I dag er det 7 år siden Manden og jeg fik samme efternavn, og i den forbindelse tænkte jeg det var meget passende at komme med del 2 af “vores historie” – altså historien om hvordan Manden og jeg fandt sammen.

Nu er det jo ikke en stor hemmelighed hvordan denne historie ender, men jeg synes stadigvæk det er meget sjovt at genopleve den ved at skrive den ned hér – og måske vil I synes det er sjovt at læse? 🙂

Du kan med fordel læse del 1 af denne historie, hvis du ikke har læst den før (eller hvis den blot skal genopfriskes – det er jo et liiiiille stykke tid siden jeg gik i gang med denne historie *ehm*).

________________________________________________Del 2 _________________________________________________

Personalet i lufthavnen fik rettet fejlen på min flybillett lige inden vi skulle til at boarde, og jeg gik ombord som en af de aller første. Det var en kold dag i januar, og det var helt mørkt udenfor (som det jo er nærmest hele vinterhalvåret i nord-norge). Passagerene strømmede ind, og jeg sad blot og håbede på, at ingen ville sætte sig i sædet ved siden af mig…jeg havde en vinduesplads, og kunne godt tænke mig at have armlænet i fred, haha. I lang tid så det ud som om jeg havde hele sæderækken for mig selv (og jeg visualiserede hvor skønt det ville blive at tage en lur med benene op), men i det de sidste passagerer kom ombord, blev sædet mod midtergangen taget.

Efter kabinepersonalet havde gået sine runder og proklameret “boarding completed” gik der et stykke tid før der skete noget. Flyet stod stille, og efter noget tid kunne kaptajnen oplyse, at der var kommet så meget is på vingene, at flyet skulle af-ises før vi kunne flyve – det ville tage omkring en time. Havde dette været i dag, så ville samtlige passagerer blot finde frem deres smartphones, og få tiden til at gå med at se en film, serie, svare mails eller lignende, men dette var jo i januar 2007, hvor nærmest ingen havde mobiltelefon med internettilgang. Vi var derfor tvunget til at underholde os selv på den gode, gammeldags måde; med flymagasiner, aviser og offline socialisering.

Jeg havde købt en pakke blocher (af den smarte type der farvede tungen blå) i lufthavnskiosken inden afgang og gik i gang med at spise dem. Og af det jeg kun kan forklare som en kombination af “normal høflighed” og “lidt overdrevet lyst til at socialisere med andre mennesker” henvendte jeg mig til den fuldstændig fremmede mand der sad ved midtergangen og spurgte, om han kunne tænke sig et bolche. Meget lidt vidste jeg på dette tidspunkt, at jeg nogle år senere ville definere denne mand som Manden.

Vi faldt hurtigt i snak, og talte om alt og intet i mellem himmel og jord. Jeg kan til og med huske, at vi på et tidspunkt havde gang i en quiz, hvor vi skulle nævne hovedstader rundt omkring i verden – og så brugte vi de dér verdenskort i rejsemagasinerne som fasit, haha. Meget kreativt, ikke? Jeg kan huske nogle få specifikke ting fra de små tre timer vi i alt sad i flyveren sammen; jeg kunne godt lide, at han var en MAND – i modsætning til en “dreng”. Jeg var jo “kun” 20 år gammel på dette tidspunkt, og havde indtil dette punkt datet og været sammen med jævnaldrene…så derfor kunne det godt mærkes, at Manden var lidt ældre og mere etableret! Jeg kan huske han selv bestilte en kop kaffe – for så at spørge om han måtte købe noget til mig (det var en af de flyselskaber, hvor man skal betale for al drikke). Jeg sagde jatak til en kop varm kakao – og i samme sekund ændrede han sin bestilling af kaffe til en varm kakao også – så vi kunne få det samme. Det synes jeg både var meget gentlemansagtig og charmerende. Han fremstod også som en ret sej forretningsmand (og husk nu, at jeg indtil dette punkt kun havde datet studerende eller lign.), så når han fortalte hvilket firma han havde en ret god stilling i – og jeg ikke havde hørt om det – sagde det mig ikke så meget. Men da han lige pegede på det reklameskilt, der hang på bagsiden af hvert flysæde, og det var lige præcis dét firma, så kunne jeg ikke lade være med at blive en lille smule imponeret (skal åbenbart ikke så meget til for at imponere en 20-årig blond studine! Eller nej, jeg var faktisk mørkhåret på det tidspunkt… SO not important, men nu ved I dét, haha).

