewife, blot for at vise, at der findes (faktisk rigtig mange) almindelige kvinder, der VÆLGER at prioritere hjemmelivet mere i en periode, hvor børnene er små, og som er RIGTIG GLADE FOR DET. Det er ikke synd for os. Det er ikke fordi vi ikke har evne eller kapasitet til at følge vores karrieredrømme. Vi ØNSKER simpelthen at træde lidt til side i en periode, fordi det giver bedst mening for os – og vi er happy for at det kan lade sig gøre! Personligt kan jeg sige, at selv om der er dage, hvor jeg ville give min højre arm for at være den, der smutter kl. 07.30 og går til møder med andre voksne mennesker hele dagen og får drikke min kaffe i stilhed, så vil jeg ikke have byttet med min mand for noget i verden. Jeg er TAKNEMLIG for, at han gider at være den, der knokler ugen lang for at vi kan leve som vi gør. Og heldigvis er han taknemlig for at jeg gør det jeg gør (respekt fra ens partner er nemlig en af de få ting, en hjemmegående ikke kan klare sig uden).

Jeg kan da også til tider fortryde valg af navnet på bloggen – lidt fordi jeg kan mærke jeg bliver lidt “bange” for folks reaktion når de hører titlen, for når sant skal siges, så lyder det jo som titlen på en af de blogs man elsker at hade…dem dér “se-mit-perfekte-liv-som-er-totalt-uopnåeligt-for-jer-dødelige-mennesker-blogs”. Og selv om jeg bevidst prøver at skrive/vise ting som jeg gerne selv ville have set på en blog (altså “inspirerende ting i et eller andet omfang), så prøver jeg da også at være reel – jeg vil dog ikke vaske mit beskidte tøj offentligt, der skal være forskel på hvad der er privat og offentligt i mit liv.

En anden grund til at jeg kan komme til at fortryde navnet lidt er det, at denne hjemmegående-periode jo ikke varer evigt, og om ikke længe er jeg jo ikke en housewife i ordets rette forstand længere. Der går nemlig ikke så aaaaaaaalt for lang tid før Bassen også skal introduceres til institutionslivet, og jeg så skal ud og lave noget “fornuftigt”. Men så tænker jeg faktisk, at betegnelsen “Happy Housewife” stadigvæk vil være relevant, da det i mine øjne ikke nødvendigvis siger så meget om lige præcis hvordan man skruer det hele sammen, men mere om ens indstillinger og prioriteringer. Og hvad end jeg nu laver 1, 5 og 15 år frem i tid, så vil det faktum, at jeg valgte at følge MIN mavefornemmelse og træde lidt til side de her år være noget, der har formet mig for altid. Ikke blot fordi det vil påvirke min karriere ret meget, ihvertfald de kommende år, men også fordi jeg har lært rigtig mange gode mennesker at kende, og ikke mindst fordi jeg har lært meget om mig selv, som jeg måske ikke ville have fundet ud af, hvis jeg ikke havde været hjemmegående i denne periode. Og én ting vil jeg gerne understrege; det er bestemt ikke synd for mig! Tvert imod.

IMG_2456

P.S. Nu er jeg jo norsk, og forstår mig ikke 100% på den danske humor (og vice versa), så jeg vil for sikkerheds skyld gerne understrege, at nogle af de ting jeg har skrevet i dette indlæg er ironiske og/eller sarkastiske. I må selv finde ud af hvad 😉

P.P.S. Jeg er godt klar over, at når jeg jo kommer med mange opskrifter o.l. her på bloggen, så kommer jeg i faresonen for at blive kategoriseret som en “speltmor”. Derfor vil jeg gerne understege, at ret mange af de opskrifter er søde sager. Og det er ikke uden grund.

P.P.P.S. De søde sager er IKKE bagt på speltmel. Hvis der var nogen, der ikke fangede det.

