Om at være hjemmegående

Inden jeg kommer ordentlig i gang med dette indlæg, så bliver jeg nødt til at sige én ting; TUSIND TAK for alle de skønne, søde og opmuntrende kommentarer vedrørende min seneste klumme i Århus Onsdag. Man er nok altid lidt spændt når man sender sådan noget “til tryk”, men denne gang var sommerfuglerne i maven ekstra store på grund at emnets karakter – man skal veje sine ord nøje inden man udtaler sig offentligt om børneopdragelse, da det er et enormt ømfindtlig emne, og man nemt kan komme til at træde nogle over tæerne. Mine bekymringer blev dog gjort til skamme, og jeg er rigtig glad for at I/dem af jer jeg har hørt fra ikke så min løftede pegefinger som en omgang “parent-shaming”, men som et modsvar til de gældende normer og regler i samfundet.

Og så over til det jeg ville skrive om i dag; ting der er ABSOLUT NØDVENDIGE, når man er hjemmegående.

IMG_1627

Når man bliver hjemmegående får begrebet “nødvendighed” en ny betydning. Fx. er et daglig bad ikke længere en nødvendighed…det er måske utænkeligt for “arbejdende” forældre, ikke at få et bad HVER dag, men sådan er det bare. Nu er det jo ikke sådan, at bare fordi man er hjemmegående, så ligner man løgn og lugter af L.O.R.T (jeg har skrevet om vigtigheden af at “suit up” selv om man er hjemmegående her), men når arbejdsdagen starter kl. 5.45, og du er alene hjemme med to børn, så ryger det dér bad desværre lidt ned på prioriteringslisten. Det er lidt som når man er på barsel – der når man heller ikke i bad hver dag, eller? Og nej, jeg kan desværre ikke “bare” lade børnene lege mens jeg tager et bad – Bassen har nemlig fx fundet ud af at vores IKEA-skammel kan skubbes helt indtil køkkenskabene, og derfra kan han kravle op på køkkenbordet, hvor vores knivblok og andre spændende ting befinder sig… Jeg har derfor vænnet mig til at gå i bad om aftenen, hvor begge drenge sover, men nogle dage ORKER jeg det bare ikke. Ærlig snak. Så ja, på denne måde er min prioriteringsliste/definition af nødvendighed nok ikke som de flertallets 😉

Og jo, selvfølgelig gælder nogle af tingene på denne liste også for ikke-hjemmegående forældre også, men graden af nødvendighed er måske ikke lige stærk som den er for hjemmegående…jeg kunne ihvertfald ikke have klaret mig uden nedenstående.

1. Tørshampoo.
Taget det jeg lige har skrevet i betragtning, så giver det sig selv, at jeg er AFHÆNGIG af min tørshampoo. Det har nok også lidt at gøre med det faktum, at jeg har et meget tykt og langt hår, som tager EVIGHEDER at vaske – så det sker ikke mere end hver 4.-5. dag. Mit hår vænnede sig til ikke at blive vasket alt for tit under mine barsler (og nu havde jeg jo to barsler ret hurtigt efter hinanden), så det er ikke længere nødvendigt at vaske det oftere end hver fjerde dag. Men det engang sådan, at når man er hjemme med små børn, så er det ikke specielt praktisk at have sit lange hår hængende løst hele tiden. Det ryger derfor tit op i en hestehale eller “morknold”. Det betyder også, at jeg meget tit kører fingrene igennem mit hår, så på 3. dagen kan det godt begynde at skinne lidt – på den ikke fede måde…eller jo, faktisk på den FEDE måde, hvis du tager sådan en lille én, høhø. Derfor er det virkelig en nødvendighed for mig at have noget tørshampoo i hus, når vi er på 3. – 4./5. dag efter en hårvask.

2. Koffein.
Arbejdsdagen starter i det sekund du slår øjnene op – om det så er kl 07.00 eller kl. 05.15 kan man jo aldrig vide… ‘Nuff said.

3. Sociale medier.
Som hjemmegående kommer man ud for de mærkeligste situationer, og kan komme til at opleve ting, som ikke-hjemmegående ikke helt kan relatere til. Derfor er det essentielt for hjemmegående at have nogle ligesindede at kommunikere med, så man kan få bekræftet, at man ikke er alene om de her mærkelige oplevelser, og eventuelt få råd til hvordan man kan håndtere forskellige situationer. Man kan også dele glæder og successoplevelser som kun mennesker, der står i samme situation helt kan forstå dybden af. Her er sociale medier GULD værd. På de sociale medier kan man nemmere samle en hel gruppe mennesker, der kan relatere til din situation og komme med indput og opmuntringer. Og man skal aldrig undervurdere værdien af at føle sig som en del af et fællesskab – omend det er et virtuelt fællesskab.

4. Sukker.
Se pkt. 2.

Jeg vil dog også gerne lægge til, at man bruger enormt meget energi på at passe børn – især hvis man har flere af slagsen, og de har lært det dér trick, hvor de løber i hver sin retning… Som jeg skrev i dette indlæg får ulvetimen en helt ny betydning når man er hjemmegående – der er den nemlig mutti her, der kan komme til at flække tænder! …MED MINDRE hun får lidt sukker. Lad mig sige det som det er; mama needs her sugar.

IMG_2533

Det er derfor med et meget bekymret sind jeg kan informere om, at jeg har indgået et væddemål med min svigermor der hedder NUL slik, chokolade (under 70%), chips, sodavand, kage, lyst brød, osv. indtil sommerferien (!!!). WTF? Allerede nu, hvor det er skrevet sort på hvidt kan jeg se, at det er en dårlig idé. Væddemålet blev indgået den første lørdag i påsken, hvor vi om aftenen var riiiiimelig godt fyldt op på påskeslik og diverse lækkerier. Man skal lade være med at gøre sådanne ting når man er “under the influence” – man skal vente til dagen efter, hvor sukkeret er ude af blodbanerne og se, om det stadigvæk er en god idé! Arhmen, altså… væddemålet skulle også først starte her første dag efter påske (altså i dag), og det virkede så fjernt for halvanden uge siden – så det kunne jeg nemt sige ja til. Spørg om jeg synes det var en supergod idé i morges, når vi troppede op i Røverens børnehave med lune fødselsdagsboller med tilbehør, og jeg fik lov til at se 16 luftige stykker hvidt brød blive fortæret. Det eneste positive med dette, var at jeg den weekend vi lige har været igennem kunne FRÅTSE i slik, sodavand, chips og kage. Jeg skulle jo have en anstændig afsked med mine ælskede sukkerbomber, og i aftes var der nærmest en ceremoniel stilhed, da jeg spiste det sidste stykke chokolade (og skyllede det ned med cola).

Jeg må finde en anden måde at booste mit blodsukker på i løbet af dagen de næste måneder, for som jeg sagde; MAMA NEEDS HER SUGAR. Tænker frugt bliver min redning. Evt. må jeg stå med en ske ned i sukkerskålen (for helt rent sukker blev nemlig IKKE nævnt på listen over no-go’s 😉 )

5. Veninder (venner)
Når man tilbringer store dele af dagen derhjemme eller steder der er beregnet til små børn, er det meget vigtigt, at man har nogle andre voksne man kan snakke med og være sammen med. Dette gælder både i dagtimerne når man er sammen med børnene, men også på andre tidspunkter, hvor du kan komme ud for dig selv og ikke kun være nogens mor. Jeg har mødt mange skønne mennesker i min periode som hjemmegående som jeg nu anser som venner. Vi kommer tit de samme steder, og har lavet legegrupper sammen, således at både vi og vores børn kan være sammen. Og jo, selv om det er skønt at kunne følge Bassens liv helt tæt på, hele dagen lang, så ville det ikke være sundt for mig ELLER ham, hvis det eneste jeg gjorde når vi var ude var at sidde og stirre på ham. Så vi mødes med vores venner, så kan han lege med dem på hans alder, mens jeg løser verdensproblemer med dem på min alder..!