Den sidste ting jeg kan huske er, at på et tidspunkt under flyveturen ville Manden “vise mig noget udenfor vinduet”. Og for at han skulle kunne gøre det, blev han jo simpelthen nødt til at rykke ind fra midtergangen og hen til det sæde der var lige ved siden af mig. Vores flirt var altså ret tydelig på dette tidspunkt, og jeg tror vi begge kunne mærke kemien.

Det var i hvert fald ingen af os der var begejstrede, da flyveren landede i Oslo, og vores veje skulle skilles. Manden skulle til et forretningsmøde inde i Oslo centrum og jeg skulle flyve videre til Bergen, hvor jeg boede på det tidspunkt. Vi gik sammen hele vejen fra flyveren, ventede på baggage sammen og ventede helt til vi SKULLE skilles med at sige farvel. Men ikke inden vi havde udvekslet telefonnummer og givet hinanden en krammer.

Jeg kan huske jeg gik hen til min næste gate med sommerfugler i maven kombineret med en lidt trist følelse – for jeg var slet ikke i tvivl om, at jeg var meget interesseret i den mand jeg lige havde mødt…men hvad nu hvis vi aldrig ville se hinanden igen. Lige på det tidspunkt føltes det MEGET som om at jeg var fanget i plottet til en klassisk, lidt cheasy romantisk film, hvor man nærmest kan se ens liv for sig hvis det ene eller det andet sker – og føle at ens skæbne afhænger af, hvordan man håndterer lige præcis denne situation. Lidt ala filmen ‘Sliding Doors’ med Gwyneth Paltrow, hvis I kan huske den? Man kan sige, at jeg vidste i hvert fald, at det jeg lige havde været med til potentielt kunne være livsændrende.

To be continued… (og denne gang lover jeg, at der ikke går over et halvt år før næste del kommer 😉 )

P.S. Billedet nedenunder blev taget en kold januardag i år – i den samme lufthavn som vi krammede hinanden farvel i 10 år forinden…denne gang var vores “baggage” dog lidt en anden <3

Så har drengene haft sin første lille uge i deres nye børnehave (de startede i tirsdags), og det er virkelig gået over alle forventninger.
Vi var alle tre nogle timer i børnehaven i tirsdags, og drengene synes det var et rigtigt hyggeligt og sjovt sted at være (thank God!). Jeg var dog indstillet på, at indkøringen måtte tage så lang tid som den nu skulle, og havde derfor sat både hele denne uge og næste uge af til det, så vi kunne tage det i lige præcis det tempo, som børnene havde brug for.

Meeeeeen, allerede efter den første dag, hvor de hurtigt fandt nye legekammerater og også faldt ret fint ind i “flokken”, talte jeg og drengenes kontaktpædagog om, at det jo hellere ikke skal trækkes ud i langdrag, hvis der ikke er behov for det…nogle gange kan jeg forestille mig, at forældres tilstedeværelse kan være mere en hindring end en hjælp i sådanne situationer, så vi blev enige om, at vi ville vurdere det fra dag til dag. Og allerede efter kun en lille time dag 2 kom pædagogen til mig (jeg sad lidt gemt i en dejlig lænestol – hvor børnene vidste jeg var til stede, men ikke synlig for dem) og sagde, at dette måske var et godt tidspunk for mig at tage en lille tur hjem på. Røveren var nemlig ude på legepladsen i gang med en god leg med nogle nye venner og kontaktpædagogen havde sat formiddagen af til kun at være sammen med Bassen – hvilket han så ud til at nyde – så med en lille klump i halsen fik de hver især et kys og en krammer, og så cyklede jeg hjem (dog først efter jeg havde sikret mig, at pædagogen havde ALLE mine kontaktoplysninger lige ved hånden, hvis der skulle være noget).

Da jeg igen hentede dem efter hvad der føltes som en evighed (som i realiteten var små to timer) var det to glade drenge der mødte mig…eller det vil sige, Røveren var kun glad indtil det gik op for ham, at han nu blev hentet – han var jo i gang med sådan en god leg, haha. Vi blev lidt længere så de kunne få afsluttet legen og aftalte med pædagogerne, at de kunne prøve at være der til efter eftermiddagsmadpakkerne dagen efter, hvilket Røveren blev meget tilfreds med.
Som sagt så gjort, så både i går og i dag har de prøvet semi-“lange” dage, hvor jeg først har hentet dem i mellem kl. 14 og 14.30 – og så langt går det som en drøm (knock on wood!).

Og dog.

