Denne weekend har naturligvis været præget af Røverens skoldkopper, så aktiviteterne har været stille og rolige. Vi nød dog søndagens skønne vejr ude i haven, hvor vi samlede koglegrene som vi har bundet sammen til en rustik og charmerende krans – jeg skal nok vise jer det endelige resultat, når den kommer op at hænge.

IMG_1412

Vi har også spillet rigtig mange spil. Det må være én af de bedste aktiviteter, når man gerne vil “lege”, uden at det bliver for fysisk vildt…og dog – Røveren har fået sin mors konkurrence-gen, og er bestemt ikke tilfreds, hvis han taber. På den andre siden har jeg det princip, at jeg ikke lader ham “snyde” eller at jeg taber med vilje, for så lærer han ikke at tåle et nederlag – og vil man gerne være med til at spille, så må man også kunne tåle et nederlag. Jeg må dog indrømme, at efter jeg havde vundet 3 spil i træk (!!!), og vi var i gang med et sidste, så håbede jeg virkelig på, at jeg ville tabe..men jeg bestemmer jo ikke, hvor mange øjne terningen viser når man har trillet den, og så er der jo ikke så meget jeg kan gøre ved det, hehe. Så det blev 4 tab i streg, og så var der en lille smule aggressioner, der skulle ud hos Røveren, så lidt fysisk aktivitet blev det til alligevel! Det er skræmmende, hvor lig han er sin mor, ahem..

spil

Der er også åbnet en lille genbrugsbutik i vores lille bygade, og jeg kan overhovedet ikke stå for nips og interiørsager, som (jeg bilder mig ind) har så meget historie og sjæl…så det blev da til en enkelt ting eller to. Jeg glæder mig allerede til at få geviret hængt op – ser for mig, at det er et perfekt sted at hænge julepynt! (Og ja, jeg er allerede begyndt at glæde mig til jul….og lytte til en liiiiille smule julemusik….og spise en liiiiille smule juleslik. Men så ikke mere, hihi).

collage-2015-11-09

Sidst men ikke mindst fik Manden og jeg holdt en af vores date-light-nights. Altså, en light-version af en date, hvor vi efter puttetid tænder stearinlys, spiser noget god, ikke-børnevenlig, mad, og får et glas rødvin sammen. Det er ikke blevet til så mange full-on dates de sidste par år, men denne version er vi ret gode til! Denne gang fejret vi mortens aften på forskud med andebryst – en skøn og overraskende nem ret. Hvis nogen af jer tænker at fejre mortensaften i morgen, eller blot vil have en god opskrift på andebryst m/ sauce og tilbehør, så kig forbi  bloggen morgen (hvis I vil være forberedte ift. ingredienser til i morgen, så er du stort set dækket ind, hvis du har andebryst, madfløde, rosmarin, kartofler og æbler).

IMG_1391

Håber I også havde en god weekend. Nu vil jeg pakke sammen og finde dynen – en weekend med skoldkopper betyder nemlig også en weekend uden specielt meget søvn, så søvnkontoen trænger sårt til at blive tanket op! God nat.

Når én (eller begge) af børnene bliver syge, så kommer fordelene og ulemperne ved at være en hjemmegående mor meget tydeligt frem. Og de sidste dage, hvor Røveren har været syg med skoldkopper, og Manden har været på forretningsrejse, så er der enkelte ting, der virkelig har sat sig som det “bedste” og det “værste” ved at gå hjemme for mig… For sjov har jeg derfor lavet en lille top&bund 5-liste. Jeg vil dog gerne påpege, at der er er tale om tingene fra MIT perspektiv – ikke fra børnenes…dette skal altså ikke ses som et oplæg til diskution om hvad, der er godt eller ikke for børnene – jeg tror nemlig på, at der er mange forskellige ting, der kan være rigtigt for en familie – og det er det ikke andre, der skal blande sig i. Nåh, men, videre til min liste. Here goes:

De BEDSTE ting ved at være hjemmegående mor:

  1. På nuværende tidspunkt, hvor Røveren lige er inde i en ugelang sygdomsperiode,  er et megastort plus, at jeg ikke har et job jeg har forpligtelser overfor…så slipper vi nemlig at stå og skændes over hvis job, der er vigtigst, eller hvem, der har taget de fleste barnets sygedage, osv. Jeg tror oprigtigt, at det faktum, at jeg er hjemmegående har sparet os for MANGE skænderier af den type, for lad mig lige hilse og sige, at der har ikke været få sygedage på vores to banditter de sidste år… (Note: en “sidegevinst”, der er knapt så fed, er jo så, at det ALTID er mig, der står med et sygt – og som oftest et raskt – barn. Det er knapt så fedt, når den ene er sløj og helst bare vil sidde på skødet i gyngestolen og læse bøger, mens den andre selv hiver de (beskidte) gummistøvler på og vader igennem huset, for han vil jo ud! – Så kan jeg godt nogle gange misunde Manden, der sidder på sit kontor og drikker sin kaffe i ro og mag).
  2. Man får med sig alle de små detaljer i børnenes hverdag, som man måske ikke ville have set, hvis man var adskilt om dagen. Jeg husker for eksempel tydeligt, da Bassen lærte at sige ordet “Bog”. Det var ikke hans første ord, eller som sådan noget specielt, men jeg synes stadigvæk det var skønt at være vidne til – Han lå på puslebordet og pegede op på boghylden mens han sagde “den dér, den dér”, hvorpå jeg svarede “Denne bog?”. Og man kunne helt tydeligt se, hvordan han så min mund forme sig til en cirkel da jeg sagde “bog”, og hvordan han så formede sin mund til en cirkel – med læberne stikkende så langt ud som de kunne komme. Dette gjorde han et par gange, før han satte lyd på, og sagde “båo” (altså, bog, ik’?). Og der var ingen tvivl om, at han blev meget stolt, da han indså, at han mæstrede det. Fuldstændig ubetydelig hændelse, men samtidig fuldstændig fantastisk!
  3. Vores sene morgener er helt klart én af de største fordele. Vi har som oftest ikke så meget vi skal nå, så ikke bare kan vi sove til vi vågner (eller, børnene kan, ihvertfald), men vi går også tit rundt i pyjamasen i lang tid og hygger/leger. Mens vi spiser morgenmad er der på en eller anden måde kommet ind en tradition der hedder, at jeg læser højt mens børnene spiser. Det er superhyggeligt, og jeg forestiller mig, at det er noget drengene vil huske som gode minder i fremtiden.
  4. Frihed. Vi har meget frihed. Vi kan købe ind til hele ugen mandag kl. 9, hvis det er det vil vil. Eller vi kan bare lege med biler (i vores pyjamaser) en hel formiddag, hvis det er det vi vil. De praktiske ting, der skal gøres, kan vi fordele på ugedager og tidspunkter som vi vil. Vi har nogle faste ting om ugen, som vi holder fast i – legestuer, legegrupper, o.l., men det er ikke noget vi SKAL. Vi har naturligvis også opbygget nogle rutiner herhjemme, men kun dem, der giver mening for os. Personlig har jeg også meget frihed, f.eks., kan jeg nemt mødes med en veninde, der er på barsel, hvis det er det jeg vil – der er som oftest lidt legetøj hvor vi kommer, og drengene er faktisk lidt ligeglade med, om det er beregnet til babyer på 6 mdr – det er nyt legetøj, og så er de tilfredse, hehe.
  5. Hygge! Uh, al den hygge jeg får lov til at være med til. Alle de dejlige stunder i løbet af dagen, hvor børnene har brug for en krammer, måske fordi de har slået sig, eller er ked af det – så er JEG modtageren. Når de har leget vildt og gerne vil slappe lidt af, så er det MIG, de kommer til. Og – det bedste af det hele – når de er trætte! Både tiden op til lur, hvor jeg får nusse om dem, og de putter sig helt indtil mig – magisk! Det samme gælder når de kommer op fra lur, og lige skal bruge 2-10 minutter på at vågne..så sidder de tunge som sten på mit skød og putter, mens jeg kan snuse i håret og mærke deres vejrtrækning…de tidspunkter er guld! Intet mindre.

