Om at være hjemmegående

IMG_2239

Med sådan en overskrift er der måske nogle af jer, der tænker, at jeg er ude på at provokere igen – på samme måde som i denne avisklumme. Der må jeg desværre skuffe. Solen skinner, jeg har lige været på brunch-date med en veninde, og det er snart dømt weekend. Så ikke så meget alvorlig samfundsdebat og provokation i dag…og dog.

Jeg kom til at læse endnu en kommentar af en journalist, der er selv-proklameret feminist, som skriver om/til hjemmegående på en måde, der fremstiller dem (os) som uvidende mennesker, der ikke har tænkt sine valg godt igennem. I ved, hende (Ditte Giese), der tidligere på ugen kunne oplyse om, at fx. “hendes (den hjemmegåendes) mand bliver forælsket i en anden kvinde, sådan en ambitiøs en der er sej til et eller andet andet end at føde børn og passe dem”…kort fortalt ender historien med, at vi hjemmegående kvinder ender som “møgsure ekskoner”, der bliver forsørget af staten fordi vi vil “tilbringe hele arbejdslivet på dagpenge/SU/jobtilskudsordninger etc.”. Jeg bliver så træt af sådanne ting. Så jeg sendte et link til min klumme til hendes facebook. Jeg ved godt, at så har hun jo egentlig opnået det hun ville – hun ville provokere og skabe debat, men det samme vil jeg jo – blot fra den anden side af hegnet. Så må vi jo om der kommer et svar. Jeg kom faktisk også til at sende det samme link til Mette Pabst, der kom op i det røde felt fordi en mor valgte at studere i stedet for at arbejde – eller faktisk ved siden af at arbejde deltid – fordi det gav hende en større fleksibilitet mens hendes datter var lille. Ahmen, altså. Nu er det engang sådan, at vi i DK heldigvis har friheden til at vælge hvordan vi vil leve vores liv, så længe vi gør det indenfor de regler der er sat op. Denne kvinde, der bliver kritiseret for at studere (og dermed får SU) gør bare brug af de regler der er sat op! Så længe hun tager sine eksamener og gør det hun skal som studerende, så gør hun ikke noget forkert. Hun forholder sig blot til de regler der er sat op, og hvis man ikke kan lide dem, så må man jo henvende sig til dem, der laver reglerne – ikke dem, der følger dem.

Nåh, så blev det lidt samfundsdebat alligevel…

Men, det jeg egentlig ville var at dele en opskrift på den nemmeste lille treat. Meget velkendt, og populær lille treat, der er MEGET nem at lave. Og så smager den RØVGODT (som i; den går forbi dit mavesystem og sætter dig direkte på røven, hehe). Det er selvfølgelig kyskager jeg snakker om.

IMG_2227

IMG_2234

Alt du har brug for er:

  • 4 æggehvider
  • 150 gram sukker

Fremgangsmåden er (næsten) lige så kort:

  1. Pisk æggehviderne stive med en elpisker
  2. Kom sukkeret i æggehviderne og pisk indtil det hele er en jævn og blank masse
  3. (Rør evt. “tilbehør*” ind i massen)
  4. Fordel massen på en bradepande beklædt med bagepapir i den størrelse du ønsker at dine kyskager skal have. Dette kan gøres helt enkelt med en spiseske, eller med en tyllepose, hvis du ønsker et mere raffineret look.
  5. Sæt bradepanden midt i en forvarmet ovn (120 grader over/undervarme) i 1,5 – 2 timer indtil overfladen på kyskagerne er godt hårde. Lad kyskagerne køle helt af inden du tager dem af bradepanden.

*Man kan komme mange forskellige ting i kyskager, for at give dem lidt ekstra smag; nødder, chokolade, lakrids, osv. Denne gang brugte jeg mørk chokolade, som jeg hakkede i små bidder.

IMG_2240

Så har I et lille fif til hvad I skal lave i weekenden…det passer måske godt med tanke på at det er Valentines Day? Personlig går jeg overhovedet ikke op i sådan noget, men kyskager kan jeg da altid spise! God weekend til jer.

Så blev det igen tid til at jeg kom med et indlæg i Århus Onsdag/Syd, og denne gangen handler det om min beslutning om at trække mig fra arbejdsmarkedet for en periode for at blive “hjemmegående husmor” – og de reaktioner jeg har fået på dette. Med tanke på de sidste dages avisartikler, er dette emne – om muligt – mere relevant nu, end det var da jeg skrev det for en uge siden!