Det var så egentlig de 5 – men I får lige en bonus én her, og den en nok den vigtigste:

RESPEKT!
Dette er den ENE ting, der kan make eller break din success som hjemmegående. Har du respekt, støtte og opbakning fra dit bagland (og især din partner), så kan man klare mange af de udfordringer man står ovenfor som hjemmegående. Har dit bagland og din partner dog ikke denne respekt, så er jeg bange for, at livet som hjemmegående kan blive ret surt. Jeg har heldigvis en mand, der har meget respekt for det arbejde det er at tage sig af børnene o.l., og der kommer aldrig kommentarer om “hvad jeg har lavet hele dagen” eller lignende, men jeg har da hørt og set tilfælder, hvor partneren ikke helt respekterede det stykke arbejde den hjemmegående udførte. Som alle ved er respekt jo en enormt stor del af et samliv, så hvis ens partner ikke havde respekt for det man lavede og ikke havde forståelse for hvor meget det kan kræve at passe børn hjemme, så er jeg bange for, at det ville det blive en negativ skygge over hjemmelivet, som måske kom til at overskygge det positive ved det.

trekløver

Det var så nogle ting JEG tænker, at en hjemmegående ikke kan klare sig uden…men det kan være I har nogle andre punkt til listen? 🙂

Kender I det? At man kigger på sit eget liv, sine omgivelser og – i mit tilfælde – sin familie, og tænker på hvor anderledes livet kunne have været?

Og nu mener jeg ikke på den jeg skulle ønske jeg var en af de dér mødre, der både kunne være en nærværende mor, fantastisk kok, perfekt hustru, jordens bedste veninde og toptrænet superkvinde med et klinisk rent hjem-måde (selv om jeg nok ikke ville have sagt nej tak, hvis den tjans bød sig), men på den lidt mere fundamentale måde; hvad nu hvis jeg ikke havde fået børn, eller hvad nu hvis jeg ikke havde mødt den partner jeg har i dag, osv..?

Jeg sad nemlig den anden dag og så (den første del af) filmen Eat, Pray, Love., og i den spiller Julia Roberts jo nemlig en kvinde, der er ret “sat” på den måde, at hun både er gift, har et job, hus, osv. Men hun vil noget andet, og vælger at bryde med sit gamle liv for at bruge et år på at rejse til tre forskellige lande og kulturer. Da jeg så denne film tog jeg mig selv i at drømme om, hvordan det ville have været for mig at gøre det samme. Jeg er godt klar over, at det på ingen måde er realistisk, og jeg ville ikke engang ØNSKE mig det, da jeg jo egentlig har mere eller mindre lige præcis dét liv jeg altid har ønsket mig (minus en lotto-gevinst, men det er da en mindre detalje 😉 ). Jeg har altid ville være en relativt ung mor, og jeg ville gerne giftes inden jeg fik børn. Jeg har sådan en type mand jeg gerne vil dele livet med, og jeg har et godt netværk og nogle gode veninder. Jeg har også fået en højere uddannelse, hvilket også var et mål for mig, så det er ikke fordi der som sådan mangler noget…

Nogle gange kan jeg bare ikke lade være med at spille scenariet ud i mit hoved – hvordan mit liv ville have været, hvis den ene eller andre ting ikke havde sket. Fx mødte Manden og jeg hinanden på et fly, som jeg som udgangspunkt ikke skulle have været på. Hvad nu hvis jeg ikke havde ændret mine planer dér, for 9 år siden, og ikke havde været på det fly – hvor ville jeg have været, hvad ville jeg have lavet, HVEM havde jeg været?

IMG_2512

De sociale medier bidrager også i høj grad til denne form for dagdrømning. Jeg synes det er meget sjovt nogle gange at “sammenligne” mit liv med det af mine gamle folkeskole- eller studieveninders. For holdt da op, hvor er nogle af deres liv i en helt anden boldgade end mit liv! Og så er det, at de dér tanker dukker op – det kunne have været MIT liv. Det kunne være mig, der sov hele natten (med mindre jeg havde været i byen, naturligvis), stod op og trænede intenst i en time inden jeg tog noget fedt designertøj på, snuppet en kaffe latte på vej til arbejde, og knoklet løs som nogens chef. Eller jeg kunne skride fra det hele, tage min opsparing med, og bo på en ø i et eller andet varmt land, hvor jeg arbejdede som bartender. Jeg kunne selvfølgelig også have være hende, der SÅ gerne ville finde sin one true love og starte familie, uden hæld. Tage på den ene tinder-date efter den anden, og blive mere og mere skuffet for hver gang. Der er millioner af scenarier, der kunne have været min skæbne.

I will never know. Men nogle gange synes jeg altså det er lidt sjovt at drømme om, hvordan mit liv ville have været, hvis det ikke var som nu. Tidligere kunne jeg godt få lidt dårlig samvittighed, hvis jeg drømte om et liv uden Manden og drengene, for jeg tænkte det kunne sammenlignes med at ØNSKE dét liv, jeg så dagdrømte om. Det er jeg dog heldigvis blevet rolig omkring nu…ikke fordi jeg ikke nogle gange kunne ønske mig nogle af de ting jeg dagdrømmer om – måske især i perioder som den uge vi lige har været igennem, hvor Influenza vol. II havde premiere herhjemme – men fordi jeg ved, at jeg aldrig ville bytte mit liv for noget. Uanset hvor spændende ting jeg kan drømme om, så ville jeg ikke give det liv jeg har nu op for noget som helst. Og dét er da egentlig en enormt rar tanke…

I mit sidste indlæg i Århus Onsdag/syd skrev jeg om nogle af de kommentarer jeg har fået i forbindelse med vores valg om at jeg skal være hjemme med børnene.

Som I kan læse i den pågældende artikel, har mange af de kommentarer jeg har fået fra fremmede været negative. Og vi skal jo ikke mange uger tilbage i tid for at se en vaskeægte nedgørelse af “erhvervet” hjemmegående i diverse medier. Jeg tror dog helt oprigtig talt, at mange af de her holdninger stammer af uvidenhed. At man ikke ved, hvad det indebærer at være hjemmegående.
Hvis man ikke kender én, der går hjemme, så er det da også svært at få indblik i. Og selv om man måske skulle kende én enkelt hjemmegående, så giver det ikke et specielt nuanceret billede af, hvad det er hjemmegående bidrager med.

Jeg har længe ønsket, at der var en måde, man offentligt kunne vise omverdenen, hvad det rent faktisk indebærer at være hjemmegående. Og for ikke så længe siden hoppede jeg jo på instagram-bølgen, og er blevet ret glad for det… Jeg kan også se rigtig meget potentiale i det – for hvilken anden måde kan man bedre
1. samle mange forskellige mennesker fra hele landet,
2. give alle disse mennesker mulighed til at vise deres måde at være hjemmegående på
3. OG samlet set vise omverdenen, at det at være hjemmegående indebærer utrolig meget mere, end man kan forestille sig…

Derfor blev jeg ret glad, da jeg så at #realhousewivesofdenmark var TOMT. Et blankt lærred, som VI kan bruge til at vise omverdenen, hvad det indebærer at være hjemmegående i DK. Hvad man så definerer som hjemmegående skal jeg ikke være dommer over – der findes mange måder at sætte sin familie og tid sammen. Om man er på barsel, 100% hjemmegående, på deltid eller noget helt fjerde. Det eneste jeg håber er, at vi kan vise, at det at PRIORITERE hjemmelivet også har stor verdi.

Du skal naturligvis også selv bestemme, hvad du gerne vil vise – både på godt og ondt. Jeg tænker nemlig ikke det skal bruges til at male et glansbillede af det at være hjemmegående, men måske et mere nuanceret billede. VORES side af sagen. Vil du være med?!