Og så… de knapt så fede ting:

  1. Ingen sygedage – til mig, altså. Hvis jeg selv bliver syg på den ene eller andre måde, er der ingen arbejdsgiver jeg kan ringe til og melde mig syg. Det er bare ærgeligt. Selvfølgelig kan Manden jo tage fri fra sit job og passe børnene, men der er jo ikke rigtig noget der hedder “hustruens første sygedag”, så det er ikke så tit det kan lade sig gøre… Det kunne vi ellers godt have brugt en gang imellem, bah.
  2. Dårligere økonomi. Det er jo ikke til at komme udenom, at når man lever af én indægt har man mindre penge, end man ville have haft, hvis der var to indtægter. Det er som sådan ikke noget, jeg tænker så meget over i hverdagen, men en gang imellem, når jeg ser noget, jeg VIRKELIG ønsker mig, eller når det regner for 17. dag i træk og man drømmer sig til sydens sol og varme, så tænker man på aaaaaalle de penge man ville haft til overs, hvis jeg også arbejdet ude.
    (Note: og dog – er det ikke sådan, at man bruger de penge man har? Så jeg er bange for, at når jeg en gang også begynder at tjene penge, så forsvinder de lige så hurtigt som dem vi har nu…sådan er det bare, ikke?)
  3. Jeg skælder mere ud. Prøv lige at forestil jer; den mængde en arbejdende forælder kan nå at skælde børnene ud i løbet af eftermiddagen, når de alle er kommet hjem – og så ganger I det med de ekstra timer jeg har været sammen med børnene! Dvs., hvis en arbejdende mor skælder ud 3 gange fra de kommer hjem om eftermiddagen kl 16 til puttetid kl. 19, så kan jeg nå at skælde ud 11(!!!) gange på én dag mellem kl. 8 og 19. Nu ved jeg, at det selvfølgelig ikke kan sættes op på den måde – det er faktisk meget værre! Det er nemlig sådan, at imellem kl 16 og 19, så når børnene kun at nedbryde den øverste del af ens tålmodighed, og derfor bliver det måske ikke til så meget skældud – for der er jo stadigvæk masser af tålmodighed og overskud, ikke? Når du har haft børnene alene fra kl 8 om morgenen, så er tålmodigeden ikke særlig stor når ulvetimen træder ind…så i vores hus har ulvetimen en helt anden betydning – det er nemlig mor, der flækker tænder på det tidspunkt! Hihi.. Ej, men I forstår, hvor jeg vil hen, ikke? Thank God, at det er på det tidspunkt, at Manden plejer at komme hjem fra arbejde (med en helt optanket omgang tålmodighed)!
  4. “Dårlige” personlige perioder. På samme måde som når man er i et almindeligt job, så er der perioder, hvor man er TRÆT af sit job som hjemmegående mor! Når man føler, at alt går op i husstel og børn, og at man sætter alle andres behov foran sig selv. Hvis der har været en lang periode, hvor jeg af en eller anden grund ikke har fået mulighed for lidt alene/”mig”-tid, og jeg sitrer af kedsomhed – ikke fordi der ikke er noget at lave, men fordi jeg har brug for at lave noget, der ikke er en pligt (for ja, når jeg har sådanne perioder, bliver mange af de ting jeg ellers er glade for, om til “pligter”), så har jeg brug for at komme UD. Og hvis det så falder sammen med, at Manden har mange rejsedage, eller sene aftener med klienter (hvor de nyder det ene måltid efter det andet på forskellige restauranter) så er jeg ikke specielt overbærende, når han mener vi skal tage en “hjemmeweekend”. Heldigvis er både Manden og jeg blevet ret gode til at se de her perioder komme, og skynder os derfor at få booket nogle venindeaftener, dateaftener eller lignende til mig, således at jeg har ting at se frem imod i kalenderen. Ofte har jeg ikke brug for mere end det, før jeg kan sætte pris på mit “arbejde” igen.
  5. Sene aftener. Som nævnt, har vi meget sene morgener herhjemme. Det medfører desværre også sene aftener. Vi har fået en døgnrytme, der hedder, at børnene sover til ca kl 7 om morgenen, hvilket er skønt! Det betyder dog også, at de tit først er i seng kl. 20. Bassen sover stadigvæk hver dag, men hans lur ligger ret sent, da de fleste hverdagsaktiviteter for børn i hans alder ligger fra 10-12. Så inden vi når hjem og får ham puttet, er klokken tit 13. Og han sover gerne 2,5-3 timer om dagen, og så er han altså ikke klar til at blive puttet kl 19. Røveren sover som oftest de dage han ikke er i børnehave, eller de dage jeg henter ham kl. 12, og så er det jo det samme med ham. Så det er desværre ikke sjældent, at vores børn er vågne kl 21. De kommer som oftest i seng omkring kl 20, men ligger så at læser/snakker/kalder i et stykke tid før de sovner, og så er det altså ikke meget voksentid tilbage før man selv går kold…

