Netflix-anbefalinger

Nu hvor det er mørkt og koldt udenfor, og – i hvert fald i mit tilfælde – energien ikke er helt lige så stor om aftenen, så er det rigtigt skønt at kunne kaste sig på sofaen med en kop (decaf) latte, nogle pebernødder og et tæppe, og så tænde for fjernsynet. Men, nu er situationen dog den, at vi ikke har nogen tv-pakke, så det dér med at sidde og zappe indtil man finder noget interessant er ikke rigtigt et alternativ. Derfor bliver jeg meget glad, når jeg finder serier på netflix eller DR som jeg kan lide – så har jeg nemlig sikret min fjernsynshygge for et stykke tid 🙂

Nu kom jeg så til at tænke på, at det kan jo være, at nogle af jer har det på samme måde – måske har I, på samme måde som os fravalgt kanaler, eller måske foretrækker I at se denne type serier…Uanset hvad, her får I nogle bud på serier jeg godt kan lide, og som der er en vis chance for, at I ikke allerede har set:

1. Shameless

shameless-3

shameless-2

shameless-6

shameless-5

shameless-4

I denne serie følger vi den ret dysfunktionelle men fantastiske familien Gallagher, der består af en alkoholiseret far Frank (som spilles af den meget talentfulde William H. Macy), en fraværende mor og 6 børn i alderen 1-20+ år. Faderen er mere eller mindre altid fuld eller up to no good, og børnene har derfor lært sig at klare sig selv, med den ældste søster, Fiona, som familiens overhoved. Det kan godt lyde meget dystert, men det er det er det slet ikke – selv om det er nogle meget seriøse problemer man følger dem igennem, så slukker man altid fjernsynet med et smil på læben! Så hvis du er til lidt sort humor blandet med ret realistisk drama, så er dette serien for dig..

På netflix ligger der lige nu 3 sæsoner á 12 episoder, men det store internet fortæller mig, at der er indspillet hele 7 sæsoner, så der er mange timers hygge sammen med familien Gallagher for dem, der ønsker det 🙂



2. The Crown

the-crown-5

the-crown-4

the-crown-3

the-crown-2

Okay, hvis du er en “serieseer” som mig, så er der en ret stor chance for at du har hørt om denne serien. Det er nemlig netflix’ nye store satsning (hvad var deres tidligere satsning, egentlig? Anyone?). Der er lagt utallige millioner af kroner ind i denne serie, hvor vi følger dronning Elizabeth fra hendes bryllup i 1947 og frem til i dag. På nuværende tidspunkt ligger der kun én sæson, og jeg åd den råt!

Ikke bare var der overdådige kjoler, intriger og kærlighedshistorier (lidt på samme måde som Downton Abbey, hvis I har set den), men jeg lærte også utrolig meget af serien – altså historiske fakta som jeg ikke kendte til i forvejen, og dét kan jeg godt lide. Faktisk er jeg generelt fan af serier, der tager afsæt i en virkelig historie – hvorfor jeg også er kæmpefan af Narcos..den burde I forresten også se, haha.

3. Dag

dag-2

dag-1

dag-7

Dette er en serie jeg lige er gået i gang med, men som lover godt. Det er en “sort” komiserie, der handler om en parterapeaut, der ikke tror på kærligheden – og som mere eller mindre ikke kan lide andre mennesker. Han bliver dog lidt udfordret når han ender med at synes lidt om den pige, hans søster tvinger ham til at gå på blind-date med… Hvis du har brug for lidt hjernedød, sort, voksenhumor, så vil jeg anbefale at tjekke denne serie ud. Den har vundet en del priser, både i norge og internationalt, så noget må der være om snakken… Serien ligger også på netflix, og derfor kan du godt få danske undertekster, hvis du ønsker det.

VI HAR KØBT HUS!

Pyha, long time no see…

Jeg kan på alle måder mærke, at det er ved at nærme sig jul – for ikke bare er der lige så stille ved at komme en del pynt ind i vores hus, men der er også FULDT booket op i kalenderen med det ene julearrangement efter det andet. Og jo, det er MEGAhyggeligt, men det kan også blive for meget – heldigvis er min krop blevet ret god til at give besked, når det er ved at være for meget, og jeg er blevet ok god til at mærke efter, når kroppen brokker sig. Derfor endte jeg fx med at tage hjem kl. 21.30 da min afdeling holdt julefrokost på restaurant ET (jeg nåede lige at spise alle 4 retter inden jeg smuttede – alt andet ville jo have været en skam;) ), og det var også derfor jeg valgte at være mere eller mindre “på vandvognen” da jeg var til fødselsdag i går (apropos det jeg skrev i min avisklumme for nogle uger siden). Som studerende betyder december jo også, at et semester nærmer sig slutningen, så jeg kan også mærke, at det begynder at tilspidse sig ift eksamen osv.

Der har dog også været tid til en hel del familiehygge de sidste par uger – både ture i Tivoli Friheden og Den Gamle By (begge steder, der VIRKELIG får en i julehumør), men også stille og rolig hygge herhjemme. Dem af jer, der følger mig på instagram har måske fx set den “julekalender-malebog” som jeg købte for et par uger siden (for 15,- kroner!!)…den har allerede givet os flere timers hygge, hvor vi tænder kalenderlys, sætter på noget julemusik, finder frem pebernødder, og ellers bare farver løs. Det er især Røveren, der synes det er hyggeligt at gøre dette. Bassen synes ikke det er helt så sjovt at farve/tegne endnu, men til gengæld er han helt vildt god til at lægge puslespil, så det er blevet lidt en dejlig afslapningsrutine for os de her dage – når vi kommer hjem fra arbejde og instution og har brug for at komme heeeelt ned i gear, så finder vi vores tegnesager og puslespil frem, og snakker lidt om vores dag…SÅ hyggeligt! 🙂

Nåh, men det blev lidt et sidespor…det jeg EGENTLIG tænkte jeg ville fortælle jer var, at vi nu ved, hvor vi skal bo, når vi om nogle få måneder skal forlade det hus vi nu bor i – VI HAR NEMLIG KØBT HUS!

img_7046

Det er faktisk et par uger siden handlen faldt på plads, men jeg/vi tænkte det var god stil at fortælle det til nærmeste familie og venner (og børnene!) først, inden jeg sådan proklamerede det her på bloggen, haha. Men SH*T, hvor jeg glæder mig!!

