These days

Hej bloggen.

Nu er der jo et stykke tid siden jeg for alvor var “aktiv” herinde, så jeg tænker – hvilken bedre måde at komme i gang igen på, end ved at tage en lille opsummering af, hvad vores tid er gået med til de sidste uger 🙂

  • Den største grund til, at der har været lidt radiosilence herfra de sidste uger er, som jeg jo også skrev i dette indlæg, at jeg har været voldsomt hårdt ramt af sygdom. Jeg endte faktisk med at være væk fra arbejde i tre (!!!) uger… Jeg er kom dog tilbage på min pind igen denne uge, og selv om jeg kunne mærke, at jeg liiiige skulle bruge lidt ekstra krudt på at komme i gang igen, så var det dejligt at komme ud igen og være sammen med andre mennesker. Og tage almindeligt tøj på. Og gøre sig bare en lille smule pen. Og gå i bad. Haha – man kan altså blive lidt småskør (og en lille smule ulækker) af at blot ligge i ens seng og have det dårligt (og synes meget synd på sig selv)

IMG_4338

  • Sidste weekend havde vi huset fuldt af gæster til fødselsdagsfejring. Røveren blev nemlig 5 år, og det kan (og skal) man åbenbart fejre på tre måder; fredag i børnehaven, lørdag med inviterede børn derhjemme, og søndagdag med familiebesøg. Jeg gjorde det dog relativt nemt for mig selv og lavede én stor kage, som blev serveret både lørdag og søndag – så supplerede jeg hellere op med vafler om lørdagen og boller om søndagen.

    Vi har en ret hyggelig tradition herhjemme, hvor børnene selv må bestemme “temaet” til festen/kagen, og uden at vi går helt amok i det, så synes de i hvert fald det er meget sjovt å se hvordan kagen bliver seenede ud. Og jeg synes faktisk også det er meget sjovt at få en lille udfordring på den måde, og se hvordan jeg kan løse den. Jeg laven på INGEN måde “flotte” kager – altså den type kager som man ser i bagedysten osv., men jeg ved at begejstre mine børn! De er heldigvis ligeglade med, om alt står snorlige 🙂 Denne gang skulle temaet altså være “politi”, og det valgte jeg så at kombinere med hans store kærlighed for LEGO…og han var intet mindre end overbegejstret, da han så kagen i køleskabet. Jeg skal nok vise flere billeder på et senere tidspunkt.


  • Der er jo også gået lidt tid og energi med til at få ting på plads i huset. Der mangler stadigvæk en hel del, bevares, men de essentielle ting er mere eller mindre på plads. Og så er vi jo så heldige, at vi har fået et ekstra værelse i dette hus i forhold til vores gamle hus, så gæt lige, hvad vi har gjort med alle de ting vi ikke endnu har fået styr på, haha.

the good wife

  • Efter mine uger i horisontal stilling er jeg blevet ret afhængig af en ny (eller for mig er den ny) serie; The Good Wife… Jeg ELSKER denne type serier, hvor der både bliver underholdt, men også appeleret en lille smule til mit intellekt. Det irriterende er dog, at jeg har haft lidt FOR god tid til at se serier de sidste uger, så jeg kan nærmest mærke abstinenser denne uge, hvor jeg ikke får set en brøkdel af den mængde jeg nu havde vænnet mig til. Nogen der sagde afhængig?

  • Apropos serier, så har jeg ENDELIG fået overtalt manden til at vi skal se ‘Gift ved første blik’ sammen! Vi har set det sammen de sidste år, men af en eller anden grund kom vi ikke rigtigt med på bølgen i år… Men så er det jo heldigt, at de ligger på dr.dk, så vi kan gå ind og ‘catch’e up’ med resten af familien danmark. Jeg prøver dog bevidst ikke at læse de ting der står om serien på de forskellige netaviser, for det ville være lidt en spoiler – så I skal IKKE sige noget, om hvem I hepper på, eller hvem der går fra hvem! 😉

  • Som en sidste lille note for denne gang kan jeg jo nævne, at jeg på torsdag skal lege ‘model’ for et relativt kendt, dansk firma. Det er ikke noget jeg som sådan har prøvet før – og nok hellere ikke kommer til at prøve så meget af i fremtiden, så jeg ser på det som en unik mulighed for at få en sjov oplevelse…jeg glæder mig til at vise jer resultatet!


