En pause fra det hele…

En pause fra det hele…

Som småbarnsmor, veninde, hustru og alt det andet jeg er, er det vigtigt at jeg er god til at prioritere min tid. Jeg kan og vil ikke have forstyrrende elementer i mit liv, som jeg ikke kan kontrollere. Derfor er der ét punkt i mit liv jeg har arbejdet lidt med det sidste stykke tid. Nemlig den mængde jeg bruger online – især den tid jeg bruger på de sociale medier.

Desværre er det således, at jeg i en periode ikke helt kunne styre det. Ikke set på den måde, at jeg sad på instagram 24/7, men mere på den måde, at jeg tjekkede ind og scrollede igennem af ren vane. Altså mere eller mindre ubevidst. Og dét bryder jeg mig ikke om – for så er det ikke mig der har kontrollen.

En anden ting jeg ikke brød mig om var, at de sociale medier/mobilen tog tid og opmærksomhed fra børnene. Jeg er langt ifra ‘den værste’ når det kommer til den slags, for SÅ slemt ved jeg godt, at det hellere ikke er. Men jeg er ret idealistisk når det kommer til dét punkt, og sætter derfor måske barren lidt højere end gennemsnittet. Og derfor blev jeg ret skuffet over mig selv, når jeg gang på gang tog mig selv i at tjekke telefonen lidt for tit når børnene var i nærheden – også selv om de var optaget af noget andet.

‘Vendepunktet’ kom dog for et par uger siden, hvor jeg sad inde på værelset og var i gang med at putte Bettemanden. I perioder kan det tage E V I G H E D E R at putte ham, hvor han egentlig sover, men jeg ikke kan lægge ham fra mig uden, at han vil vågne af det. Derfor tog jeg tit telefonen med ind ved puttetid, for så kunne jeg have noget at underholde mig med mens Bettemanden faldt i dyb søvn ovenpå mig. Der gik dog kortere og kortere tid fra jeg havde læst, sunget og lagt ham til, til jeg fisket telefonen frem, og én aften hvor jeg sad og scrollede igennem et eller andet feed kiggede jeg ned, og kunne se, at Bettemanden lå og kiggede på mig med sine store, fine, blå øjne.

Han havde altså ikke engang nået at lukke øjnene inden jeg fiskede telefonen frem, og nu var dét, der egentlig kan være dagens mest hyggelige og intime stund imellem os brudt af et blåt lyst fra en skærm. Jeg blev ked af det og skammede mig. Og sagde højt til Bettemanden (for real); “Undskyld! Jeg lover, aldrig at tage telefonen med ind, når jeg putter dig”. Og med dét var bolden begyndt at rulle. Jeg var i gang med at generobre kontrollen!

Jeg synes dog hurtigt det var for lidt,  kun at tage kontrollen ved puttetid. Jeg havde fået blod på tanden, og besluttede mig derfor for at give mig selv en ny “regel”; ingen sociale medier mens jeg havde vågne børn i huset.

Det krævede en lille smule tilvænning, da jeg opdagede, at jeg ofte trykkede på instagram-ikonet af ren vane efter at have afsluttet en telefonsamtale eller lign. Og jeg kunne godt have svært ved at lade den ligge, hvis Bettemanden vågnede lige efter jeg havde udgivet et blogindlæg eller postet et billede på instagram…

Meeeen, det er gået overraskende godt! Der har været et par dage, hvor jeg har tilladt mig at “snyde” (fx de dage, hvor Bettemanden sover 20-minutters-lure), men det har jeg det ok med, for det har så været bevidste handlinger – ikke bare ubevidst og meningsløst. Og det er jo det jeg vil væk fra.

Alt dette har dog som sagt givet mersmag, og derfor har jeg nu taget beslutningen om at gå all in her i sommerferien. Simpelthen holde en skærm-detox. Hvad jeg mener med det? Jo, i dag går vi alle på ferie (drengene har allerede haft ferie i en uge, men store dele af den den har de tilbragt sammen med farmor og farfar). Det vil sige, at de næste tre uger (fire for mit og drengenes vedkommende) skal stå i familiens tegn – UDEN forstyrrende elementer. Jeg starter derfor ferien ud med to ugers skærmfri. Ingen sociale medier. Ingen internet. Bare god, gammeldaws, analog hygge.