Det er et hus, der ligger i samme område som vi bor i allerede nu, hvilket vi er meget glade for. Det betyder nemlig, at børnene kan blive ved med at gå i samme institution, vi kan blive ved med at ses med mange af de venner og bekendte vi har fået i området, og Manden får ikke så lang vej til arbejdet (I husker måske, at vi overvejede at flytte lidt længere væk fra byen?)…Som jeg fortalte på et tidspunkt, så var vi meget uenige om, hvad vi skulle gøre. Der ligger nemlig en byggegrund på samme vej som det hus vi lige har købt, og vi var meget i tvivl om, hvad der ville være den bedste investering… Vi kom dog frem til, at vi begge to virkelig kunne lide det hus vi nu har købt (for Manden var det kærlighed ved første blik, jeg skulle lige have lidt mere tid på mig), og at det også var et mere fornuftigt valg for os – både fordi der var nogle usikre faktorer ift den reelle pris det potentelt kunne løbe op i at sætte et hus på den grund, men også fordi det ville kræve en hel del arbejde fra vores side de næste mange år – i første omgang ville byggeprocessen i sig selv være ret krævende (og vi skulle også finde et sted vi kunne bo mens huset blev bygget), og de næste mange somre skulle vi så bruge på at anlægge have o.l…altså ville det tage ret meget af den tid og energi vi egentlig vil bruge på hinanden og vores venner/familie, og så var valget egentlig ret nemt!

Huset i sig selv er ca 30 m2 større end hvad vi har i dag, hvilket vil sige at vi får et ekstra rum (til kontor/gæsteværelse/potentelt tredje barn) og et ekstra badeværelse. I tillæg får vi fx. en entré, der kan rumme mere end ét menneske, så vi ikke længere skal skiftes til at tage tøj på, haha. Huset er bygget af en tømrermester, og har derfor helt vildt mange fede træ-detaljer! Og det er en hel del nyere end det hus vi nu skal forlade, og har derfor ikke brug for så meget arbejde, hvilket jo var et af de meget vigtige punkt for os, iom at Manden og jeg har måtte indse, at vi bestemt ikke er do-it-yourself-typer.

Jeg glæder mig som et lille barn til at flytte ind, og bare tanken om at skulle indrette huset og gøre det til mit eget giver mig sommerfulge i maven! Jeg glæder mig også til at vise jer flere billeder, når vi engang flytter ind – det kan kun gå for langsomt, haha (og dog, nu har jeg lige et par måneder at pakke hele vores liv ned på – ikke lige frem en nem opgave)…

Mine børn ser for meget fjernsyn…

Jep, det er sandheden. I hvert fald hvis du spørger mig. Og nei, det er ikke en totalt uansvarlige mængde, men stadigvæk nok til at jeg kan sige det jeg siger i overskriften; Mine børn ser for meget fjernsyn!

Da Røveren (som nu er 4,5 år) blev født var vi – naturlig nok – på udebane i forhold til hvilke regler man burde have ift skærmtid. Vi voksne havde fjernsynet tit tænd om eftermiddagen (jeg sad fx. tit og så fjernsyn mens jeg ammede – noget det kunne tage op til en time med ham!). Da han blev nogle måneder gammel fandt vi ud af, at reklamer tiltrak ham MEGET. Med en gang der kom en reklamepause, så fik fjernsynet hans udelte opmærksomhed, og vi tænkte ikke over, at det var en “dårlig” ting – in fact, så kan jeg huske, at vi en gang imellem kunne finde på at LEDE EFTER REKLAMEFILM når han skulle træne i at ligge på maven og holde hovedet højt selv – for så gad han plutselig at ligge på maven på sofaen og kigge lige ud…ahrmen, hvis jeg kunne gå tilbage i tid for at slå mig selv i hovedet, så ville jeg gøre det! *indsæt-emoji-der-ruller-med-øjnene*

Tiden gik, og når Røveren begyndte at blive stor nok til at få noget ud af børne-fjernsyn, så fik han en gang imellem lov til at se Postmand Per, Teletubbies og lignende. Vi havde ingen faste regler, men sørget for at holde det på et moderat niveau.

skjermbilde-2016-11-13-kl-20-04-36

Men men men. Så kom tiden, hvor Røveren begyndte at synes at det dér fjernsyn/iPad var RIGTIG spændende. Så spændende, at det var det han helst ville gøre. Hele tiden. Non stop. Og vi havde på det tidspunkt ingen faste regler – vi sagde dog nej 90% af tiden (han spurgte efter det ENORMT mange gange ila en dag), for at holde det på det moderate niveau vi gerne ville have. Vi blev dog efterhånden træt af, at han blev ved med at spørge hele tiden, og han blev jo ked af det hver gang vi sagde nej, så noget skulle der ske. Vi besluttede os derfor for, at indføre en fast regel om, at der måtte ses én netflix-episode om eftermiddagen (eller to, hvis det var den slags, der kun varer i 10 minutter). Dette var en kæmpe lættelse for os alle, når vi bare havde fået indbygget den rutine – Røveren vidste, hvad han havde at forholde sig til, og vi skulle ikke hele tiden afvise hans spørgsmål om at “se netshisk” 😉

Personligt synes jeg også de 20-30 minutters skærmtid om eftermiddagen var den perfekte mengde for i hverdagene. I weekenderne blev det nogle gange til lidt mere, men det var som sådan også ok. Det mindede mig faktisk lidt om min egen barndom, hvor der jo kun var de der 30 minutters “børneTV” på NRK (norges svar til DR1) om eftermiddagen, og ellers så stod den på fri leg og kreativitet. Det var (og er) en værdi både Manden og jeg gerne ville have, at vores børn også fik med. At de lærede at lege selv, finde på ting, og være kreativ – og ikke hele tiden skulle underholdes med det ene eller det andet. Dejligt, idealistisk, ikke? 😉

På dette tidspunkt var jo Bassen også kommet til, men endnu ikke stor nok til at have en holdning til skærmbrug. Han nød at sidde sammen med storebror i sofaen og se Dora the Explorer, Paw Patrol og Peter Pedal. Han var ikke altid med på, at vi slukkede efter kun den ene episode, men sådan var jo reglerne.