IMG_2363

Jeg lægger ud med dette billede af mine to dejlige drenge, der i fredags brugte 20-25 minutter på at se på tog, der kom og gik fra banegården i Århus <3

P.S. Nu blev det til #realhouseWIVESofdenmark pga. den dér kendte serie. Det korrekte (og bedste) ville nok have været at skrive #realhousePERSONofdenmark, da det jo naturligvis er for ALLE – mænd, kvinder, gifte, single, osv. Jeg håber I kan se bort fra navnet, og godt kan se meningen bag det hele alligevel. Jeg kan dog godt se, at #realhousehusbandsofdenmark også er helt tomt, hvis der er nogle mænd derude, der gerne vil have et separat hashtag! 😉

Ud over praktiske bekymringer sådan som økonomi (skrevet om her) og “karriere” (kommer i et senere indlæg), så er der én bekymring, der fylder meget når man vælger at blive hjemmegående – det gjorde det ihvertfald for mig. Og det er hvordan passer jeg på mig selv i denne rolle?.

IMG_2311

Den gang Manden og jeg tog beslutningen om, at jeg skulle gå hjemme (læs vores historie her) havde jeg ingen viden whatsoever om hvad “man gør” når man er hjemmegående…det har altså været lidt learning by doing. Og jo, det var lidt en bekymring i starten, men eftersom vi ikke havde sat en fast tidsramme på min nye rolle så fyldte det dog ikke SÅ meget, for jeg vidste, at hvis jeg ikke kunne holde hjemmelivet ud, så skulle jeg jo alligevel snart ud i arbejde igen.

I starten troede vi jo nemlig, at jeg kun skulle gå hjemme et par måneder (hehe) inden jeg søgte et deltidsjob, så Bassen kunne vente med at starte i vuggestue indtil sygdomssæsonen var over – han skulle egentlig starte 1. januar 2015… Jeg er dog kommet til at holde meget af “hjemmelivet” – nok meget på grund af nedenstående. Det er nok overflødigt at sige, at alle familier og mennesker er jo forskellige, og dermed vil de ting, der har fungeret for mig ikke nødvendigvis være det rigtige for alle – men måske kan I finde en ting eller to til inspiration. Here goes:

1. Socialisering

Vi er meget ude blandt andre børn/forældre – enten i legestuer, legeland, biblioteker, private legegrupper, eller noget helt femte. Naturligvis er dette også børnenes behov, men det er i høj grad også mit. Jeg er en ekstrovert person, og får energi af at være sammen med andre mennesker, så et hjemmeliv HJEMME ville suge al psykisk energi ud af mig på ingen tid. Inden jeg blev hjemmegående kendte jeg nærmest ingen af de steder vi kommer nu, hvilket også er én af grundene til at jeg skriver den serie på bloggen, der hedder “Aktivitetstilbud til børn i Århus“.

En enkel googlesøgning gav mig dog tip om en legestue for børn i mit område, og dér mødte jeg overraskende mange andre hjemmegående forældre. Gennem dem lærte jeg andre steder at kende, og fik også etableret en fast legegruppe, som både børn og voksne er meget glade for! Det hjælper nok lidt på det, at jeg er en meget åben og opsøgende person uden alt for mange hæmninger *hehe*, iom at man tit ikke kender nogen når man kommer til sådanne steder. Men man har heldigvis børnene som fælles samtaleemne, så selv om man måske er en lille smule genert, er det nemt nok at komme i snak med de andre forældre.

2. Hjemlig hygge

Når man tilbringer så meget tid i sit hjem er det (ihvertfald for mig) vigtigt, at det er et rart sted at være. Det betyder bl.a., at man gør lidt ekstra ud af, at få overstået projekter, der irriterer én når man er hjemme. Prøv at ryd væk ting, der skaber unødvendig rod/støj. Hav faste pladser til ting, og gør dit bedste for at kontinuerligt holde (nogenlunde) orden – det er ikke nemt med små børn i huset, men min erfaring er ihvertfald den, at hvis man ikke tager lidt af det løbende, så kan opgaven til sidst virke uoverskuelig.
Jeg gør også én ting for mig selv for at gøre “min arbejdsplads” hyggelig – jeg køber friske blomster. Jeg køber dem så billigt som muligt – tit er der roser eller lign på tilbud til 10-15 kroner i et eller andet supermarket, ellers står der er blomster/grønt-handler på strøget i Århus som sælger billige blomster. Det er ikke den store investering, men det gør SÅ meget for mit humør!

3. Suit up!

Nu er jeg en pige (kan man stadigvæk kalde sig dét, når man nærmer sig de 30?), der er glad for ting som makeup, mode, o.l. Jeg bruger ikke så meget tid på det, men for min del er det vigtigt, at jeg både får anstændigt tøj på – dvs. ikke pyjamas eller joggingbukser – og makeup på de allefleste dage. Jeg føler mig selv mere vågen og oplagt, når jeg bruger de ekstra fem minutter på at tage makeup og en nederdel eller skjorte på, end de dage hvor jeg dropper makeuppen og luffer rundt i bløde bukser og trøjer.

De her to dage jeg har skrevet på dette indlæg har jeg taget et billede af mit outfit (og nej, jeg bliver aldrig modeblogger, men jeg skal da have tøj på 😉 ). Blot så I kan se – det er hverken det nyeste nye, eller helt vildt smart…men det er stadigvæk tøj, der får mig til at føle mig lidt mere oplagt, og som samtidig er praktisk nok til min hverdag.

Skjermbilde 2016-03-04 kl. 19.22.00

Og for at gøre min debut som modeblogger komplet: Til venstre kan I se mig i en hand-me-down cashmere-trøje jeg har arvet fra min søster, et par sorte jeans fra H&M, og et tørklede fra Søstrene Grene. Til højre har vi bukser fra Levi’s, der IKKE havde huller på knæerne da jeg købte dem (de er 5 år gamle – hullerne er et resultat af mange års leg på gulvet, haha). Trøjen er fra Modstrøm og skjorten fra Minimum – begge et levn fra den tid jeg var ung studerende på Uni. Og ja, der foregår børnearbejde i baggrunden. Sådan er det at være hjemme ved mig – mor tager selfies mens børnene arbejder 😀

4. Hold pause

Når man er hjemmegående er man sin egen chef (øøøh, hvis vi lige ser bort ifra ungerne, that is) – og det er man både på godt og ondt. Det vil sige, at det er kun DIG, der kan tage ansvar for at alle de ting, der skal gøres, rent faktisk bliver gjort. Og det betyder også, at det er dig, der skal sørge for, at du får en pause i løbet af dagen. Man er meget PÅ, når man er sammen med sine børn hele dagen – på en helt anden måde end man ville være PÅ på, hvis man havde et ordinært 8-16-job. Derfor er det vigtigt, at du udnytter chancen til at få en pause i løbet af dagen.

Hvis man er hjemme med børn der sover middagslur er dette et optimalt tidspunkt. Jo, selvfølgelig er der 127 praktiske ting, der også skal ordnes, men husk nu også at få lidt at spise, måske en kop kaffe – og hvis du trænger til det – en lur (eller en omgang netflix)…Det gavner ingen – hverken dig eller børnene, at du kører på pumperne uden pause hele dagen, og dermed ender med at være træt og gnaven når eftermiddagen nærmer sig. Herhjemme sover Bassen stadigvæk til middag, og de dage Røveren er hjemme fra børnehaven ender han tit med at lege stille og rolig med modellervoks, læse bøger, lytte til CD-er, eller (hvis alt andet fejler 😉 ) spille Ramasjang på iPaden når jeg “holder pause”.