Telefonen kommer nok til at være et eller andet sted i nærheden, og den vil dog blive brugt til at ringe og skrive sms’er med – ellers kunne det hurtigt gå hen og blive for besværligt. Lidt koordinering mellem fx. Manden og jeg bliver der nødt til at være plads til, haha. Men altså, den tid jeg vil bruge på dét er jo tæt på ingenting.

Jeg logger derfor officielt af min telefon i aften, og vil ikke være tilgængelig de næste to uger (med mindre I har mit private nummer og ringer eller skriver til mig 🙂 ). Jeg glæder mig til at skabe en hel del minder sammen med familie og venner, og håber I også får gjort det samme!

I må have en rigtig dejlig sommer, så skrives vi ved om nogle uger. Solskinskrammere fra mig ☀️

P.S. Jeg gad vide, om dette er en form for “sommerferie-ting” for mig, for jeg kunne lige se i mine arkiver, at jeg udgav dette indlæg for lidt over et år siden omkring nogle rutiner jeg ville ændre, hvor jeg også anbefaler en app jeg har brugt meget det sidste år…

Besøg af Sundhedsplejersken – UDEN test af baby!

Besøg af Sundhedsplejersken – UDEN test af baby!

I torsdags oprandt dagen, hvor Bettemanden skulle have sit “afsluttende besøg” af sundhedsplejersken… Som I måske kan huske, så overvejede jeg kraftigt at aflyse dette besøg, da jeg – for det første – ikke havde nogen bekymringer om hans udvikling eller lignende, han er SÅ godt med på alle punkter, så der var ingen tvivl fra min side.

En anden grund til, at jeg var skeptisk til besøget var, at jeg regnede med, at jeg ville få en lille “skændeprædiken” af hende, da hun tidligere er kommet med kommentarer som Read More

#TagBørneneHjem i Aarhus

#TagBørneneHjem i Aarhus

Pyh, lige de her dage kunne jeg godt bruge, at døgnet havde 25 timer. Ikke bare er jeg “kommet til” at være tovholder for et ret stort arrangement her i Aarhus, der løber af stablen på torsdag (ja – det var lidt tilfældigt, at det blev sådan), men jeg har også en ret vigtig ting på hjemmefronten jeg skal have klaret (som jeg dog ikke kan fortælle så meget om pt….very important blogger, you know 😜).

Arrangementet kan – og vil – jeg til gengæld rigtig gerne fortælle mere om! Read More

Jeg er skrækeksemplet…

Jeg er skrækeksemplet…

Jeg er det, man VIRKELIG vil undgå. Jeg er den sidste udvej, når man bare ikke kan se andre løsninger. Jeg er en akademisk uddannet kvinde, der sagde mit fuldtidsjob op for at tage mig af mine børn – og jeg har ingen planer om at arbejde fuld tid så længe mine børn er små. I hvert fald ikke som tingenes tilstand er lige nu. Read More

Kender du egentlig dit barns pædagog?

Kender du egentlig dit barns pædagog?

For et par dage siden faldt jeg over et indlæg fra en af mine fellow “Momster”-bloggere, der omhandlede det forhold vi som forældre har til pædagogerne i vores børns institutioner. Carina bag bloggen Sættekassen er nemlig selv pædagog, og har derfor et andet perspektiv på dette forhold, end vi som forældre har. Og nogle af de ting hun skrev i indlægget “Har du hilst på dit barns pædagog i dag?” overraskede mig lidt… Read More

Hvor langt skal vores forståelse strække sig?

Hvor langt skal vores forståelse strække sig?

Når det kommer til måden at være forældre på, og måden at opdrage vores børn på, så er vi kommet rigtig langt i forhold til hvilke muligheder og rammer der var for blot nogle få tiår siden. Familiestrukturen er ændret, kønsrollerne har rykket sig, og der er et (over)væld af opdragelsesmetoder at vælge imellem.