Der gik dog ikke mange måneder før Bassen havde fanget fidusen i, at Røveren fik vælge en episode de så hver dag. Og DET var på ingen måde fair. Han ville også vælge. Så Manden og jeg tog snakken og kom frem til, at 45 minutters fjernsynstid lige kunne gå – det var lige til en episode til dem hver, og så kunne jeg fx. nå at lave aftensmad mens de så fjernsyn (Manden kommer tit først hjem liiiige inden vi skal spise, og de var endnu lidt for små til, at jeg havde tålmodighed til at inddrage dem i madlavningen hver dag). Så sådan blev det. Én episode hver. 2×20+ minutter. Hver dag.

Og nu er det måske mange af jer der tænker, at det ikke lyder så slemt med ca. 45 minutters skærmtid om dagen. Og nej, det er hellere ikke forfærdeligt, men det er ærger mig – og det som er grunden til at jeg kan skrive, at mine børn ser FOR MEGET fjernsyn er, at det er blevet en ting, man ikke kan undvære. Børnene SKAL have de 45 minutters fjernsyn, eller er der ballade. Og det er her problemet kommer ind, for jeg tager mig selv gang på gang i at måtte afbryde en ellers god leg, eller et projekt de/vi har gang i, for at de skal kunne nå at få sin fjernsynstid inden vi skal spise aftensmad. Og de har begge fået en ret stor interesse for at være med til at lave aftensmad de sidste måneder, men det kolliderer bare med den nu meget faste fjernsynstid, så det ender tit med, at de kan være med i 5-10 minutter før jeg må sende dem ind i sofaen, og det synes jeg er BRANDÆRGERLIGT!

Kan vi så ikke bare skippe fjernsynstiden de dage, hvor børnene er i gang med en leg/projekt/madlavning? Jo, det kan vi jo for så vidt, men så kommer som sagt balladen når puttetid nærmer sig, og drengene kommer i tanke om, at de ikke har fået sin fjernsynstid. Så bliver de både skuffede, kede af det og vrede, og kræver at få fjernsynstiden på dét tidspunkt. Det gør de naturligvis ikke, og resultatet er to overtrætte drenge, der ikke er nemme at putte…

Det jeg tror vi er ude i, er at vi skal have ændret reglerne for fjernsynstid herhjemme. Jeg er ikke helt sikker på, hvordan det skal se ud fremover (og har for så vidt hellere ikke diskuteret det med Manden endnu, ehrm), men tænker vi skal skære ned på fjernsynstiden. Jeg har faktisk foreslået, at vi i vores nye hjem slet ikke har noget fjernsyn (pt. har vi ingen fjernsynspakke, vi bruger bare DR’s app og Netflix, som vi kører over Apple TV), men der er Manden IKKE enig. Tvert i mod – han drømmer om et større fjernsyn end det snart 9 år gamle 32″-fjernsyn vi har…

En idé jeg har overvejet er at skære det ned til én episode på 20+ minutter om dagen, og så lade dem vælge episode hver anden dag. Vi kunne også holde fast i de 2 episoder, men fx. prøve at sige, at så er det kun 4 dage om ugen man ser fjernsyn, eller noget i den stil?

Ahrg, jeg synes det er svært, for jeg ved jo hvor meget jeg selv nyder at slappe af til en serie eller lign, og jeg kan også se, hvor meget drengene tager de ting de ser med i deres fysiske leg. Det er fx kun et par dage siden jeg hørte dem råbe “Løb, Dora, Løb! Run, Dora, Run!”, hvorefter de spurtede afsted 🙂 Men igen, på den anden side, så duer det bare ikke, at jeg bliver nødt til at afbryde dem når de er godt i gang med at skrælle gulerødder og røre i saucen, hvis de skal nå sin skærmtid den dag.

Hvordan gør I det? Hvor meget skærmtid må jeres børn få i hverdagen? Og hvordan forholder jeres børn sig til de regler I har lavet? Tager gerne imod gode råd og tips!

Mig, en forstadsfrue?

Som I måske har registreret, så solgte vi vores hus for et par uger siden. Og siden da har herhjemme vi diskuteret rigtig meget, hvad vi skal nu. Som jeg nævnte i dette indlæg, så har vi tre alternativer; bygge et nyt hus i forstaden, bygge et nyt hus tættere på byen, eller købe et nyere hus tættere på byen. Og som jeg fortalte tidligere på ugen, så er det ene altenativ 100% strøget af listen – nemlig at bygge i forstaden.

IMG_5597

Der er mange ting, der spiller ind i dette valg, men de to primære ting er:

1. Min mand arbejder i centrum, og i og med det faktum, at han har ret lange arbejdsdage, så vil vi nødig miste mere tid med ham i hverdagen. Og 20-30 minutters ekstra transporttid hver vej vil altså godt kunne mærkes, da det måske vil betyde, at vi ikke kan blive ved med at spise morgenmad sammen. Eller måske er det aftensmaden, der ryger…og de samlingspunkter er simpelthen bare så vigtige, at de vil vi ikke give afkald på. Så vi bliver i det område vi allerede bor i nu – ikke i centrum, men stadigvæk indenfor “byzonen”.

