Ny klumme i Århus Onsdag/Syd…

Så er min nyeste klumme for Århus Onsdag/Syd på gaden…og nok en gang har jeg og min big fat mouth potentielt gjort mig meget upopulær – ihvertfald hvis man kun kigger på overskriften. Nu har jeg dog fået en mulighed for at ytre mine meninger, og så vil jeg jo gerne tage op de – i mine øjne – vigtige emner, i stedet for bare at kommentere trivielle sager. Jeg mener hvert et eneste ord jeg skriver, og håber at Århus’ indbyggere kan se, at min “løftede pegefinger” ikke er møntet på de enkelte familier, men på de samfundsnormer der dominerer i tiden…

I kan se klummen i billedet nedenunder, eller ved at følge dette link (side 2).

Skjermbilde 2016-03-23 kl. 12.43.12

Lad mig endelig høre hvad I tænker om det jeg har skrevet – både på godt og ondt 😉

#realhousewivesofdenmark

I mit sidste indlæg i Århus Onsdag/syd skrev jeg om nogle af de kommentarer jeg har fået i forbindelse med vores valg om at jeg skal være hjemme med børnene.

Som I kan læse i den pågældende artikel, har mange af de kommentarer jeg har fået fra fremmede været negative. Og vi skal jo ikke mange uger tilbage i tid for at se en vaskeægte nedgørelse af “erhvervet” hjemmegående i diverse medier. Jeg tror dog helt oprigtig talt, at mange af de her holdninger stammer af uvidenhed. At man ikke ved, hvad det indebærer at være hjemmegående.
Hvis man ikke kender én, der går hjemme, så er det da også svært at få indblik i. Og selv om man måske skulle kende én enkelt hjemmegående, så giver det ikke et specielt nuanceret billede af, hvad det er hjemmegående bidrager med.

Jeg har længe ønsket, at der var en måde, man offentligt kunne vise omverdenen, hvad det rent faktisk indebærer at være hjemmegående. Og for ikke så længe siden hoppede jeg jo på instagram-bølgen, og er blevet ret glad for det… Jeg kan også se rigtig meget potentiale i det – for hvilken anden måde kan man bedre
1. samle mange forskellige mennesker fra hele landet,
2. give alle disse mennesker mulighed til at vise deres måde at være hjemmegående på
3. OG samlet set vise omverdenen, at det at være hjemmegående indebærer utrolig meget mere, end man kan forestille sig…

Derfor blev jeg ret glad, da jeg så at #realhousewivesofdenmark var TOMT. Et blankt lærred, som VI kan bruge til at vise omverdenen, hvad det indebærer at være hjemmegående i DK. Hvad man så definerer som hjemmegående skal jeg ikke være dommer over – der findes mange måder at sætte sin familie og tid sammen. Om man er på barsel, 100% hjemmegående, på deltid eller noget helt fjerde. Det eneste jeg håber er, at vi kan vise, at det at PRIORITERE hjemmelivet også har stor verdi.

Du skal naturligvis også selv bestemme, hvad du gerne vil vise – både på godt og ondt. Jeg tænker nemlig ikke det skal bruges til at male et glansbillede af det at være hjemmegående, men måske et mere nuanceret billede. VORES side af sagen. Vil du være med?!

IMG_2363

Jeg lægger ud med dette billede af mine to dejlige drenge, der i fredags brugte 20-25 minutter på at se på tog, der kom og gik fra banegården i Århus <3

P.S. Nu blev det til #realhouseWIVESofdenmark pga. den dér kendte serie. Det korrekte (og bedste) ville nok have været at skrive #realhousePERSONofdenmark, da det jo naturligvis er for ALLE – mænd, kvinder, gifte, single, osv. Jeg håber I kan se bort fra navnet, og godt kan se meningen bag det hele alligevel. Jeg kan dog godt se, at #realhousehusbandsofdenmark også er helt tomt, hvis der er nogle mænd derude, der gerne vil have et separat hashtag! 😉

Kiss My Ass!