5. Ego-tid

Som jeg nævnte i punkt 1, så er vi meget på farten. Det er som oftest på børnenes præmisser vi er det. En gang imellem – op til én gang om ugen – er vi dog afsted på MINE præmisser. Det betyder, at vi gør noget, der ikke decideret er “ikke-børnevenligt”, men dog mere rettet mod mine interesser end børnenes. Det kan være en shoppetur ind til byen (hvor vi så stopper forbi Sallings legeværelse eller går forbi Fætter BR). Det kan også være at vi tager på café med en af mine veninder, der er studerende/sygemeldt/på barsel/har fri – så har vi bare en rygsæk med legetøj med. Det kan også være barselsbesøg, eller lignende. Altså ting, vi ikke gør for børnenes skyld, men for min skyld. De har dog aldrig brokket sig. De synes tilsyneladende også det er spændende at komme ind til byen eller på café, og hvis vi er på barselsbesøg er der jo babylegetøj man kan lege med, hehe.

Udover dette er det – ihvertfald for mig – også vigtigt at have lidt tid for mig selv – både helt alene, og i samvær med andre voksne. En gang imellem er det godt at være sammen med nogle andre voksne mennesker uden at have børnene omkring sig. Så skal man kun tænke på sig selv, man skal ikke dele opmærksomheden mellem børnene og de andre voksne man er sammen med, og – ikke mindst – man ER kun sig selv, man er ikke nogens mor. Det lyder skørt, for selvfølgelig er jeg stadigvæk nogens mor selv om jeg er ude med veninderne, men det er ikke den del af mig jeg behøver at fokusere på lige dér.

Jeg har ikke nogen “fast” aftale med veninder, men hvis man har brug for det, kunne man jo lave en ugentlig eller månedlig date med en eller flere veninder, hvor man mødtes (og hvor babydaddy er den, der har puttetjansen) – det kan enten være en biograftur, cafétur eller blot en gå-tur. Bare det at have en venindedate at se frem til kan redde nogle af de dårlige dage, hvor man synes alt går op i huspligter og bleskift – det har det ihvertfald for mig!

Og hvis det er for uoverskueligt at skulle lave sådanne aftale så ved nok alle jer, der har været på barsel eller gået hjemme med børn, hvilken befrielse det er, at tage i et supermarket ALENE! – Du kan jo altids starte med det, og lige så stille udvide din ego-tid derfra 😉

6. I’m gonna pop some tags…

Som jeg skrev om tidligere, påvirker det jo ens økonomi ret meget, når den ene forælder ingen indtægt har. Og det påvirker rådighedsbeløbet så meget, at der ikke er meget luft til shopping. Det kan godt tære lidt på sådan en som mig, der egentlig elsker at shoppe. Både tøj, mad, interiørting, legetøj – you name it, jeg synes det er sjovt! Når man har to små børn bliver shoppemulighederne automatisk begrænsede, iom. at tiden og energien er indskrænket (og jeg er heldigvis ikke specielt god til at net-shoppe…jeg kan godt lide shoppeOPLEVELSEN, og det mister man jo lidt, når man køber ting på nettet).

Men hvad gør man så, når shoppetrangen bliver for stor? Man tager i genbrugsforretninger! Gør op med dig selv inden du går ind i forretningen, hvor meget du må købe for – og hold dig til det beløb (eller mindre). Du vil bliver overrasket over hvor meget man egentlig kan få for 100,- eller sågar 50,-! Og hvis I også kan lide oplevelsen af at shoppe, så vil I nok også synes det er sjovt at gå rundt i en (god) genbrugsforretning, hvor man jo som oftest kan finde alt mellem himmel og jord.

Hvis jeg mangler noget specifikt (fx. en vinterjakke eller lign.) så holder jeg øje med de “salgs-sider” jeg er medlem af på facebook eller DBA, hvor der ofte kommer ting man kan bruge. Ellers prøver jeg at vente til januar/august-salget.

7. Hobby

Det er som oftest den, der går hjemme, der har hovedansvaret for at holde hus & hjem, passe børnene, madlavning, og så videre. Jeg kan dog nogle gange føle, at jeg KUN gør ting dækker familiens behov – og at mine behov kommer i sidste række. I de perioder er det godt, at have en hobby. Det behøver ikke være det vilde, men blot noget du kan lave fordi du VIL, ikke fordi du skal/burde. For mig var det sådan denne blog opstod. Det var i efteråret og aftenerne begyndte at blive længere og mørkere, og jeg havde brugt for at have noget andet at gøre end kun at folde tøj, se netflix (ikke et ondt ord om netflix, dog 😉 ) eller bage kager (madlavning er min anden hobby).

Det er en bonus, hvis man på én eller anden måde kan koble ens hobby med ens tidligere/fremtidige arbejde, således at man gør noget, der er “relevant”. Jeg er jo uddannet indenfor kommunikation, så en blog er således lidt i den relevante boldgade. Jeg kender også en musikpædagog, der én gang om ugen inviterede en gruppe “hjemmebørn” og forældre til musikstund. Og en kommende jurist, der engagerer sig meget i børnepolitik, og skriver div. breve og indlæg til politikere, aviser og lignende. Hvis man tænker lidt kreativt, så kan man nok finde en eller anden måde at koble ens “karrierevalg” til ens hobby. Og hvis ikke, kan man altids lære at strikke, sy, lave mad, træne, eller bygge LEGO – whatever works for you! Bundlinjen er; find noget du gør for DIG, ikke for familien/børnene.

IMG_2367
(Mit nyeste projekt er at jeg gerne vil lære at hækle…nogen, der har nogle gode fif?)

8. Bi-job?

Hvis du har lyst til det, og det praktisk kan lade sig gøre, så kunne du overveje at få et bi-job. Det er tit “studenterjobs” man kan søge, hvis man kun kan arbejde en eftermiddag om ugen, men det er ikke nødvendigvis jobbet i sig selv, der lokker – det er dét at komme ud og lave noget andet udenfor huset. Og så betyder det måske ikke så meget, om man er kasseassistent, aftenreceptionist eller lignende. Hvis du er heldig, kan du måske finde noget, der er relevant for din karriere? Jeg har i perioder haft små-jobs, hvor jeg lavede nogle oversættelsesopgaver for et privat firma (jeg kommer jo fra norge og har norsk som modermål, så den ligger lige til højrebenet), og hvis man strækker den lidt kan man liiiige sige, at det er karriere-relevant – det er trods alt kommunikation 😉 Jeg har fået de her opgaver fordi jeg kender ejeren af firmaet, men der findes andre firmaer (fx. Copypanthers) der tilbyder lignende. Ellers ser jeg en del hjemmegående, der bliver “ambassadører” (et fancy ord for sælgere) for børnetøjsmærker, hudplejeserier, o.l., hvilket gør det muligt at arbejde hjemmefra.

En bonus ved dette er jo også, at man får lidt ekstra luft i et ellers stramt budget. Man skal dog være opmærksom på, at hvis man selv har en indtægt bruger man jo selv det fradrag ens ægtefælle kunne have fået (hvis man er gift)..det er værd at tage med i overvejelsen.

Dette var så nogle af de ting jeg kunne komme i tanke om. Der er helt klart mange flere ting man kan gøre, og som jeg nævnte i starten, så er vi jo alle forskellige, så vi har alle forskellige måder at håndtere hjemmelivet på. Håber I kan finde lidt inspiration i ovenstående, og fyr endelig løs, hvis I har spørgsmål eller kommentarer!

Hvis du kunne lide dette indlæg, tror jeg også du vil synes om Bedste og væste ved at være hjemmemor

Nu er det efterhånden et godt stykke tid siden jeg annoncerede, at jeg ville fortælle om vores erfaringer på de forskellige områder, i forbindelse med det at jeg er hjemmegående. Jeg har haft lidt svært ved at komme igang med de her indlæg, for hvor starter man? Hvad er relevant for andre at vide, hvor mange detaljer skal man inkludere, og hvordan skal man få det hele kogt ned til nogle få indlæg?

IMG_1877

Jeg er kommet frem til, at jeg blot må starte fra den ene ende af, og tage tingene som de kommer. For eksempel, i dag tænker jeg at skrive lidt om de økonomiske overvejelser og erfaringer vi har haft i dette forløb – men det er jo et ret stort emne. Det strækker sig jo fx.  over de helt store ting som “kan vi blive boende i det hus vi lige har købt”, og helt ned til bittesmå detaljer som “jeg genbruger de gennemsigtige “frugt”-poser man får i supermarkederne som bleposer herhjemme”. Ser du hvad jeg mener?

