Winter Wonderland.

IMG_2063

Når man er opvokset nord for polarcirkelen skal der lidt mere end 4 cm sne til for at imponere én. Mine børn, on the other hand, er ikke svær at imponere. Da vi åbnede døren torsdag morgen kom der en jubelhyl fra Bassen, og det eneste han snakkede om hele bilturen op til Røverens institution var “HNE” (sne, for dem af jer, der ikke fattede det, hihi). Efter vi havde afleveret Røveren, skulle Bassen og jeg hurtig forbi hjemme igen inden vi tog i legestue. Vi var ikke inde i mere en 15 minutter, men Bassens begejstring da vi kom ud igen var lige så stor som da vi åbnede døren første gang; “HNEEEEEEEE!”

IMG_2056

IMG_2071

Men men, jeg må dog indrømme, at selv om det ikke kan måle sig med vinterlandskabet i nord-norge, så er det da noget smukt over det, når der kommer et tyndt hvidt tæppe over DK. Det gør dagene lidt lysere, og giver alt det grå og triste et friskt pust!

collage

En ekstra bonus med det, at der er kommet sne er det, at børnene meget gerne vil ud at lege. Rigtig godt! Det eneste MINUS er, at enten skal man selv ud i den kolde sne sammen med dem, eller så kan man godt forberede sig på, at der bliver banket på terassedøren hvert 3. minut med spørgsmål til hvad de kan lave (når de nu ikke kunne lave den iglo, de havde håbet på), om de må gå ud på vejen og lege (ikke spørg mig, hvorfor det er så spændende at lege midt på vejen), eller om de snart må komme ind. Så man bruger 10 minutter på at give dem tøj på, går frem og tilbage hvert 3. minut i de 20 minutter de er ude, og så får man ellers også lov til at bruge 15 minutter på at hænge koldt/vådt tøj op og børste HNE ud af huset….men bare et eneste syn af børnenes ildrøde kinder og bustete hår er det hele værd! Og engang imellem er det jo faktisk også sjovt, at selv komme ud at lege i sneen. Og de gange hvor man ikke selv gider, at komme med, er det skønt, at sætte sig godt tilrette ved sit hjemmekontor med en god kop kaffe og nogle hjemmebagte grahamsboller (opskriften kommer nok på et eller andet tidspunkt), og at nyde de 2,5 minutters stilhed man får imellem hver gang børnene banker på!

rundstykke

Avisartikel og fremtidsplaner.

Er det bare mig, eller går dagene i 2016 en lille smule hurtigere end 2015 gjorde? Jeg synes lige vi skålede det nye år ind, og nu er næsten halvdelen af januar gået…STOP TIDEN!

2016 er og bliver et meget spændende år for mig og min familie. For at nævne nogle af tingene, der skal ske;

  • Bassen skal starte i institution. Vi har endnu ikke helt besluttet os for, hvornår det bliver, men meget tyder på, at det bliver efter sommerferien. Der er han ca 2 år og 9 måneder, og kan således nå at være nogle måneder i vuggestuen inden han skal starte i børnehaven. Dette er et meget bevidst valg, da vi tror det vil være godt for ham at komme ind som en af de ældste i en lidt mindre og roligere gruppe, og hér tilvænde sig den nye hverdag, inden han kommer ind som den mindste i en større og mere “larmende” gruppe. Det skal også nævnes, at den institution Røveren går i, og som Bassen så skal ind i, er en meget lille, og MEGET integreret institution, så overgangen fra vuggestue til børnehave er ikke stor.
  • Jeg skal søge (og forhåbentligvis få) et nyt job. Jeg sagde jo mit job op for lidt over et år siden (I kan læse mere om det her), så det bliver spændende at se, hvordan MIN hverdag også ser ud om et halvt år!
  • Vil jeg blive ved med at skrive klumme for avisen Århus Onsdag/Syd. Dette synes jeg er meget sjovt, og også relevant for min “karriere”, da jeg jo er uddannet indenfor kommunikation. Og så kan jeg nok hellere ikke benægte, at jeg godt kan lide at diskutere, kommentere og debattere – så sådan en tjans er lige i øjet!
  • <!