Såh, det var vidst det for denne gang. Der er endda flere ting jeg kunne fortælle fra de sidste uger, men det må jeg vidst tage i et nyt indlæg, så det ikke bliver for meget på én aften 😉 Nu vil jeg snuppe en episode af The Good Wife inden jeg finder dynen. God aften og nat derude!

Nu er det nogle måneder siden sidste gang jeg kom med sådan hér en opdatering, og man kan vidst trygt sige, at der er sket en del ting siden sidst 🙂 Så her få I lige et lille indblik i, hvad tiden går med these days…

  • Den ting, der fylder aller mest herhjemme er naturligvis den nært forestående flytning. Nu tæller vi ikke længere måneder, men uger, og derfor er vi også lige så stille begyndt at tænke på nedpakning af hus og hjem. Jeg har i lang tid sagt, at det vil ikke blive SÅ slemt, for der er ikke så meget opbevaringsplads i vores nuværende hus, så vi har været gode (/tvunget til at være gode) til at skille os af med ting vi ikke havde brug for. De ord tror jeg dog jeg bliver nødt til at æde, for efter en hurtig gennemgang af børnenes legeværelse gik det op for mig, at blot på det ene værelse er der nok skrammel ting til at holde mig beskæftiget i lang tid…jeg tror jeg vil gå ind med en hård hånd, og hellere smide ud/give væk for meget end for lidt! 😉

img_7046

  • Har jeg (igen igen) lige lavet en aftale med mig selv om at prøve at skære ned på det usunde i form af slik, chips, chokolade og sodavand – kunne mærke det tog lidt overhånd i løbet af eksamensperioden, så jeg tror jeg har godt af en pause for at blive nulstillet igen. Søde sager i form af hjemmebag må jeg dog gerne få…man skulle jo nødigt blive fanatisk, haha!

  • (Total urelateret til ovenstående punkt) har jeg i dag smækket sammen vaniljecremen til de her norske fastelavnsboller, og kan mærke allerede nu, at tænderne løber i vand. Jeg glæder mig til de står rygende ferske på køkkenbordet i morgen! Og fik også mindsket madspildet ved at bruge de ovenskydende æggehvider til at lave en omgang kyskager med chokoladebidder..mums!

IMG_2160


  • Tæller februar intet mindre end 2 (måske 3!) børnefrie weekender! Den ene weekend skal vi begge to til hvert vores arrangement, den anden skal vi i bryllup, og den tredje skal gå med til hus-relateret arbejde. Jeg har faktisk også bestil en omgang forkælelse i form af mad den ene weekend, da der jo også er Gastro-week i Århus – så kan vi fejre, at det er (lidt over) 10 år siden Manden og jeg mødte hinanden. (Hvis I bor i nærheden af Århus vil jeg virkelig anbefale at overveje at prøve Gastro Week-konceptet…det er en virkelig god måde at komme ud til nogle af byens restauranter og få noget rigtig godt mad til en fornuftig pris. I kan se restauranter og menuerne de har den uge her – og hvis I tager afsted vil det være sjovt, hvis I sender mig en lille kommentar om hvad I synes om koncpetet (og det sted I tog hen. Jeg er i hvert fald fan, og glæder mig allerede til en hyggelig date med Manden)