Så jeg tænker at lægge ud med nogle af de store ting, der var en del af vores overvejelser da vi tog beslutningen om, at jeg skulle gå hjemme. Så må vi tage de små ting i nogle spare-tips-indlæg senere. Jeg prøver at dele de store op i blokke, så det bliver nemmere at holde styr på.

Bolig

Som I kunne læse i “vores historie”-indlægget, var jeg lige startet i et fuldtidsjob da vi fandt ud af, at jeg var gravid med Bassen. Da planen var, at jeg skulle returnere til denne stilling efter endt barsel, købte vi under graviditeten et hus, hvor min fuldtidsløn var indberegnet i budgettet.

Vores held i alt dette var dog, at vi havde taget højde for, at vi gerne ville lave lidt om i huset, som nævnt her. Enkelte ting fik vi gjort inden vi flyttede ind i huset, men vi ventede (heldigvis!) med meget af det. Da overvejelserne om, at jeg skulle gå hjemme blev seriøse, var vi meget enige om, at husprojekterne kunne vente indtil jeg kom på arbejdsmarkedet igen.

Det faktum, at vi egentlig havde regnet med et større beløb til boligposten, samt at vi havde en lille opsparing (som vi havde tænkt at bruge på de forskellige renoveringsprojekter) gjorde, at vi kunne blive boende i vores nykøbte hus, selv om jeg ikke havde nogen indtjening.

Hvis jeg skal være helt ærlig, så ved jeg ikke, om vi ville have kommet til den samme beslutning, hvis konsekvensen havde været, at vi skulle sælge huset. Ikke kun af økonomiske grunde (som I nok ved, er det ikke ligefrem billigt at købe/sælge ejendom), men også for at bevare stabilitet i familien – det er trods alt ret omfattende at flytte..især hvis det indebærer skift af institution o.l. Det kunne være fedt, hvis jeg kunne sige, at vi ville have solgt huset og boet på en sten, hvis det var det der var nødvendigt, men det er ikke realistisk. Den realistiske løsning ville nok så have været, at vi regnet os frem til, hvor LIDT jeg kunne arbejde for at det kunne løbe rundt, og så ville jeg gået efter en stilling der passede til dét.

Faste udgifter

Dette er jo et ret bredt punkt, men nogle ting er ret fælles for os alle:

  • Bil: Vi ejer ingen bil. Vi har valgt at lease en ret gammel stationcar. Det kan godt være, at dette ikke er den mest økonomiske løsning på lang sigt iom. at den aldrig vil blive “vores”, men på denne måde ved vi helt præcis hvor meget vi skal give hver måned – der kommer ingen uforudsette reparationer eller lign., da det er med i prisen.
  • Institution: Det siger sig selv, at vi sparer en del penge på denne post. Vi har dog valgt at prioritere at beholde Røverens deltidsplads i institutionen.
  • A-kasse og fagforening: Vi kunne hurtigt regne ud, at jeg ikke ville kunne få dagpenge, når jeg engang skulle tilbage på arbejdsmarkedet (man skal have arbejdet minimum 1.924 timer indenfor de sidste 3 år for at modtage dagpenge), så jeg meldte mig ud af A-kassen og fagforeningen.
  • Fjernsyn: Vi er gradvist gået fra at have den “store pakke” inden jeg blev hjemmegående, til nu at ikke have nogen tv-pakke overhovedet. Til gengæld har vi skaffet os netflix, som dækker vores behov helt fint.

Skjermbilde 2016-02-20 kl. 12.56.54

Mad/Tøj

Madposten kan være ret stor i en families budget, og det er den også her. Vi prioriterer at købe gode råvarer og en del økologi. Vi er dog også gode til at planlægge vores uge, lægger madplan efter tilbudsavis, og køber stort ind, når en basisvare er meget nedsat (vi har på et tidspunkt haft over 20 pakker bleer til at stå i vores bryggers!!).

Jeg laver tit store portioner som deles op og kommer i fryseren, og vi er MEGET gode til at spise rester – hvilket er godt for både miljø og budgettet. Jeg laver det meste mad fra bunden, hvilket også gøre det billigere end hvis vi købte færdigretter. Det bliver ikke til mange dates, men til gengæld er Manden og jeg er ret gode til at forkæle os selv med lidt god “voksenmad” engang imellem efter børnene har fået rester/nem børnemad og er puttet. Vi køber hellere ikke ofte mad på caféer, men inviterer tit hjem til en kop kaffe og et-eller-andet. Når vi er på farten har vi som oftest madpakker med.

Nu er madlavning også en hobby for mig, som jeg synes det er sjovt at bruge tid på. Jeg kan til gengæld overhovedet ikke sy/strikke. Vi har dog været så heldige, at få to af samme køn, så Bassens garderobe har vi kun skulle supplere en lille smule. Vi køber tøj til Røveren når det er brug for det, men han arver også meget fra venner og familie. Selv har vi skåret meget ned på forbrug til tøj o.l., hvilket er kommet ret naturligt – der er bare ikke så meget TID til fysisk shopping når man har to små børn, og jeg er (heldigvis?) ikke god til netshopping.

Øvrige udgifter

Dette er nok den bredeste og mest varierede post, for det er jo forskelligt fra familie til familie hvad man bruger penge på, og dermed hvor man kan spare. I kan lige få en lille håndfuld af ting vi har skåret ned på eller væk:

  • Frisør: Jeg går ikke til frisør længere (konsekvenserne kan du læse om her). Når man har meget langt og tykt hår koster det en KRIG at få reflekser, så det er en gode jeg har valgt at droppe. Jeg har én gang for nogle måneder siden været inde ved en frisørlærling for at få taget spidserne af, men det koster ingenting, hvis man sammenligner med det jeg tidligere skulle give…
  • Gaver: Manden og jeg giver mere eller mindre ikke gaver til hinanden pt. Vi kan godt aftale, at “vi køber noget sammen”, men tit er det en ting vi har brug for, og som vi ville have købt uanset. Vi prøver også at købe gaver til børnene/andre på udsalg.
  • Rejser/Ferier: Vi har ikke været på det, mange vil klassificere som “rigtig ferie” i den periode jeg har været hjemmegående. Vi har besøgt min familie i norge, hvor vi jo bor og spiser gratis når det er, og det har været det. Vi har også ved flere anledninger taget til farmor og farfar på “ferie” – selv om de kun bor en time væk, og vi ser dem ret tit, bliver det alligevel som en ferie, når man pakker bilen og ved man ikke skal hjem de næste 5-6 dage…
  • Øvrige “store” ting: Mobil, briller, etc. venter vi med indtil det er NØDVENDIGT at købe, og til og med da vælger jeg den billige løsning. Har fx. lige købt mig en ny mobiltelefon – en iPhone 5s. Dette var kun fordi min gamle iPhone 4 ikke kunne mere – batteriet var gået, så jeg gik konstant rundt med en oplader i min taske i 2 måneder. Til sidst gik den ikke længere, for når Røveren var i børnehave SKULLE jeg have en mobil der virkede, hvis der skulle være noget (I ved hvad jeg snakker om). Da jeg så købte min nye, fine, skinnende og – ikke mindst – FUNGERENDE telefon fik jeg kommentarer som “vil du ikke hellere have en iPhone 6s??”. Øøøøh, jo…men den koster bare 3-4000 kroner mere end denne model, så det bliver ikke lige nu.
  • Sælg det du ikke har brug for. Denne behøver jeg vel ikke at uddybe?