  • Skal vi have taget nogle ret store beslutninger ift. vores boligsituation. Lige nu bor vi i en dejlig villa som vi er rigtig glade for. Den er dog ret gammel, og har brug for lidt omsorg i form af udskiftning af vinduer, måske lidt isolering, osv. Vi går dog med nogle meget større drømme i tankerne (flytning af køkken, udbygning, osv.), så vi ved ikke om det bliver i dette hus (for det har ikke brug for sådan er “stor omgang”), eller om vi finder et andet hus, der enten har brug for “omgangen” eller hvor det allerede er gjort… Spændende, men også lidt skræmmende!
  • Tænker jeg at blive ved at skrive herinde. Nu er det jo kun tre måneder siden jeg startede denne blog, men jeg synes det er meget sjovt at have sådan et frirum, hvor jeg kan inddrage mine hobbyer, og hvor jeg kan øve mig i forskellige kompetencer. Det er naturligvis også sjovt at se, at der kommer flere til, der gider at læse med! Lige nu arbejder jeg på det næste indslag i serien “Aktivitetstilbud til børn i Aarhus”, et indlæg om hvordan man kan tilpasse sin økonomi, når man skal leve af én indtægt, samt mange, mange opskrifter! (denne blog bliver også lidt min egen kogebog – så er jeg fri for at skrive opskrifterne andre steder, hehe)
  • Bliver jeg 30 år! Ouch! Jeg ved endnu ikke, om det gør mig noget at runde dette hjørne (jeg lever i fornægtelse)…folk har jo i langt tid troet, at jeg var ældre end jeg egentlig er, så måske er min alder ved at indhente min fremtoning? But still…
  • Har jeg – som en opgradering af mit nytårsforsæt – besluttet mig for, at jeg skal træde ind i 30-erne i bedre form end jeg nogensinde har været før…haha, måske er der alligevel en lille del af mig, der ikke ønsker at give slip på de spændstige twenties! Nåh, men det bliver jo spændende at se, hvordan jeg skal få det til, med 1,5 barn hjemme, en mand der rejser en del, og et budget der ikke lige lægger op til anskaffelse af en personlig træner… Godt, at jeg har et halvt år at arbejde med -og at jeg egentlig aldrig har været top-tunet – haha, hvem skulle have troet, at jeg en dag ville blive glad for min gennemgående middelmådighed på træningsfronten!

Som I kan se, er der nok at se til det kommende år…så er det måske alligevel godt, at jeg skal til at træne lidt mere – så kommer der forhåbentligvis også den ekstra energi der skal til, for at få gennemført alt det ovenstående i god stil, samtidig som hverdagen jo skal passes.

I dag er det forresten to uger siden min første “klumme” var i Århus Onsdag/Syd, og hvis nogen af jer ikke fik læst den, så får I den lige her…emnet den gang var – omend meget relevant –  let fordøjeligt for alle. Næste indlæg (som kommer i avisen om en måneds tid) er jeg allerede startet på, og det bliver nok lidt mere provokerende…så bliver det også lidt sjovere, ikke?

Skjermbilde 2016-01-13 kl. 14.26.17

 

Børnenes favorit; Havrepandekager (opskrift).

Ih, efter en dejlig lang weekend uden sociale medier (hvis I ser bort fra en enkelt late-night-bytur-selfie på min nyoprettede instagram-konto), så er det dejligt at være tilbage! Kan forresten se, at der er kommet en del flere facebook-følgere, så nu mangler der kun ét like, inden der er 100 stk. – SUPERFEDT! (Hehe, det er de små ting, ikke?)

Weekenden er stået på 3 gange venindehygge (hvoraf 2 af dem var UDEN børn), samt tid med min dejlige familie. Børnene har ELSKET at lege i sneen…vi har både bygget snemænd, kælket, og spist sne (altså, børnene har). Og efter man har været ude i den kolde sne og kinderne er helt røde og iskolde, så er der ikke meget, der kan slå en god omgang varm kakao og disse havrepandekager! Dette er de mest luftige, saftige og milde pandekager jeg har smagt, om jeg så skal sige det selv. Og når det ikke tager mere end 10 minutter at lave dem (hvis man nu lige trækker de 15 minutter dejen skal hæve fra), så kan det nærmes ikke blive bedre. Børnene elsker dem også – ikke kun mine egne børn, men også alle dem vi har serveret dem for…de er så gode, at det kan være svært at vente indtil mor har taget et billede af dem, hehe!

image

Opskriften eksperimenterede jeg mig frem til for et par år siden, da jeg gerne ville have et sundere alternativ til almindelige pandekager/vafler, som vi lavede meget af i en periode. Jeg er hellere ikke så meget til bananpandekager, så måtte jeg jo finde ud af noget andet. Og de her pandekager er SÅ gode – og sunde! Ihvertfald indtil du kommer marmelade, flormelis, sirup, eller lignende på, hehe. Et ekstra plus får de også for det, at de kan serveres både som morgenmad/brunch, eftermiddagsmad, aftensmad, ja, you name it… Altså, hvis nogen af jer har været forbi en Rasmus Klum-restaurant, så ved I, at man nemt kan lægge lidt grønsager og et par frikadeller ved siden af sådanne nogle pandekager, og kalde det aftensmad! Og jeg tør godt vædde om, at disse både er sundere og billigere end dem hr. Klumps medarbejdere producerer…

For 12-14 pandekager skal du bruge:

  • 2 æg
  • 2 spsk. sukker
  • 4 dl. mælk (vand kan også bruges, hvis den skal være laktosefri)
  • 2 (små) tsk. salt
  • 2 tsk. bagepulver
  • 2 dl. hvedemel
  • 4 dl. havregryn.