  • Har jeg også en date i den kommende uge – med min “hjemmegående-mødregruppe” (af mangel på bedre ord). Det er nogle dejlige kvinder jeg mødte i min tid som hjemmegående, som også stod i samme situation. Vi mødtes ret ofte, både i legestuer og hjemme ved hinanden, i den periode vi var hjemmegående, men nu efter vi mere eller mindre alle er i gang udenfor hjemmet igen er det ikke så tit vi ses, så det bliver dejligt at mødes med dem igen – denne gang dog uden børn 😉

  • Har jeg brug for hjælp fra jer. Jeg har tidligere skrevet om, hvilke netflix-serier jeg er/har været meget glad for, men problemet kommer når det kommer til serier jeg kan se sammen med Manden. Han er nemlig en lidt kræsen en af slagsen, og hvis det ikke fanger umiddelbart, så er det svært at lokke ham til at se flere episoder (fx. blev det kun til to episoder af House of Cards). Er der noget I kan anbefale?? For at gøre det nemmere kan jeg jo nævne de serier vi rent faktisk HAR set sammen; Narcos, Homeland og Prison Break. Altså ikke overvældende mange.

image

Ahhhr, søndag aften, sidste dag i efterårsferien…jeg BURDE lave en hel del praktiske og fornuftige ting lige nu (i tillæg til at gå enormt tidligt i seng, så jeg er frisk til en ny dag på arbejdet i morgen)…men først skal jeg have opdateret min favorit-overpringshandling *stort smil*

Derfor tenkte jeg at jeg passende kunne komme med nogle få (og ganske ligegyldige) updates herfra – det er sådan perfekt tankeløs søndags-skrivning/læsning;

  • Den ting der UDEN TVIVL fylder mest herhjemme de her dage er beslutningen vedrørende hvor vi skal bo, nu som vi har solgt vores hus. Vi skal først ud af det hus vi har nu til foråret, men der skal stadigvæk tages en beslutning inden længe – især fordi, hvis vi vælger at bygge et hus selv, så tager byggeprocessen jo ret lang tid, og derfor skal vi i gang så hurtigt som muligt! Vi er dog kommet lidt længere i processen – ét af de 3 valg vi havde er taget af bordet, så nu genstår der at vælge mellem de to alternativer, der er tilbage. Hvilket alternativ, der er strøget ud skal jeg nok skrive nærmere om inden længe…that’s a scentence I haven’t used before – tsk tsk 😉
  • Er der under en måned (!!!) til Bassen fylder 3 år. Han ønsker sig et skateboard. Kun et skateboard. Vi kan altså vælge at skuffe vores yngste søn med at ikke give ham den ENE ting han ønsker sig, eller så kan vi give ham en gave, der vil sikre os MINIMUM 3 besøg til lægevagten…ahhhhhh
  • Er selvsamme søn ved at plukke op de ting de store børn i institutionen siger, hvilket resulterer i sætninger som “jo for fanden” og “pokkers osse”. Jeg tror mine øjne var ved at poppe ud af hovedet første gang jeg hørte sådan en sætning komme ud af min lille baby…meeen, det er jo en fase vi skal igennem. Hvor ordene skal prøves, og han skal have lært, at der er nogle ord vi ikke bruger herhjemme…men indtil han lærer det skal der nok komme en håndfuld sjove og/eller pinlige situationer, haha.
  • Er jeg i gået i gang med at lytte til julemusik! Ja, det er tidligt. Nej, det er ikke FOR tidligt. Havde der været en risiko for, at jeg ville blive TRÆT af musikken inden jul, så ville det have været for tidligt…men that’s not gonna happen! Så i skrivende stund blæser “All I want for Christmas” ud af mine høretelefoner (jeps, det er kun i høretelefonerne jeg må høre julemusik pt., med mindre jeg er alene hjemme…husets øvrige beboere synes nemlig det er FOR tidligt for julemusik *indsæt emoji, der ruller med øjnene*). Apropos julemusik – på en playlist på Spotify fandt jeg tidligere i dag en version af Hallelujah, sunget af en gruppe der hedder Pentatonix…og ja, I know – der findes nærmest ikke en sang, der er mere gennemtæsket end denne sang, men jeg vil VIRKELIG slå et slag for denne version – helt seriøst, lyt til den (evt se musikvideoen her: https://youtu.be/LRP8d7hhpoQ)…goosebump-guarantee!
  • Er jeg lige ved at være færdig med en “alkoholfri måned”. Det er som sådan ikke en stor ting, men efter jeg havde skrevet min sidste klumme i Århus Onsdag, hvor jeg tog op emnet drikkepræs/drikkekultur blandt voksne, besluttede jeg mig for at tage en måned uden alkohol – lidt for at se, om det rent faktisk var noget, der ville påvirke mit sociale liv på nogen måde, og lidt fordi vi nu går ind i den travleste periode for midt vedkommende når det kommer til fester (skal til bryllup/fødselsdag/julefrokost 5 ud af de kommende 6 weekender!!), og tænkte derfor det var fint nok at give min krop fuldstændig pause for en periode. Og nej, det har ikke været svært…men nu gjorde jeg det måske lidt for nemt for mig selv – jeg har kun to gange i løbet af denne måned været til en social sammenkomst, hvor jeg var den eneste, der ikke drak alkohol – og ingen af dem var en decideret FEST. Hvis jeg VIRKELIG ville udfordre mig selv og teste min tese om drikkepres/drikkekultur blandt de voksne, så burde jeg nok i realiteten gøre det den kommende måned…
  • Overvejer jeg helt seriøst at holde pause fra slik, chips og deslige i et par måneder – indtil juleferien. Haha, det er typisk søndag aften (og sidste dag i en ferie). NU skal man stramme sig op… Det plejer som oftest at vare nogle få dage indtil jeg ikke kan holde nallerne væk længere, men nu må vi se… Det kunne være fedt, at have den viljestyrke.