5 ting en hjemmegående ikke kan leve uden…

Inden jeg kommer ordentlig i gang med dette indlæg, så bliver jeg nødt til at sige én ting; TUSIND TAK for alle de skønne, søde og opmuntrende kommentarer vedrørende min seneste klumme i Århus Onsdag. Man er nok altid lidt spændt når man sender sådan noget “til tryk”, men denne gang var sommerfuglerne i maven ekstra store på grund at emnets karakter – man skal veje sine ord nøje inden man udtaler sig offentligt om børneopdragelse, da det er et enormt ømfindtlig emne, og man nemt kan komme til at træde nogle over tæerne. Mine bekymringer blev dog gjort til skamme, og jeg er rigtig glad for at I/dem af jer jeg har hørt fra ikke så min løftede pegefinger som en omgang “parent-shaming”, men som et modsvar til de gældende normer og regler i samfundet.

Og så over til det jeg ville skrive om i dag; ting der er ABSOLUT NØDVENDIGE, når man er hjemmegående.

IMG_1627

Når man bliver hjemmegående får begrebet “nødvendighed” en ny betydning. Fx. er et daglig bad ikke længere en nødvendighed…det er måske utænkeligt for “arbejdende” forældre, ikke at få et bad HVER dag, men sådan er det bare. Nu er det jo ikke sådan, at bare fordi man er hjemmegående, så ligner man løgn og lugter af L.O.R.T (jeg har skrevet om vigtigheden af at “suit up” selv om man er hjemmegående her), men når arbejdsdagen starter kl. 5.45, og du er alene hjemme med to børn, så ryger det dér bad desværre lidt ned på prioriteringslisten. Det er lidt som når man er på barsel – der når man heller ikke i bad hver dag, eller? Og nej, jeg kan desværre ikke “bare” lade børnene lege mens jeg tager et bad – Bassen har nemlig fx fundet ud af at vores IKEA-skammel kan skubbes helt indtil køkkenskabene, og derfra kan han kravle op på køkkenbordet, hvor vores knivblok og andre spændende ting befinder sig… Jeg har derfor vænnet mig til at gå i bad om aftenen, hvor begge drenge sover, men nogle dage ORKER jeg det bare ikke. Ærlig snak. Så ja, på denne måde er min prioriteringsliste/definition af nødvendighed nok ikke som de flertallets 😉

Og jo, selvfølgelig gælder nogle af tingene på denne liste også for ikke-hjemmegående forældre også, men graden af nødvendighed er måske ikke lige stærk som den er for hjemmegående…jeg kunne ihvertfald ikke have klaret mig uden nedenstående.

1. Tørshampoo.
Taget det jeg lige har skrevet i betragtning, så giver det sig selv, at jeg er AFHÆNGIG af min tørshampoo. Det har nok også lidt at gøre med det faktum, at jeg har et meget tykt og langt hår, som tager EVIGHEDER at vaske – så det sker ikke mere end hver 4.-5. dag. Mit hår vænnede sig til ikke at blive vasket alt for tit under mine barsler (og nu havde jeg jo to barsler ret hurtigt efter hinanden), så det er ikke længere nødvendigt at vaske det oftere end hver fjerde dag. Men det engang sådan, at når man er hjemme med små børn, så er det ikke specielt praktisk at have sit lange hår hængende løst hele tiden. Det ryger derfor tit op i en hestehale eller “morknold”. Det betyder også, at jeg meget tit kører fingrene igennem mit hår, så på 3. dagen kan det godt begynde at skinne lidt – på den ikke fede måde…eller jo, faktisk på den FEDE måde, hvis du tager sådan en lille én, høhø. Derfor er det virkelig en nødvendighed for mig at have noget tørshampoo i hus, når vi er på 3. – 4./5. dag efter en hårvask.

2. Koffein.
Arbejdsdagen starter i det sekund du slår øjnene op – om det så er kl 07.00 eller kl. 05.15 kan man jo aldrig vide… ‘Nuff said.

3. Sociale medier.
Som hjemmegående kommer man ud for de mærkeligste situationer, og kan komme til at opleve ting, som ikke-hjemmegående ikke helt kan relatere til. Derfor er det essentielt for hjemmegående at have nogle ligesindede at kommunikere med, så man kan få bekræftet, at man ikke er alene om de her mærkelige oplevelser, og eventuelt få råd til hvordan man kan håndtere forskellige situationer. Man kan også dele glæder og successoplevelser som kun mennesker, der står i samme situation helt kan forstå dybden af. Her er sociale medier GULD værd. På de sociale medier kan man nemmere samle en hel gruppe mennesker, der kan relatere til din situation og komme med indput og opmuntringer. Og man skal aldrig undervurdere værdien af at føle sig som en del af et fællesskab – omend det er et virtuelt fællesskab.