Fremgangsmåde:

  1. Pisk sammen æg og sukker. Du behøver ikke bruge elpisker – håndkraft er rigeligt.
  2. Kom de andre ingredienser i, og rør det hele godt sammen til en ensartet dej.
  3. Stil dejen til hæving i 10-15 min, så havregrynene kan nå at suge lidt væske til sig. Dejen skal være ret tyk når den er klar. Kom evt. lidt mere havregryn i, hvis du synes den er for tynd.
  4. Kom olje eller smør på pande og steg pandekagerne på medium+ varme – jeg plejer at stege mine på styrke 7/9, 6/9 og 5/9 – de kan nemlig ret hurtigt brænde på, så efter som panden bliver varmere, skruer jeg ned for blusset. Når pandekagerne “bobler” er de klare til at blive vendt om.

image

Dette er nok den af mine opskrifter, der har været mest eftertragtet blandt mine venner og bekendte. Håber også I kan lide den, del den gerne! God mandag derude.

Hvordan bliver man hjemmegående?

Selv om, som jeg har skrevet om tidligere, det er en stigende trend at tage et eller flere års pause fra arbejdsmarkedet for at passe egne børn, så er det ingen tvivl om, at det ikke er “normen”. Og derfor kan det være svært for nogen at forestille sig, hvordan det kan lade sig gøre. Både praktisk – i forhold til økonomi, arbejdsmarkedstilknytning, udførelse af opgaver i hjemmet, stimulering af børnene, osv., men også rent mentalt; hvordan tager man beslutningen, hvad sker med den forælder, der ikke længere har et kendt “voksennetværk” omkring sig, hvad vil samfundets og vores omgangskreds reaktion være, og er det nu det bedste for børnene?

Der er mange spørgsmål man kan stille sig selv når man står foran sådan et valg – det gjorde vi ihvertfald. Og jeg kan da se på de forskellige grupper jeg er en del af, at der jævnligt kommer besøgende, der stiller flere af de ovenstående spørgsmål.

Derfor vil jeg komme med nogle af de svar vores familie kom frem til i forbindelse med beslutningen af at jeg skulle gå hjemme, samt nogle af de erfaringer vi har gjort os i løbet af denne periode. Naturligvis kan ikke alle svarene overføres fra vores familie til andres, men det kan måske alligevel være hjælpsomt for nogen – eller, om ikke andet, lidt underholdende læsning.

Inden jeg begynder at dele vores erfaringer, oplevelser og tips, så tænkte jeg det var en god idé at fortælle jer hvordan det blev til, at jeg går hjemme med børnene. Så her får I vores historie:

I 2011 blev jeg gravid med Røveren. Graviditeten var både ønsket og planlagt, så dette var vi naturligvis begejstrede over! Jeg havde lige afsluttet min bachelor i Marketing and Management Communication på Handelshøjskolen i Århus, og skulle igang med min Master i Corporate Communication. Røveren kom i starten af 2012, og jeg holdt ingen pause eller barsel fra mit studie, selv om Røveren var hjemme ved mig i en “normal” barselsperiode (jeg læste blot hjemmefra og gik op til eksamener uden at være til forelæsninger). Da Røveren var knapt 11 måneder startede han på deltid i vuggestue. Jeg var i gang med at skrive speciale, og tænkte ikke engang over, at der var et alternativ til at han skulle afsted – “sådan er det bare”, ikke? Alle de andre børnene i mødregruppen skulle jo også afsted. Og Røveren var et meget “socialt” og opsøgende barn, så det ville han nok have godt af. Ikke engang, da jeg for 78. gang ringede til min mor efter at have afleveret Røveren og græd mine modige tårer over at skulle tage hjem uden ham tænkte jeg over det…Vi skulle jo alle videre med vores liv, og Røveren virkede til at tage institutionslivet imod på en helt normal måde – han græd lidt nogle gange da vi afleverede ham, men havde vidstnok været glad hele dagen igennem, og strålede da vi kom og hentede ham. Jeg trøstede mig dog med, at jeg kunne hente ham tidlig de fleste dage.

Da Røveren havde været i institution i ca. 1 mnd var jeg til en jobsamtale til en stilling som marketingkonsulent, og FIK JOBBET. Jeg var utrolig glad og spændt – omend lidt stresset, for jeg skulle starte inden specialets deadline, så det ville sige, at jeg havde endnu kortere tid til at skrive specialet. Meget lidt vidste vi, at på det tidspunkt jeg skrev under min kontrakt, lå der en lille Basse og gemte sig i min mave.

Et par uger efter jeg havde skrevet under min ansættelseskontrakt (og et par måneder inden jeg reelt skulle starte i jobbet) stod jeg altså med en POSITIV GRAVIDITETSTEST i hånden. Dette var altså ikke en planlagt graviditet, men ikke mindre meget velkommen! Nu havde vi jo Røveren allerede, og vidste, hvor dejlige børn vi kunne lave, hehe. Så Bassen var naturligvis også velkommen! På mit kommende job var de meget forståelsesfulde, og selv om jeg tilbød dem, at vi kunne rive krontrakten i stykker, så valgte de at beholde mig. Jeg havde de obligatoriske 3 måneder med (ekstrem) kvalme inden jeg skulle starte det nye job, men formåede at færdiggøre specialet og at få sat et dejligt punktum på en 5 år lang uddannelse. Desværre er jeg dog en af de kvinder, der ikke stopper med at have kvalme efter 3 måneder – jeg bliver ved, både med kvalme OG med opkast! Så da jeg var 4 måneder henne med Bassen – og havde været ansat i min nye stilling i 1 måned (!!!), havde jeg tabt mig 6 kilo, og havde en bmi, der hed “undervægtig” (jeg havde nemlig i forvejen ikke nået at tage så meget på efter graviditeten med Røveren, hvor jeg også tabte mig). Dette resulterede i indlæggelse med væskedrop og en FULDTIDSSYGEMELDING – én måned efter jeg havde startet i mit nye job!!! Ahrmen, prøv lige at forestil jeg den skønne samtale: “Jeg ved jeg kun har arbejdet her i kun én måned, og at jeg går på barsel om 4 måneder, men jeg er altså blevet sygemeldt nu her”…