2. På den lange bane er vi kommet frem til, at det er en bedre investering at købe et hus i dette område end i forstaden. Det er vidst ingen hemlighed, at vi er noget mere afhængig af min mands indtægt end min, og hvis der skulle ske noget (sygdom, nyt job, eller lign.) i det henseende, så er det en god idé at have investeret i noget, man nogenlunde nemt kan komme af med. Og det tror jeg/vi bare er nemmere i dette område, end i forstaden. Det er vi jo et klassisk eksempel på – vi har nærmest ikke kigget på eksisterende huse i forstaden, for hvis vi allerede skulle flytte derud, så kunne vi lige så godt købe en af byggegrundene, og bygge et hus efter vores egne ønsker, i stedet for at købe et hus, der var bygget efter nogle andres ønsker.

Som jeg skrev i det nævnte indlæg tidligere i ugen, så koster det jo lidt mere at bo tættere på byen. Derfor vil vi ikke ende med DRØMMEHUSET, som vi ellers kunne have bygget i forstaden, men vi vil stadigvæk få enten et nyt eller nyere hus tæt på byen – og den beslutning er vi begge to meget glade for. Så mangler vi bare at blive enige om, hvilket af de to alternativer det så skal blive…om vi skal købe det eksisterende hus vi har haft kigget på en del gange, hvor der er nogle virkelig fede detaljer og brugt rigtig gode materialer, men hvor planløsning og andre ting ikke er heeelt som vi selv ville have valgt? Eller skal vi investere (meget mere) tid & arbejde og (lidt flere) penge i at selv bygge et nyt hus i området, som så vil have den planløsning vi godt kunne tænke os, men hvor der ikke er råd til på samme måde at kræse for detaljerne..? Vi har en nogenlunde stram deadline for beslutningen, så snart fanger bordet.

Men lige i aften pakker vi diskutionen væk – børnene er på weekend hos farmor og farfar, og vi skal til bryllup ved en af mine veninder. Jeg glæder mig enormt meget til at fejre det smukke par, fejre kærligheden, og til at holde en mini-date med Manden (selv om man er omringet af mange andre venner, så føles det lidt som en date, når man sådan er ude uden børn) 🙂

God weekend til jer – håber I også får en weekend fuld af kærlighed!

Kh Therese

For dem, der kender Århus nogenlunde kan jeg fortælle, at den forstad vi overvejede var Malling. Tæt på naturen, god skole og gode offentlige transportmuligheder, fx. i form af den kommende letbane… På den anden side, så er Oddervej bare VIRKELIG ikke et godt sted at befinde sig tidligt om morgenen eller lige efter endt arbejdstid – den kø, der kan opstå dér kan virkelig tage modet fra selv den bedste af os.

1 år!

IMG_3314

I dag er det et år siden denne blog så dagens lys…eller, det gjorde den faktisk ikke alligevel. Det korrekte vil være at sige, at i dag er det et år siden jeg startede med at skrive herinde. Det er et år siden jeg købte domænet, et år sad oppe en sen aften for at se, om jeg kunne sætte denne side nogenlunde op, og et år siden jeg skrev mit allerførste blogindlæg herinde.

Der gik dog et par måneder før jeg “offentliggjorde” et indlæg. Dvs, de var jo offentlige i form af, at de kunne findes på denne side, men der gik lang tid før jeg fortalte nogen om denne blog. Faktisk fik Manden det hellere ikke at vide før der var gået nogle uger… Som jeg skrev den gang jeg løftede sløret for nogle af tankerne bag bloggen, så blev den som udgangspunkt oprettet som et sted, hvor jeg kunne øve mine (på det tidspunkt ikke-eksisterende IT-færdigheder). Jeg blev dog enormt glad for at skrive herinde, så jeg tog chancen og “offentliggjorde” den – for det er da ingen tvivl om, at det er da sjovere at skrive sådan en blog, hvis der rent faktisk er nogen, der læser med 🙂

Det har været et utroligt spændende og sjovt år, og bloggen har været med til at give mig oplevelser og bekendtskaber som jeg ikke ville have været foruden! Det er fx pga bloggen, at jeg fik tjansen som “klummeskribent” for Århus Onsdag/Syd. Det var også på grund af bloggen at jeg tilbage i juni var i DR-byen for at deltage i en debat – helt klart et af de blogrelaterede højdepunkter! Og det er da ingen tvivl om, at det også er megasjovt at se sine indlæg udgivet på voresbørn.dk, som er hjemmesiden til Danmarks største forældremagasin.

img_7043

Men en anden ting som også gør mig enormt glad og stolt er, når jeg kan se, at der er mennesker jeg ikke kender, der ikke bare læser et indlæg, men som også bliver hængende (altså, ikke fordi det ikke er sjovt med de mennesker jeg rent faktisk også kender, men de er lidt “forpligtet” på en anden måde, haha). Jeg kan genkende mange navne, og kan mærke jeg bliver glad når der ligger en kommentar eller et like fra en af jer (yes, jeg er en like-whore), haha!

Ej, men helt seriøst. Jeg er SÅ glad for min lille side her. Og for jer. Og jeg håber I vil blive hængende i et år mere…for som sagt, alt andet lige, så er det altså bare en lille smule sjovere at skrive, når der er nogen der læser med 🙂

Kh Therese

P.S. Hvis du har lyst til at læse det ALLER, ALLER FØRSTE blogindlæg jeg skrev, kan du finde det her.

These days #3

image

Ahhhr, søndag aften, sidste dag i efterårsferien…jeg BURDE lave en hel del praktiske og fornuftige ting lige nu (i tillæg til at gå enormt tidligt i seng, så jeg er frisk til en ny dag på arbejdet i morgen)…men først skal jeg have opdateret min favorit-overpringshandling *stort smil*

Derfor tenkte jeg at jeg passende kunne komme med nogle få (og ganske ligegyldige) updates herfra – det er sådan perfekt tankeløs søndags-skrivning/læsning;