IMG_2239

Med sådan en overskrift er der måske nogle af jer, der tænker, at jeg er ude på at provokere igen – på samme måde som i denne avisklumme. Der må jeg desværre skuffe. Solen skinner, jeg har lige været på brunch-date med en veninde, og det er snart dømt weekend. Så ikke så meget alvorlig samfundsdebat og provokation i dag…og dog.

Jeg kom til at læse endnu en kommentar af en journalist, der er selv-proklameret feminist, som skriver om/til hjemmegående på en måde, der fremstiller dem (os) som uvidende mennesker, der ikke har tænkt sine valg godt igennem. I ved, hende (Ditte Giese), der tidligere på ugen kunne oplyse om, at fx. “hendes (den hjemmegåendes) mand bliver forælsket i en anden kvinde, sådan en ambitiøs en der er sej til et eller andet andet end at føde børn og passe dem”…kort fortalt ender historien med, at vi hjemmegående kvinder ender som “møgsure ekskoner”, der bliver forsørget af staten fordi vi vil “tilbringe hele arbejdslivet på dagpenge/SU/jobtilskudsordninger etc.”. Jeg bliver så træt af sådanne ting. Så jeg sendte et link til min klumme til hendes facebook. Jeg ved godt, at så har hun jo egentlig opnået det hun ville – hun ville provokere og skabe debat, men det samme vil jeg jo – blot fra den anden side af hegnet. Så må vi jo om der kommer et svar. Jeg kom faktisk også til at sende det samme link til Mette Pabst, der kom op i det røde felt fordi en mor valgte at studere i stedet for at arbejde – eller faktisk ved siden af at arbejde deltid – fordi det gav hende en større fleksibilitet mens hendes datter var lille. Ahmen, altså. Nu er det engang sådan, at vi i DK heldigvis har friheden til at vælge hvordan vi vil leve vores liv, så længe vi gør det indenfor de regler der er sat op. Denne kvinde, der bliver kritiseret for at studere (og dermed får SU) gør bare brug af de regler der er sat op! Så længe hun tager sine eksamener og gør det hun skal som studerende, så gør hun ikke noget forkert. Hun forholder sig blot til de regler der er sat op, og hvis man ikke kan lide dem, så må man jo henvende sig til dem, der laver reglerne – ikke dem, der følger dem.

Nåh, så blev det lidt samfundsdebat alligevel…

Men, det jeg egentlig ville var at dele en opskrift på den nemmeste lille treat. Meget velkendt, og populær lille treat, der er MEGET nem at lave. Og så smager den RØVGODT (som i; den går forbi dit mavesystem og sætter dig direkte på røven, hehe). Det er selvfølgelig kyskager jeg snakker om.

IMG_2227

IMG_2234

Alt du har brug for er:

  • 4 æggehvider
  • 150 gram sukker

Fremgangsmåden er (næsten) lige så kort:

  1. Pisk æggehviderne stive med en elpisker
  2. Kom sukkeret i æggehviderne og pisk indtil det hele er en jævn og blank masse
  3. (Rør evt. “tilbehør*” ind i massen)
  4. Fordel massen på en bradepande beklædt med bagepapir i den størrelse du ønsker at dine kyskager skal have. Dette kan gøres helt enkelt med en spiseske, eller med en tyllepose, hvis du ønsker et mere raffineret look.
  5. Sæt bradepanden midt i en forvarmet ovn (120 grader over/undervarme) i 1,5 – 2 timer indtil overfladen på kyskagerne er godt hårde. Lad kyskagerne køle helt af inden du tager dem af bradepanden.

*Man kan komme mange forskellige ting i kyskager, for at give dem lidt ekstra smag; nødder, chokolade, lakrids, osv. Denne gang brugte jeg mørk chokolade, som jeg hakkede i små bidder.