Fradrag eller lille indtægt

Hvis du går hjemme og ingen indtægt har, kan din partner få dit skattefradrag. Dette hjælper naturligvis på økonomien. Hvis ikke kunne du også vurdere at tjene en lille smule på den måde du nu kan – sidde i kassen i føtex i weekenderne, skrive tekster for firmaer som CopyPanthers o.l., være privat rengøringshjælp, eller noget helt fjerde. Det kommer jo helt an på ens kompetencer og præferencer. Personligt kan jeg sige, at hvis det var det, der skulle til for at hjulene skulle løbe rundt herhjemme, så ville jeg IKKE TØVE med at sidde i kassen i føtex en weekend hver måned.

Ellers kan jeg kun stemme i det store kor, der synger “prioriteringer”. Det handler simpelthen om at prioritere. Og som jeg skrev længere oppe, så er der nogle prioriteringer, der bliver for store for mange (fx. at skal sælge hus). Sådan er det bare. Så må man arbejde med den situation man har…

Det er ikke den dybe tallerken jeg har opfundet med denne liste, men jeg ved selv, at jeg kan finde lidt inspiration i hvordan andre gør – og håber at jeg kan bidrage med lidt inspiration. Jeg kunne dog også finde på at komme med nogle sparetips engang imellem her på bloggen – er det noget I kunne tænke jer? Det vil også være spændende at høre lidt om jeres erfaringer og overvejelser, og hvad I tænker om ovenstående! Ikke kun fra hjemmegående, men forældre generelt.. Det er jo dyrt at have børn, så lidt finansielle fif kunne vi vel alle bruge!

IMG_2239

Med sådan en overskrift er der måske nogle af jer, der tænker, at jeg er ude på at provokere igen – på samme måde som i denne avisklumme. Der må jeg desværre skuffe. Solen skinner, jeg har lige været på brunch-date med en veninde, og det er snart dømt weekend. Så ikke så meget alvorlig samfundsdebat og provokation i dag…og dog.

Jeg kom til at læse endnu en kommentar af en journalist, der er selv-proklameret feminist, som skriver om/til hjemmegående på en måde, der fremstiller dem (os) som uvidende mennesker, der ikke har tænkt sine valg godt igennem. I ved, hende (Ditte Giese), der tidligere på ugen kunne oplyse om, at fx. “hendes (den hjemmegåendes) mand bliver forælsket i en anden kvinde, sådan en ambitiøs en der er sej til et eller andet andet end at føde børn og passe dem”…kort fortalt ender historien med, at vi hjemmegående kvinder ender som “møgsure ekskoner”, der bliver forsørget af staten fordi vi vil “tilbringe hele arbejdslivet på dagpenge/SU/jobtilskudsordninger etc.”. Jeg bliver så træt af sådanne ting. Så jeg sendte et link til min klumme til hendes facebook. Jeg ved godt, at så har hun jo egentlig opnået det hun ville – hun ville provokere og skabe debat, men det samme vil jeg jo – blot fra den anden side af hegnet. Så må vi jo om der kommer et svar. Jeg kom faktisk også til at sende det samme link til Mette Pabst, der kom op i det røde felt fordi en mor valgte at studere i stedet for at arbejde – eller faktisk ved siden af at arbejde deltid – fordi det gav hende en større fleksibilitet mens hendes datter var lille. Ahmen, altså. Nu er det engang sådan, at vi i DK heldigvis har friheden til at vælge hvordan vi vil leve vores liv, så længe vi gør det indenfor de regler der er sat op. Denne kvinde, der bliver kritiseret for at studere (og dermed får SU) gør bare brug af de regler der er sat op! Så længe hun tager sine eksamener og gør det hun skal som studerende, så gør hun ikke noget forkert. Hun forholder sig blot til de regler der er sat op, og hvis man ikke kan lide dem, så må man jo henvende sig til dem, der laver reglerne – ikke dem, der følger dem.

Nåh, så blev det lidt samfundsdebat alligevel…

Men, det jeg egentlig ville var at dele en opskrift på den nemmeste lille treat. Meget velkendt, og populær lille treat, der er MEGET nem at lave. Og så smager den RØVGODT (som i; den går forbi dit mavesystem og sætter dig direkte på røven, hehe). Det er selvfølgelig kyskager jeg snakker om.

IMG_2227

IMG_2234

Alt du har brug for er:

  • 4 æggehvider
  • 150 gram sukker

Fremgangsmåden er (næsten) lige så kort:

  1. Pisk æggehviderne stive med en elpisker
  2. Kom sukkeret i æggehviderne og pisk indtil det hele er en jævn og blank masse
  3. (Rør evt. “tilbehør*” ind i massen)
  4. Fordel massen på en bradepande beklædt med bagepapir i den størrelse du ønsker at dine kyskager skal have. Dette kan gøres helt enkelt med en spiseske, eller med en tyllepose, hvis du ønsker et mere raffineret look.
  5. Sæt bradepanden midt i en forvarmet ovn (120 grader over/undervarme) i 1,5 – 2 timer indtil overfladen på kyskagerne er godt hårde. Lad kyskagerne køle helt af inden du tager dem af bradepanden.

*Man kan komme mange forskellige ting i kyskager, for at give dem lidt ekstra smag; nødder, chokolade, lakrids, osv. Denne gang brugte jeg mørk chokolade, som jeg hakkede i små bidder.

IMG_2240

Så har I et lille fif til hvad I skal lave i weekenden…det passer måske godt med tanke på at det er Valentines Day? Personlig går jeg overhovedet ikke op i sådan noget, men kyskager kan jeg da altid spise! God weekend til jer.

Så blev det igen tid til at jeg kom med et indlæg i Århus Onsdag/Syd, og denne gangen handler det om min beslutning om at trække mig fra arbejdsmarkedet for en periode for at blive “hjemmegående husmor” – og de reaktioner jeg har fået på dette. Med tanke på de sidste dages avisartikler, er dette emne – om muligt – mere relevant nu, end det var da jeg skrev det for en uge siden!

For dem af jer, der bor i den sydlige del af Århus, kan klummen findes på side 2 i avisen. Ellers kan i læse den online (side 2). Skriv endlig hvad I tænker om det i kommentarfeltet nedenunder eller på bloggens facebook-side.

Skjermbilde 2016-02-09 kl. 20.57.36

…hjemmemor, der nogle gange bliver bange for, om jeg udnytter tiden med børnene godt nok? Vi er jo tit afsted om formiddagen til enten legestue, legegruppe eller lignende, men nogle gange er jeg bange for, om vi burde være mere HJEMME, så de får mere lov til at nyde roen, være kreative, selv finde på lege og – ikke mindst – lære forskellige “huslige” ting.  Er ikke lidt af pointen med at have børnene hjemme, at de er hjemme, og lærer lidt af de ting som man gør der (får være med til at bage, havearbejde, o.l.)? Vi er ude af huset 3-4 formiddage om ugen (ca. 9.30-12.30), og når vi kommer hjem er det som oftest lur/hviletid (ca. 13-15), og så er den dag næsten gået, uden at vi har lavet så meget sammen derhjemme.

…hjemmemor, der nogen gange tænker, at det ville have været bedre for mine børn at komme i institution? Det er som oftest i perioder, hvor vi ikke får vores nattesøvn eller lignende, og jeg er lidt for large med (vores ellers ret strikte) skærmtider, eller jeg kan mærke at min tålmodighed ikke er specielt stor (og det går ud over børnene), eller når jeg tænker for meget over tingene i punktet over. Så bliver jeg usikker på, om jeg udfordrer børnene nok i forhold til hvad de kunne have fået i institutionen. Om vi laver nok kreative ting (det er desværre ikke så tit det bliver til noget – da Bassen på 2 ikke rigtig kan være med), om jeg læser nok for dem, om vi tager nok på ture, og – egentlig bare som jeg skrev i det ovenstående punkt – om vi udnytter hjemmetiden godt nok??