Nåh, men, med lidt ro på på arbejdsfronten begyndte jeg ligesåstille at tage på igen (nåede at komme op på en vægt, der hed +5 da jeg var højgravid). Jeg havde naturligvis også mere tid sammen med Røveren, men kunne alligevel ikke overskue at have ham hjemme hele tiden, da det jo var en grund til at jeg var sygemeldt. Og for jer, der ikke har prøvet at være SÅ dårlig under en graviditet; forestil jer ret slemme tømmermænd – 9 måneder i streg!

Nåh, men Bassen kom til verden, og alt var skønt. De første par måneder af Bassens liv var Røveren ret meget i institutionen, da vi lige skulle vænne os til det nye liv, have amning op at køre, plus at han kun var godt halvandet år, så han skulle have ret meget hjælp – og det er ikke helt nemt med et spædbarn på armen. Men efterhånden som månederne gik blev det nemmere at have begge børn hjemme på samme tid, så Røveren tilbragte mere og mere tid derhjemme – han beholdt dog sin deltidsplads i vuggestuen, men kom derop meget mindre end tidligere.

Bassen vokste sig større, og vi startede i mødregruppe og til babysvømning – præcis som jeg gjorde med Røveren. Noget var dog meget anderledes denne gang. Bassen nød overhoveder ikke at komme til babysvømning – han skreg fra vi kom ind til vi forlod stedet. Og når vi var i mødregruppe ville han slet ikke ligge og pludre med de andre børn. Han græd med mindre han sad på mig. Det var et helt andet barn vi havde fået. Jeg plejer at sammenligne dem som babyer på denne måde; Der hvor Røveren var den, der kravleder over alle de andre børn i mødregruppen, var Bassen den, der lå stille og blev kravlet over af alle de andre. Der hvor Røveren var meget opsøgende, var Bassen mere tilbagetrukket.

Månederne gik, og Bassens personlighed blev bare stærkere og stærkere. Han var ikke én, der brød sig om meget larm og mange mennesker, og han havde det som blommen i ægget, hvis vi bare tullet rundt derhjemme, eller var sammen med nogle få mennesker vi kendte godt. Bekymringerne vedrørende den kommende institutionsstart voksede sig større og større, men jeg havde jo et job (som jeg kun havde været aktiv i i 1 måned!), der ventede. Tanken om at gå lidt længere hjemme med ham – indtil han var mere parat til institutionsstart – begyndte at spire, og vendepunktet kom en dag, hvor vi var til en familiesammenkomst. Selv om det bare var et stille og roligt arrangement, så var der for mange mennesker og for meget larm for Bassen, så Manden og jeg skulle skiftes til at være alene med ham inde på et værelse. Dette var kun et par måneder inden han skulle starte i vuggestue. Etter denne dag snakkede vi mere seriøst om at jeg skulle gå hjemme med børnene, og det begyndte at give mere og mere mening. Men da jeg jo lige havde fået et meget spændene job, som jeg jo rigtig gerne ville beholde, håbede vi på, at jeg enten kunne komme ned på MEGET nedsat tid (20-25 timer) eller få forlænget orlov. Det kunne jeg ikke. Og så blev afgørelsen taget.

Prøv lige at forestil jer DENNE samtale med min arbejdsgiver: “Jeg ved, at jeg kun har arbejdet her kun en lille måned, og at I så derefter har betalt for både en sygemelding OG en barsel, men siden jeg ikke kunne komme ned i tid eller få forlænget orlov, så vil jeg nu gerne sige mit job op!”

Pyha, jeg havde det SÅ dårligt inden denne samtale, men de tog det heldigvis rigtig flot! De kunne helt klart se, at min hverdag var meget anderledes ift. hvad vi alle troede da de ansatte mig, og helt ærlig så tror jeg måske de havde brug for én, der kunne have sit job som sin 1. prioritet, og det kunne de måske fornemme, at jeg ikke var klar til.