IMG_2240

Så har I et lille fif til hvad I skal lave i weekenden…det passer måske godt med tanke på at det er Valentines Day? Personlig går jeg overhovedet ikke op i sådan noget, men kyskager kan jeg da altid spise! God weekend til jer.

Avisklumme: Provokerer mit valg dig?

Så blev det igen tid til at jeg kom med et indlæg i Århus Onsdag/Syd, og denne gangen handler det om min beslutning om at trække mig fra arbejdsmarkedet for en periode for at blive “hjemmegående husmor” – og de reaktioner jeg har fået på dette. Med tanke på de sidste dages avisartikler, er dette emne – om muligt – mere relevant nu, end det var da jeg skrev det for en uge siden!

For dem af jer, der bor i den sydlige del af Århus, kan klummen findes på side 2 i avisen. Ellers kan i læse den online (side 2). Skriv endlig hvad I tænker om det i kommentarfeltet nedenunder eller på bloggens facebook-side.

Skjermbilde 2016-02-09 kl. 20.57.36

Er jeg den eneste…

…hjemmemor, der nogle gange bliver bange for, om jeg udnytter tiden med børnene godt nok? Vi er jo tit afsted om formiddagen til enten legestue, legegruppe eller lignende, men nogle gange er jeg bange for, om vi burde være mere HJEMME, så de får mere lov til at nyde roen, være kreative, selv finde på lege og – ikke mindst – lære forskellige “huslige” ting.  Er ikke lidt af pointen med at have børnene hjemme, at de er hjemme, og lærer lidt af de ting som man gør der (får være med til at bage, havearbejde, o.l.)? Vi er ude af huset 3-4 formiddage om ugen (ca. 9.30-12.30), og når vi kommer hjem er det som oftest lur/hviletid (ca. 13-15), og så er den dag næsten gået, uden at vi har lavet så meget sammen derhjemme.

…hjemmemor, der nogen gange tænker, at det ville have været bedre for mine børn at komme i institution? Det er som oftest i perioder, hvor vi ikke får vores nattesøvn eller lignende, og jeg er lidt for large med (vores ellers ret strikte) skærmtider, eller jeg kan mærke at min tålmodighed ikke er specielt stor (og det går ud over børnene), eller når jeg tænker for meget over tingene i punktet over. Så bliver jeg usikker på, om jeg udfordrer børnene nok i forhold til hvad de kunne have fået i institutionen. Om vi laver nok kreative ting (det er desværre ikke så tit det bliver til noget – da Bassen på 2 ikke rigtig kan være med), om jeg læser nok for dem, om vi tager nok på ture, og – egentlig bare som jeg skrev i det ovenstående punkt – om vi udnytter hjemmetiden godt nok??

…der bliver ved med at love mig selv, at “i næste uge skal jeg blive bedre” til et-eller-andet? Det kan være spise sundt, motionere, lege med børnene, ikke se fjernsyn, rydde op, og så videre. (Dette ved jeg nok egentlig svaret på, men jeg kan ikke lade være med at tænke sådan). Det er egentlig hellere ikke kun “næste uge” jeg ser frem til…nogle gange er det “i morgen”, “næste måned” eller “til foråret”.

…der synes at det, at “gå hjemme” med børnene er både det hårdeste og det nemmeste job ever? Når jeg siger “nemmeste” så tænker jeg på denne måde; i TEORIEN kunne jeg godt tage en 2-timers-lur alle de dage, hvor Røveren er i børnehave…hvilket andet job giver den mulighed?? Det sker godt nok nærmest aldrig, men muligheden er der!  (læs mere om hvad jeg synes er det bedste og det værste ved at være hjemmegående her)

…der undrer mig om alle andre forældre er lige så usikre på de valg de tager og de ting de gør, som jeg er?