…der bliver ved med at love mig selv, at “i næste uge skal jeg blive bedre” til et-eller-andet? Det kan være spise sundt, motionere, lege med børnene, ikke se fjernsyn, rydde op, og så videre. (Dette ved jeg nok egentlig svaret på, men jeg kan ikke lade være med at tænke sådan). Det er egentlig hellere ikke kun “næste uge” jeg ser frem til…nogle gange er det “i morgen”, “næste måned” eller “til foråret”.

…der synes at det, at “gå hjemme” med børnene er både det hårdeste og det nemmeste job ever? Når jeg siger “nemmeste” så tænker jeg på denne måde; i TEORIEN kunne jeg godt tage en 2-timers-lur alle de dage, hvor Røveren er i børnehave…hvilket andet job giver den mulighed?? Det sker godt nok nærmest aldrig, men muligheden er der!  (læs mere om hvad jeg synes er det bedste og det værste ved at være hjemmegående her)

…der undrer mig om alle andre forældre er lige så usikre på de valg de tager og de ting de gør, som jeg er?

…hjemmemor, der er bange for at indrømme nogle af de ting jeg har skrevet i dette indlæg, i frygt af at “modstandere” (for ja, der findes EN HEL DEL mennesker, der ikke er enige i, at børn bør passes hjemme) skal tage det som en bekræftelse af deres holdninger? (P.S. De her “modstandere” skriver jeg om i min næste klumme i Århus Onsdag/Syd, der vil være i avisen den kommende uge)

*Jeg skriver hjemmeMOR, men det gælder selvfølgelig også hjemmefædre, hehe.

Er det bare mig, eller går dagene i 2016 en lille smule hurtigere end 2015 gjorde? Jeg synes lige vi skålede det nye år ind, og nu er næsten halvdelen af januar gået…STOP TIDEN!

2016 er og bliver et meget spændende år for mig og min familie. For at nævne nogle af tingene, der skal ske;

  • Bassen skal starte i institution. Vi har endnu ikke helt besluttet os for, hvornår det bliver, men meget tyder på, at det bliver efter sommerferien. Der er han ca 2 år og 9 måneder, og kan således nå at være nogle måneder i vuggestuen inden han skal starte i børnehaven. Dette er et meget bevidst valg, da vi tror det vil være godt for ham at komme ind som en af de ældste i en lidt mindre og roligere gruppe, og hér tilvænde sig den nye hverdag, inden han kommer ind som den mindste i en større og mere “larmende” gruppe. Det skal også nævnes, at den institution Røveren går i, og som Bassen så skal ind i, er en meget lille, og MEGET integreret institution, så overgangen fra vuggestue til børnehave er ikke stor.
  • Jeg skal søge (og forhåbentligvis få) et nyt job. Jeg sagde jo mit job op for lidt over et år siden (I kan læse mere om det her), så det bliver spændende at se, hvordan MIN hverdag også ser ud om et halvt år!
  • Vil jeg blive ved med at skrive klumme for avisen Århus Onsdag/Syd. Dette synes jeg er meget sjovt, og også relevant for min “karriere”, da jeg jo er uddannet indenfor kommunikation. Og så kan jeg nok hellere ikke benægte, at jeg godt kan lide at diskutere, kommentere og debattere – så sådan en tjans er lige i øjet!
  • <!

  • Skal vi have taget nogle ret store beslutninger ift. vores boligsituation. Lige nu bor vi i en dejlig villa som vi er rigtig glade for. Den er dog ret gammel, og har brug for lidt omsorg i form af udskiftning af vinduer, måske lidt isolering, osv. Vi går dog med nogle meget større drømme i tankerne (flytning af køkken, udbygning, osv.), så vi ved ikke om det bliver i dette hus (for det har ikke brug for sådan er “stor omgang”), eller om vi finder et andet hus, der enten har brug for “omgangen” eller hvor det allerede er gjort… Spændende, men også lidt skræmmende!
  • Tænker jeg at blive ved at skrive herinde. Nu er det jo kun tre måneder siden jeg startede denne blog, men jeg synes det er meget sjovt at have sådan et frirum, hvor jeg kan inddrage mine hobbyer, og hvor jeg kan øve mig i forskellige kompetencer. Det er naturligvis også sjovt at se, at der kommer flere til, der gider at læse med! Lige nu arbejder jeg på det næste indslag i serien “Aktivitetstilbud til børn i Aarhus”, et indlæg om hvordan man kan tilpasse sin økonomi, når man skal leve af én indtægt, samt mange, mange opskrifter! (denne blog bliver også lidt min egen kogebog – så er jeg fri for at skrive opskrifterne andre steder, hehe)
  • Bliver jeg 30 år! Ouch! Jeg ved endnu ikke, om det gør mig noget at runde dette hjørne (jeg lever i fornægtelse)…folk har jo i langt tid troet, at jeg var ældre end jeg egentlig er, så måske er min alder ved at indhente min fremtoning? But still…
  • Har jeg – som en opgradering af mit nytårsforsæt – besluttet mig for, at jeg skal træde ind i 30-erne i bedre form end jeg nogensinde har været før…haha, måske er der alligevel en lille del af mig, der ikke ønsker at give slip på de spændstige twenties! Nåh, men det bliver jo spændende at se, hvordan jeg skal få det til, med 1,5 barn hjemme, en mand der rejser en del, og et budget der ikke lige lægger op til anskaffelse af en personlig træner… Godt, at jeg har et halvt år at arbejde med -og at jeg egentlig aldrig har været top-tunet – haha, hvem skulle have troet, at jeg en dag ville blive glad for min gennemgående middelmådighed på træningsfronten!

Som I kan se, er der nok at se til det kommende år…så er det måske alligevel godt, at jeg skal til at træne lidt mere – så kommer der forhåbentligvis også den ekstra energi der skal til, for at få gennemført alt det ovenstående i god stil, samtidig som hverdagen jo skal passes.

I dag er det forresten to uger siden min første “klumme” var i Århus Onsdag/Syd, og hvis nogen af jer ikke fik læst den, så får I den lige her…emnet den gang var – omend meget relevant –  let fordøjeligt for alle. Næste indlæg (som kommer i avisen om en måneds tid) er jeg allerede startet på, og det bliver nok lidt mere provokerende…så bliver det også lidt sjovere, ikke?

Skjermbilde 2016-01-13 kl. 14.26.17

 

Selv om, som jeg har skrevet om tidligere, det er en stigende trend at tage et eller flere års pause fra arbejdsmarkedet for at passe egne børn, så er det ingen tvivl om, at det ikke er “normen”. Og derfor kan det være svært for nogen at forestille sig, hvordan det kan lade sig gøre. Både praktisk – i forhold til økonomi, arbejdsmarkedstilknytning, udførelse af opgaver i hjemmet, stimulering af børnene, osv., men også rent mentalt; hvordan tager man beslutningen, hvad sker med den forælder, der ikke længere har et kendt “voksennetværk” omkring sig, hvad vil samfundets og vores omgangskreds reaktion være, og er det nu det bedste for børnene?

Der er mange spørgsmål man kan stille sig selv når man står foran sådan et valg – det gjorde vi ihvertfald. Og jeg kan da se på de forskellige grupper jeg er en del af, at der jævnligt kommer besøgende, der stiller flere af de ovenstående spørgsmål.

Derfor vil jeg komme med nogle af de svar vores familie kom frem til i forbindelse med beslutningen af at jeg skulle gå hjemme, samt nogle af de erfaringer vi har gjort os i løbet af denne periode. Naturligvis kan ikke alle svarene overføres fra vores familie til andres, men det kan måske alligevel være hjælpsomt for nogen – eller, om ikke andet, lidt underholdende læsning.

