This and that..

Når der er helligdage og ferie har man som oftest lidt bedre tid til at reflektere over nogle ting som man ikke tænker så meget over i hverdagen. Og én af de ting jeg kom til at tænke på den anden dag var, hvor meget der er sket i mit liv de sidste år – eller bare DET sidste år, for den sags skyld.

For lige præcis et år siden var jeg hjemmegående med stort H. Jeg havde lige fundet ud af, at jeg kom ind på cand.it-studiet, og vi boede i vores gamle hus. Det er bare nogle af de ting, der pt. ser helt anderledes ud, end det gjorde for 12 måneder siden. Og da mit tankespor kørte ud ad denne vej blev jeg lidt nysgjerrig på hvad jeg egentlig havde skrevet om på bloggen den gang – for enten man vil det eller ej, så er det jo de ting der optager mig i hverdagen, der fylder mest på bloggen.

IMG_5009

Når jeg så gik tilbage i arkivet og fandt indlæggene fra april sidste år kunne jeg se, at jeg startede måneden med at samle nogle billeder fra min – på det tidspunkt – relativt nye instagram-konto. Jeg prøvede også lige at få “folk” (dvs. nogle andre hjemmegående forældre) med på at bruge det ‘nyopfundne’ hashtag #realhousewivesofdenmark for at sammen få et sted hvor vi kunne skabe et nuanceret indblik i, hvad man EGENTLIG gør, når man er hjemmegående…deeeet blev ikke den store success, haha.

IMG_2926

IMG_2923

Jeg skrev også et par hyggeindlæg om vores hverdag og nogle genbrugskup jeg havde gjort – der i blandt et helt separat indlæg om denne denimjakke, som stadigvæk er en af mine favoritter! Det blev også til en enkelt opskrift i april måned sidste år, og hvis jeg må sige det selv, så er det er rigtig god en af slagsen, nemlig hjemmelavede knækbrød (som også nærmest kan gå som chips, hvis man bare kommer lidt havsalt eller andet krydderi ovenpå).

Jeg skrev også et af de lidt mere seriøse indlæg, hvor jeg fortalte hvorfor jeg i sin tid havde valgt navnet Happy Housewife da jeg oprettede bloggen. Det der står i dette indlæg gælder forresten lige meget i dag som det gjorde den gang, selv om jeg ikke er hjemmegående per definition mere.

IMG_2630

IMG_2984

Det blev også til et enkelt indlæg til kategorien Aktiviteter til børn i Århus, hvilket var en føljeton om de muligheder jeg havde opdaget i min tid som hjemmegående…der er mange flere ‘aktivitetsmuligheder’ for børn i Århus end jeg nogetsinde havde forestillet mig, og det ville jeg gerne dele med jer – deraf denne føljeton. Lidt i samme stil skrev jeg et indlæg – et av de længste i bloggens historie – hvor jeg beskrev ret detaljeret en uge i vores liv. For er det et spørgsmål jeg blev spurgt rigtig mange gange i min tid som hjemmegående, så var det “hvad laver du/I egentlig hele dagen??” (måske også dét, der gjorde, at jeg ville have gang i #realhousewivesofdenmark…). Så jeg dokumenterede mere eller mindre ALT vi gjorde i løbet af en uge, hvilket er ret hyggelig at læse igen 🙂

Det indlæg jeg dog husker aller bedst fra April sidste år var det jeg skrev om min deltagelse i et indslag i tv2-nyhederne. Det var i forbindelse med, at Familiepolitisk Netværk – som jeg i øvrigt er en del af – havde udgivet et idépolitisk katalog, der kom med mange forslag til hvordan politiker kunne være med til at skabe en bedre balance i mellem familie- og arbejdsliv for børnefamilier. Og for dem af jer, der har fulgt bare en lille smule med her på bloggen ved godt, at jeg går meget op i emner som det…



Nu går påskeferien mod en ende, og vi er hjemme igen efter nogle dejlige dage i Tyskland. Jeg har nydt at være sammen med familien, og har næsten holdt fri fra de sociale medier (hvis man lige ser bort fra nogle få billeder på min instagram-profil). Vi snupper lige en helt stille og rolig dag herhjemme inden det igen går løs med madpakkesmøring, arbejde og de sedvanlige hamsterhjulspligter 😉 Håber I også har haft en god ferie, og at morgendagen bliver god ved jer, så vi alle er klare til hverdagen igen!

God aften herfra

Skjermbilde 2017-03-20 kl. 19.57.04

3 uger. Det er ret lang tid at holde “pause” fra bloggen. Det har dog sket før, og det vil nok ske igen en gang – det er sådan det er, når livet driller en lille smule.

Som jeg skrev i dette indlæg – lige inden denne “pause” – så var der en del at se til i forbindelse med flytningen…Og det kan I nok alle relatere til på en eller anden måde…når man skal pakke hele sit liv ned i nogle flyttekasser for så at hurtigst muligt komme nogenlunde på plads et nyt sted, så er der ikke meget energi til andre ting.

Og når man så oveni bliver ramt af en sygdom fra afgrunden, som ikke blot krævede nogle få sygedage, men en decideret sygemelding der varede et par uger, så siger det sig selv, at der ikke blot er mangel på overskud, men overskuddet er rent faktisk vendt til et underskud! Jeg har været et vandrende lig de sidste par uger, og følt mig endnu værre end jeg har set ud – men jeg tror det er ved at vende nu her. Satser på at jeg er helt fit for fight i løbet af denne uge eller starten af næste uge. Det kunne være skønt – men nu har det også stået på længe nok, vil jeg mene.

Sådan set kan man da også sige, at det var perfekt timing, at vi fik leveret vores nye sofa ca samtidig som min krop valgte at lægge sig syg. Jeg har nok ligget mere på sofaen de sidste par uger end jeg normalt gør på flere måneder (hvilket man i sidste ende bliver en liiiille smule småskør af), men nu kan vi i hvert fald sige, at sofaen er ‘tried and tested’ – og den lever bestemt op til forventningerne! 🙂

Så mangler vi bare at indrette/færdiggøre resten af stuen/alrummet og en hel del andet i huset…men Rom blev ikke bygget på en dag – og slet ikke af syge arbejdere *bah*. I krydser fingre for, at sygdoms-h*lvedet er overstået, ikke? Så satser jeg på at komme stærkere tilbage nu her (har helt oprigtig talt GLÆDET mig til at skrive her igen…så ved man, at man har fundet den rigtige hobby!)