Når man lige har solgt sit hus, så er det næste (store) spørgsmål jo; Hvor skal vi så bo?

Dette er selvfølgelig et emne vi har snakket en del om de sidste måneder, men det er jo først NU, at det er blevet alvor. Vi var jo nemlig ret bestemte på, at vi kun ville sælge huset, hvis det gav “økonomisk mening”, for der er jo uden tvivl mange omkostninger ved at sælge hus og flytte – både økonomisk men også personlige. Man skal jo fx rykke teltpælene op, og flytte væk fra både område og mennesker (og som jeg skrev i sidste indlæg er vi jo egentlig meget glade for både det område vi bor i og vores naboer…), og når man har børn, så skal man jo tage lidt ekstra hensyn til sådanne ting. Især hvis en flytning også involverer institutionsskifte! Ikke fordi børnene ikke kan klare at skifte institution, men det er da med i overvejelserne, når man tager sådanne beslutninger! Så vi havde besluttet allerede inden vi gik i gang med salgsprocessen, at prisen skulle være rigtig for at vi skulle sælge – hvis ikke var planen, at vi ville blive boende og arbejde videre med det hus og den grund vi havde. Nåh, det blev lidt et sidespor…jeg snakker (skriver?) for meget, haha.

img_4083

Anyways, siden det ikke har været helt klart, at vi SKULLE flytte, så har vi ikke endnu fundet dét, der skal blive vores næste hjem. Eller, det vil sige, vi har fundet tre forskellige alternativer, men vi ved ikke helt hvilket et vi skal vælge. Kort fortalt er det følgende alternativer vi står og skal vælge mellem:

  1. Bygge selv i forstaden.
    For et stykke tid siden, da vi satte huset til salg fandt vi en grund i en af Århus’ forstæder, som virkede attraktiv. Den ligger i et “nybyggerkvarter”, men er en af de sidste grunde tilbage, så de fleste huse og haver omkring den er ret etablerede. Det betyder meget, for det gør, at man ikke den dér følelse af, at det er én stor mudderpøl man bor i, hvor man kan se ind til alle naboer. Grunden i sig selv er ret fin (på trods af, at det er en af de sidste i dette område), og ligger fint nok i forhold til skole, institutioner, indkøb og offentlig transport. Det eneste er, at den ligger i en af de forstæder, der ligger længst væk fra Århus Centrum, så det vil tage en hel del mere tid at komme frem og tilbage. Så kan man tænke, at det ikke har så meget at sige i hverdagen, for SÅ meget bruger vi alligevel ikke byen…på nær det faktum, at Mandens arbejdsplads ligger i Århus C, så det er sådan cirka HVER DAG, den ekstra transporttid vil påvirke vores liv *suk*! Og så ved man jo ikke helt, om man er til forstadslivet før man har prøvet det…jeg tænker ikke jeg ville have de store problemer med det (er vokset op i en kommune med 5000 indbyggere, så en Århusforstad vil stadigvæk være rigelig stor), men man ved jo aldrig!

    På den positive side er grunden ikke så dyr, og vi kan derfor få råd til at sætte noget nær et drømmehus ovenpå – og det lyder meget appellerende i mine øjne…kan I forestille jer, at få lige præcis det køkken i lige præcis det hus man altid har drømt om?! (altså, indenfor “normale” rammer – det er ikke strandvejsvilla-standard vi snakker, men nok mere det man kan kalde for et “realistisk drømmehus” – I forstår hvad jeg mener, ikke?).

  2. Bygge selv tættere på byen
    Et andet alternativ vi overvejer er at finde et billigt hus som er lige til at rive ned, eller en af de få (DYRE) byggegrunde som ligger tættere på byen – gerne i det område vi allerede bor nu, som er i cykelafstand til centrum, som der så fint stod i annoncen da vi satte vores hus til salg.

    Det siger sig selv, at det vil blive et noget dyrere alternativ end alternativ nr. 1 (selv om man efterhånden kan få de dér typehuse ret billigt!), og vi vil PÅ INGEN MÅDE kunne sætte et drømmehus på den grund …men det vil stadigvæk være NYT! Og bygget så vidt muligt efter vores ønsker og behøv. Og tæt på byen.

  3. Købe et lidt nyere hus tættere på byen
    Det tredje og sidste alternativ er at købe et hus, der ligger i samme område som det hus vi lige har solgt, men som er af en nyere årgang. Fordelen ved dette vs. det at bygge selv er, at man kan flytte direkte ind i huset uden at skulle lægge for meget arbejde i det. Man får et hus der er lidt større og nyere end det vi lige har solgt, men skal ikke tænke på at bruge de næste 4 somre på at anlægge have og terrasse. Og det er nok også en lille smule billigere, end at bygge selv… Vi har faktisk allerede kigget på et hus som godt kunne være en mulighed! Ulempen ved dette alternativ er, at vi jo på ingen måde kan påvirke hvordan huset ser ud og er formet – hverken planløsning eller materialer. Og det skal man jo så lige gøre op ved sig selv, om det er noget man er “villig” til at give slip på…

img_4082

For at put some icing on the cake, så er Manden og jeg IKKE enige i hvilket alternativ vi hælder imod…faktisk har han næsten besluttet sig for, hvad han ønsker, og det samme har jeg. Blot at der er tale om to forskellige alternativer… Arhmen altså, det er skal ikke være nemt! Heldigvis er alle tre nogle RIGTIG GODE alternativer, så det er jo som sådan et “luksusproblem” – men stadigvæk et problem! Det er måske også lige præcis det faktum, at de alle sammen har nogle rigtig gode fordele, der gør, at det er så vanskelig at beslutte sig. Og det er jo også en MEGASTOR beslutning, der kommer til at påvirke resten af vores liv (sådan -ish, i hvert fald) 😉

Bah! What to do???