  • Den ting der UDEN TVIVL fylder mest herhjemme de her dage er beslutningen vedrørende hvor vi skal bo, nu som vi har solgt vores hus. Vi skal først ud af det hus vi har nu til foråret, men der skal stadigvæk tages en beslutning inden længe – især fordi, hvis vi vælger at bygge et hus selv, så tager byggeprocessen jo ret lang tid, og derfor skal vi i gang så hurtigt som muligt! Vi er dog kommet lidt længere i processen – ét af de 3 valg vi havde er taget af bordet, så nu genstår der at vælge mellem de to alternativer, der er tilbage. Hvilket alternativ, der er strøget ud skal jeg nok skrive nærmere om inden længe…that’s a scentence I haven’t used before – tsk tsk 😉
  • Er der under en måned (!!!) til Bassen fylder 3 år. Han ønsker sig et skateboard. Kun et skateboard. Vi kan altså vælge at skuffe vores yngste søn med at ikke give ham den ENE ting han ønsker sig, eller så kan vi give ham en gave, der vil sikre os MINIMUM 3 besøg til lægevagten…ahhhhhh
  • Er selvsamme søn ved at plukke op de ting de store børn i institutionen siger, hvilket resulterer i sætninger som “jo for fanden” og “pokkers osse”. Jeg tror mine øjne var ved at poppe ud af hovedet første gang jeg hørte sådan en sætning komme ud af min lille baby…meeen, det er jo en fase vi skal igennem. Hvor ordene skal prøves, og han skal have lært, at der er nogle ord vi ikke bruger herhjemme…men indtil han lærer det skal der nok komme en håndfuld sjove og/eller pinlige situationer, haha.
  • Er jeg i gået i gang med at lytte til julemusik! Ja, det er tidligt. Nej, det er ikke FOR tidligt. Havde der været en risiko for, at jeg ville blive TRÆT af musikken inden jul, så ville det have været for tidligt…men that’s not gonna happen! Så i skrivende stund blæser “All I want for Christmas” ud af mine høretelefoner (jeps, det er kun i høretelefonerne jeg må høre julemusik pt., med mindre jeg er alene hjemme…husets øvrige beboere synes nemlig det er FOR tidligt for julemusik *indsæt emoji, der ruller med øjnene*). Apropos julemusik – på en playlist på Spotify fandt jeg tidligere i dag en version af Hallelujah, sunget af en gruppe der hedder Pentatonix…og ja, I know – der findes nærmest ikke en sang, der er mere gennemtæsket end denne sang, men jeg vil VIRKELIG slå et slag for denne version – helt seriøst, lyt til den (evt se musikvideoen her: https://youtu.be/LRP8d7hhpoQ)…goosebump-guarantee!
  • Er jeg lige ved at være færdig med en “alkoholfri måned”. Det er som sådan ikke en stor ting, men efter jeg havde skrevet min sidste klumme i Århus Onsdag, hvor jeg tog op emnet drikkepræs/drikkekultur blandt voksne, besluttede jeg mig for at tage en måned uden alkohol – lidt for at se, om det rent faktisk var noget, der ville påvirke mit sociale liv på nogen måde, og lidt fordi vi nu går ind i den travleste periode for midt vedkommende når det kommer til fester (skal til bryllup/fødselsdag/julefrokost 5 ud af de kommende 6 weekender!!), og tænkte derfor det var fint nok at give min krop fuldstændig pause for en periode. Og nej, det har ikke været svært…men nu gjorde jeg det måske lidt for nemt for mig selv – jeg har kun to gange i løbet af denne måned været til en social sammenkomst, hvor jeg var den eneste, der ikke drak alkohol – og ingen af dem var en decideret FEST. Hvis jeg VIRKELIG ville udfordre mig selv og teste min tese om drikkepres/drikkekultur blandt de voksne, så burde jeg nok i realiteten gøre det den kommende måned…
  • Overvejer jeg helt seriøst at holde pause fra slik, chips og deslige i et par måneder – indtil juleferien. Haha, det er typisk søndag aften (og sidste dag i en ferie). NU skal man stramme sig op… Det plejer som oftest at vare nogle få dage indtil jeg ikke kan holde nallerne væk længere, men nu må vi se… Det kunne være fedt, at have den viljestyrke.

Så kunne Champagnen poppes!

Dem af jer, der følger mig på instagram kunne se, at champagnen blev åbnet herhjemme i går – og det var der en rigtig god grund til! Vores hus er nemlig solgt 🙂

skjermbilde-2016-10-16-kl-19-40-54

skjermbilde-2016-10-16-kl-19-41-47

Som I måske ved har det været til salg siden sommerferien, så selv om det ikke er fordi det har været til salg enormt lang tid, så er det dejligt at have afsluttet dette kapitel, for (som jeg nævnte hér) så er der jo en del praktisk at se til i forbindelse med det at have et hus til salg…

Og selv om vi i går poppede champagnen for at fejre salget, så er det stadigvæk en lille smule vemodigt, at huset er solgt – for det betyder jo at vi inden alt for længe skal forlade dette hus (og ikke mindst haven!), denne vej, vores naboer og området, som vi er blevet meget glade for.

skjermbilde-2016-10-16-kl-19-42-12

skjermbilde-2016-10-16-kl-19-41-18

Men på den anden side venter et nyt eventyr – og selv om vi faktisk ikke helt ved, hvor det vil tage os hen (mere om det i et senere indlæg), så er én ting helt sikker; Det bilver ENORMT spændende!

Jeg glæder mig som et lille barn til fortsættelsen, og skal naturligvis huske at tage jer med på rejsen…

Jeg skulle ønske, jeg var færdig med at få børn…

Selv om jeg har skrevet herinde i snart et år (!), så kan jeg godt se, at det er begrænset, hvor mange personlige indlæg der er kommet… Det er som sådan ikke et bevidst valg fra min side, men det er på en måde også lidt grænseoverskridende, at dele helt private tanker med offentligheden. Og dog, et par stykker har der da været – blandt andet den gang jeg skrev om, at vi ikke sover sammen med børnene (altså, at vi ikke dyrker “samsovning”).

Jeg vover mig dog ud på den glatte is igen nu her, og vælger at dele noget, der er lidt mere privat end familiepolitik og kageopskrifter…

Der er nemlig sket det, at der er flere af mine veninder, der enten lige har fået barn nr. 3, er gravid med barn nr. 3, eller som planlægger at blive det indenfor overskuelig fremtid. Og det sætter nogle tanker i gang hos en selv… Er familien komplet som den er, eller “mangler” der et barn for at gøre den fuldendt?