Kh Therese

Skjermbilde 2016-05-23 kl. 20.28.37

Når jeg møder nye mennesker er “blogger” ikke det første jeg nævner om mig selv…faktisk kan jeg godt nogle gange prøve at skjule eller undskylde det, for jeg føler det siger mere om min person, end jeg er klar til at dele på det tidspunkt – for enten man vil det eller ej, skal man altså have nogle helt specielle karaktertræk for at nyde det, at blogge/være en blogger. Og nogle af dem er mindre charmerende end andre 😉

Her er en lille liste over de personlighedstræk jeg tænker man skal have, for at være en fuldblods bloggger:

  1. Ekshibitionist
  2. Vi kan lige så godt lægge ud med den værste af dem alle – for at være en blogger skal du i hvert fald i nogen grad være en ekshibitionist. Og det er jeg ikke nødvendigvis stolt af, men sådan er det – jeg har åbenbart en “trang til at vise mig eller optræde (offentligt)” – som er en af ordbogens definitioner af ordet ekshibitionist (den anden definition omhandler en trang til at blotte kønsdele i offentligheden, og lad mig blot for ordens skyld påpege, at jeg UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER kan se mig selv i denne definition, hahaha!!). Men jo. Når jeg skal være helt ærlig, så synes jeg det er sjovt at nå ud til mange mennesker, og jo mere offentligt jo bedre – nok også derfor jeg skriver en fast klumme i avisen og producerer indhold til Vores Børn’s hjemmeside.

    Jeg synes dog jeg er ret god til at skille mellem hvad jeg ønsker at “udstille”, og hvad i mit liv, der skal forblive privat (fx apropos min snak om børn på de sociale medier)…

    img_7043

  3. Kreativ
  4. Dette er jo så en af de gode karaktertræk, som jeg gerne fremhæver når (hvis) jeg fortæller nogen om bloggen – jeg er jo uddannet indenfor kommunikation, som i en vis grad er et kreativt fag, så på den måde kan man sige, at jeg gør noget, der er relevant for mit “fag” når jeg blogger.

    Og trust me, hvad enten man er modeblogger, madblogger, morblogger eller en salig blanding af de tre, så kræves det en god portion kreativitet at blive ved med at finde ting man kan lave blogindlæg om. Det behøver ikke nødvendigvis at være svært at finde ting man kan skrive om (jeg mistænker, at os der blogger har denne form for “kreativt gen” på den ene eller anden måde, der gør det nemt at finde ting at skrive om – men jeg kan til gengæld også forestille mig, at hvis man nu IKKE havde dette kreative gen, så kunne det være svært at blive ved med at finde på indhold til blogindlæg uge efter uge (og år efter år).

  5. Vedholdende
  6. For at holde liv i en blog – i hvert fald over tid – skal man være vedholdende! Naturligt nok kommer der perioder i ens liv hvor både lysten og overskuddet til at blogge er større end i andre perioder, men hvis man blot lader bloggen ligge død i lang tid, vil det blive sværere at komme op på hesten igen – man kan i hvert fald risikere at have mistet mange følgere (hvilket vil være kritisk for ekshibitionister som os, haha), og skal nærmest starte forfra. Jeg havde jo selv sådan en lang periode for nogle år siden – den gang dog med en anden blog. Lysten til at blogge lå dog hele tiden i mig og ulmede, hvilket resulterede i, at jeg valgte at starte på en frisk – denne gang som “Happy Housewife” 🙂

    IMG_2311

  7. Stor selvtillid
  8. Med mindre man skriver en fag-blog, eller blog, der på ingen måde omhandler sig selv, så skal man altså have en stor portion selvtillid for at skrive en blog. Man bliver nemlig selv nødt til at tro på, at det man bringer på sin blog har så stor værdi, at der er nogen, der rigtig gerne vil læse det. Madbloggere bliver jo nødt til at tro på, at deres opskrifter er gode, skønhedsbloggere må tænke, at de ligger inde med noget skønhedsviden, der vil berige andres liv, og hverdagsbloggere må tænke, at deres liv er så interessant, at folk vil synes det er spændende at læse om det. Og sådant noget kan man ikke tænke uden at have en god portion selvtillid i rygsækken.


    Kan I nu se, hvorfor jeg nogle gange er lidt tilbageholden med at præsentere mig selv som “blogger”? I mine øjne er det jo nemlig lig med at sige, at jeg er en kreativ og vedholden ekshibitionist med stor selvtillid – og det er jo ikke nødvendigvis den opening line jeg plejer at komme med, når jeg møder nye mennesker, haha.

    I aften kan jeg dog lade alle mine blogger-hæmninger ligge – jeg skal nemlig mødes med en håndfuld andre bloggere til et arrangement, og jeg GLÆDER mig til at snakke med ligesindede…det er nemlig begrænset hvor begejstret Manden kan blive over et sejt plugin eller et stigende antal følgere – så det bliver skønt at kunne nørde lidt med andre fellow-bloggers.

    Håber I også får en god aften. Vi skrives ved.

Da jeg “holdt en pause” fra de sociale medier i juleferien fik jeg alligevel tænkt lidt over, hvad det er jeg godt kan lide ved at blogge. Og hvad jeg gerne VIL med bloggen. Det var ikke de vilde overvejelser – og slet ikke på et “skal-jeg-holde-med-at-blogge”-niveau…jeg nyder denne hobby for meget til at holde op med det! 🙂

Det, der dog fyldte lidt i mine tanker var noget jeg skrev i starten af december, i det indlæg, hvor jeg taler om nogle af de fordomme vi Motherbl*ggers bliver mødt med. I det indlæg skriver jeg, and I quote, “Jeg vil gerne noget andet med denne blog end blot at være et tidsspild, som bliver glemt lige så snart man har scrollet færdigt. Jeg vil også gerne bruge min stemme og mine evner til at kæmpe for en bedre fremtid, og det kan man jo kun gøre ved at prøve at få sine holdninger og tanker derud.” Del to af denne sætning er tænker jeg stadigvæk…det er ingen tvivl om, at jeg godt kan lide både at provokere og diskutere. Og at jeg heller end gerne stiller spørgsmålstegn til ting og sager jeg ikke er helt enige i – også selv om det drejer sig om socialt vedtagede normer.

Den første del af sætningen – at bloggen ikke måtte være et tidsspild, der bliver hurtigt glemt – vil jeg gerne trække tilbage. For det er også ok at “blot” underholde. Nogle gange er det i hvert fald dét jeg selv har mest brug for…og jeg tror da hellere ikke det ville være så sjovt i længden, hvis jeg ikke måtte blogge om ligegyldige ting. Og når jeg blot bruger mere end den ene hjernecelle, der var aktiv når jeg skrev ovenstående sætning, så kan jeg da også se, at de ligegyldige ting allerede fylder lidt herinde…hvis ikke, så havde jeg nok ikke “kategorier”, der hedder fx DIY, Hverdagslykke, Mode og Opskrifter. Altså, den der ene hjernecelle må vidst enten have været meget træt eller fuld i gerningsøjeblikket *indsæt-whatever-emoji-du-tænker-passer-ind* haha..