skjermbilde-2016-09-25-kl-15-04-36

    • Har jeg fundet ud af, at det er både godt og skidt at skulle have fremvisning på ens hus… På den ene side er der lidt stress i det at skulle gøre huset rent og pent og klar til action – for lad mig lige understrege, at tingene bestemt ikke står snorlige herhjemme i hverdagen, ehe. Og det skal de jo gerne, når der kommer potentielle købere. Så det ender som oftest med at Manden tager børnene med på tur et eller andet sted, mens jeg rydder op og svinger støvsugeren. Det GODE med alt dette er jo, at når fremvisningen er over, kan vi komme hjem til et hus, der er rent, pent, og hvor tingene står snorlige! I ca. 7 minutter…. … men det er nogle dejlige 7 minutter! 😉 Billedet af vores terrasse er taget fra boligannoncen…det ser godt ud, ikke?
  • img_4014

    • Har jeg over de sidste uger eksperimenteret mig frem til en opskrift på havremuffins med banan. Og de er intet mindre end FANTASTISKE – man kan nemlig lave flere varianter af dem (bl.a. vanilje, som pt. er min favorit!) Der kommer en opskrift inden længe, og I kan godt glæde jer – jeg lover!
    • Er jeg træt med træt på. Hold op, hvor har jeg været klar til at finde dynen kl 21 mange gange i løbet af de sidste uger. Det SKER dog rent faktisk alt for sjældent – enten er der lidt arbejde, der mangler, madpakker der skal smøres, aftaler med veninder, eller blot en episode Narcos, der skal ses. Og ih, hvor jeg fortryder det morgenen efter! Altså, nu er det ikke fordi jeg slet ikke får søvn – jeg er senest i seng kl 22.30, og står op lidt over 6, så jeg får jo egentlig den søvn jeg skal bruge…jeg tror bare, at jeg er ekstra træt i tiden pga alle de nye ting, der sker pt. (nyt job, nyt studie, ny HVERDAG, osv).
  • skjermbilde-2016-09-25-kl-14-59-12

    • Er det antal af mine indlæg, der er blevet udgivet på Vores Børns hjemmeside gået fra 1 til 4! Inden sommerferien havde de publiceret ét af mine indlæg, hvor jeg skrev om at “alle forældre lyver for deres børn”. Det synes jeg naturligvis var meget spændende, og sendte da også nogle flere indlæg til dem, som de gerne måtte bruge…og det kan jeg da lige love for, at de har gjort. Indenfor de sidste 4 uger er intet mindre en 3 af mine indlæg blevet publiceret. Den samme snak om nøgenhed, som jeg havde med Århus Onsdag for en måneds tid siden, der har været et indlæg om de 5 bedste og 5 værste ting ved at være hjemmegående, og her til sidst kom et indlæg, der handlede om børneopdragelse (hvilket helt klar er det indlæg, der har fået flest reaktioner på Vores Børns facebookside). Jeg indrømmer gerne, at jeg synes det er sjovt, når mine indlæg kommer ud til så mange mennesker – det er jo trods alt en grund til at jeg startede en blog, og ikke bare skriver en privat dagbog. På den anden side er det da også lidt nervepirrende, når jeg får en mail fra vores børns webredaktør om, at om lidt bliver et indlæg lagt op på deres facebook-side, der på nuværende tidspunkt har over 44,000 følgere!!!