Inden jeg fik børn, ville jeg rigtig gerne have 3, måske 4 styks. Så kom Røveren, og vi fik øjnene op for hvordan det er at være forældre…og misforstå mig ikke, men Røveren var fx. én, der ikke sov specielt godt, og søvnmangel kan tage skrukheden fra de allerfleste. Så der nedjusterede vi det planlagte antal børn til 3, måske 2. Og så kom toeren. Bassen. Og hvor end dejlig, skøn og ønsket (omend ikke sådan 100% planlagt) han både var og er, så skal man ikke undervurdere den mængde arbejde der er i det at have to børn med ca 1,5 år imellem! Så efter at Bassen kom til blev antallet IGEN nedjusteret – til 2, måske 3 børn…Og der er vi så stadigvæk.

img_7292

Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg I PERIODER har meget lyst til en 3’er. Tanken om sådan en lille man kan ligge og snuse til..I ved godt, den dér babylukt, som de kun har de første få måneder af deres liv…uh, altså, jeg kan mærke det rasler lidt i æggestokkerne bare ved tanken, haha. På den anden side, så ville det være så dejligt nemt, hvis vi var færdige med at få børn nu. Så slap vi for at investere i en hulens masse babyudstyr (vi solgte meget af vores ting efter Bassen), vi slap for at skaffe os en ny bil, vi skulle ikke betale ekstra på bussen hver gang (ja, én voksen må maks have to børn med på sin billett), og mange, mange andre tilfælde, hvor der er lagt op til “to voksne og to børn” ville vi glide ind i som hånd i handske. Og ikke mindst; ikke flere søvnløse nætter (og dog – det er da ikke fordi drengene ikke har perioder hvor de er vågne – vi er faktisk inde i sådan en periode nu her, bah!). Det er bare på mange måde nemmere med to børn, eller? Jeg har jo ikke prøvet andet, så jeg kan jo ikke sige det for sikkert, men jeg kan da godt tænke mig til det. Man har fx. kun to hænder – hvad gør man så med det tredje barn når man går på steder, hvor det er nødvendigt at have 100% styr på de små?

Jeg snakkede på et tidspunkt med en veninde om dette, og hun sagde, at hun troede som sådan ikke hun ønskede et tredje barn, men at det var mere tanken om en ny graviditet, barsel, osv. som appelerede. Og det kan jo sagtens være, at det er mere dét, der trækker. For hvis man ser væk fra min konstante kvalme og opkast (som man fortrænger overraskende hurtigt), så havde jeg to skønne graviditeter, og lige så skønne barsler – omend der var lidt mere travlt på barsel nr. 2 🙂

Manden og jeg snakker også nogle gange om det – bl.a. når vi gik i gang med at sælge babyudstyr. Og på mange måder tror jeg han ville synes det var fint, hvis vi besluttede os for, at vi var færdige nu her. Ikke kun på grund af de praktiske ting, men som han også siger, så vil han også gerne kunne være der for børnene. Være med til fodboldkampe, forældremøder, gymnastikopvisninger og læktiehjælp. Og jo flere børn man får, jo sværere vil det blive at være der for dem alle. Og det er jo et megagodt argument! I tillæg hører man mange historier om par, der bare liiige skulle have en 3’er, og vupti, så fik de tvillinger. Eller om par, der ikke kunne holde til det at komme “i undertal”, og dermed endte med at gå fra hinanden. Og sådanne scenarier får en da til at tænke en gang ekstra over det…

På den anden side kan jeg ikke helt slippe tanken om en 3’er. Jeg er bange for at sidde der om 10 år og fortryde, at vi IKKE fik et barn mere…at der ville mangle noget (eller, rettere sagt; nogen). For selv om jeg (i hvert fald til tider) synes det er hårdt arbejde at have små børn, så synes jeg også det er helt igennem fantastisk! Det er derfor jeg siger som jeg gør i overskriften; Jeg skulle ønske, at jeg var færdig med at få børn. At jeg var helt afklaret med det, og havde det supergodt med det. Jeg tager mig faktisk i at blive en lille smule jaloux på de af mine veninder, der er helt klare på, at de er færdige med at få børn. For så kan man planlægge ud ifra dét. Man har ro på.

Nu skal det hellere ikke lyde som om, at jeg/vi har travlt med at få en 3’er – det har vi bestemt ikke (igen – det er ikke engang sikkert at vi skal have flere børn). Jeg har da også godt 10 fertile år foran mig, så det er hellere ikke fordi, at en beslutning skal tages NU HER. Men alligevel er det noget man skal tage med når man fx. lægger planer ift. fremtidig boligsituation o.l. – i sådanne situationer det jo ret relevant at tænke over, hvor mange børn man tænker at få. På den anden side kan jeg forestille mig, at jeg ikke gider at starte forfra igen, når børnene nærmer sig teenage-årene, så det skal nok være indenfor en overskuelig årrekke, hvis det er.

Ahrg, altså, jeg synes det er svært. Nærmest lidt et luksus-problem, men stadigvæk et problem…eller, nok mere et dilemma. Har I nogle gode råd? Er der nogen af jer, der har haft de samme tvivl som mig, og som har taget et valg? Fået 3’eren? Eller besluttet jeg for at stoppe ved de 2? Og har I været glad for jeres valg? Erfaringer og råd tages i mod med kyshånd!