Så derfor – blot for at understrege, at jeg gerne også vil komme med fuldstændig hovedløse, ligegyldige, og overfladiske ting herinde, så lægger jeg lige så godt ud med at fortælle jer 5 fuldstændig hovedløse, ligegyldige og overfladiske ting, som I ikke vidste om mig. Sådan en liste synes jeg selv altid det er sjovt at læse på de blogger jeg selv følger, så det kunne jo være, at I også ville finde det underholdende.


1. Jeg slår mere eller mindre altid min mobil på “flight-mode” når jeg tanker diesel på bilen.
Jeg har en gang for længe siden læst en artikel om en tank, der eksploderede på grund af den statiske elektricitet der opstod på grund af mobilbrug…og lige siden den gang har jeg sat min på flight mode. Om det hjælper ved jeg ikke, haha. Og ja, jeg er godt klar over, hvor lille sansynligheden for, at det sker for mig er. Men TÆNK, hvor meget jeg ville ærge mig, hvis jeg holdt op med at gøre det nu, og det så skete…! 😉



2. Jeg mangler to af mine kindtænder.
Skjermbilde 2016-05-23 kl. 20.28.37
Det er meget heldigt, at det ikke er i overmunden, jeg mangler tænder, haha

Jeps. Dette er faktisk en ting, jeg har været lidt flov over…men altså, der er ikke meget jeg kan gøre ved det. Eller, dvs., jeg har ikke brug for at gøre noget ved det.
Jeg har iflg. min tandlæge en spytsammensætning der tærer på mine tænder (hvor andre har enten neutral sammensætning, eller rent faktisk en beskyttende spytsammensætning…så heldig kan man altså være). Det har noget med syreniveauet eller noget at gøre. Nåh, men det fører til, at jeg ret nemt får huller, hvis jeg ikke passer godt på dem. Det var jeg ikke så god til da jeg var teenager, og derfor endte jeg med en rodbehandling i de her to kindtænder. I den ene side fik de dog ikke renset al betændelsen væk, og jeg endte derfor med at måtte trække den. Tanden i den anden side skulle rodbehandles et års tid senere, og der var jeg simpelthen for uforsigtig i den periode, hvor jeg kun havde midlertidig fyldning, så jeg tyggede bolcher en hel dag, og den endte faktisk med at knække i to *gisp*…

Det resulterede så naturligvis i to hulrum i hver sin side af min kæbe – det har dog aldrig rigtig kunne ses, hvilket er rart nok. Det heldige var dog, at jeg havde fået mine visdomstænder, og der var liiiiige lidt for trangt i min underkæbe til, at alle tænderne kunne være der – så planen var jo som udgangspunkt at trække visdomstænderne inden længe. Min tandlæge foreslo dog, at vi blot kunne lade være med det, for over tid ville de to bagerste tænder blot rykke tættere på den andre, og dermed fylde ud de hulrum jeg havde fået. Dette lød logisk nok, og det er da også det, der er sket. Tænderne er rykket tættere på hinanden, og jeg mærker ikke noget til det mere…dejligt når kroppen kan tage sig af sådan nogle ting selv! Det eneste lidt specielle nu er, at der jo er et lidt større mellemrum mellem to af mine kindtænder, så jeg kan lave et trick, hvor jeg bider over fx. et grillspyd, og lukker tænderne helt. Børnene bliver lige facinerede hver gang, haha…

3. Jeg har en måde at bedømme på mine instagram-billeder på, afhængig af likes.

Skjermbilde 2017-01-14 kl. 14.12.57

Yes, hellere ikke en specielt flatterende ting at oplyse jer om, men sådan er det nu bare… Vi kan vel alle blive enige om, at det er da skønt, når nogen gider at smide et like eller en kommentar til de billeder man poster – for man ville vel ikke have postet dem i første omgang, hvis man ikke ønskede en form for dialog/feedback?
Så helt ubevidst startede jeg med at vurdere om de billeder jeg postede var “gode” eller ej ved at vurdere ud ifra likes. Jeg kunne se, hvor mange likes det “mest populære” billede havde fået, og fik på en eller anden måde dannet en grænse i mit hoved for, hvor mange likes der skulle til for at det kunne kategoriseres som et “godt billede”…ahrmen, altså – jeg kan godt høre det selv!

Men igen – det er noget der er sket lige så stille i en lille krog af min hjerne, uden at jeg som sådan aktivt har tænkt over det. Men nu sidder det ligesom fast i mit hoved. Og jeg kan også mærke, at jo mere jeg er på IG (det er jo kun lidt over et år siden jeg joinede), og jo flere followers jeg får, jo højere er mine “krav” for likes. Pinligt, I know – men lur mig, om ikke mange af jer tænker lidt på samme måde? Måske er I bare ikke bevidste over det… 😉
Jeg vil dog gerne pointere, at jeg ikke sletter billeder, der ikke når den magiske grænse…så jeg bruger som sådan ikke denne “bedømmelse” til noget andet end egen reference.


4. Jeg gemmer en boks snus i en skuf i køkkenet.
I mine (meget) unge dage, var jeg nok tæt på at være en ryger. Jeg kunne virkelig ryge mange cigaretter på en dag, dog mest når jeg var sammen med andre, der røg. Men grunden til, at jeg nok ikke kunne kaldes en 100% ryger var, at jeg sagtens kunne holde en eller flere dagers pause – og derfor var det nemt nok også at stoppe, når jeg besluttet mig for det. Spørg mig ikke, hvorfor jeg ikke blev lige afhængig som de andre, men heldigvis slap jeg udenom. I norge er der jo dog et andet alternativ, der også er meget populært, nemlig snus (enten sådan en løs brun masse, som man former til en klump og lægger ind under læben, eller i nogle “portionspakninger”, hvor massen ligger i mange små “poser” som man kan lægge ind under læben). Jeg havde så en periode, hvor jeg også brugte de dér portionspakker med snus, nærmest som en overgang fra det at ryge til det at ikke gøre noget nikotin-relateret. Jeg havde dog hellere ikke problemer med at holde op med at snuse da jeg mødte Manden, som er MEGET anti-nikotin.