…hjemmemor, der er bange for at indrømme nogle af de ting jeg har skrevet i dette indlæg, i frygt af at “modstandere” (for ja, der findes EN HEL DEL mennesker, der ikke er enige i, at børn bør passes hjemme) skal tage det som en bekræftelse af deres holdninger? (P.S. De her “modstandere” skriver jeg om i min næste klumme i Århus Onsdag/Syd, der vil være i avisen den kommende uge)

*Jeg skriver hjemmeMOR, men det gælder selvfølgelig også hjemmefædre, hehe.

Mig, en klummeskribent.

IMG_1932

Når man er uddannet indenfor kommunikation er det sjovt, når man kan læse noget man selv har skrevet i avisen. Derfor synes jeg det er meget spændende, at jeg skal til at være en af de faste “klummeskribenter”, der kommer med indlæg til Århus Onsdag/Syd-avisen.

I vil fremover kunne finde et indlæg fra mig ca. hver 6-7 uge, i den del af Århus Onsdag, der bliver leveret i sydbyen. Du finder det på side 2, i den klumme der hedder “Mit liv i Syd”.

Skulle du bo et andet sted i Århus (eller i en anden by for den sags skyld) og stadigvæk har lyst til at læse med, kan avisen også læses på nettet. Denne uges avis kan I finde her, hvor jeg denne gang skriver lidt om børneopdragelse…

Edit: ovenstående link virker af en eller anden grund ikke længere, men hvis I ønsker at læse den pågældende klumme kan I finde den hér

IMG_1936

I må have en god dag videre, og husk at kigge forbi bloggen i morgen – der kommer jeg med en opskrift på en lækker kransekage (som er nemmere at lave en man umiddelbart tror)!

Det er bare kold kaffe…og alle de andre løgne.

Jeg husker meget tydeligt den dag i min ungdom, hvor min mor havde taget en af os søskende i en løgn og sagde “det er da ikke sådan jeg har opdraget jer!”, hvortil jeg (ret kæphøjt – man var da teenager, ikke) svarede “jo, det har du”. Jeg tror hun blev ret paf over svaret, for der blev da stille – ihvertfald i et øjeblik, hehe. Det fik os desværre ikke ud af den klemme vi var kommet i, men jeg tror min mor indså, at vi nu var kommet til det tidspunkt, hvor vi kunne gennemskue de små løgne vi en gang imellem fik serveret. For det fik vi.

IMG_1927

Alle forældre lyver. Og påstår du noget andet, så lyver du. Det tror jeg helt oprigtig talt. Jeg lyver ihvertfald. Jeg har prøvet at lægge mærke til det de sidste par dage, og der har ihvertfald været en håndfuld løgne, der er blevet serveret fra mig eller min familie til Røveren og Bassen – eller imellem os voksne, for den sags skyld, mens børnene var til stede. Nogle eksempler på sådanne løgne kan være:

  • Når mit Cola-trip er gået lidt for langt, og jeg gerne vil have et glas til det stykke franskbrød med nutella som jeg tænker at indtage til morgenmad. I håb om at undvige spørgsmål og/eller kommentarer af mit valg af drikke prøver jeg at kamuflere det i et kaffekrus. Så heldig skulle jeg dog ikke være denne gang, så da Røveren stiller sig foran mig, peger på mit krus og spørger “hvad har du der?”, så ser jeg ingen udvej uden at svare “kold kaffe”. Ikke spørg mig hvorfor. Måske ville jeg ikke indrømme, at jeg havde prøvet at snyde mig til en omgang ubemærket Cola, eller var det fordi jeg ikke ville at han skulle tænke, at det var normalt at drikke noget så usundt så tidligt på dagen?! Dette er jo i sig selv komplet idioti. For det første var det sunde tog kørt da jeg hev frem nutellaboksen. Og Røveren kan ikke engang lide Cola, så han ville højst sansynlig ikke have tænkt, at cola til de voksne er lig med saftevand til børnene, eller hvad jeg nu var bange for…
  • Julemanden. Har I egentlig tænkt over det? Ikke blot lyver vi overfor vores børn, når vi år efter år spiller med på dette skuespil om en tyk mand, der kun giver gaver, hvis man har været sød, men oveni det hele så synes vi, at vi gør noget GODT for dem mens vi gør det! Just sayin’…
  • Jeg kan også godt finde på at fortælle mine børn, at Tivoli, Legelandet, Biblioteket, eller hvad end de nu gerne ønsker at besøge er lukket, hvis det ikke kan lade sig gøre at tage dertil….eller jeg bare ikke gider at tage dertil, ehem.
  • “Gæsterne kan ikke komme før du har hvilet dig lidt”. Det har jeg sagt en del gange efter Røveren stoppede med at sove til middag. Jeg ved ikke om I kan genkende det, men når vi skal have eftermiddagsgæster er det ekstra vigigt, at Røveren får hvilet sig lidt – ikke kun således, at han kan holde til at have gæster hele eftermiddagen/aftenen, men også så jeg kan få lidt afslapningstid og/eller tid til at forberede nogle ting inden gæsterne kommer. Man tænker måske ikke over dette som en løgn, men nu er det jo sådan, at gæsterne kommer kl. 15 uanset om Røveren har hvilet eller ej…det vet han bare ikke endnu, hehe.
  • Også de klassiske “hvide” løgne som vi voksne gang på gang gentager til hinanden; “nej, hvor ser du godt ud”, “det smager rigtig godt – jeg kan bare ikke spise mere”, eller “det vil jeg da gerne”…det kan godt være, at man kan snyde både modtageren og børnene med sådanne hvide løgne, men på et eller andet tidspunkt vil børnene fange det, at mor og far ikke altid mener det de siger (hvis man fx. kommer til at brokke sig i bilen, når man er på vej til det man “gerne ville”, men i realiteten helst ville slippe udenom).

Så jo, vi opdrager vores børn til at være løgnere. Men gør det noget? Er det altid det bedste at sige sandheden? Er det bedre at fortælle sin søster, at hun stadigvæk ser højgravid ud 3 måneder efter hun fødte, eller er det bedre at spille med på “hvor ser du godt ud, du har da tabt meget af babyvægten?”-skuespillet?

Og nu må du mere end gerne være uenig med mig, men i min optik er dette den type løgn, der er ok. Når der ikke er nogen, der tager skade af det, og når det ikke drejer sig om vigtige sager. Så ser jeg det blot som en del af de sociale spilleregler, som man skal lære at navigere rundt i – man skal nemlig lære at navigere rundt i, hvilke løgne det er ok at fortælle og hvilke, der ikke er ok. De skal også lære hen ad vejen, at der kommer konsekvenser, hvis man lyver – bl.a. kan folk miste tilliden til én, hvis man lyver meget. Og i sidste ende kan man miste venner, hvis man lyver for dem. Det er en meget fin balancegang, som man skal lære efterhvert som man bliver ældre.

Personlig synes jeg ikke det er ok at komme med trusler om diverse konsekvenser der kan komme, hvis man ikke gør dit eller dat, med mindre man tænker at gennemføre disse konsekvenser, hvis det kommer dertil – men det kan jeg da se, at der er mange forældre, der gør…der har vi åbenbart bare forskellige grænser. Jeg prøver også så godt jeg kan at forklare børnene tingene ligeud, hvis jeg og Manden diskuterer, hvis jeg er ked af det, er syg, eller lignende – men det er også lige meget for at de ikke skal være usikker på, om situationen har noget med dem at gøre. Det kommer dog i en børnevenlig udgave – blot fordi man fortæller dem sandheden, behøver de jo ikke alle de beskidte detaljer!