Vi skal være åbne, inkluderende og tolerante, og efter min mening går det lidt over gevind nogle gange – for SKAL man acceptere alt? Er alt ok, hvis man Read More

Mig; Politisk aktiv?

Mig; Politisk aktiv?

Det er ikke få gange jeg har fået en kommentar fra venner og familie om, at jeg måske skulle overveje at blive “politisk aktiv” – altså på den måde hvor man bliver en del af et parti og stiller op til en eller anden form for valg.

Jeg kan godt se hvorfor mange af mine nærmeste tænker dette, for jeg er nok over gennemsnittet interesseret i (familie)politik, og jeg kan rigtig godt lide at debattere forskellige emner (og jeg er ret god til at debattere på en saglig måde, om jeg skal sige det selv). Read More

Hvorfor jeg er anti-halloween

Hvorfor jeg er anti-halloween

Nu er det et år siden denne klumme blev udgivet – men den er stadigvæk lige aktuel i år! Nedenfor kan I læse om, HVORFOR jeg er i mod fejringen af Halloween (én af grundene, i hvert fald)…

For nogle år siden, på halloween-aften var mine forældre ude af huset. De havde ikke tænkt over, at de var halloween (jeg ved ikke engang om de vidste, at det var halloween den dag), så derfor havde de forladt huset med udelysene tændt – som altid, da det er dejligt praktisk når man kommer hjem efter det er blevet mørkt. Read More

Om at få nogle nye rutiner

Når der sker store forandringer i ens liv giver det ofte mulighed for at reflektere over ens liv, ens hverdag, og de vaner man har. Nu ved jeg ikke om man kan sige, at en flytning er sådan en “stor forandring” (måske ikke i vores tilfælde, hvor vi er blevet i det samme område som vi boede i før, og dermed har kunne fortsætte med mere eller mindre den samme hverdag – blot i et andet hus), men det har i hvert fald sat skub i nogle ting indeni mig.

Denne tankegang kan måske sammenlignes med den måde man venter med at gå på kur til efter nytår – der er nogle ting i ens liv man gerne vil lave lidt om på, men man har brug for en anledning, der giver det sidste spark bagi. Og i mit tilfælde kan jeg mærke, at vores flytning har hjulpet mig en lille smule i gang.

Det er ikke de store forandringer vi taler om, og der er stadigvæk ting jeg arbejder på/drømmer om at ændre, men Rom blev ikke bygget på én dag, vel?

En af de vaner jeg VIRKELIG ønsker at ændre, er måden (og mængden) jeg bruger min mobiltelefon på. Det er ikke nødvendigvis fordi jeg synes jeg er afhængig af telefonen…jeg kan sagtens undvære den en aften eller lign, hvis der er noget – eller nogen – anden jeg hellere vil bruge tiden på. Det, der irriterer mig mere, er hvordan det er blevet en vane at sidde med mobilen i hånden når der IKKE er andre “spændende” ting at tage sig til.

Og, desværre, lidt for tit når jeg er sammen med børnene eller Manden.

“Tager børnene dog skade af, at man sidder lidt med telefonen en gang imellem?” Nej. “Det er uanset hvad ikke godt for børnene, at de får AL opmærksomheden hele tiden”. Nej, det er det hellere ikke. Men det er hellere ikke et skide godt signal (pardon my french) at sende, hvis jeg hele tiden kigger på telefonen. For hvad fortæller DET børnene?

1: At det ikke er naturligt at bare være. Man skal helt hele tiden foretage sig et eller andet – gerne opdatere sig på en eller anden måde, så man ikke kommer bagud på noget tidspunkt.

2: At det er helt ok opførsel, at konstant kigge på sin telefon selv om man er sammen med andre mennesker – i dette tilfælde børnene (om så kun i 2 sekunder for at se om der er kommet en notification siden sidste gang jeg tjekkede)…hvilket fører til:

3: At den eventuelle notification, sms, mail eller andet, der MÅSKE er kommet ind på min mobiltelefon er vigtigere, end dem – groft sagt.