For dem af jer, der bor i den sydlige del af Århus, kan klummen findes på side 2 i avisen. Ellers kan i læse den online (side 2). Skriv endlig hvad I tænker om det i kommentarfeltet nedenunder eller på bloggens facebook-side.

Skjermbilde 2016-02-09 kl. 20.57.36

…hjemmemor, der nogle gange bliver bange for, om jeg udnytter tiden med børnene godt nok? Vi er jo tit afsted om formiddagen til enten legestue, legegruppe eller lignende, men nogle gange er jeg bange for, om vi burde være mere HJEMME, så de får mere lov til at nyde roen, være kreative, selv finde på lege og – ikke mindst – lære forskellige “huslige” ting.  Er ikke lidt af pointen med at have børnene hjemme, at de er hjemme, og lærer lidt af de ting som man gør der (får være med til at bage, havearbejde, o.l.)? Vi er ude af huset 3-4 formiddage om ugen (ca. 9.30-12.30), og når vi kommer hjem er det som oftest lur/hviletid (ca. 13-15), og så er den dag næsten gået, uden at vi har lavet så meget sammen derhjemme.

…hjemmemor, der nogen gange tænker, at det ville have været bedre for mine børn at komme i institution? Det er som oftest i perioder, hvor vi ikke får vores nattesøvn eller lignende, og jeg er lidt for large med (vores ellers ret strikte) skærmtider, eller jeg kan mærke at min tålmodighed ikke er specielt stor (og det går ud over børnene), eller når jeg tænker for meget over tingene i punktet over. Så bliver jeg usikker på, om jeg udfordrer børnene nok i forhold til hvad de kunne have fået i institutionen. Om vi laver nok kreative ting (det er desværre ikke så tit det bliver til noget – da Bassen på 2 ikke rigtig kan være med), om jeg læser nok for dem, om vi tager nok på ture, og – egentlig bare som jeg skrev i det ovenstående punkt – om vi udnytter hjemmetiden godt nok??

…der bliver ved med at love mig selv, at “i næste uge skal jeg blive bedre” til et-eller-andet? Det kan være spise sundt, motionere, lege med børnene, ikke se fjernsyn, rydde op, og så videre. (Dette ved jeg nok egentlig svaret på, men jeg kan ikke lade være med at tænke sådan). Det er egentlig hellere ikke kun “næste uge” jeg ser frem til…nogle gange er det “i morgen”, “næste måned” eller “til foråret”.

…der synes at det, at “gå hjemme” med børnene er både det hårdeste og det nemmeste job ever? Når jeg siger “nemmeste” så tænker jeg på denne måde; i TEORIEN kunne jeg godt tage en 2-timers-lur alle de dage, hvor Røveren er i børnehave…hvilket andet job giver den mulighed?? Det sker godt nok nærmest aldrig, men muligheden er der!  (læs mere om hvad jeg synes er det bedste og det værste ved at være hjemmegående her)

…der undrer mig om alle andre forældre er lige så usikre på de valg de tager og de ting de gør, som jeg er?

…hjemmemor, der er bange for at indrømme nogle af de ting jeg har skrevet i dette indlæg, i frygt af at “modstandere” (for ja, der findes EN HEL DEL mennesker, der ikke er enige i, at børn bør passes hjemme) skal tage det som en bekræftelse af deres holdninger? (P.S. De her “modstandere” skriver jeg om i min næste klumme i Århus Onsdag/Syd, der vil være i avisen den kommende uge)

*Jeg skriver hjemmeMOR, men det gælder selvfølgelig også hjemmefædre, hehe.

Er det bare mig, eller går dagene i 2016 en lille smule hurtigere end 2015 gjorde? Jeg synes lige vi skålede det nye år ind, og nu er næsten halvdelen af januar gået…STOP TIDEN!

2016 er og bliver et meget spændende år for mig og min familie. For at nævne nogle af tingene, der skal ske;

  • Bassen skal starte i institution. Vi har endnu ikke helt besluttet os for, hvornår det bliver, men meget tyder på, at det bliver efter sommerferien. Der er han ca 2 år og 9 måneder, og kan således nå at være nogle måneder i vuggestuen inden han skal starte i børnehaven. Dette er et meget bevidst valg, da vi tror det vil være godt for ham at komme ind som en af de ældste i en lidt mindre og roligere gruppe, og hér tilvænde sig den nye hverdag, inden han kommer ind som den mindste i en større og mere “larmende” gruppe. Det skal også nævnes, at den institution Røveren går i, og som Bassen så skal ind i, er en meget lille, og MEGET integreret institution, så overgangen fra vuggestue til børnehave er ikke stor.
  • Jeg skal søge (og forhåbentligvis få) et nyt job. Jeg sagde jo mit job op for lidt over et år siden (I kan læse mere om det her), så det bliver spændende at se, hvordan MIN hverdag også ser ud om et halvt år!
  • Vil jeg blive ved med at skrive klumme for avisen Århus Onsdag/Syd. Dette synes jeg er meget sjovt, og også relevant for min “karriere”, da jeg jo er uddannet indenfor kommunikation. Og så kan jeg nok hellere ikke benægte, at jeg godt kan lide at diskutere, kommentere og debattere – så sådan en tjans er lige i øjet!
  • <!