Her for et par dage siden prøvede jeg faktisk noget nyt – at være brutalt ærlig i en situation jeg egentlig ville have brugt en lille løgn. Jeg havde besøgt vores lille slikskab og fundet frem de to sidste mint-chokolader, der lå i en skål fra dagen forinden. Dem nød jeg til en kop kaffe mens drengene legede inde i stuen. Efter lidt tid kom Røveren løbende ind på køkkenet efter noget, og kunne hurtig spotte chokoladepapiret, der lå på køkkenbordet. Han spurgte naturligvis “hvad er det” (som børn jo nogle gange gør, selv om de godt ved, hvad det er). I min hjerne poppet nu det svar, som jeg nok normalt set ville have givet ham; “Det er chokoladepapir fra i går – kan du huske, at vi fik sådanne nogle når vi havde gæster forbi?”. Og så ville den være lukket dér uden at han ville have tænkt mere over det. Men i stedet valgte jeg som nævnt den brutalt ærlige metode; “Det et papiret fra de to chokolader, der var tilbage fra i går. Dem har jeg lige spist”. Efter at have sikret sig, at der ikke var flere chokolader tilbage, kigger Røveren på mig med sine store, brune øjne, der nu er fyldt med tårer, og går skuffet væk fra mig uden at sige noget… Suk. Altså, nu er det jo ikke noget, han tog skade af på nogen måde, men næste gang tror jeg faktisk jeg går tilbage til plan A, og stikker ham en lille hvid én.

Så kan det være at børnene på et tidspunkt i fremtiden prøver at komme udenom en klemme de er kommet i, ved at påstå, at vi har lært dem, at det er ok at lyve, men den snak må vi jo tage på det tidspunkt… Nu tror jeg, at jeg skal have en kop kold kaffe.

De dér Sociale Medier.

Jeg har  aldrig lagt skjul på det – jeg er ikke den bedste til sociale medier. Det skal ikke forstås som, at jeg ikke kan finde ud af dem. Jeg har da trods alt formået at få denne blog (nogenlunde) op at køre, hehe. Jeg er bare ikke den store fan af dem. Og det til trods for, at jeg er uddannet indenfor kommunikation, og enddog skrev speciale om sociale medier – ironisk nok. Det er hellere ikke fordi jeg synes jeg udleverer mig selv eller mine børn for meget hverken på bloggen eller andre steder (hvilket jeg synes, at nogen måske kan komme til at gøre). Jeg er bare en af dem, der ikke nødvendigvis er den bedste til at styre mit forbrug af sociale medier, og derfor har jeg taget konsekvensen, og valgt mange af dem fra. Det eneste sociale medie jeg bruger på nuværende tidspunkt – udover bloggen, naturligvis – er facebook. Og selv om 40% af de ting, der kommer op i mit feed er (ubrugelig) reklame, og 30% er irrelevante billeder, kommentarer eller opslag fra bekendte, så tager jeg mig selv i at tjekke ind på facebook-appen irriterende mange gange. Også når børnene er til stede, og prøver at få min opmærksomhed.

Denne problematik er der skrevet mange artikler om, og kommet mange argumenter både for og imod. For jo, selvfølgelig skal mor og far have lov til at læse nyheder eller tjekke/skrive en sms en gang imellem, og nej, børnene lider ikke voldsom skade af at lære, at de ikke er centrum i universet 24/7. Men samtidig så kan jeg ikke lade være med at tænke, at når man laver noget, som hindrer ens barn i at komme kontakt med én, så signaliserer man, at det du har at sige lige nu, er ikke lige vigtigt som det jeg har gang i her. Hvis man koger det helt ned, så er det mindre vigtigt for mig at høre, hvad Røveren ønsker at fortælle mig, eller at gå med dit hvor Bassen prøver at lokke mig med, end det er for mig, at for 5. gang den dag se, hvad der er sket på facebook. Som oftest er der ikke sket nævneværdigt meget, jeg tjekker det bare af ren VANE. Det er bare ikke godt nok. Og nu er jeg “kun” på facebook.