En sten faldt fra mit hjerte den dag jeg indleverede mig opsigelse, samtidig som en hel flok sommerfugler samlede sig i min mave. Nu skulle jeg til at være HJEMMEGÅENDE. Hvad indebar det? Kunne det lade sig gøre økonomisk i praksis (vi havde regnet på det inden, men det er altid anderledes når man står i det)? Hvad skulle man gøre for at stimulere børnene? Og hvordan ville jeg klare det? Ville jeg blive ensom? Og MANGE andre spørgsmål…

Det er disse spørgsmål jeg vil prøve at svare på i denne “serie”. Er der nogle af jer, der har et konkret spørgsmål I vil have svaret på, så spørg endelig!

Ret relevant information.

Selv om mange af jer læsere på nuværende tidspunkt er en del af min omgangskreds, og dermed kender mig (hej mor!), så har det lige slået mig, at for jer andre ville det måske være relevant at nævne én ting om mig selv; jeg kommer fra Norge. Jeg har boet i Danmark de sidste (snart) 8 år og taler/skriver nogenlunde flydende dansk.

Der er dog nogle ting jeg nok aldrig vil komme af med – sådan som nogle vendinger i skriftsproget, og lyden af de forskellige vokaler – jeg skal fx. altid spørge “E som Erik, eller Æ som Æsel”, for i mine ører høres de fuldstændig ens ud når danskere udtaler dem. Så hvis du på noget tidspunkt falder over et ord eller en sætning på denne blog, som ikke er helt som det skal være, så kan det meget vel skyldes det, hehe.

IMG_2010

DIY: Nyt liv til store skåle.

Når man har været voksen et stykke tid, er gået fra at bo alene til at dele hus med en anden, og man sammen har været igennem nogle “milepæle” (store fødselsdage, bryllup, køb af hus, etc.), så kan man ikke undgå, at man sidder tilbage med en del ting og sager. Som i fysiske ting og sager. Vi har ihvertfald i løbet af årene fået en del gaver i forbindelse med indflytninger, bryllup og fødselsdag som vi er meget glade for – men som vi ikke helt ved hvad vi skal bruge til…

IMG_2001

Nogle af tingene kan man jo selvfølgelig bytte eller sælge videre, mens andre ting kan man prøve at gøre til noget brugbart. Og det er her de store skåle kommer ind. Kender I den problematik? (First world problem, I know!)

Nogle af skålene kan selvfølgelig bruges til mad, men det er det desværre ikke alle, der egner sig til. Fx. den skål jeg i dette indlæg. Den har stået i et par år på en reol og samlet støv/legetøj/alle de små ting vi ikke gider at rydde væk og som godt kan gemmes i den. Det var et stort rod, og da jeg skulle gøre rent inden jul besluttede jeg mig for, at den skulle tømmes…og I tror måske det er løgn, men jeg kunne til og med finde lidt julepynt fra sidste år! Ahhrmen, altså.

skål

IMG_2005

De sidste par uger har den så stået ren og pen på hylden, men det virker bare lidt dumt nogle gange – at have en ret stor skål til at stå fremme og “fylde”. Men den er for fin til bare at pakkes væk. Så hvad gør man? Man forvandler den om til en blomsterkrukke! Jeg mener – hvis den alligevel ikke skal bruges til noget andet praktisk (udover at være en rodestation), så kan den jo ligesågod få en fuldværdig æstetisk funktion! Så I dag tog jeg ud og købte nogle grønne planter, der passede fint i størrelse (og pris). Jeg kan godt lide samspillet mellem det lidt vilde udtryk planterne giver, sammen med skålens fine, bløde linjer. Man kan også gå all in og lave en indendørs oase af farverige blomster – det bliver måske det jeg gør næste gang, når planterne skal skiftes ud…så er vi nok kommet tættere på forår og farver. Jeg ved ikke helt, om man kan klassificere dette som en vaskeægte DIY, men det er ihvertfald en idé, som alle kan føre ud i live!

IMG_2002

Jeg er selv meget tilfreds med resultatet, og i stedet for at have en (ubrugelig) stor skål stående på en hylde og samle støv, har skålen nu fået en ny funktion, og mit hjemmekontor har fået lidt liv… Nu vurderer jeg at lave samme stunt med en af vores andre store skåle og en håndfuld krydderurter – tænker det vil være en sjov og fin måde at samle dem på.

Hvad tænker I?

Denne juleferie…

…har vi hygget med familie-tamtam i mange dage i træk. Det er enormt hyggeligt at ses med hele storfamilien til sådanne arrangementer, men hold op, hvor var det også dejligt når vi kom hjem på vores egen matrikkel og ikke havde planer for de næste mange dage.

…har vi spist nachos og/eller taco til aftensmad 4 (!!!) gange – altså, det smager jo enormt godt og er nemt at lave, men i gennemsnit har vi altså spist det hver 4/5 dag, hvilket er lidt for meget…til vores forsvar har det været nogle af de dage, hvor vi har fået “tung” mad til frokost, og dermed kun skulle have noget let til aftensmad.

…har det lige slået mig, at nachos var en af de store cravings jeg fik, da jeg var gravid med Bassen! men jeg er ikke gravid nu, altså…er jeg ret sikker på…

…har vi taget madrasser, dyner og puder fra gæstesengen med ud i stuen, og hygget med disney-film og juleslik/-kager.

…har vi tændt op i brændeovnen for første gang denne vinter – så går der fuld dasemode i den!