  • Skal vi have taget nogle ret store beslutninger ift. vores boligsituation. Lige nu bor vi i en dejlig villa som vi er rigtig glade for. Den er dog ret gammel, og har brug for lidt omsorg i form af udskiftning af vinduer, måske lidt isolering, osv. Vi går dog med nogle meget større drømme i tankerne (flytning af køkken, udbygning, osv.), så vi ved ikke om det bliver i dette hus (for det har ikke brug for sådan er “stor omgang”), eller om vi finder et andet hus, der enten har brug for “omgangen” eller hvor det allerede er gjort… Spændende, men også lidt skræmmende!
  • Tænker jeg at blive ved at skrive herinde. Nu er det jo kun tre måneder siden jeg startede denne blog, men jeg synes det er meget sjovt at have sådan et frirum, hvor jeg kan inddrage mine hobbyer, og hvor jeg kan øve mig i forskellige kompetencer. Det er naturligvis også sjovt at se, at der kommer flere til, der gider at læse med! Lige nu arbejder jeg på det næste indslag i serien “Aktivitetstilbud til børn i Aarhus”, et indlæg om hvordan man kan tilpasse sin økonomi, når man skal leve af én indtægt, samt mange, mange opskrifter! (denne blog bliver også lidt min egen kogebog – så er jeg fri for at skrive opskrifterne andre steder, hehe)
  • Bliver jeg 30 år! Ouch! Jeg ved endnu ikke, om det gør mig noget at runde dette hjørne (jeg lever i fornægtelse)…folk har jo i langt tid troet, at jeg var ældre end jeg egentlig er, så måske er min alder ved at indhente min fremtoning? But still…
  • Har jeg – som en opgradering af mit nytårsforsæt – besluttet mig for, at jeg skal træde ind i 30-erne i bedre form end jeg nogensinde har været før…haha, måske er der alligevel en lille del af mig, der ikke ønsker at give slip på de spændstige twenties! Nåh, men det bliver jo spændende at se, hvordan jeg skal få det til, med 1,5 barn hjemme, en mand der rejser en del, og et budget der ikke lige lægger op til anskaffelse af en personlig træner… Godt, at jeg har et halvt år at arbejde med -og at jeg egentlig aldrig har været top-tunet – haha, hvem skulle have troet, at jeg en dag ville blive glad for min gennemgående middelmådighed på træningsfronten!

Som I kan se, er der nok at se til det kommende år…så er det måske alligevel godt, at jeg skal til at træne lidt mere – så kommer der forhåbentligvis også den ekstra energi der skal til, for at få gennemført alt det ovenstående i god stil, samtidig som hverdagen jo skal passes.

I dag er det forresten to uger siden min første “klumme” var i Århus Onsdag/Syd, og hvis nogen af jer ikke fik læst den, så får I den lige her…emnet den gang var – omend meget relevant –  let fordøjeligt for alle. Næste indlæg (som kommer i avisen om en måneds tid) er jeg allerede startet på, og det bliver nok lidt mere provokerende…så bliver det også lidt sjovere, ikke?

Skjermbilde 2016-01-13 kl. 14.26.17

 

Selv om, som jeg har skrevet om tidligere, det er en stigende trend at tage et eller flere års pause fra arbejdsmarkedet for at passe egne børn, så er det ingen tvivl om, at det ikke er “normen”. Og derfor kan det være svært for nogen at forestille sig, hvordan det kan lade sig gøre. Både praktisk – i forhold til økonomi, arbejdsmarkedstilknytning, udførelse af opgaver i hjemmet, stimulering af børnene, osv., men også rent mentalt; hvordan tager man beslutningen, hvad sker med den forælder, der ikke længere har et kendt “voksennetværk” omkring sig, hvad vil samfundets og vores omgangskreds reaktion være, og er det nu det bedste for børnene?