    • Er jeg helt høj over det faktum, at bloggen på under et år er gået fra at have én follower på facebook (hej mamma!) til det at have et kvart tusind…ja, altså 250 stk – et kvart tusind lyder bare bedre! Haha. Hvis du har lyst til at joine den store skare af followers, så skal du bare ind her på HappyHousewife.dk’s facebookside og trykke thumbs up! Så gør du også lige min søndag en tand bedre.
    • Har jeg de her dage en del tanker om, hvad denne blog skal blive til… For selv om jeg ikke er hjemmegående per definition længere, så vil jeg gerne blive ved med at skrive herinde. Men fokuset vil jo naturlig nok ændre sig en lille smule. Ikke nødvendigvis så meget, for jeg er jo stadigvæk den samme, engagerede (provokerende?) person – med interesse for familiepolitik…Men hvad ellers kunne I tænke jer at læse om? Flere opskrifter? Flere “hverdagsindlæg”, som dette? Kun “samfundsdebat”? Eller noget helt fjerde? Det vil være Så dejligt, hvis I ville lægge en lille kommentar nedenunder, så jeg kunne få en idé om, hvad I tænker – og hvorfor I klikker jer herind til mig…noget jeg forresten er rigtig glad for, at I gør! 🙂
  • Nu vil jeg nyde det sidste af denne weekend med mine mænd. God efterårssøndag til jer!

    Kh Therese

    Der sker ret meget i vores lille forstadshjem de her dage – så meget at det kan være lidt svært at hænge med i svingene.. Men det er jo primært gode ting, der sker. Så selv om jeg nogle dage er så træt, at jeg ender med at gå i seng ikke længe efter børnene, så er det trods alt med et smil på læben jeg falder i søvn. Her er nogle af de ting, der sker i vores liv:

    img_3997

    • Denne uge er det helt klart studiestart, der har fyldt mest! Som jeg skrev i dette indlæg, er jeg jo lige startet på en kandidat i IT og webkommunikation, hvilket er VILDT spændende. Jeg må dog indrømme, at jeg kan mærke at studielivet er ret langt fra den hverdag jeg har haft indtil for nyligt (man sidder meget stille i dyb koncentration over længere tid…altså ret langt fra det at tage sig af to drenge på 2 og 4 år). Det jeg dog er enormt begejstret for er, at der er meget fokus på praktisk læring på dette studie, så man sidder ikke bare om HØRER om fx. html5, man går selv igang med at bruge det. Første dag. Så ja, min hjerne er lidt træt når dagen er omme, men det gør som sådan ikke noget 🙂

    • Er jeg i fuld gang med at forberede mig til min første arbejdsdag på tirsdag. Dem, der følger mig på instagram har måske allerede set, hvor jeg starter – ellers skal jeg nok fortælle mere om det om et par dage. Men der er lidt forskellige papirer, der skal udfyldes, et par introkurser jeg skal igennem, og en hel garderobe, der skal opdateres (der har ikke været brug for så meget fancy arbejdstøj de sidste par år, så tøjshopping er en nødvendig onde, hehe)

    • Nyder vi “det bedste fra to verdener” – hvor de to verdener er årstiderne sommer og efterår. Jeg ELSKER, at sommeren besluttede sig for at vende tilbage – om så bare for nogle dage…så vi går i bare tær og t-shirts, samtidig som vi mener vi godt kan tillade os at tænde stearinlysene når vi spiser morgenmad. Børnene synes det er hyggeligt med det levende lys, og de elsker at puste dem ud når vi skal afsted… Jeg er dog blevet en lille smule usikker – er det ikke noget med, at det er lidt usundt med overdreven brug af stearinlys? Og hvad er overdreven brug??