4. Sukker.
Se pkt. 2.

Jeg vil dog også gerne lægge til, at man bruger enormt meget energi på at passe børn – især hvis man har flere af slagsen, og de har lært det dér trick, hvor de løber i hver sin retning… Som jeg skrev i dette indlæg får ulvetimen en helt ny betydning når man er hjemmegående – der er den nemlig mutti her, der kan komme til at flække tænder! …MED MINDRE hun får lidt sukker. Lad mig sige det som det er; mama needs her sugar.

IMG_2533

Det er derfor med et meget bekymret sind jeg kan informere om, at jeg har indgået et væddemål med min svigermor der hedder NUL slik, chokolade (under 70%), chips, sodavand, kage, lyst brød, osv. indtil sommerferien (!!!). WTF? Allerede nu, hvor det er skrevet sort på hvidt kan jeg se, at det er en dårlig idé. Væddemålet blev indgået den første lørdag i påsken, hvor vi om aftenen var riiiiimelig godt fyldt op på påskeslik og diverse lækkerier. Man skal lade være med at gøre sådanne ting når man er “under the influence” – man skal vente til dagen efter, hvor sukkeret er ude af blodbanerne og se, om det stadigvæk er en god idé! Arhmen, altså… væddemålet skulle også først starte her første dag efter påske (altså i dag), og det virkede så fjernt for halvanden uge siden – så det kunne jeg nemt sige ja til. Spørg om jeg synes det var en supergod idé i morges, når vi troppede op i Røverens børnehave med lune fødselsdagsboller med tilbehør, og jeg fik lov til at se 16 luftige stykker hvidt brød blive fortæret. Det eneste positive med dette, var at jeg den weekend vi lige har været igennem kunne FRÅTSE i slik, sodavand, chips og kage. Jeg skulle jo have en anstændig afsked med mine ælskede sukkerbomber, og i aftes var der nærmest en ceremoniel stilhed, da jeg spiste det sidste stykke chokolade (og skyllede det ned med cola).

Jeg må finde en anden måde at booste mit blodsukker på i løbet af dagen de næste måneder, for som jeg sagde; MAMA NEEDS HER SUGAR. Tænker frugt bliver min redning. Evt. må jeg stå med en ske ned i sukkerskålen (for helt rent sukker blev nemlig IKKE nævnt på listen over no-go’s 😉 )

5. Veninder (venner)
Når man tilbringer store dele af dagen derhjemme eller steder der er beregnet til små børn, er det meget vigtigt, at man har nogle andre voksne man kan snakke med og være sammen med. Dette gælder både i dagtimerne når man er sammen med børnene, men også på andre tidspunkter, hvor du kan komme ud for dig selv og ikke kun være nogens mor. Jeg har mødt mange skønne mennesker i min periode som hjemmegående som jeg nu anser som venner. Vi kommer tit de samme steder, og har lavet legegrupper sammen, således at både vi og vores børn kan være sammen. Og jo, selv om det er skønt at kunne følge Bassens liv helt tæt på, hele dagen lang, så ville det ikke være sundt for mig ELLER ham, hvis det eneste jeg gjorde når vi var ude var at sidde og stirre på ham. Så vi mødes med vores venner, så kan han lege med dem på hans alder, mens jeg løser verdensproblemer med dem på min alder..!