Der er mange spørgsmål man kan stille sig selv når man står foran sådan et valg – det gjorde vi ihvertfald. Og jeg kan da se på de forskellige grupper jeg er en del af, at der jævnligt kommer besøgende, der stiller flere af de ovenstående spørgsmål.

Derfor vil jeg komme med nogle af de svar vores familie kom frem til i forbindelse med beslutningen af at jeg skulle gå hjemme, samt nogle af de erfaringer vi har gjort os i løbet af denne periode. Naturligvis kan ikke alle svarene overføres fra vores familie til andres, men det kan måske alligevel være hjælpsomt for nogen – eller, om ikke andet, lidt underholdende læsning.

Inden jeg begynder at dele vores erfaringer, oplevelser og tips, så tænkte jeg det var en god idé at fortælle jer hvordan det blev til, at jeg går hjemme med børnene. Så her får I vores historie:

I 2011 blev jeg gravid med Røveren. Graviditeten var både ønsket og planlagt, så dette var vi naturligvis begejstrede over! Jeg havde lige afsluttet min bachelor i Marketing and Management Communication på Handelshøjskolen i Århus, og skulle igang med min Master i Corporate Communication. Røveren kom i starten af 2012, og jeg holdt ingen pause eller barsel fra mit studie, selv om Røveren var hjemme ved mig i en “normal” barselsperiode (jeg læste blot hjemmefra og gik op til eksamener uden at være til forelæsninger). Da Røveren var knapt 11 måneder startede han på deltid i vuggestue. Jeg var i gang med at skrive speciale, og tænkte ikke engang over, at der var et alternativ til at han skulle afsted – “sådan er det bare”, ikke? Alle de andre børnene i mødregruppen skulle jo også afsted. Og Røveren var et meget “socialt” og opsøgende barn, så det ville han nok have godt af. Ikke engang, da jeg for 78. gang ringede til min mor efter at have afleveret Røveren og græd mine modige tårer over at skulle tage hjem uden ham tænkte jeg over det…Vi skulle jo alle videre med vores liv, og Røveren virkede til at tage institutionslivet imod på en helt normal måde – han græd lidt nogle gange da vi afleverede ham, men havde vidstnok været glad hele dagen igennem, og strålede da vi kom og hentede ham. Jeg trøstede mig dog med, at jeg kunne hente ham tidlig de fleste dage.

Da Røveren havde været i institution i ca. 1 mnd var jeg til en jobsamtale til en stilling som marketingkonsulent, og FIK JOBBET. Jeg var utrolig glad og spændt – omend lidt stresset, for jeg skulle starte inden specialets deadline, så det ville sige, at jeg havde endnu kortere tid til at skrive specialet. Meget lidt vidste vi, at på det tidspunkt jeg skrev under min kontrakt, lå der en lille Basse og gemte sig i min mave.

Et par uger efter jeg havde skrevet under min ansættelseskontrakt (og et par måneder inden jeg reelt skulle starte i jobbet) stod jeg altså med en POSITIV GRAVIDITETSTEST i hånden. Dette var altså ikke en planlagt graviditet, men ikke mindre meget velkommen! Nu havde vi jo Røveren allerede, og vidste, hvor dejlige børn vi kunne lave, hehe. Så Bassen var naturligvis også velkommen! På mit kommende job var de meget forståelsesfulde, og selv om jeg tilbød dem, at vi kunne rive krontrakten i stykker, så valgte de at beholde mig. Jeg havde de obligatoriske 3 måneder med (ekstrem) kvalme inden jeg skulle starte det nye job, men formåede at færdiggøre specialet og at få sat et dejligt punktum på en 5 år lang uddannelse. Desværre er jeg dog en af de kvinder, der ikke stopper med at have kvalme efter 3 måneder – jeg bliver ved, både med kvalme OG med opkast! Så da jeg var 4 måneder henne med Bassen – og havde været ansat i min nye stilling i 1 måned (!!!), havde jeg tabt mig 6 kilo, og havde en bmi, der hed “undervægtig” (jeg havde nemlig i forvejen ikke nået at tage så meget på efter graviditeten med Røveren, hvor jeg også tabte mig). Dette resulterede i indlæggelse med væskedrop og en FULDTIDSSYGEMELDING – én måned efter jeg havde startet i mit nye job!!! Ahrmen, prøv lige at forestil jeg den skønne samtale: “Jeg ved jeg kun har arbejdet her i kun én måned, og at jeg går på barsel om 4 måneder, men jeg er altså blevet sygemeldt nu her”…

Nåh, men, med lidt ro på på arbejdsfronten begyndte jeg ligesåstille at tage på igen (nåede at komme op på en vægt, der hed +5 da jeg var højgravid). Jeg havde naturligvis også mere tid sammen med Røveren, men kunne alligevel ikke overskue at have ham hjemme hele tiden, da det jo var en grund til at jeg var sygemeldt. Og for jer, der ikke har prøvet at være SÅ dårlig under en graviditet; forestil jer ret slemme tømmermænd – 9 måneder i streg!