Det var min liste. Jeg tænker, at der er flere hjemmegående forældre, der kan genkende nogle af punkterne, men jeg er lidt spændt på, om der er nogle, der har andre punkter at tilføje? Det kunne være sjovt, hvis I ville dele!

image

Når der går for lang tid mellem hver gang jeg bager, så begynder jeg at blive lidt desperat – og da er jeg rigtig god til at finde en undskyldning for at bage noget. I dette tilfældet blev undskyldningen, at vores genbo havde fået en baby. Og bagsten for anledningen blev muffins med store (dejlige) bidder af mørk chokolade. Det var ikke svært at få Røveren og Bassen med på idéen om at bage noget som velkomst til den lille, nye borgeren – det var dog sværere at overtale dem til at give fra sig halvdelen af de skønne muffins når de først var ude af ovnen, hehe.

IMG_1308

Jeg følte mig meget som Bree Van de Kamp idet jeg overskudsagtigt gik over til genboen med nybagte, lune chokolademuffins – med to børn i hælene, der nok begge håbede, at modtageren ikke var hjemme. Og dog, antrækket var nok ikke helt i mrs. Van de Kamps stil; beskidte jeans (vi havde lige bagt, ik’?), uldstrømper ned i sneakers (i know, i know – og det ser ligeså forfærdeligt ud som det lyder..med det var koldt den dag!), en tyk, formløs dynejakke på, og uvasket hår i en knold…come to think of it, så var der meget lidt af mig, der osede Bree Van de Kamp – på nær det faktum, at jeg havde lune muffins i min hånd!

IMG_1302

Nåh, anyways – tilbage til muffinsene. Det I får her, er min basis-opskrift på muffins. Det vil sige, at det er helt standard, lyse muffins. Man kan altså komme i dem lige præcis hvad man vil og/eller har i skabe og skuffer. I vores tilfælde var det 100 g mørk chokolade denne gang. Man kan bruge alle forskellige typer bær, chokolade, marcipan, osv. Eller man kan blot spise dem som de er! Hvis man ønsker at lave deciderede chokolademuffins kan man bare tilføje et par spiseskeer kakaopulver til opskriften.

Opskrift på 12 muffins

  • 350 g hvedemel
  • 2 tsk bagepulver
  • 200 g sukker
  • 1 æg
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 2,5 dl mælk
  • 50 g smeltet smør

Kom hvedemel, bagepulver og sukker i en skål.

Rør ind de øvrige ingredienser til dejen har fået en jævn konsistens.

Kom evt. bær/chokolade/hvad-du-ønsker i, og vend det i dejen til det er godt fordelt.

Fordel dejen i 12 muffinforme og bag dem i en forvarmet ovn på 180 grader varmluft i ca. 20 minutter (de skulle gerne være gydne, når de kommer ud).

Strø evt. flormelis over, for å sætte prikken over i’et.

IMG_1315IMG_1306

 

 

I går kunne man på 19-nyhederne på Tv2 se, at nogle forældre i Aarhus havde samlet ind underskrifter for, at “pengene skulle følge barnet” – altså, at en del af det tilskud, der følger barnet i institution, dagpleje, eller hvis man ansætter en “barnepige” i hjemmet, går til barnets forældre, hvis de selv vælger at passe barnet. Tilskuddet må max. modtages i ét år, og må højst udgøre 85% af den billigste nettoudgift kommunen ville have haft, hvis barnet startet i institution…

IMG_1279
Et meget passende billede…

Som hjemmegående (hus)mor er jeg naturligvis meget interesseret i denne debat.