Én ting har jeg dog haft lidt svært ved at slippe; min festrygning. Når min promille stiger en del, så får jeg af en eller anden grund altid lyst til en cigaret. Og tidligere, så tillod jeg mig selv da også at ryge lidt, hvis jeg var til fest (ikke meget, det blev som oftest til 1-3 stykker på en hel aften, så det er nok ikke dét, der vil tvinge mig til at stille træskoene, haha). Men de sidste mange år – efter at jeg er blevet mor – er det ikke så tit jeg tager til fest. Og dermed er det meget sjældent jeg ryger. Derfor kunne jeg SÅ GODT mærker det i halsen, hvis jeg kom til at gøre det…det var ubehageligt flere dage bagefter. Så derfor blev jeg enige med mig selv om, at jeg kunne købe et par bokse med snus en gang jeg var i norge, som jeg kunne bruge til fester, i stedet for cigaretter. Den ene tog jeg med til en fest for nogle måneder siden, men den anden ligger stadigvæk gemt i en skuf i køkkenet…Manden ved det nemlig ikke, og køkkenet er ikke et sted, han tilbringer meget tid i, for at sige det sådan, haha! Såe, jah. Jeg er godt klar over, at der jo nu er en vis chance for, at Manden finder ud af det, i og med at jeg oplyser det hér på denne meget offentlige blog, men det går nok 😉

5. Jeg farvekoordinerer kaffekrus og skeer.

Skjermbilde 2017-01-14 kl. 14.12.00

Jeg har haft en forkærlighed for farverige og forskellige kaffekruse. Jeg synes det giver lidt liv til hverdagen og vores hjem, der ellers er ret “hvide, rene linjer”. Og for nogle år siden købte jeg en håndfuld farverige skeer, så både jeg og mine gæster kunne bruge til at røre rundt i kaffen med (almindelige te-skeer bliver nemlig lidt for korte). Der er dog sket det, at i og med, at jeg har både kaffekruse og skeer i forskellige farver, så tager jeg mig selv i, at koordinere farven på skeerne efter farven på kruset. Og det startede i det små, men nu kan jeg SLET IKKE have, hvis den lilla ske kommer i et orange krus. Det bliver bare fejl! Og det værste (eller bedste, alt efter hvem du spørger) er, at Manden også har fanget, at jeg har det sådan – og er derfor begyndt at gøre det samme – eller, han prøver i hvert fald – for at gøre mig glad… Se, DET er ægte kærlighed <3

Såh, der fik I nogle fuldstændig ligegyldige og intetsigende fakta om mig – som I nok glemmer i det sekund i lukker for computeren…men jeg håber jeg har underholdt jer, og givet jeres hjerne en pause fra alt det seriøse i de minutter, I har læst med. Og hvad siger I? Kun seriøse indlæg på bloggen, eller mere af ligegyldige indlæg også?

God weekend til jer! Kh Therese

Det er nok ingen i dette Danske land, der på dette tidspunkt ikke har hørt om den norske ungdomsserie SKAM. I ved den serie, der transporterer os alle sammen tilbage til den tid, hvor det virkede til, at vores største bekymringer gik ud på hvorvidt vi ville blive inviteret til festEN, om vores crush kunne lide os, og om vi nu var populære nok. Selvfølgelig havde vi også større bekymringer også på det tidspunkt i vores liv, de var bare ikke så synlige, som de overfladiske problemer var. Og det er jo hér denne serie kommer ind. Den tager for sig en del forskellige udfordringer som ungdommer skal navigere rundt i, bl.a. alkohol og festing, problemer på hjemmefronten, tvivl ift. legning, sex, osv. Altså de lidt større udfordringer man kan møde som ung.

skam1

Til trods for, at denne serie har en målgruppe, der hedder noget i stil med 13-18 år, så har jeg nærmest ikke mødt en eneste, der ikke eeeeelsker serien. Selv ikke dem, der nok er dobbelt så gammel som målgruppen er (hvilket jeg selv er).

Jeg ved det nok er helligbrøde at sige dette, men jeg er ikke head-over-heels forelsket i serien. Jeg synes den er helt OK, men så hellere ikke mere. Hvorfor jeg ikke er helt solgt til den vil jeg ikke bekymre jer med, da jeg tror det vil tage lidt af det magiske af serien for jer hard-core-fans…men jeg har mine grunde, som jeg kom frem til over drink nr. 4 da jeg diskuterede serien sammen med en veninde for nogle uger siden. På trods af oprindelsestidspunktet vil jeg stadigvæk mene, at mine grunde til ikke at være helt solgt til serien er helt legitime, men igen – I skal få lov til at forgude den i fred! 😉 Jeg kan dog lige nævne, at det kan være relateret til det fakutm, at jeg ER norsk – og at det er derfor jeg ser lidt anderledes på den? Og dog – jeg har da også mødt andre (voksne) nordmænd, der er lige så store fans som danskerne er, så den forklaring holder vel ikke helt? Ikke ved jeg…

Når jeg har sagt ovenstående sætning til div. sociale sammenkomster de sidste måneder får jeg tit følelsen af, at jeg har fornærmet den person jeg taler med. Nærmest uddelt en verbal lussing. Hvordan kan jeg dog finde på at sige sådan noget?! Jeg har derfor overvejet, at blot lade være med at komme med mit syn på serien, når den kommer op som samtaleemne- hvilket den gør enormt mange gange, når folk opdager, at jeg er norsk.

Og bevares, det gør mig som sådan ikke noget… Jeg tror faktisk om noget, at SKAM har været med til at øge min ’streetcred’ med enormt mange point. Det er næsten gået så langt, at jeg har overvejet at opgive det danske skrift- og talesprog, og blot gå tilbage til mit modersmål – for det ville da automatisk gøre mig meget mere cool, end jeg er i dag haha. Det er selvfølgelig kun en joke, men sådan helt seriøst har jeg kunne mærke, at folk synes det er MEGET INTERESSANT, når jeg siger, at jeg kommer fra norge – og sådan var det altså ikke for kun et år eller to siden!

Nåh, men hvis jeg skal fremhæve én ting som jeg rent faktisk kan lide ved den serie, så må det være tøjstilen til en af hovedpersonene, nemlig Noora
(shocker, I know, 😉 ). Det er især de højtaljede, lidt loose jeans jeg godt kan lide – dem der i sin tid blev kaldt ‘mom-jeans’.

Så da jeg sidste weekend skulle til 90’s-inspireret polterabend for en af mine bedste veninder, så var det jo nærmest et tegn fra himlen om, at jeg skulle købe sådan et par bukser. Jeg havde nemlig både topper, trøjer og accessories, der kunne bruges (fx denne trøje, som jeg viste jer på ig for nogle uger siden, og min favorit-genbrugs-jakke) – så jeg manglede kun et par bukser. Jeg havde egentlig tænkt mig at blot finde en i en genbrugsbutik, men da jeg kunne se på nettet, at man kunne købe sådanne bukser i flere almindelige tøjforretninger, tænkte jeg at det nok var nemmere og mere tidsbesparende. Jow jow, man får lov til at betale en hel del mere for sådan et par bukser i tøjforretninger, men på den anden side, så er man mere sikker på at rent faktisk finde buksen dér (det har man jo ingen garanti for, hvis man prøver lykken genbrugsforretninger), og at man kan finde den i sin størrelse.