For med en ny børnehave kommer der mange nye indtryk, og de her indtryk skal jo bearbejdes. Og hvornår bearbejder man bedst de indtryk man har fået i løbet af dagen? OM NATTEN! Så vi har haft alt ifra små klynk og samtaler-i-søvne (hvilket iøvrigt er utroligt sødt at være tilskuer til), til deciderede mareridt, hvor vi er blevet nødt til at tænde lyset i næsten hele huset (og efterfølgende bruge en time eller to på at falde ned), for så at falde i søvn alle tre med armene omkring hinanden i dobbeltsengen.
Og ja, jeg sagde alle TRE – for Manden har været ude at rejse de sidste dage, så jeg har selv fået glæden af stå med dette. Og kaffe, sukker og en lille smule selvmedlidenhed har været min medicin. Manden kommer dog hjem i nat en gang, så jeg glææææææææder mig til at sove længe i morgen (så satser vi på, at han ikke håber på det samme – apropos mit forrige indlæg 😉 )

Og nu tænker du måske, at nu hvor jeg er sygemeldt, så kunne jeg jo blot tage hjem og sove når børnene er i børnehave? Men det tillader min hjerne mig ikke. Den er nemlig blevet BESAT af at få ting ordnet inden baby kommer, så jeg er gået i det man kan kalde for “nesting-mode”. Og man skulle tro, at det primært var babyting jeg havde brug for at få på plads, men nej. Det er jo ikke så længe siden vi flyttede, så der har i lang tid været en hel del småting der manglede at komme på plads. Og det er de her ting jeg nu er begyndt at tage fat i.

Så de timer børnene har været i børnehave denne uge har jeg brugt primært på at finde de “små” ting vi mangler til huset (så snakker vi ikke så meget om, at det jeg har endt med at købe ikke nødvendigvis har været de ting, der har stået på listen, ehm)…det er vidst alligevel okay, at Manden ikke har været hjemme de sidste dage, så han ikke har set alle de ting jeg har slæbt med hjem, haha. Nu har jeg dog travlt med at få nogle af tingene på plads inden jeg går i seng, så jeg i morgen kan overbevise ham om, at “den dér har vi da haft i laaaang tid”, hvis han synes der er sket nogle forandringer herhjemme 😉

Så er ferien ovre for denne gang, og vi skal i gang med en HELT NY hverdag. Drengene startede nemlig i en ny institution i går, hvilket går over al forventning. Jeg skal nok forklare nærmere hvorfor vi har skiftet institution og hvordan det går, når vi er kommet lidt mere i gang – men lad mig blot nøjes med at sige, at jeg bestemt ikke havde forventet, at jeg allerede nu skulle sidde alene hjemme med en kaffekop ved siden af mig uden, at der var børn i huset 🙂

Jeg var meget spændt på at komme i gang igen efter ferien…ikke kun fordi drengene skulle starte i ny institution, men også fordi der mere eller mindre altid kommer en “overgangsfase”, der ikke nødvendigvis er sjov – både når man går ind i ferien, men også når man skal ind i hverdagsrytmen igen…

For eksempel er det min egen erfaring, at når Manden og jeg går på ferie, så er går der et par dage før man finder “ferierytmen”. For altså, når et par går på ferie sammen, så sker der en ændring i den dynamik man normalt set har i hverdagen, og en del af de vaner og rutiner man også holder fast i i hverdagen bliver skiftet ud med andre – midlertidige – vaner. Og på de aller fleste måder er dette RIGTIGT skønt! Det er dejligt at få et afbræk fra hverdagen og det er skønt at få mere tid til ting, man normalt set ikke kan nå. Men det kan også være udfordrende – især, hvis man er i et meget etableret parforhold. Der går som oftest nogle dage før man finder denne “ferierytme”, og den proces man går igennem inden man kommer dertil er ikke altid køn.

Som oftest tænker jeg, det er fordi man hver især går ind til ferien med nogle håb og ønsker (som man ikke nødvendigvis har sat ord på til partneren, for det i og for sig ikke er nogle “store” ting – blot små ændringer i de vaner som man har til hverdag, som vil gøre, at lige præcis denne ferie ville føles som FERIE for en selv). Måske havde begge to håbet, at ferien ville starte med at den anden lod én få sove længe (og så bliver man enormt muggen, når det viser sig, at dét ikke sker)? Eller måske tænkte den ene, at det kunne være dejligt at starte ferien med at slappe godt af inden der skete for meget – mens den anden gerne vil have “de praktiske” gøremål færdige i løbet af de første dage, så man kan nyde resten af ferien? Det kan også være, at den, der plejer at stå for aftensmaden i hverdagen havde håbet at kunne slippe for denne tjans i ferien? Der kan være SÅ MANGE små ting, som kan ødelegge den gode feriestemning – og indtil man har tunet sig ind på hinandens spor og kommet ind i “ferierytmen”, så kommer der – i hvert fald herhjemme – tit nogle gnidninger.