IMG_1991

…takkede jeg pent nej til en familieudflugt med Manden og børnene en dag. Manden spurgte, om jeg “ikke ville være lidt sammen med familien, nu hvor vi havde muligheden”, men jeg ville MEGET hellere tage en lur, få et langt bad, og pakke al julepynten væk – og det fik jeg! En familieudflugt ville klart også have været hyggelig, men hvor Manden ser frem til familietid når han holder ferie, så ser jeg frem til muligheden for at være alene nogle timer, hehe.

…har jeg ENDELIG fået overtalt Manden til at se Homeland med mig – og vi er solgte!

…har vi fordret ænder ved søen og fugler i haven – med jævnlige besøg af et egern, der også gerne ville spise lidt af fuglemaden.

IMG_1877

…har bassen kun sovet middagslur nogle få dage denne ferie!! Jeg kan dog ikke forestille mig, at det er noget, der vil vare ved – han er trods alt kun lidt over 2 år.

…har jeg joket meget med, at HVIS Bassen nu er færdig med at sove til middag, så kommer han i institution! Hvem var det der sagde, at der er en lille smule sandhed i enhver joke? hehe.. Ikke at det bliver sådan, men jeg kan forestille mig, at det vil blive en hård overgang, hvor jeg ikke får det tiltrængte pusterum i løbet af dagen, hvor jeg selv spiser frokost, forbereder aftensmad, rydder op efter morgenkaoset osv.

…bagte jeg det BEDSTE kransekagetårn ever til vores nytårsfejring. Og bidderne blev til en rigtig god “værtindegave” vi kunne tage med til vores naboer, der inviterede til formiddagskaffe nyårsaftens-formiddag.

…fik vi fejret overgangen til det nye år med gode venner. Det gik overraskende godt at fejre med fem børn i alderen 0-6 år, og iom. at vi sov ude ved vennerne, så kunne børnene blot forsætte den gode leg da de vågnede nytårsdag.

IMG_1983

 

…lavede jeg nogle meget banebrydende nytårsforsæt; leve sundere, ingen sodavand, kun slik/chokolade i weekender, og meget mere motion. Mindblowing, I know! Hehe…nu må vi se hvordan det går, ehm.

…besluttede jeg – som følger af ovenståede punkt – at der IKKE skulle købes mere sodavand eller slik efter nytårsaften var overstået. Jeg kunne dog ikke få mig selv til at smide det sidste vi havde i skabene ud. Så tidligere i dag havde jeg en nærmest ceremoniel afsked med min elskede Cola, da jeg drak det sidste, der var tilbage i køleskabet…heldigvis er der stadigvæk en del chokolade tilbage!

…har jeg de sidste to dage gået og småspist de rester vi havde tilbage fra nytårsaften; flødekartofler og sauce. Lækkert, ikke? Og totalt i tråd med mit nytårsforsæt…

Kransekage efter kransekagekongens opskrift.

IMG_1938

Et kransekagetårn er en klassiker nytårsaften, og selv om denne opskrift kommer lidt sent på dagen, så kan du sagtens nå at have den klar inden gæsterne kommer…faktisk er den så nem at lave, at den kan stå færdig allerede i aften.

Den opskrift jeg bruger har jeg lånt af selveste Jørgen Søgaard, der ejede kransekagehuset – og den smager fantastisk.

IMG_1941

Du skal bruge:

  • 500 g marcipan (med så høj mandelprocent som mulig – jeg brugte Odense Marcipan med 63% mandler i)
  • 100 gram mandler
  • 200 gram sukker
  • 2,5 æggehvider (opskriften siger egentlig 3 stk, men jeg bruger de pasteauriserede, der kommer i bæger med 1,25 æggehvider i hver)

Fremgangsmåde:

  1. Kom mandler og sukker i en køkkenhakker og blend de sammen indtil mandlerne er helt finthakkede. Kom æggehviderne i og blend det hele sammen indtil sukkeret er opløst i æggehviderne – det tager et par minutter.
  2. Kom mandelblandingen sammen med marcipanen i en skål og ælt det hele god sammen. Man kan nok bruge en køkkenmaskine til dette, men jeg kører den Jørgen-Søgaard-style, og gør det i hånden. Man kan godt blive træt i hånden af det, men så er man ihvertfald sikret et godt resultat.
  3. Dejen kommes i en plastikpose og stilles på køl. Den kan sagtens stå i flere dage, men hvis du er lidt præsset på tid er en time også fint nok.
  4. Når du skal rulle ud kransekagen kan jeg anbefale at strø lidt flormelis på underlaget, så dejen ikke klistrer så meget. Del dejen op i bidder og rul dem ud til pølser med en diameter på ca. 2 cm. Sørg for at den er ca lige bred over det hele, det giver det pæneste resultat. Pres på den ene siden af pølsen, så den bliver lidt spids, og dermed får det klassiske kransekagelook. Mål kransekagen op i stykker. Det mindste skal være 8 cm, og derefter skal du lægge 2,5 cm til hver af de næste stykker (altså, 8 cm, 10,5 cm, 13 cm, osv.). Jeg lavede kun 7 ringe + en kulge til toppen, da jeg også ønskede at lave nogle enkeltstykker – hvis du bruger hele dejen får du nok 9 ringe + kugle/top.
  5. Form stykkerne til ringer og luk godt for enden af dem. Sørg for at de er jævne, så  du ikke ender op med et skævt tårn. Når du har lagt ringene over på en bageplade beklædt med bagepapir, bruger du en tallerken, et skærebræt eller noget andet fladt til at præsse toppen af kransekageringerne let, så der bliver en flade den næste ring kan ligge på.
  6. Nu skal kransekagen bages i ovnen på 210 grader over/undervarme i ca. 10-15 minutter. Jeg vil anbefale at stille en ekstra bageplade nederst i ovnen, som tager noget af undervarmen – så undgår du at bunden bliver brændt.
  7. Når kransekagen er færdig bagt og kølet ned på en rist kan du samle den ved hjælp af en glasur. Jeg lavede en glasur ud af 1 bæger æggehvide (1,25 æggehvider), ca. 250-300 gram flormelis og 7-8 citrondråber.