Rådmanden for Børne- og Ungeudvalget i Aarhus Kommune gav som hovedargument, at “der var integrationshensyn man skal tage i forhold til familier, som ikke taler dansk, der vil benytte sig at tilbuddet, der vil medføre at vi får børn, der ikke kan tale dansk når de starter i en Aarhusians Folkeskole.” Jeg læste også på et tidspunkt, at når man i 2002 sagde nej til at indføre tilskuddet i Aarhus var et af argumenterne, at det ville være en ulempe for børn med flygtninge- og indvandrer-baggrund, hvis tilskuddet blev indført. Ikke måske. Ikke i nogle få tilfælde. Altid. Det vil altid være en ulempe?

Og det er så her, at filmen knækker lidt for mig. Aarhus Kommune vil ikke lade forældrene selv vælge om de vil bruge (det allerede eksisterende) tilskud på institurion eller selv at passe deres børn, fordi de er bange for, at det ENE år ekstra hjemme med mor eller far vil sætte barnet så meget bagud sprogligt, at det ikke kan nå at indhente de andre børn, inden det skal i skole??

IMG_1270

IMG_1289

Og i tillæg mener de altså, at det er BEDRE for barnet, at komme væk fra mor og far i en alder af 10-11 måneder, og ind i en institution – blot fordi mor og far har en indvandrer- eller flygtningebaggrund? De seneste psykologiske rapporter om vigtigheden af tilknytning til primærpersoner de første år af barnets liv gælder åbenbart ikke dem, der ikke kan tale dansk. De primære behov ved børn er jo forskellige, alt efter hvilken hudfarve de har. Så er det meget bedre for barnet, at komme afsted, så de kan lære at tale dansk – lige så godt som alle de andre (etnisk danske) børn på 11 måneder kan.

Altså…grænser dette ikke en lille smule til racisme? Eller er jeg helt ude at sejle nu?

IMG_1284

P.S. Vil lige nævne, at selvfølgelig skal man tage hensyn til de børn, hvis miljø tilsiger, at de ikke vil have gavn af at blive passet et ekstra år i hjemmet – men det har lovet taget højde for, og giver derfor kommunerne mulighed til at afslå søgnad om tilskud, hvis dette er tilfældet.

Så blev det tid til bloggens første opskrift – og sikke en måde at starte på. Denne cheesecake er SÅ nem at lave – og er færdig på kun 15 minutter! Den kan spises umiddelbart efter den er lavet, men har bedst af at stå i køleskabet i en time eller to. Den kan sagtens laves flere timer inden den skal spises, men da den indeholder flødeskum bør den spises samme dag eller dagen efter den er lavet. Jeg plejer at lave den om formiddagen, hvis jeg får gæster til eftermiddagskaffe.

image

Du skal bruge:

  • 1 pk. (300 g) havrekiks – jeg bruger My Choice fra Karen Volf
  • 150 smør
  • 1 pk. (200 g) Philadelphia ost
  • 3 dl. piskefløde
  • 2 dl. flormelis
  • Kirsebærsauce

For at lave bunden skal du knuse kiksen med en minihakker (eller en kagerulle, hvis du har nogle indestængte aggressioner) samtidig som du smelter smørret i en gryde. Bland den knuste kiks med smørret, og fordel massen i den form, du gerne vil servere kagen i. Du må selv vælge, om du vil lave små “portionsstørrelser” eller om du vil lave én stor kage – det har ingen betydning for smag eller konsistens. Du skal ikke “trykke” massen for hård ned i formen, med mindre du påtænker at spise kagen umiddelbart efter den er lavet. image

Derefter kommer du osten, piskefløden og flormelisen i en skål, og pisker det hele med en elpisker. Du skal have lidt tålmodighed, for umiddelbart virker blandingen ikke specielt indbydende. Men når piskefløden først tykner, bliver det hele til en dejlig og blød krem. Vær dog opmærksom på, at du ikke pisker det for meget – på samme måde som når du pisker flødeskum.

Når kremen har den rigtige konsistens kommer du den ovenpå kiksebunden, og stiller det hele på køl. Når kagen skal serveres kan du vælge, om kirsebærsaucen skal på kagen inden du serverer, eller om den skal komme ved siden af i en lille skål eller kande.

Så genstår det bare at sige Bon Appétit!

image

 

image

Denne weekend har Danmark vist sig fra sin bedste side. Der har været varmende solskinsstråler, smukke morgenhimler, blader i alle farver og modne frugter og bær.