Inden jeg begynder at dele vores erfaringer, oplevelser og tips, så tænkte jeg det var en god idé at fortælle jer hvordan det blev til, at jeg går hjemme med børnene. Så her får I vores historie:

I 2011 blev jeg gravid med Røveren. Graviditeten var både ønsket og planlagt, så dette var vi naturligvis begejstrede over! Jeg havde lige afsluttet min bachelor i Marketing and Management Communication på Handelshøjskolen i Århus, og skulle igang med min Master i Corporate Communication. Røveren kom i starten af 2012, og jeg holdt ingen pause eller barsel fra mit studie, selv om Røveren var hjemme ved mig i en “normal” barselsperiode (jeg læste blot hjemmefra og gik op til eksamener uden at være til forelæsninger). Da Røveren var knapt 11 måneder startede han på deltid i vuggestue. Jeg var i gang med at skrive speciale, og tænkte ikke engang over, at der var et alternativ til at han skulle afsted – “sådan er det bare”, ikke? Alle de andre børnene i mødregruppen skulle jo også afsted. Og Røveren var et meget “socialt” og opsøgende barn, så det ville han nok have godt af. Ikke engang, da jeg for 78. gang ringede til min mor efter at have afleveret Røveren og græd mine modige tårer over at skulle tage hjem uden ham tænkte jeg over det…Vi skulle jo alle videre med vores liv, og Røveren virkede til at tage institutionslivet imod på en helt normal måde – han græd lidt nogle gange da vi afleverede ham, men havde vidstnok været glad hele dagen igennem, og strålede da vi kom og hentede ham. Jeg trøstede mig dog med, at jeg kunne hente ham tidlig de fleste dage.

Da Røveren havde været i institution i ca. 1 mnd var jeg til en jobsamtale til en stilling som marketingkonsulent, og FIK JOBBET. Jeg var utrolig glad og spændt – omend lidt stresset, for jeg skulle starte inden specialets deadline, så det ville sige, at jeg havde endnu kortere tid til at skrive specialet. Meget lidt vidste vi, at på det tidspunkt jeg skrev under min kontrakt, lå der en lille Basse og gemte sig i min mave.

Et par uger efter jeg havde skrevet under min ansættelseskontrakt (og et par måneder inden jeg reelt skulle starte i jobbet) stod jeg altså med en POSITIV GRAVIDITETSTEST i hånden. Dette var altså ikke en planlagt graviditet, men ikke mindre meget velkommen! Nu havde vi jo Røveren allerede, og vidste, hvor dejlige børn vi kunne lave, hehe. Så Bassen var naturligvis også velkommen! På mit kommende job var de meget forståelsesfulde, og selv om jeg tilbød dem, at vi kunne rive krontrakten i stykker, så valgte de at beholde mig. Jeg havde de obligatoriske 3 måneder med (ekstrem) kvalme inden jeg skulle starte det nye job, men formåede at færdiggøre specialet og at få sat et dejligt punktum på en 5 år lang uddannelse. Desværre er jeg dog en af de kvinder, der ikke stopper med at have kvalme efter 3 måneder – jeg bliver ved, både med kvalme OG med opkast! Så da jeg var 4 måneder henne med Bassen – og havde været ansat i min nye stilling i 1 måned (!!!), havde jeg tabt mig 6 kilo, og havde en bmi, der hed “undervægtig” (jeg havde nemlig i forvejen ikke nået at tage så meget på efter graviditeten med Røveren, hvor jeg også tabte mig). Dette resulterede i indlæggelse med væskedrop og en FULDTIDSSYGEMELDING – én måned efter jeg havde startet i mit nye job!!! Ahrmen, prøv lige at forestil jeg den skønne samtale: “Jeg ved jeg kun har arbejdet her i kun én måned, og at jeg går på barsel om 4 måneder, men jeg er altså blevet sygemeldt nu her”…

Nåh, men, med lidt ro på på arbejdsfronten begyndte jeg ligesåstille at tage på igen (nåede at komme op på en vægt, der hed +5 da jeg var højgravid). Jeg havde naturligvis også mere tid sammen med Røveren, men kunne alligevel ikke overskue at have ham hjemme hele tiden, da det jo var en grund til at jeg var sygemeldt. Og for jer, der ikke har prøvet at være SÅ dårlig under en graviditet; forestil jer ret slemme tømmermænd – 9 måneder i streg!

Nåh, men Bassen kom til verden, og alt var skønt. De første par måneder af Bassens liv var Røveren ret meget i institutionen, da vi lige skulle vænne os til det nye liv, have amning op at køre, plus at han kun var godt halvandet år, så han skulle have ret meget hjælp – og det er ikke helt nemt med et spædbarn på armen. Men efterhånden som månederne gik blev det nemmere at have begge børn hjemme på samme tid, så Røveren tilbragte mere og mere tid derhjemme – han beholdt dog sin deltidsplads i vuggestuen, men kom derop meget mindre end tidligere.

Bassen vokste sig større, og vi startede i mødregruppe og til babysvømning – præcis som jeg gjorde med Røveren. Noget var dog meget anderledes denne gang. Bassen nød overhoveder ikke at komme til babysvømning – han skreg fra vi kom ind til vi forlod stedet. Og når vi var i mødregruppe ville han slet ikke ligge og pludre med de andre børn. Han græd med mindre han sad på mig. Det var et helt andet barn vi havde fået. Jeg plejer at sammenligne dem som babyer på denne måde; Der hvor Røveren var den, der kravleder over alle de andre børn i mødregruppen, var Bassen den, der lå stille og blev kravlet over af alle de andre. Der hvor Røveren var meget opsøgende, var Bassen mere tilbagetrukket.

Månederne gik, og Bassens personlighed blev bare stærkere og stærkere. Han var ikke én, der brød sig om meget larm og mange mennesker, og han havde det som blommen i ægget, hvis vi bare tullet rundt derhjemme, eller var sammen med nogle få mennesker vi kendte godt. Bekymringerne vedrørende den kommende institutionsstart voksede sig større og større, men jeg havde jo et job (som jeg kun havde været aktiv i i 1 måned!), der ventede. Tanken om at gå lidt længere hjemme med ham – indtil han var mere parat til institutionsstart – begyndte at spire, og vendepunktet kom en dag, hvor vi var til en familiesammenkomst. Selv om det bare var et stille og roligt arrangement, så var der for mange mennesker og for meget larm for Bassen, så Manden og jeg skulle skiftes til at være alene med ham inde på et værelse. Dette var kun et par måneder inden han skulle starte i vuggestue. Etter denne dag snakkede vi mere seriøst om at jeg skulle gå hjemme med børnene, og det begyndte at give mere og mere mening. Men da jeg jo lige havde fået et meget spændene job, som jeg jo rigtig gerne ville beholde, håbede vi på, at jeg enten kunne komme ned på MEGET nedsat tid (20-25 timer) eller få forlænget orlov. Det kunne jeg ikke. Og så blev afgørelsen taget.

Prøv lige at forestil jer DENNE samtale med min arbejdsgiver: “Jeg ved, at jeg kun har arbejdet her kun en lille måned, og at I så derefter har betalt for både en sygemelding OG en barsel, men siden jeg ikke kunne komme ned i tid eller få forlænget orlov, så vil jeg nu gerne sige mit job op!”

Pyha, jeg havde det SÅ dårligt inden denne samtale, men de tog det heldigvis rigtig flot! De kunne helt klart se, at min hverdag var meget anderledes ift. hvad vi alle troede da de ansatte mig, og helt ærlig så tror jeg måske de havde brug for én, der kunne have sit job som sin 1. prioritet, og det kunne de måske fornemme, at jeg ikke var klar til.

En sten faldt fra mit hjerte den dag jeg indleverede mig opsigelse, samtidig som en hel flok sommerfugler samlede sig i min mave. Nu skulle jeg til at være HJEMMEGÅENDE. Hvad indebar det? Kunne det lade sig gøre økonomisk i praksis (vi havde regnet på det inden, men det er altid anderledes når man står i det)? Hvad skulle man gøre for at stimulere børnene? Og hvordan ville jeg klare det? Ville jeg blive ensom? Og MANGE andre spørgsmål…

Det er disse spørgsmål jeg vil prøve at svare på i denne “serie”. Er der nogle af jer, der har et konkret spørgsmål I vil have svaret på, så spørg endelig!

1 2 3