Ouch. Det gør ondt at indrømme. Men ikke desto mindre er det altså sådan det er. Og det er jo ikke fordi jeg sidder og opfinder den dybe tallerken her…dette er noget vi har fået fortalt i lang tid, og noget som de aller fleste af os egentlig godt ved. Så hvorfor bliver vi (jeg) så ved med at holde fast i de her dumme vaner? Fordi de er lige præcis dét – vaner. Og med mindre man aktivt gør noget for at ændre dem, så vil man bare fortsætte i sit normale mønster, uden at tænke så meget over det.

Derfor er jeg gået i gang med at AKTIVT gøre noget for at ændre mine vaner når det kommer til mobilforbrug. Foreløbig er jeg ikke kommet vildt langt, men alt hjælper, ikke? En ting jeg besluttede mig for da vi flyttede ind i det nye hus var, at jeg ikke længere vil tage mobiltelefonen med ind i soveværelset om aftenen. Dette var både af princip for at komme af med den vane, hvor telefonen er det sidste man kigger på om aftenen og det første man kigger på om morgenen, men også fordi man efterhånden jo er kommet frem til, at mobilbrug lige inden sengetid ødelægger ens nattesøvn. At jeg så kigger en sidste gang igennem det hele mens jeg børster tænderne inden sengetid, og at mobilen bliver tjekket riiimelig hurtigt efter jeg står op er jo en anden sag…men jeg er på vej i rigtig retning!

En anden vane jeg arbejder på at bryde er den, hvor jeg automatisk finder mobilen frem i bilen ved fx et rødt lys eller en stillestående kø. Mobilen ligger som oftest nemt tilgængeligt, så det tager mig ingen tid at finde den frem og se, om der er sket noget nyt på instagram, facebook, eller hvad det nu måtte være…det der dog er komplet idioti er, at jeg nogle gange på vej hjem fra arbejde har taget mig selv i at finde telefonen frem ved HVERT lyskryds (de gange jeg har været uheldig og har ramt en “rød bølge”). Så er der altså ikke mere end 2,5 minutters kørsel fra det ene lyskryds til det andet – og så meget sker der alligevel ikke på de sociale medier, at det er værdt at tjekke hvert 2,5 min!!! Så det er en vane jeg også prøver at komme af med. Umiddelbart har jeg prøvet at sætte mobilen på lyd og efterfølgende lægge den i min taske, så den ikke er så tilgængelig. Det bliver dog hurtigt besværligt, hvis telefonen ringer eller man selv skal foretage et opkald. Så jeg er igen tilbage til det, at prøve at være bevidst omkring det at lade mobilen ligge SELV OM der måske er rødt lys. Det går ikke ligefrem hurtigt, but I’m getting there!

En app som jeg faktisk bruger (efter inspiration fra min søde veninde Marina) er den, der hedder “Moment”. Det er en gratis app, der viser dig hvor meget du bruger din telefon i løbet af en dag, og på hvilke tidspunkter. Jeg har kun brugt den i nogle få dage, og har ikke købt nogle af de tillægsydelser man kan få via appen, men jeg synes det er meget interessant (og skræmmende) at se mit eget mobilforbrug…om ikke andet så giver det en et godt sammenligningsgrundlag, når jeg en gang føler jeg er ‘godt på vej’ i forhold til mine nye vaner.

Og som I kan se, har jeg altså brugt næsten 3 timer (!!!) i alt på min mobil i dag… Den ene time ved jeg var et netflix-afsnit jeg så for lidt siden, og så havde jeg lidt ego-tid ved frisøren i dag, osv…men altså, al verdens undskyldninger kan ikke bruges, når jeg kan se, at allerede inden jeg havde afleveret drengene i børnehaven i dag, så havde jeg brugt 28 minutter på mobilen. Det gør mig bare ked af det. Og en lille smule skamfuld. Og MEGET bestemt om, at dette er noget jeg vil ændre!

Hvad tænker I? Hvordan er jeres mobilvaner – og har I evt. nogle gode fifs som hjælper med at bryde vanen?