Det var så egentlig de 5 – men I får lige en bonus én her, og den en nok den vigtigste:

RESPEKT!
Dette er den ENE ting, der kan make eller break din success som hjemmegående. Har du respekt, støtte og opbakning fra dit bagland (og især din partner), så kan man klare mange af de udfordringer man står ovenfor som hjemmegående. Har dit bagland og din partner dog ikke denne respekt, så er jeg bange for, at livet som hjemmegående kan blive ret surt. Jeg har heldigvis en mand, der har meget respekt for det arbejde det er at tage sig af børnene o.l., og der kommer aldrig kommentarer om “hvad jeg har lavet hele dagen” eller lignende, men jeg har da hørt og set tilfælder, hvor partneren ikke helt respekterede det stykke arbejde den hjemmegående udførte. Som alle ved er respekt jo en enormt stor del af et samliv, så hvis ens partner ikke havde respekt for det man lavede og ikke havde forståelse for hvor meget det kan kræve at passe børn hjemme, så er jeg bange for, at det ville det blive en negativ skygge over hjemmelivet, som måske kom til at overskygge det positive ved det.

trekløver

Det var så nogle ting JEG tænker, at en hjemmegående ikke kan klare sig uden…men det kan være I har nogle andre punkt til listen? 🙂

Må man godt drømme om et andet liv?

Kender I det? At man kigger på sit eget liv, sine omgivelser og – i mit tilfælde – sin familie, og tænker på hvor anderledes livet kunne have været?

Og nu mener jeg ikke på den jeg skulle ønske jeg var en af de dér mødre, der både kunne være en nærværende mor, fantastisk kok, perfekt hustru, jordens bedste veninde og toptrænet superkvinde med et klinisk rent hjem-måde (selv om jeg nok ikke ville have sagt nej tak, hvis den tjans bød sig), men på den lidt mere fundamentale måde; hvad nu hvis jeg ikke havde fået børn, eller hvad nu hvis jeg ikke havde mødt den partner jeg har i dag, osv..?

Jeg sad nemlig den anden dag og så (den første del af) filmen Eat, Pray, Love., og i den spiller Julia Roberts jo nemlig en kvinde, der er ret “sat” på den måde, at hun både er gift, har et job, hus, osv. Men hun vil noget andet, og vælger at bryde med sit gamle liv for at bruge et år på at rejse til tre forskellige lande og kulturer. Da jeg så denne film tog jeg mig selv i at drømme om, hvordan det ville have været for mig at gøre det samme. Jeg er godt klar over, at det på ingen måde er realistisk, og jeg ville ikke engang ØNSKE mig det, da jeg jo egentlig har mere eller mindre lige præcis dét liv jeg altid har ønsket mig (minus en lotto-gevinst, men det er da en mindre detalje 😉 ). Jeg har altid ville være en relativt ung mor, og jeg ville gerne giftes inden jeg fik børn. Jeg har sådan en type mand jeg gerne vil dele livet med, og jeg har et godt netværk og nogle gode veninder. Jeg har også fået en højere uddannelse, hvilket også var et mål for mig, så det er ikke fordi der som sådan mangler noget…

Nogle gange kan jeg bare ikke lade være med at spille scenariet ud i mit hoved – hvordan mit liv ville have været, hvis den ene eller andre ting ikke havde sket. Fx mødte Manden og jeg hinanden på et fly, som jeg som udgangspunkt ikke skulle have været på. Hvad nu hvis jeg ikke havde ændret mine planer dér, for 9 år siden, og ikke havde været på det fly – hvor ville jeg have været, hvad ville jeg have lavet, HVEM havde jeg været?

IMG_2512

De sociale medier bidrager også i høj grad til denne form for dagdrømning. Jeg synes det er meget sjovt nogle gange at “sammenligne” mit liv med det af mine gamle folkeskole- eller studieveninders. For holdt da op, hvor er nogle af deres liv i en helt anden boldgade end mit liv! Og så er det, at de dér tanker dukker op – det kunne have været MIT liv. Det kunne være mig, der sov hele natten (med mindre jeg havde været i byen, naturligvis), stod op og trænede intenst i en time inden jeg tog noget fedt designertøj på, snuppet en kaffe latte på vej til arbejde, og knoklet løs som nogens chef. Eller jeg kunne skride fra det hele, tage min opsparing med, og bo på en ø i et eller andet varmt land, hvor jeg arbejdede som bartender. Jeg kunne selvfølgelig også have være hende, der SÅ gerne ville finde sin one true love og starte familie, uden hæld. Tage på den ene tinder-date efter den anden, og blive mere og mere skuffet for hver gang. Der er millioner af scenarier, der kunne have været min skæbne.