Men hvad er alternativet, så? Jeg har prøvet at sige, at “telefonen skal ikke tages frem, når børnene er i samme rum som mig”, men hvad så, når de kommer ind i det rum jeg er, lige idet jeg står og læser en meget interessant artikkel eller et spændende kommentarfelt? Jeg kan hellere ikke få mig selv til at melde mig helt ud af facebook (endnu, ihvertfald), da jeg simpelthen bruger det for meget i planlægningen og koordinering af vores aktiviteter med andre hjemmegående.

I tillæg bliver jeg tit både lokket og “truet” af venner, der gerne vil have mig med på sidste mode, som lige nu er snapchat. Jeg lokkes med alle de sjove ting, man kan gøre med det, og “trues” med alle de ting, jer går glip af. Som I nok også kan regne ud, er jeg hellere ikke hoppet med på Instagram-bølgen, men nu efter jeg startet denne blog, er der flere der har kommenteret, at jeg burde få en Happy Housewife-Instagramprofil…Blogging og Instagram er åbenbart et rigtig godt match. Jeg ved dog ikke – vi må se, hvad fremtiden bringer. Jeg er bare bange for, at der så vil komme endnu én tidsrøver ind i billedet, og at den sky af dårlig samvittighed, der ligger over mig altfor tit bare vil blive mørkere.

Hvad tænker I? Hvor meget fylder smartphones og de sociale medier i jeres hverdag – og får I dårlig samvittighed over det (eller er det kun mig, der gør det)? Og har I evt. nogle gode råd, til at kontrollere sit forbrug?

Og forresten, totalt stik imod det jeg nu har skrevet om, så kan jeg da lige minde om, at I kan like Happy Housewife på Facebook, hvis I ønsker at få besked, når der er kommet nye indlæg og lignende… Var der nogen, der sagde dobbeltmoral??

image

Fokusér på det negative.

Denne uge har været hård. Sådan er det bare nogle uger. Manden har været ude at rejse, og Bassen har overtaget Røverens skoldkopper. Forskellen på deres to skoldkoppeforløb er bare dét, at Bassen stadigvæk bruger ble – og så er det at have skoldkopper meget hårdere (ihvertfald i vores tilfælde)! Det har så resulteret i ekstremt lidt søvn, og dermed også én dreng, der både var syg OG træt – og én, der var rask og parat til at lege. Og en mor, der ikke havde sovet – OVERHOVEDET. Dårlig kombo!

I sådanne nogle tilfælde er det nemt at synes, at det er meget synd for én selv. Og don’t get me wrong – jeg har haft gang i noget seriøst selvynk de sidste dage – og også forkælet mig selv med ting som chokolade osv., fordi jeg havde ont af mig selv (og nok også fordi kroppen var så træt, at den SKREG efter sukker!). Men det et enormt vigtig også at huske sig selv på, at “så er det hellere ikke værre”.

For et stykke tid siden læste jeg en artikel, der omhandlet en bog én af mine favorit-psykologer (haha – nu lyder det som om, at jeg kender enormt mange, ikke?), Svend Brinkmann, havde skrevet, hvor han “tager et opgør med tidens udviklingstrang”. Han nævner 7 ting, der vil hjælpe os til at blive bedre mennesker, og til at komme væk fra det, at hele tiden jagte nye og bedre ting/versioner af os selv. Én af de 7 ting han skriver, er at man skal “Fokusere på det negative”. Og det han skriver om her, har jeg tænkt over mange gange i løbet af den sidste uge..

I modsetning til hvad “selvudviklingsguruene” har proklameret de sidste mange år, så mener Brinkmann ikke, at man kun skal fokusere på det positive, og de ting vi ønsker. Han mener tvertimod, at man vil blive mere taknemmelige og sætte mere pris på livet, hvis man formår at se det dårligst mulig udfald i situationer. I artiklen siger han at “hvis vi udelukkende fokuserer på det positive og nægter at anerkende, at livet også er lidelse, sygdom, nederlag, elendighed og ultimativt død – så bliver vi ikke i stand til at håndtere det”. For mig giver dette god mening. Hvis man ikke kan se ting i perspektiv, så mister man fodfæste, og hvis man kun skal fokusere på de gode ting, bliver det ikke til sidst svært at sætte pris på dem? Den sætning, der dog gjorde allermest indtryk på mig, var den følgende  sammenligning; “Forestil dig, at du står med et skrigende barn, mens du selv er udmattet. Det er slemt. Men forestil dig så, at du står med et dødt barn. Så bliver et skrigende barn plutselig livsbekræftende”.