Nåh, men Bassen kom til verden, og alt var skønt. De første par måneder af Bassens liv var Røveren ret meget i institutionen, da vi lige skulle vænne os til det nye liv, have amning op at køre, plus at han kun var godt halvandet år, så han skulle have ret meget hjælp – og det er ikke helt nemt med et spædbarn på armen. Men efterhånden som månederne gik blev det nemmere at have begge børn hjemme på samme tid, så Røveren tilbragte mere og mere tid derhjemme – han beholdt dog sin deltidsplads i vuggestuen, men kom derop meget mindre end tidligere.

Bassen vokste sig større, og vi startede i mødregruppe og til babysvømning – præcis som jeg gjorde med Røveren. Noget var dog meget anderledes denne gang. Bassen nød overhoveder ikke at komme til babysvømning – han skreg fra vi kom ind til vi forlod stedet. Og når vi var i mødregruppe ville han slet ikke ligge og pludre med de andre børn. Han græd med mindre han sad på mig. Det var et helt andet barn vi havde fået. Jeg plejer at sammenligne dem som babyer på denne måde; Der hvor Røveren var den, der kravleder over alle de andre børn i mødregruppen, var Bassen den, der lå stille og blev kravlet over af alle de andre. Der hvor Røveren var meget opsøgende, var Bassen mere tilbagetrukket.

Månederne gik, og Bassens personlighed blev bare stærkere og stærkere. Han var ikke én, der brød sig om meget larm og mange mennesker, og han havde det som blommen i ægget, hvis vi bare tullet rundt derhjemme, eller var sammen med nogle få mennesker vi kendte godt. Bekymringerne vedrørende den kommende institutionsstart voksede sig større og større, men jeg havde jo et job (som jeg kun havde været aktiv i i 1 måned!), der ventede. Tanken om at gå lidt længere hjemme med ham – indtil han var mere parat til institutionsstart – begyndte at spire, og vendepunktet kom en dag, hvor vi var til en familiesammenkomst. Selv om det bare var et stille og roligt arrangement, så var der for mange mennesker og for meget larm for Bassen, så Manden og jeg skulle skiftes til at være alene med ham inde på et værelse. Dette var kun et par måneder inden han skulle starte i vuggestue. Etter denne dag snakkede vi mere seriøst om at jeg skulle gå hjemme med børnene, og det begyndte at give mere og mere mening. Men da jeg jo lige havde fået et meget spændene job, som jeg jo rigtig gerne ville beholde, håbede vi på, at jeg enten kunne komme ned på MEGET nedsat tid (20-25 timer) eller få forlænget orlov. Det kunne jeg ikke. Og så blev afgørelsen taget.

Prøv lige at forestil jer DENNE samtale med min arbejdsgiver: “Jeg ved, at jeg kun har arbejdet her kun en lille måned, og at I så derefter har betalt for både en sygemelding OG en barsel, men siden jeg ikke kunne komme ned i tid eller få forlænget orlov, så vil jeg nu gerne sige mit job op!”

Pyha, jeg havde det SÅ dårligt inden denne samtale, men de tog det heldigvis rigtig flot! De kunne helt klart se, at min hverdag var meget anderledes ift. hvad vi alle troede da de ansatte mig, og helt ærlig så tror jeg måske de havde brug for én, der kunne have sit job som sin 1. prioritet, og det kunne de måske fornemme, at jeg ikke var klar til.

En sten faldt fra mit hjerte den dag jeg indleverede mig opsigelse, samtidig som en hel flok sommerfugler samlede sig i min mave. Nu skulle jeg til at være HJEMMEGÅENDE. Hvad indebar det? Kunne det lade sig gøre økonomisk i praksis (vi havde regnet på det inden, men det er altid anderledes når man står i det)? Hvad skulle man gøre for at stimulere børnene? Og hvordan ville jeg klare det? Ville jeg blive ensom? Og MANGE andre spørgsmål…

Det er disse spørgsmål jeg vil prøve at svare på i denne “serie”. Er der nogle af jer, der har et konkret spørgsmål I vil have svaret på, så spørg endelig!

1 2 3