I will never know. Men nogle gange synes jeg altså det er lidt sjovt at drømme om, hvordan mit liv ville have været, hvis det ikke var som nu. Tidligere kunne jeg godt få lidt dårlig samvittighed, hvis jeg drømte om et liv uden Manden og drengene, for jeg tænkte det kunne sammenlignes med at ØNSKE dét liv, jeg så dagdrømte om. Det er jeg dog heldigvis blevet rolig omkring nu…ikke fordi jeg ikke nogle gange kunne ønske mig nogle af de ting jeg dagdrømmer om – måske især i perioder som den uge vi lige har været igennem, hvor Influenza vol. II havde premiere herhjemme – men fordi jeg ved, at jeg aldrig ville bytte mit liv for noget. Uanset hvor spændende ting jeg kan drømme om, så ville jeg ikke give det liv jeg har nu op for noget som helst. Og dét er da egentlig en enormt rar tanke…

#realhousewivesofdenmark

I mit sidste indlæg i Århus Onsdag/syd skrev jeg om nogle af de kommentarer jeg har fået i forbindelse med vores valg om at jeg skal være hjemme med børnene.

Som I kan læse i den pågældende artikel, har mange af de kommentarer jeg har fået fra fremmede været negative. Og vi skal jo ikke mange uger tilbage i tid for at se en vaskeægte nedgørelse af “erhvervet” hjemmegående i diverse medier. Jeg tror dog helt oprigtig talt, at mange af de her holdninger stammer af uvidenhed. At man ikke ved, hvad det indebærer at være hjemmegående.
Hvis man ikke kender én, der går hjemme, så er det da også svært at få indblik i. Og selv om man måske skulle kende én enkelt hjemmegående, så giver det ikke et specielt nuanceret billede af, hvad det er hjemmegående bidrager med.

Jeg har længe ønsket, at der var en måde, man offentligt kunne vise omverdenen, hvad det rent faktisk indebærer at være hjemmegående. Og for ikke så længe siden hoppede jeg jo på instagram-bølgen, og er blevet ret glad for det… Jeg kan også se rigtig meget potentiale i det – for hvilken anden måde kan man bedre
1. samle mange forskellige mennesker fra hele landet,
2. give alle disse mennesker mulighed til at vise deres måde at være hjemmegående på
3. OG samlet set vise omverdenen, at det at være hjemmegående indebærer utrolig meget mere, end man kan forestille sig…

Derfor blev jeg ret glad, da jeg så at #realhousewivesofdenmark var TOMT. Et blankt lærred, som VI kan bruge til at vise omverdenen, hvad det indebærer at være hjemmegående i DK. Hvad man så definerer som hjemmegående skal jeg ikke være dommer over – der findes mange måder at sætte sin familie og tid sammen. Om man er på barsel, 100% hjemmegående, på deltid eller noget helt fjerde. Det eneste jeg håber er, at vi kan vise, at det at PRIORITERE hjemmelivet også har stor verdi.

Du skal naturligvis også selv bestemme, hvad du gerne vil vise – både på godt og ondt. Jeg tænker nemlig ikke det skal bruges til at male et glansbillede af det at være hjemmegående, men måske et mere nuanceret billede. VORES side af sagen. Vil du være med?!

IMG_2363

Jeg lægger ud med dette billede af mine to dejlige drenge, der i fredags brugte 20-25 minutter på at se på tog, der kom og gik fra banegården i Århus <3

P.S. Nu blev det til #realhouseWIVESofdenmark pga. den dér kendte serie. Det korrekte (og bedste) ville nok have været at skrive #realhousePERSONofdenmark, da det jo naturligvis er for ALLE – mænd, kvinder, gifte, single, osv. Jeg håber I kan se bort fra navnet, og godt kan se meningen bag det hele alligevel. Jeg kan dog godt se, at #realhousehusbandsofdenmark også er helt tomt, hvis der er nogle mænd derude, der gerne vil have et separat hashtag! 😉