Skjermbilde 2017-01-12 kl. 14.36.03

Og nej, jeg kommer nok aldrig til at gøre karriere som modeblogger, ehe…

Det ville nok også have været lidt mere cool, hvis man havde fundet en ægte vintage Levis et sted, men på grund af tidsnød, så endte jeg med denne sag fra Gina Tricot. Den kostede 499,- som jo ikke er hårrejsende meget for et par jeans, så jeg er MEGET tilfreds! Jeg tror jeg har haft den på 4 af de 7 dage jeg har haft den – til Mandens ærgelse…han er nemlig knapt så stor fan, haha. Jeg kan hellere ikke klandre ham – indtil for nylig ville jeg have svoret, at jeg ALDRIG ville gå i sådant noget, men her er jeg så…sjovt, hvordan det er med mode. Man elsker det, man bliver træt af det, man hader det, man glemmer det, man genopdager det, og man elsker det igen.

Hvad siger I til det hele? Er I også dedikerede SKAM-fans, eller findes der flere af min slags der ude? Og hvad tænker I om genopstandelsen af mom-jeans – yay or nay? 😉

Hej alle. Og hej 2017.

Long time no see. Herhjemme er vi langt om længe ved at være i gang igen med hverdagen. Som jeg skrev tidligere, så var vi noget udfordret i december pga sygdom. Intet mindre end 3 uger til sammen (drengene første uge, så mig, og så Manden og børnene tredje uge) lå vi syge med hoste, feber og til sidst halsbetændelse. Derfor havde vi VIRKELIG brug for den juleferie der ventede.

Og det var ikke hvilken som helst juleferie. Vi skulle for første gang siden vi blev forældre op til nord-norge og fejre jul sammen med min familie. Vi har ikke gjort det tidligere af flere grunde; det er en MEGET lang rejse (hvis du er heldig tager den “kun” 9 timer…hjemrejsen denne gang tog os intet mindre end 16 timer, da der ikke var tidligere connecting flights fra Oslo til Billund, bah!), der er meget mørkt og koldt, så man tilbringer meget af tiden indenfor (hvorfor det er skønt at drengene nu er så store, at man kan fx. spille spil sammen med dem), og når man først er udenfor, så skal de kunne løbe rundt og lege, så de holder varmen – derfor duer det ikke at tage afsted med et barn, der ikke rigtig kan gå/løbe rundt selv, for det ville fryse til is efter 5 min udenfor…

Der er hellere ikke mange indendørs aktivitets-steder man kan tage til deroppe, iom at jeg kommer fra en lille kommune med ca 5000 indbyggere. Man skal altså langt ud på bondelandet – helt ud til kysten. Der er FANTASTISK natur, helt stille og roligt, og man slapper af på en helt anden måde når man kommer derop (jeg skal nok vise billeder når jeg bare får sorteret dem) – men som småbørnsfamilie kan det altså lyde lige meget som et mareridt som det kan en drøm, for om man vil det eller ej, så har de kære børn altså noget krudt de skal af med en gang imellem. Men det gik RIGTIG godt. Det har været rigtig dejligt at holde juleferie deroppe!

img_7852

Ikke bare det at se min familie og mit barndomshjem (og -område) på vinterstid igen – det er nemlig noget helt magisk over nord-norge om vinteren; sneen, den “blå” time, mørket, nordlyset, bjergene, etc. etc – jeg kunne blive ved. Men det var også skønt at have tid sammen til at lave ingenting – hvor vi alle også er raske, vel og mærke. Vi har leget ude i sneen, spillet spil, besøgt nogle af mine barndomsvenner, gået ture, set lidt for meget fjernsyn (obligatorisk i juleferien, ikke?) og spist alt for meget usund mad (også obligatorisk!). I min familie spille vi voksne også meget kortspil, så næsten hver aften efter børnene var puttet blev kortene fundet frem og kløerne spidset – vi spiller nemlig IKKE for sjov, haha. Vi er hellere ikke gode til at stoppe når vi først er i gang, så klokken blev både 1 og 2 nogle aftener – eller rettere sagt nætter – inden vi var i seng. Men, altså, nu er det jo kun juleferie én gang i året, så det går nok. Så skiftede vi til at sove lidt længe om morgenen eller tage en skraber om eftermiddagen.

Jeg havde egentlig planlagt at forberede mig en del til den uges-eksamen, der startede i dag, men det blev det ikke til. Jeg åbnede faktisk slet ikke min computer hele den tid vi var i norge, og det tager jeg som et godt tegn. Vi havde simpelthen for travlt med at lave ingenting. Manden har også holdt mere eller mindre helt fri fra sit arbejde, hvilket også var skønt. Han havde egentlig hellere ikke så meget valg, iom at der ikke er wifi i mit barndomshjem (totalt oldschool, I know), og dækningen dér er alt andet end optimal, haha.

Jeg fik hellere ikke blogget noget i juleferien. Faktisk var det en beslutning jeg havde taget inden vi tog på ferie – at jeg ville prioritere at være sammen med min familie og venner, og tilbringe knapt så meget tid foran computeren. Så bortset fra et par billeder på min instagram-profil, så var jeg helt fraværende fra de sociale medier. Faktisk blev bloggen lidt forsømt i mere eller mindre hele december, i hvert fald de sidst uger blev der meget få indlæg – lidt ironisk, iom at det ser ud til at december er en meget aktiv måned i blandt bloggere. Men det er jo fordelen ved, at bloggen “kun” er en hobby…at jeg lige præcis kan holde “ferie” fra den, uden at det gør så meget (på samme måde som jeg også har holdt ferie fra en af mine andre ‘hobbyer’, nemlig træning, mere eller mindre siden starten af december *ahem*).

Selv om det har været rigtig dejligt med en pause fra det hele – både skole, arbejde, sociale medier, osv., så er det også dejligt at være i gang igen! Vi kom hjem fra norge sent tirsdag aften sidste uge, og det var lige på og hårdt med en morgenmøde i Vestas onsdag morgen. Heldigvis havde Manden taget fri onsdag, så børnene ikke skulle afsted i institution med kun 8 timers søvn i kroppen (det lyder jo af meget, men for dem er det jo 3-4 timer for lidt!)…

Weekenden gik med til en 90’s-inspireret polterabend for en af mine nærmeste veninder om lørdagen, og dertilhørende træthed om søndagen. Denne uge er startet effektivt ud med en lang arbejdsdag i går, og starten af en uges-eksamen i dag. Jeg har dog genopdaget, hvor god jeg er til at finde overspringshandlinger når jeg skal skrive opgaver/eksamener, så jeg har både skrevet næste uges avisklumme, ryddet en del op herhjemme, redigeret et indlæg til Vores Børn, og fået en lille lur. Altså knapt så effektiv dag, hvis man måler på, hvor godt jeg er kommet i gang med min opgave, men meget effektiv, hvis man måler på…jah, alt andet 😉

Håber I alle kom godt ind i det nye år – og tak for det gamle!