    • Er vi ved at vænne Bassen af med at spise efter aftensmaden…sådan en ting man overhovedet ikke tænke over inden man er forælder selv, men samtidig en ting jeg tror utrolig mange forældre skal tage stilling til; må børnene få noget at spise efter aftensmaden? Herhjemme har vi haft den tommelfingerregel, at vi ikke synes børnene skal gå sultne i seng i de år, hvor de ikke er store nok til at forstå princippet hvis-jeg-ikke-spiser-mig-helt-mæt-til-aftensmad-er-der-ikke-noget-før-morgenmad. Røveren har kunne forstå dette i et stykke tid, så med mindre der er “formildende” omstændigheder hedder det ingen mad mellem aftensmad og morgenmad. De formildende omstændigheder kan være, hvis vi har gæster til aftensmad, og han ikke kan koncentrere sig, vi spiser ude på restaurant eller hjemme ved nogen – igen det dér med koncentration, eller hvis vi prøver en ny ret, hvor der er en vis sansynlighed for, at smagen kræver tilvænning. Indtil for nylig har Bassen været undtaget de her “regler”, og har derfor fået mad, hvis han har sagt, at han var sulten. Det er ikke noget fancy vi disker op med – efter aftensmad er det KUN rugbrød med smør, der bliver serveret. Ingen rester, intet pålæg, ingenting. Kun brød med smør. Det er også meget bevidst, da det ikke skal være sådan, at drengene undlader at spise aftensmaden fordi de ved, at de kan få noget lækkert lidt senere.
      Nåh, men det jeg var ved at sige er, at vi er ved at vænne Bassen af med det at få rugbrød efter aftensmaden. I lang tid har han sagt at han var sulten lige ved sengetid, og vi har tænkt, at han måske var midt i en periode, hvor han vokser meget eller lign. Men så har der så været nogle gange, hvor vi har fået lidt sen aftensmad – og endda en af hans favoritter, som han naturligvis spiste meget godt af. Da han var på vej i seng blot 20 minutter efter aftensmaden var færdig påstod han stadigvæk, at han var sulten. Dér gik det op for os, at det nok er blevet en blanding af en vane og en måde at trække putningen lidt. Og efter vi blev opmærksomme på det, og er begyndt at “udfordre” ham lidt på det, så er der gået decideret sport i det fra hans side…så vi er blevet enige om, at han nu er stor nok til at følge de samme regler som storebror gør. I starten var jeg bange for, at han ville vågne midt på natten og være dødsulten, men han har ikke engang været megasulten når han vågnede om morgenen, bare normalt sulten. Så det er nok alligevel ikke så katastrofalt, at vi nu har skærpet reglerne for ham…

    • Er Bassen gået i “hate-mode”. Hade er simpelthen det nyeste ord i hans vokabular, og han bruger det med stor flittighed…! Jeg må indrømme, at jeg er en lille smule imponeret over, at han godt kan finde ud af at bruge det nogenlunde korrekt – han mangler måske bare forståelsen for at det udtrykker en helt speciel nuance af irritation eller dislike…lidt som hr. skæg siger i bandeordssangen (som Røveren forresten en megastor fan af – hvilken anden sang gør det legitimt at gå rundt at sige pis og røv og fy for fanden) “hvis man bander hele tiden mister de værdien”. Det er lidt det samme med HADER. Hvis man bruger det hele tiden mister det lidt værdien. Jeg må indrømme, at det ramte mig lidt en morgen da vi gjorde os klare til at komme ud af døren, og jeg så siger “nu skal I i børnehaven (Bassen gider ikke være et vuggestuebarn, haha), og mamma skal i skole” – og Bassen så svarer “Jeg HADER, at du går i skole”. Ouch, den sved! Måske især fordi jeg jo havde/har lidt sommerfugler i maven over denne overgang fra livet som hjemmegående til livet som studerende/arbejdende. Så den ramte mig en lille smule… Men da han senere samme dag – om aftenen da vi var ved at putte ham, og han (igen igen) spurgte efter en liiiiillebitte rugbrød og han fik svaret, at der ikke var mad før morgenmad – råbte “JEG HADER MORGENMAD”, så gjorde hans udtalelse fra om morgenen knapt så ondt, haha.

    Ja, der sker lidt af hvert hjemme i vores hytte… Nu vil jeg tage min kaffekop og placere mig imellem mine to drenge, der lige nu sidder og ser venskabsbyen. Dagen byder på fødselsdagsfejring af en fætter og aftensmad med farmor og farfar. Så er den weekend også gået. Håber I nyder jeres søndag – med eller uden planer.