IMG_1940

Held og lykke med det. Og hav en god fejring i morgen…vi ses i 2016!

Mig, en klummeskribent.

IMG_1932

Når man er uddannet indenfor kommunikation er det sjovt, når man kan læse noget man selv har skrevet i avisen. Derfor synes jeg det er meget spændende, at jeg skal til at være en af de faste “klummeskribenter”, der kommer med indlæg til Århus Onsdag/Syd-avisen.

I vil fremover kunne finde et indlæg fra mig ca. hver 6-7 uge, i den del af Århus Onsdag, der bliver leveret i sydbyen. Du finder det på side 2, i den klumme der hedder “Mit liv i Syd”.

Skulle du bo et andet sted i Århus (eller i en anden by for den sags skyld) og stadigvæk har lyst til at læse med, kan avisen også læses på nettet. Denne uges avis kan I finde her, hvor jeg denne gang skriver lidt om børneopdragelse…

Edit: ovenstående link virker af en eller anden grund ikke længere, men hvis I ønsker at læse den pågældende klumme kan I finde den hér

IMG_1936

I må have en god dag videre, og husk at kigge forbi bloggen i morgen – der kommer jeg med en opskrift på en lækker kransekage (som er nemmere at lave en man umiddelbart tror)!

Det er bare kold kaffe…og alle de andre løgne.

Jeg husker meget tydeligt den dag i min ungdom, hvor min mor havde taget en af os søskende i en løgn og sagde “det er da ikke sådan jeg har opdraget jer!”, hvortil jeg (ret kæphøjt – man var da teenager, ikke) svarede “jo, det har du”. Jeg tror hun blev ret paf over svaret, for der blev da stille – ihvertfald i et øjeblik, hehe. Det fik os desværre ikke ud af den klemme vi var kommet i, men jeg tror min mor indså, at vi nu var kommet til det tidspunkt, hvor vi kunne gennemskue de små løgne vi en gang imellem fik serveret. For det fik vi.

IMG_1927

Alle forældre lyver. Og påstår du noget andet, så lyver du. Det tror jeg helt oprigtig talt. Jeg lyver ihvertfald. Jeg har prøvet at lægge mærke til det de sidste par dage, og der har ihvertfald været en håndfuld løgne, der er blevet serveret fra mig eller min familie til Røveren og Bassen – eller imellem os voksne, for den sags skyld, mens børnene var til stede. Nogle eksempler på sådanne løgne kan være:

  • Når mit Cola-trip er gået lidt for langt, og jeg gerne vil have et glas til det stykke franskbrød med nutella som jeg tænker at indtage til morgenmad. I håb om at undvige spørgsmål og/eller kommentarer af mit valg af drikke prøver jeg at kamuflere det i et kaffekrus. Så heldig skulle jeg dog ikke være denne gang, så da Røveren stiller sig foran mig, peger på mit krus og spørger “hvad har du der?”, så ser jeg ingen udvej uden at svare “kold kaffe”. Ikke spørg mig hvorfor. Måske ville jeg ikke indrømme, at jeg havde prøvet at snyde mig til en omgang ubemærket Cola, eller var det fordi jeg ikke ville at han skulle tænke, at det var normalt at drikke noget så usundt så tidligt på dagen?! Dette er jo i sig selv komplet idioti. For det første var det sunde tog kørt da jeg hev frem nutellaboksen. Og Røveren kan ikke engang lide Cola, så han ville højst sansynlig ikke have tænkt, at cola til de voksne er lig med saftevand til børnene, eller hvad jeg nu var bange for…
  • Julemanden. Har I egentlig tænkt over det? Ikke blot lyver vi overfor vores børn, når vi år efter år spiller med på dette skuespil om en tyk mand, der kun giver gaver, hvis man har været sød, men oveni det hele så synes vi, at vi gør noget GODT for dem mens vi gør det! Just sayin’…
  • Jeg kan også godt finde på at fortælle mine børn, at Tivoli, Legelandet, Biblioteket, eller hvad end de nu gerne ønsker at besøge er lukket, hvis det ikke kan lade sig gøre at tage dertil….eller jeg bare ikke gider at tage dertil, ehem.
  • “Gæsterne kan ikke komme før du har hvilet dig lidt”. Det har jeg sagt en del gange efter Røveren stoppede med at sove til middag. Jeg ved ikke om I kan genkende det, men når vi skal have eftermiddagsgæster er det ekstra vigigt, at Røveren får hvilet sig lidt – ikke kun således, at han kan holde til at have gæster hele eftermiddagen/aftenen, men også så jeg kan få lidt afslapningstid og/eller tid til at forberede nogle ting inden gæsterne kommer. Man tænker måske ikke over dette som en løgn, men nu er det jo sådan, at gæsterne kommer kl. 15 uanset om Røveren har hvilet eller ej…det vet han bare ikke endnu, hehe.
  • Også de klassiske “hvide” løgne som vi voksne gang på gang gentager til hinanden; “nej, hvor ser du godt ud”, “det smager rigtig godt – jeg kan bare ikke spise mere”, eller “det vil jeg da gerne”…det kan godt være, at man kan snyde både modtageren og børnene med sådanne hvide løgne, men på et eller andet tidspunkt vil børnene fange det, at mor og far ikke altid mener det de siger (hvis man fx. kommer til at brokke sig i bilen, når man er på vej til det man “gerne ville”, men i realiteten helst ville slippe udenom).