Sponsoreret produkt

Når det kommer til legetøj, er det ikke altid nemt at forene forældrenes præferencer med børnenes ønsker. De fleste forældre kender problemstillingen; barnet vil gerne have action, sjov og specielle effekter, og forældrene vil gerne have kvalitet, gode (og naturlige) materialer, og gerne noget, der i det mindste er nogenlunde æstetisk – for vi kan lige så godt indse, at det meste legetøj på en eller anden måde finder vejen ind i stuen, hvor det får lov til at pynte op side om side med kähler-vasen, eller hvad man nu har stående… Og nu er det jo selvfølgelig ikke til mig vi køber legetøjet, men hvis man nu kunne få opfyldt børnenes ønsker til legetøj SAMTIDIG som man også tog hensyn til de præferencer jeg nu har, så ville det jo bare være tip-top, ikke?

img_4184

Derfor var jeg ikke længe om at sige ja, da Barnets Verden spurgte, om drengene havde lyst til at “teste” denne lastbilen fra Vilac (eller jo, jeg var faktisk lidt længe om at sige ja, men det var mere fordi mailen var stoppet af spam-filteret, haha). Når jeg læste om den kunne jeg nemlig sætte flueben ved flere af ovenstående ønsker og præferencer. Lastbilen kommer nemlig med to små “friksions”-racerbiler, som virkelig får fart på når man trækker dem tilbage og giver slip. Lastbilen i sig selv er også meget cool, både med farverne og den seje rampe/bagklap, som bilerne kan køres op og ned ad – altså var der stor sansynlighed for, at børnene ville kunne lide den.

Ud over dette, så talte det jo til mit moderhjerte, at det hele (på nær hjulene?) er lavet af træ, hvilket jo både er mere holdbart, sundere (indeholder mindre giftstoffer) og helt ærligt også lidt kønnere at se/høre på, end alskens plastiklegetøj.

img_4176

Altså, misforstå mig ikke, jeg er ikke fanatisk ift plastiklegetøj (faktisk synes jeg drengene har liiiiige rigeligt af slagsen), men hvis jeg skulle vælge helt selv, så ville jeg stille og rolig udfase alt plastiklegetøj, og erstatte det med træ. En lidt utopisk tanke, men det er jo lov at drømme…

Som jeg nævnte for et par dage siden, så fik vi bilen lige dér, hvor Bassen havde fødselsdag, så derfor gemte jeg den i et skab “for a rainy day”. Det passede meget fint, for vi har som nævnt i sidste indlæg har vores december været lidt mere præsset end hvad godt er, så det var dejligt at lige kunne hive denne frem som én af de fire adventsgaver.

img_4180

Nu har drengene så haft muligheden for at lege med Lastbilen og racerbilerne i et par uger, og det er ingen tvivl om, at det er et hit. De bruger lastbilen til at opbevare og fragte bilerne rundt i, men det er primært de små racerbiler de leger med, i og med at de kan skydes afsted i en vældig fart – så kan man jo både afholde billøb, hvor bilerne kører side om side, og man kan sætte sig i hver sin ende af rummet og prøve at ramme hinanden, så bilerne støder sammen, haha. Sidstnævnte har helt klart været et hit herhjemme (om de så formår at ramme hinanden er jo en helt anden sag, men pointen er vel, at de har det sjovt med at forsøge, ikke? 😉 )

Børnene har i hvertfald været meget glade for at skulle “teste” lastbilen og de små racerbiler, og jeg er lige så glad; den larmer ikke, den er ikke fyldt med div. kemikalier, og den vil forhåbentlig holde i lang, lang tid. Også er den tilpas farverig til at drengene synes den er sej, men samtidig noget kønnere end en del af det skrammel legetøj vi har liggende rundt omkring. Jeg er fan!

Det kunne jo være et forslag til en julegave, hvis du stadigvæk mangler én til niecen, barnebarnet eller din søn? Den står lige nu til kr. 239,- på barnetsverden.dk, og iom at de har 1-2 dages leveringstid, så vil du modtage den i god tid inden juleaften, hvis du bestiller en af de næste dage (kan se på deres hjemmeside lige nu, at hvis du bestiller inden onsdag kl 12, så er du sikker på at have gaven til juleaften). Jeg har selv luret lidt på, om jeg skal bestille et stykke trælegetøj til drengene, som de kan få fra “Julemanden” juleaften – vi har nemlig købt fra os selv, men når jeg lige nu var inde på kategorien trælegetøj inde på Barnets Verdens hjemmeside var der alligevel nogle ting, der fristede… Hum, jeg må lige overveje lige præcis HVOR søde de nu har været i år 😉

Blot for at understrege – der er altså to racerbiler med i pakken. Grunden til, at der kun er én med på billederne er simpelthen fordi, at Bassen er i gang med at lege med den anden et andet sted i huset… Jeg prøvede at få dem begge til at “lege stille og rolig med dem, så mor kan tage billeder” – men det er åbenbart lidt sværere for én på tre, end det er for én på snart fem år, haha.

Ej, hvor har december været en skuffelse herhjemme. Måske har det noget med, at man – store som små – har MEGET store forventninger til december-måneden, men jeg tror også, at det i vores tilfælde kunne kategoriseres som en crappy periode uanset…

skjermbilde-2016-12-14-kl-22-51-19

Generelt tænker jeg, at december er en ret travl måned, men hvis man rent faktisk har tid og overskud til alle de forskellige ting december byder på, så kan det blive rigtig hyggeligt. Har man på den anden side IKKE tiden og energien, så bliver december hurtigt uoverskuelig. Som jeg fortalte tidligere, så startede jeg “julesæsonen” med at melde fra til én julefrokost og tage hjem fra et andet et kl. 21.30 – for at sove. Der har simpelthen ikke været energi til specielt meget ud over det nødvendige; familie, skole, arbejde – I den rækkefølge. Og når jeg så for en lille uges tid blev ramt af en hoste fra afgrunden (tak for det, børnehavebørn!), så hjalp det ikke ligefrem på overskudskontoen.

Jeg tænker delvis, at det skyldes det faktum, at jeg på ingen måde har tid til de samme ting som jeg har haft tidligere i december. Dette er jo første gang i 4 år at jeg har været i arbejde i december måned (jeg var godt nok aktiv studerende i 2012, men da havde jeg ikke et arbejde ved siden af – kun en 9 mdr gammel baby :), og det kan jeg godt mærke. Det er faktisk gået så langt, at jeg har været inde på tanken om, at jeg måske har taget for meget på min tallerken – mtp., at jeg nu både er fuldtidsstuderende OG arbejder deltid (i tillæg til at være mor til 2 med en mand, der arbejder/rejser mere end gennemsnittet). Jeg trøster mig selv dog med, at det nok er fordi jeg kan mærke “eksamenspræsset” lige nu – vi skal nemlig aflevere to opgaver inden vi går på juleferie inden længe, så det fylder en hel del. I tillæg har der været nogle arrangementer på mit arbejde som jeg har skulle levere en del til, så det har jo også lagt lidt ekstra præs på min kalender. Mon ikke jeg ser lidt lysere på det efter 2 ugers juleferie fra mit arbejde, og 1,5 måneders ferie fra skolen (hvis man ser bort fra en enkelt uge-eksamen og et forsvar af en opgave, bah!).