Kh Therese

These Days…

Der sker ret meget i vores lille forstadshjem de her dage – så meget at det kan være lidt svært at hænge med i svingene.. Men det er jo primært gode ting, der sker. Så selv om jeg nogle dage er så træt, at jeg ender med at gå i seng ikke længe efter børnene, så er det trods alt med et smil på læben jeg falder i søvn. Her er nogle af de ting, der sker i vores liv:

img_3997

  • Denne uge er det helt klart studiestart, der har fyldt mest! Som jeg skrev i dette indlæg, er jeg jo lige startet på en kandidat i IT og webkommunikation, hvilket er VILDT spændende. Jeg må dog indrømme, at jeg kan mærke at studielivet er ret langt fra den hverdag jeg har haft indtil for nyligt (man sidder meget stille i dyb koncentration over længere tid…altså ret langt fra det at tage sig af to drenge på 2 og 4 år). Det jeg dog er enormt begejstret for er, at der er meget fokus på praktisk læring på dette studie, så man sidder ikke bare om HØRER om fx. html5, man går selv igang med at bruge det. Første dag. Så ja, min hjerne er lidt træt når dagen er omme, men det gør som sådan ikke noget 🙂

  • Er jeg i fuld gang med at forberede mig til min første arbejdsdag på tirsdag. Dem, der følger mig på instagram har måske allerede set, hvor jeg starter – ellers skal jeg nok fortælle mere om det om et par dage. Men der er lidt forskellige papirer, der skal udfyldes, et par introkurser jeg skal igennem, og en hel garderobe, der skal opdateres (der har ikke været brug for så meget fancy arbejdstøj de sidste par år, så tøjshopping er en nødvendig onde, hehe)

  • Nyder vi “det bedste fra to verdener” – hvor de to verdener er årstiderne sommer og efterår. Jeg ELSKER, at sommeren besluttede sig for at vende tilbage – om så bare for nogle dage…så vi går i bare tær og t-shirts, samtidig som vi mener vi godt kan tillade os at tænde stearinlysene når vi spiser morgenmad. Børnene synes det er hyggeligt med det levende lys, og de elsker at puste dem ud når vi skal afsted… Jeg er dog blevet en lille smule usikker – er det ikke noget med, at det er lidt usundt med overdreven brug af stearinlys? Og hvad er overdreven brug??

  • Er vi ved at vænne Bassen af med at spise efter aftensmaden…sådan en ting man overhovedet ikke tænke over inden man er forælder selv, men samtidig en ting jeg tror utrolig mange forældre skal tage stilling til; må børnene få noget at spise efter aftensmaden? Herhjemme har vi haft den tommelfingerregel, at vi ikke synes børnene skal gå sultne i seng i de år, hvor de ikke er store nok til at forstå princippet hvis-jeg-ikke-spiser-mig-helt-mæt-til-aftensmad-er-der-ikke-noget-før-morgenmad. Røveren har kunne forstå dette i et stykke tid, så med mindre der er “formildende” omstændigheder hedder det ingen mad mellem aftensmad og morgenmad. De formildende omstændigheder kan være, hvis vi har gæster til aftensmad, og han ikke kan koncentrere sig, vi spiser ude på restaurant eller hjemme ved nogen – igen det dér med koncentration, eller hvis vi prøver en ny ret, hvor der er en vis sansynlighed for, at smagen kræver tilvænning. Indtil for nylig har Bassen været undtaget de her “regler”, og har derfor fået mad, hvis han har sagt, at han var sulten. Det er ikke noget fancy vi disker op med – efter aftensmad er det KUN rugbrød med smør, der bliver serveret. Ingen rester, intet pålæg, ingenting. Kun brød med smør. Det er også meget bevidst, da det ikke skal være sådan, at drengene undlader at spise aftensmaden fordi de ved, at de kan få noget lækkert lidt senere.
    Nåh, men det jeg var ved at sige er, at vi er ved at vænne Bassen af med det at få rugbrød efter aftensmaden. I lang tid har han sagt at han var sulten lige ved sengetid, og vi har tænkt, at han måske var midt i en periode, hvor han vokser meget eller lign. Men så har der så været nogle gange, hvor vi har fået lidt sen aftensmad – og endda en af hans favoritter, som han naturligvis spiste meget godt af. Da han var på vej i seng blot 20 minutter efter aftensmaden var færdig påstod han stadigvæk, at han var sulten. Dér gik det op for os, at det nok er blevet en blanding af en vane og en måde at trække putningen lidt. Og efter vi blev opmærksomme på det, og er begyndt at “udfordre” ham lidt på det, så er der gået decideret sport i det fra hans side…så vi er blevet enige om, at han nu er stor nok til at følge de samme regler som storebror gør. I starten var jeg bange for, at han ville vågne midt på natten og være dødsulten, men han har ikke engang været megasulten når han vågnede om morgenen, bare normalt sulten. Så det er nok alligevel ikke så katastrofalt, at vi nu har skærpet reglerne for ham…

  • Er Bassen gået i “hate-mode”. Hade er simpelthen det nyeste ord i hans vokabular, og han bruger det med stor flittighed…! Jeg må indrømme, at jeg er en lille smule imponeret over, at han godt kan finde ud af at bruge det nogenlunde korrekt – han mangler måske bare forståelsen for at det udtrykker en helt speciel nuance af irritation eller dislike…lidt som hr. skæg siger i bandeordssangen (som Røveren forresten en megastor fan af – hvilken anden sang gør det legitimt at gå rundt at sige pis og røv og fy for fanden) “hvis man bander hele tiden mister de værdien”. Det er lidt det samme med HADER. Hvis man bruger det hele tiden mister det lidt værdien. Jeg må indrømme, at det ramte mig lidt en morgen da vi gjorde os klare til at komme ud af døren, og jeg så siger “nu skal I i børnehaven (Bassen gider ikke være et vuggestuebarn, haha), og mamma skal i skole” – og Bassen så svarer “Jeg HADER, at du går i skole”. Ouch, den sved! Måske især fordi jeg jo havde/har lidt sommerfugler i maven over denne overgang fra livet som hjemmegående til livet som studerende/arbejdende. Så den ramte mig en lille smule… Men da han senere samme dag – om aftenen da vi var ved at putte ham, og han (igen igen) spurgte efter en liiiiillebitte rugbrød og han fik svaret, at der ikke var mad før morgenmad – råbte “JEG HADER MORGENMAD”, så gjorde hans udtalelse fra om morgenen knapt så ondt, haha.