Vi har tilbragt det meste af tiden udenfor, med flyverdragter på og røde kinder – for uanset hvor godt vejret er, så må vi nok erkende, at kulden er kommet for at blive. Vi har besøgt dyrehaven, hvor vi håndfodrede rådyr, til Bassens store begejstring – han var nemlig også stor fan af de æblebidder, vi havde med.

Og når de små ben bliver trætte er det godt, at man kan trække ind i varmen og hygge i huler lavet af mor og fars sengetæppe og lammeskind! Og tanke op på energikontoen med cheesecake (der kun tager 15 minutter (!!!) at lave – opskrift kommer snart)…

Håber I også har haft en god weekend.

IMG_1240
Røde frugter, der sætter farve på haven
IMG_1260
Verdens nemmeste cheesecake – MUMS
IMG_1246
Udsigten fra mit køkkenvindue en tidlig morgen – så smager kaffen lige en tand bedre
IMG_1232
Små guld, der leger med efterårsblade i de skønneste farver

 

 

Endelig. Jeg er blevet moderne! Eller, jeg har ihvertfald truffet et valg, der åbenbart er moderne. Jeg har nemlig (i en foreløbig kort periode af mit liv) fravalgt min karriere til fordel for, at passe mine børn. Og dette fænomen er åbenbart moderne.

Og hvis I har læst min “om mig”-side, så ved I, at jeg IKKE er én, der følger moden. Jeg fulgte mit instinkt. Jeg traf dette valg sammen med Manden for et års tid siden, og har siden da haft hjemmet som min workstation. Det har været en meget sjov og spændende periode for mig og min identitet – for hvad gør man til sociale begivenheder, hvor normen er, at man introducerer sig ved navn efterfulgt af beskæftigelse/titel? Jo, man fortæller, at man er “hjemmegående”, og venter de 5 sekunder det tager modparten at finde ud af, hvordan han/hun skal reagere på det.. 🙂

Men, men, men. Der er også sket noget, bare i løbet af det ene år jeg har været “hjemmegående”. Emnet familiepolitik er hotter than ever, og der går nærmest ikke en uge uden at der er én eller anden form for debat vedrørende børnefamiliers vilkår. Medierne har for alvor fået øjnene op for den “nye bevægelse” af forældre, der af forskelllige årsager står af hamsterhjulet i en lille perioden for at tage sig af sine børn.

Dette har uden tvivl gjort det nemmere for både mig, og mine medmennesker, når jeg til sociale sammenkomster oplyser mit “yrke”. Der virker dog stadigvæk som om, at der er enormt mange fordomme forbundet med det, at være hjemmegående. Enten er man en “speltmor”, der kun spiser økologisk & vegansk mad, som syr tøj selv (af økologisk stof naturligvis), og som ikke vaccinerer sine børn, fordi de skal have den “økologiske” versionen af sygdommen. Man kan også komme fra de helt lave sociale sammenhænge, hvor forældrene ikke vil bruge pengene på institutioner, men hellere lader børnene sidde med en iPad hele dagen. Eller man kan komme fra de meget velstående omkredse, hvor ressourcerne er mange, og børnene bliver “projekter”, som forældrene (i samarbejde med barnepigen, rengøringshjælpen og kokken) bedre kan udvikle, end pædagogerne kan. Men heldigvis. De aller fleste af os (og jeg har da lært en del at kende i løbet af det sidste år) er ganske almindelige gennemsnitsborgere, der køber børnetøj i h&m, tager sig af (den manglende) rengøring selv, og godt kunne finde på at smutte forbi McDonalds en sjælden gang imellem. Det eneste, der skiller os fra naboerne er, at for vores familier har det både givet mening og været muligt, at sætte karriære, studier, og lignende på pause i kortere eller længere perioder, for at have mere tid til familie, hjem og alt det andet, man nu kan engagere sig i som hjemmegående.

Det bliver spændende at se, hvordan Danmark ser ud om 50 år – om der virkelig ER en bevægelse, der vil resultere i en større gruppe hjemmegående forældre.

Jeg er ihvertfald én af dem – ikke fordi det er moderne, men fordi det gør mig happy!

image

1 15 16 17