Men men men, det der ærger mig ekstra meget ift vores december i år er, at jeg slet ikke har haft energi til at gøre førjulstiden lige så magisk for børnene, som det jeg havde tænkt og håbet. Det er som sådan ikke julepynt eller lignende jeg snakker om, for helt ærlig så er jeg bare ikke fan af at hele huset er færdig pyntet allerede 1. søndag i advent…men det er mere de andre ting jeg mangler; tid til at bage julekager sammen, at gå en tur under julelysene på strøget i centrum, at invitere venner over til en kop kaffe og æbleskiver og lignende. Og sidst men ikke mindst; at lave en sjov og hyggelig kalender for børnene, så de føler de er en del af “juleforberedelserne”.

skjermbilde-2016-12-14-kl-22-36-10

Jeg har tidligere skrevet om, hvordan vi benytter os af en anderledes form for julekalender herhjemme, og i år skulle det være på samme måde. Her må jeg dog bare indrømme, at min energi ikke har strukket til (især denne uge, hvor jeg har været syg), så Lille Nissefar – som han hedder herhjemme ved os – har mildt sagt været utilregnelig. Børnene har egentlig taget det meget cool – der var nogle dage, hvor han slet ikke var forbi – men der blev vi enige om, at det måtte være fordi de ikke havde fået ryddet op på legeværelset (det havde Lille Nissefar nemlig sagt, at de skulle, for ellers kunne han ikke komme til) haha – #badmom. Når han ikke havde været her i tilstrækkelig mange dage fik børnene og jeg taget os sammen, og brugte en hel morgen her i weekenden på at rydde op og sortere ud – en del af Lille Nissefars opgave var nemlig også det, at vi skulle fylde en hel kasse med legetøj som drengene ikke leger med længere, som så kunne gives videre til nogle andre børn (så skal jeg nu bare finde ud af hvor vi skal aflevere legetøjet…jeg tænker mødrehjælpen?). Når det så var gjort duede det ikke længere, at Lille Nissefar udeblev. Han har også været her hver dag siden, men ikke nødvendigvis om morgenen. Nogle dage har han først været forbi om eftermiddagen, fx i mandags, hvor han så stillede en havrepandekagedej i køleskabet, så vi kunne få en dejlig (og nem!) aftensmad. Den ene dag blev også reddet af, at drengene (jeg) for et stykke tid siden fik et stykke legetøj, som vi skulle ‘teste’. Denne gave kom dog lige oveni Bassens fødselsdag, så jeg gemte den til lidt senere – og så endte den med at blive en adventsgave! Smart, ikke?

skjermbilde-2016-12-14-kl-22-34-52

Når jeg ser det sort på hvidt efter at have skrevet det her, så kan jeg jo godt se, at på nær det faktum, at nissen har været lidt utilregnelig nogle dage, så er det ikke så slemt. Det er måske bare mig, der FØLER det. Jeg forstår ikke, hvordan udearbejdende mødre med fuldtidsarbejde får tiden til at strække til…i år er det første år jeg har arbejdet mens jeg har haft børn, der er bevidste om konceptet jul, og jeg føler SLET IKKE, at tiden strækker til. Er det fordi jeg sammenligner det med de tidligere år, hvor jeg har været hjemmegående? Eller har de andre mødre en eller anden form for superkræfter, som jeg af en eller anden grund ikke har fået tildelt? Eller har I andre det også lidt på samme måde – at december godt kan blive uoverskuelig? Suk.

Én ting er i hvert fald sikkert; jeg GLÆDER mig til at holde juleferie med min dejlige familie. 12 dage uden arbejde, lektier, madpakker og alarmklokker. Til at gå rundt i pyjamassen hele formiddagen, at lave mad sammen med børnene, at spille spil, lægge puslespil og gå ture. Og til at lave absolut ingenting! I kan høre, at mine forventninger til juleferien er både skyhøje og helt nede, alt efter hvordan man ser på det? 😉 Jeg tænker dog, at med mindre vi går hen og bliver syge (hvilket ville være direkte ondskabsfuldt, nu hvor vi lige har været igennem en omgang!), så bliver det ikke så besværligt at leve op til de forventninger…

Nu hvor det er mørkt og koldt udenfor, og – i hvert fald i mit tilfælde – energien ikke er helt lige så stor om aftenen, så er det rigtigt skønt at kunne kaste sig på sofaen med en kop (decaf) latte, nogle pebernødder og et tæppe, og så tænde for fjernsynet. Men, nu er situationen dog den, at vi ikke har nogen tv-pakke, så det dér med at sidde og zappe indtil man finder noget interessant er ikke rigtigt et alternativ. Derfor bliver jeg meget glad, når jeg finder serier på netflix eller DR som jeg kan lide – så har jeg nemlig sikret min fjernsynshygge for et stykke tid 🙂

Nu kom jeg så til at tænke på, at det kan jo være, at nogle af jer har det på samme måde – måske har I, på samme måde som os fravalgt kanaler, eller måske foretrækker I at se denne type serier…Uanset hvad, her får I nogle bud på serier jeg godt kan lide, og som der er en vis chance for, at I ikke allerede har set:

1. Shameless

shameless-3

shameless-2

shameless-6

shameless-5

shameless-4

I denne serie følger vi den ret dysfunktionelle men fantastiske familien Gallagher, der består af en alkoholiseret far Frank (som spilles af den meget talentfulde William H. Macy), en fraværende mor og 6 børn i alderen 1-20+ år. Faderen er mere eller mindre altid fuld eller up to no good, og børnene har derfor lært sig at klare sig selv, med den ældste søster, Fiona, som familiens overhoved. Det kan godt lyde meget dystert, men det er det er det slet ikke – selv om det er nogle meget seriøse problemer man følger dem igennem, så slukker man altid fjernsynet med et smil på læben! Så hvis du er til lidt sort humor blandet med ret realistisk drama, så er dette serien for dig..