Ja, der sker lidt af hvert hjemme i vores hytte… Nu vil jeg tage min kaffekop og placere mig imellem mine to drenge, der lige nu sidder og ser venskabsbyen. Dagen byder på fødselsdagsfejring af en fætter og aftensmad med farmor og farfar. Så er den weekend også gået. Håber I nyder jeres søndag – med eller uden planer.

IT-nørd og nervøsitet

Som jeg nævnte i dette indlæg, så står studiestart lige for døren…faktisk så er første introdag allerede i morgen!! Og som lovet, så kommer her lidt mere info om det, der kommer til at fylde meget af min hverdag fremover.

Hvad: Kandidat i IT og Webkommunikation

Hvor: Syddansk Universitet, afd. Kolding

Hvorfor: Se, den er straks lidt sværere at svare på. Ikke fordi jeg ikke ved hvorfor, men mere fordi jeg ikke ved, hvor jeg skal begynde.

IMG_3978

Jeg øver mig allerede i at falde ind blandt de andre IT-studerende – brillerne er et godt accessory i den sammenhæng, ikke? 😉

Jeg har jo, som nogle af jer måske ved, allerede en kandidat i virksomhedskommunikation fra Aarhus Universitet. Da jeg læste sidste gang var jeg faktisk ikke klar over, at den bachelor jeg havde taget var adgangsgivende til IT-uddannelser. Det fandt jeg først ud af, da nogle af mine medstuderende meddelte, at den kandidatuddannelse de var kommet ind på var en IT-kandidat. Jeg kunne måske have søgt om at blive overført på det tidspunkt, men for at være helt ærlig, så havde vi lige forinden fundet ud af, at jeg var gravid med Røveren (der nu er 4,5 år), så jeg kunne ikke overskue det. Jeg valgte den “nemme” løsning, nemlig at tage en kandidat, der lå tæt op til det jeg havde taget en bachelor i..så var der ikke så meget nyt at skulle sætte sig ind i. Og det har jeg fortrudt lige siden. Ikke fordi kommunikation og markedsføring (som var min “specialisering”) ikke er spændende, men fordi det er den web-baserede kommunikation, der interesserer mig mest.

Jeg har siden hen prøvet at tilegne mig færdigheder indenfor IT og webkommunikation på egen hånd (hej blog!), og set utallige youtube-tutorials om koding og opsætning af hjemmesider. Og noget har jeg da lært, men ikke nok. Så da vi for et halvt års tid siden begynte at tale om, hvad jeg skulle gøre når Bassen skulle starte i vuggestue, kom studere på banen. Jeg/vi var godt klar over, at det var et long shot, da jeg allerede har en kandidat, og dermed blev omfattet af kandidatregelen (som gør, at man ender heeeelt bagerst i køen..hvilket er fair nok; selvfølgelig skal dem, der ikke har en kandidat have førsteprioritet for at komme ind på et kandidatstudie). Derfor søgte jeg forskellige IT-studier på forskellige universiteter (indenfor “acceptabel” afstand, naturligvis). Jeg havde dog ikke for høje forhåbninger, og var egentlig indstillet på, at jeg “kun” skulle arbejde.

Der gik dog ikke mange måneder før jeg fik svar fra SDU om, at jeg var kommet ind…jeg tror de svarede mig så tidligt fordi de kunne se, at studiet ikke var fuldbooket, og dermed kom alle ansøgere (der havde de rigtige kvalifikationer) ind.

Det var dog ikke uden at tænke godt over det, at jeg accepterede pladsen. For man skal huske, at selv om jeg kan få SU – jeg har jo tidligere været tilknyttet det norske system, så reglerne er anderledes for mig end en “almindelig dansker” (haha – gør det mig så til en ualmindelig dansker?) – så er det stadigvæk ikke lige så meget som jeg ville have fået i løn, hvis jeg arbejdede i en 30-timers-stilling. Vi besluttede os dog for, at prioritere, at jeg kunne læse. Hvis det nogensinde skulle blive til noget, skulle det være nu. Og så ville jeg se om jeg kunne få et studiejob ved siden af, som kunne supplere SU’en (og give mig det bedste af to verdener; både studere mit drømmefag OG oplevelsen af at være en del af en arbejdsplads igen, med kollegaer og alt hvad der følger med). Jeg fik jo også et studiejob ret hurtigt efter jeg begyndte at søge, men som jeg så endte med at sige op efter kun halvanden uge. Sidenhen har jeg kigget lidt efter studiejobs, og de sidste uger er der kommet virkelig mange opslag (mon ikke det hænger sammen med, at det er tid for studiestart), så jeg har både søgt mange og været til en del samtaler…så jeg satser på, at det giver pote inden længe 🙂

IMG_3984

I morgen går startskuddet, altså, og jeg er megaspændt. Og MEGANERVØS. Ikke kun for dét, at skulle starte på studiet igen, men for at starte på en helt ny hverdag. Vi har jo ikke rigtigt prøvet, at jeg SKULLE noget siden vi blev en familie på 4 (hvis man lige ser bort fra den halvanden uge jeg var i arbejde, haha). Så vi har været vandt til lange morgener, god tid til det meste, og en ret klar fordeling mellem Manden og mig i forhold til hvem der gør hvad. Alt dette skal laves om på – og især hvis jeg får et studiejob! Gisp, det tør jeg nærmest ikke tænke på… Men det skal nok gå. Selvfølgelig gør det det. Hvis alle andre kan, så kan vi da også! Det bliver nok bare en lidt hård omstillingsperiode, men når den først er overstået, så tror jeg vi alle bliver glade for vores nye hverdag. Og alt andet lige, så vil der heldigvis være lidt mere fleksibilitet i min fremtidige hverdag, end hvis jeg var startet i et almindeligt 30-timers- eller fuldtidsjob…lige nu er det min støttepude (og det mantra jeg gentager for mig selv, når jeg bliver FOR overvældet og nervøs).

Men lige nu, når jeg sidder og skriver dette, glæder jeg mig utrolig meget. Tasken er pakket (jep – total “første-skoledag-vibes” herhjemme), tøjet er nogenlunde planlagt i mit hoved, og jeg er parat. Kryds fingre for mig!