Så er det at være alene med to børn, hvor den ene er hårdt ramt af skoldkopper ikke så slemt alligevel.

please-tell-me-again-how-hard-your-life-is

Og det gik jo også fint. Nu er manden kommet hjem igen (og har lovet, at han vil tage nattevagten). Vi har en dejlig weekend foran os, med fødselsdagsfejring og hygge. Jeg hører også rygter om, at der vil komme sne… I løbet af weekende vil vi nok også samle vores adventsstage – der kommer et indlæg inden længe, hvis I vil have tips til hvordan i kan lave en flot adventsstage, uden at det tager for lang tid eller koster meget.

God weekend tll jer!

Black and White.

I går kunne man på 19-nyhederne på Tv2 se, at nogle forældre i Aarhus havde samlet ind underskrifter for, at “pengene skulle følge barnet” – altså, at en del af det tilskud, der følger barnet i institution, dagpleje, eller hvis man ansætter en “barnepige” i hjemmet, går til barnets forældre, hvis de selv vælger at passe barnet. Tilskuddet må max. modtages i ét år, og må højst udgøre 85% af den billigste nettoudgift kommunen ville have haft, hvis barnet startet i institution…

IMG_1279
Et meget passende billede…

Som hjemmegående (hus)mor er jeg naturligvis meget interesseret i denne debat.

Rådmanden for Børne- og Ungeudvalget i Aarhus Kommune gav som hovedargument, at “der var integrationshensyn man skal tage i forhold til familier, som ikke taler dansk, der vil benytte sig at tilbuddet, der vil medføre at vi får børn, der ikke kan tale dansk når de starter i en Aarhusians Folkeskole.” Jeg læste også på et tidspunkt, at når man i 2002 sagde nej til at indføre tilskuddet i Aarhus var et af argumenterne, at det ville være en ulempe for børn med flygtninge- og indvandrer-baggrund, hvis tilskuddet blev indført. Ikke måske. Ikke i nogle få tilfælde. Altid. Det vil altid være en ulempe?

Og det er så her, at filmen knækker lidt for mig. Aarhus Kommune vil ikke lade forældrene selv vælge om de vil bruge (det allerede eksisterende) tilskud på institution eller selv at passe deres børn, fordi de er bange for, at det ENE år ekstra hjemme med mor eller far vil sætte barnet så meget bagud sprogligt, at det ikke kan nå at indhente de andre børn, inden det skal i skole??

IMG_1270

IMG_1289

Og i tillæg mener de altså, at det er BEDRE for barnet, at komme væk fra mor og far i en alder af 10-11 måneder, og ind i en institution – blot fordi mor og far har en indvandrer- eller flygtningebaggrund? De seneste psykologiske rapporter om vigtigheden af tilknytning til primærpersoner de første år af barnets liv gælder åbenbart ikke dem, der ikke kan tale dansk. De primære behov ved børn er jo forskellige, alt efter hvilken hudfarve de har. Så er det meget bedre for barnet, at komme afsted, så de kan lære at tale dansk – lige så godt som alle de andre (etnisk danske) børn på 11 måneder kan (ironi kan forekomme).

IMG_1284

P.S. Vil lige nævne, at selvfølgelig skal man tage hensyn til de børn, hvis miljø tilsiger, at de ikke vil have gavn af at blive passet et ekstra år i hjemmet – men det har lovet taget højde for, og giver derfor kommunerne mulighed til at afslå søgnad om tilskud, hvis dette er tilfældet.