På netflix ligger der lige nu 3 sæsoner á 12 episoder, men det store internet fortæller mig, at der er indspillet hele 7 sæsoner, så der er mange timers hygge sammen med familien Gallagher for dem, der ønsker det 🙂



2. The Crown

the-crown-5

the-crown-4

the-crown-3

the-crown-2

Okay, hvis du er en “serieseer” som mig, så er der en ret stor chance for at du har hørt om denne serien. Det er nemlig netflix’ nye store satsning (hvad var deres tidligere satsning, egentlig? Anyone?). Der er lagt utallige millioner af kroner ind i denne serie, hvor vi følger dronning Elizabeth fra hendes bryllup i 1947 og frem til i dag. På nuværende tidspunkt ligger der kun én sæson, og jeg åd den råt!

Ikke bare var der overdådige kjoler, intriger og kærlighedshistorier (lidt på samme måde som Downton Abbey, hvis I har set den), men jeg lærte også utrolig meget af serien – altså historiske fakta som jeg ikke kendte til i forvejen, og dét kan jeg godt lide. Faktisk er jeg generelt fan af serier, der tager afsæt i en virkelig historie – hvorfor jeg også er kæmpefan af Narcos..den burde I forresten også se, haha.

3. Dag

dag-2

dag-1

dag-7

Dette er en serie jeg lige er gået i gang med, men som lover godt. Det er en “sort” komiserie, der handler om en parterapeaut, der ikke tror på kærligheden – og som mere eller mindre ikke kan lide andre mennesker. Han bliver dog lidt udfordret når han ender med at synes lidt om den pige, hans søster tvinger ham til at gå på blind-date med… Hvis du har brug for lidt hjernedød, sort, voksenhumor, så vil jeg anbefale at tjekke denne serie ud. Den har vundet en del priser, både i norge og internationalt, så noget må der være om snakken… Serien ligger også på netflix, og derfor kan du godt få danske undertekster, hvis du ønsker det.

Pyha, long time no see…

Jeg kan på alle måder mærke, at det er ved at nærme sig jul – for ikke bare er der lige så stille ved at komme en del pynt ind i vores hus, men der er også FULDT booket op i kalenderen med det ene julearrangement efter det andet. Og jo, det er MEGAhyggeligt, men det kan også blive for meget – heldigvis er min krop blevet ret god til at give besked, når det er ved at være for meget, og jeg er blevet ok god til at mærke efter, når kroppen brokker sig. Derfor endte jeg fx med at tage hjem kl. 21.30 da min afdeling holdt julefrokost på restaurant ET (jeg nåede lige at spise alle 4 retter inden jeg smuttede – alt andet ville jo have været en skam;) ), og det var også derfor jeg valgte at være mere eller mindre “på vandvognen” da jeg var til fødselsdag i går (apropos det jeg skrev i min avisklumme for nogle uger siden). Som studerende betyder december jo også, at et semester nærmer sig slutningen, så jeg kan også mærke, at det begynder at tilspidse sig ift eksamen osv.

Der har dog også været tid til en hel del familiehygge de sidste par uger – både ture i Tivoli Friheden og Den Gamle By (begge steder, der VIRKELIG får en i julehumør), men også stille og rolig hygge herhjemme. Dem af jer, der følger mig på instagram har måske fx set den “julekalender-malebog” som jeg købte for et par uger siden (for 15,- kroner!!)…den har allerede givet os flere timers hygge, hvor vi tænder kalenderlys, sætter på noget julemusik, finder frem pebernødder, og ellers bare farver løs. Det er især Røveren, der synes det er hyggeligt at gøre dette. Bassen synes ikke det er helt så sjovt at farve/tegne endnu, men til gengæld er han helt vildt god til at lægge puslespil, så det er blevet lidt en dejlig afslapningsrutine for os de her dage – når vi kommer hjem fra arbejde og instution og har brug for at komme heeeelt ned i gear, så finder vi vores tegnesager og puslespil frem, og snakker lidt om vores dag…SÅ hyggeligt! 🙂

Nåh, men det blev lidt et sidespor…det jeg EGENTLIG tænkte jeg ville fortælle jer var, at vi nu ved, hvor vi skal bo, når vi om nogle få måneder skal forlade det hus vi nu bor i – VI HAR NEMLIG KØBT HUS!

img_7046

Det er faktisk et par uger siden handlen faldt på plads, men jeg/vi tænkte det var god stil at fortælle det til nærmeste familie og venner (og børnene!) først, inden jeg sådan proklamerede det her på bloggen, haha. Men SH*T, hvor jeg glæder mig!!

Det er et hus, der ligger i samme område som vi bor i allerede nu, hvilket vi er meget glade for. Det betyder nemlig, at børnene kan blive ved med at gå i samme institution, vi kan blive ved med at ses med mange af de venner og bekendte vi har fået i området, og Manden får ikke så lang vej til arbejdet (I husker måske, at vi overvejede at flytte lidt længere væk fra byen?)…Som jeg fortalte på et tidspunkt, så var vi meget uenige om, hvad vi skulle gøre. Der ligger nemlig en byggegrund på samme vej som det hus vi lige har købt, og vi var meget i tvivl om, hvad der ville være den bedste investering… Vi kom dog frem til, at vi begge to virkelig kunne lide det hus vi nu har købt (for Manden var det kærlighed ved første blik, jeg skulle lige have lidt mere tid på mig), og at det også var et mere fornuftigt valg for os – både fordi der var nogle usikre faktorer ift den reelle pris det potentelt kunne løbe op i at sætte et hus på den grund, men også fordi det ville kræve en hel del arbejde fra vores side de næste mange år – i første omgang ville byggeprocessen i sig selv være ret krævende (og vi skulle også finde et sted vi kunne bo mens huset blev bygget), og de næste mange somre skulle vi så bruge på at anlægge have o.l…altså ville det tage ret meget af den tid og energi vi egentlig vil bruge på hinanden og vores venner/familie, og så var valget egentlig ret nemt!

Huset i sig selv er ca 30 m2 større end hvad vi har i dag, hvilket vil sige at vi får et ekstra rum (til kontor/gæsteværelse/potentelt tredje barn) og et ekstra badeværelse. I tillæg får vi fx. en entré, der kan rumme mere end ét menneske, så vi ikke længere skal skiftes til at tage tøj på, haha. Huset er bygget af en tømrermester, og har derfor helt vildt mange fede træ-detaljer! Og det er en hel del nyere end det hus vi nu skal forlade, og har derfor ikke brug for så meget arbejde, hvilket jo var et af de meget vigtige punkt for os, iom at Manden og jeg har måtte indse, at vi bestemt ikke er do-it-yourself-typer.

Jeg glæder mig som et lille barn til at flytte ind, og bare tanken om at skulle indrette huset og gøre det til mit eget giver mig sommerfulge i maven! Jeg glæder mig også til at vise jer flere billeder, når vi engang flytter ind – det kan kun gå for langsomt, haha (og dog, nu har jeg lige et par måneder at pakke hele vores liv ned på – ikke lige frem en nem opgave)…

1 2 3 6