Så jo, vi opdrager vores børn til at være løgnere. Men gør det noget? Er det altid det bedste at sige sandheden? Er det bedre at fortælle sin søster, at hun stadigvæk ser højgravid ud 3 måneder efter hun fødte, eller er det bedre at spille med på “hvor ser du godt ud, du har da tabt meget af babyvægten?”-skuespillet?

Og nu må du mere end gerne være uenig med mig, men i min optik er dette den type løgn, der er ok. Når der ikke er nogen, der tager skade af det, og når det ikke drejer sig om vigtige sager. Så ser jeg det blot som en del af de sociale spilleregler, som man skal lære at navigere rundt i – man skal nemlig lære at navigere rundt i, hvilke løgne det er ok at fortælle og hvilke, der ikke er ok. De skal også lære hen ad vejen, at der kommer konsekvenser, hvis man lyver – bl.a. kan folk miste tilliden til én, hvis man lyver meget. Og i sidste ende kan man miste venner, hvis man lyver for dem. Det er en meget fin balancegang, som man skal lære efterhvert som man bliver ældre.

Personlig synes jeg ikke det er ok at komme med trusler om diverse konsekvenser der kan komme, hvis man ikke gør dit eller dat, med mindre man tænker at gennemføre disse konsekvenser, hvis det kommer dertil – men det kan jeg da se, at der er mange forældre, der gør…der har vi åbenbart bare forskellige grænser. Jeg prøver også så godt jeg kan at forklare børnene tingene ligeud, hvis jeg og Manden diskuterer, hvis jeg er ked af det, er syg, eller lignende – men det er også lige meget for at de ikke skal være usikker på, om situationen har noget med dem at gøre. Det kommer dog i en børnevenlig udgave – blot fordi man fortæller dem sandheden, behøver de jo ikke alle de beskidte detaljer!

Her for et par dage siden prøvede jeg faktisk noget nyt – at være brutalt ærlig i en situation jeg egentlig ville have brugt en lille løgn. Jeg havde besøgt vores lille slikskab og fundet frem de to sidste mint-chokolader, der lå i en skål fra dagen forinden. Dem nød jeg til en kop kaffe mens drengene legede inde i stuen. Efter lidt tid kom Røveren løbende ind på køkkenet efter noget, og kunne hurtig spotte chokoladepapiret, der lå på køkkenbordet. Han spurgte naturligvis “hvad er det” (som børn jo nogle gange gør, selv om de godt ved, hvad det er). I min hjerne poppet nu det svar, som jeg nok normalt set ville have givet ham; “Det er chokoladepapir fra i går – kan du huske, at vi fik sådanne nogle når vi havde gæster forbi?”. Og så ville den være lukket dér uden at han ville have tænkt mere over det. Men i stedet valgte jeg som nævnt den brutalt ærlige metode; “Det et papiret fra de to chokolader, der var tilbage fra i går. Dem har jeg lige spist”. Efter at have sikret sig, at der ikke var flere chokolader tilbage, kigger Røveren på mig med sine store, brune øjne, der nu er fyldt med tårer, og går skuffet væk fra mig uden at sige noget… Suk. Altså, nu er det jo ikke noget, han tog skade af på nogen måde, men næste gang tror jeg faktisk jeg går tilbage til plan A, og stikker ham en lille hvid én.

Så kan det være at børnene på et tidspunkt i fremtiden prøver at komme udenom en klemme de er kommet i, ved at påstå, at vi har lært dem, at det er ok at lyve, men den snak må vi jo tage på det tidspunkt… Nu tror jeg, at jeg skal have en kop kold kaffe.