Denne sommer slap vi dog lidt “billigt” fra det (pyha! 😉 ), fordi Manden lagde sig syg med feber de første dage af ferien. Vi var taget i sommerhus, og der var ingen tvivl om, at han havde det rigtigt skidt (you know, the man-flu, haha). Heldigvis fik vi besøg af nogle gode venner og deres børn, som skulle være i sommerhuset sammen med os nogle dage, så jeg havde lidt hjælp til alt det praktiske, og børnene havde legekammerater. Manden fik det gradvist bedre, og sådan blev vores ferierytme stille og roligt etableret over flere dage, uden de store gnidninger.

Jeg ved ikke, om det også har haft lidt at sige, at vi ikke har haft nogle forventninger til denne ferie WHATSOEVER – ud over det at tilbringe tid sammen som familie. Som skrevet tidligere, blev vores oprindelige ferieplaner aflyst pga. plukkeveerne og lignende, så vores ambitioner blev skruet helt i bund. Vi ville tage tingene fra dag til dag, nyde at være en del i sommerhuset (som ligger så tæt på hjemme, at vi nærmest blot kan køre til og fra som vi lyster), og bare se hvad vi havde lyst til fra dag til dag, alt efter hvordan formen var.

Vi var også indstillet på, at det kunne blive en ret våd og knapt så “sommerlig” sommerferie, da vejrprognoserne ikke ligefrem var optimistiske. Vi tog nogle rejnvejrsaktiviteter (bl.a. de her opgaver – som I i øvrigt stadigvæk kan få gratis) med, og tænkte at vi måtte supplere med lidt legetøj eller aktiviteter hen ad vejen, hvis det blev alt for kedeligt for børnene (og dermed alt for anstrengende for os, haha). Men ved I – vi fik slet ikke engang brug for en del af de ting vi havde med. Børnene nød ferien i fulde drag – det er da MEGAFEDT, at få grave i de store sandbunker, der ligger udenfor sommerhuset (de er ved at bygge et skur). Og en lille smule regn hindrer en da ikke i at spise en is – så sidder vi bare under den overdækkede terasse nede på den lokale kro sammen med andre turister, og får en snak om stort og småt <3 Og Manden og jeg fik slappet godt af, sovet længe på skift og holdt fri sammen. Da vi kom hjem fra sommerhuset i sidste uge tog jeg mig selv i at være bekymret for, om børnene ville synes de havde haft en "rigtig" ferie, nu hvor vi ikke rigtig havde gjort så meget - og endda havde tilbragt den enten herhjemme eller i sommerhuset (som de jo besøger en hel del i løbet af et år). Jeg slo dog hurtigt tanken fra mig, for hvad definerer en ferie? Er det ikke lige præcis dét, at man har tid til at slappe af, være sammen og gøre de ting man har lyst til? Og er det ikke mere os voksne, der forbinder ferie med udenlandsrejser, store oplevelser, osv? Uh, jeg kunne skrive meget mere om dette, men jeg kunne se, at min skønne "fellow-blogger" Esra har skrevet et indlæg om lige præcis dette inde på hendes blog, 2verdener. Jeg tænker lige præcis det samme som hende omkring dette emne, så i stedet for at jeg skriver nogenlunde det samme hér, så kan I jo bare læse hendes indlæg.

Nu er ferien dog som nævnt over, og jeg er lidt spændt på denne overgang også. Både børn og voksne var ret smadret i aftes til trods for, at vi kun var afsted nogle få timer sammen (eller, Manden havde en selvfølgelig en normal arbejdsdag). Nu skal vi igen venne os til, at alle de huslige ting skal gøres og hverdagsrutinerne skal etableres, uden at vi har den tid og det overskud vi har haft den sidste måned. Meeeen, det skal nok gå. Selv om jeg er sygemeldt, så må jeg stadigvæk gøre almindelige huslige ting (blot i nedsat tempo), så jeg håber, at det kan gøre overgangen nemmere 🙂

Jeg ser dog frem til, at vi er kommet helt ind i hverdagsrutinerne igen, for jeg kan lige love jer, at jeg er gået i full-on “nesting-mode” og har en liste, der er lang som et ondt år over ting, jeg skal have gjort inden baby melder sin ankomst. Heldigvis er mange af tingene blot “småting” (som fx. “købe pusletaske”), men alligevel er det noget, jeg skal have krydset af listen. Og jeg ELSKER, at krydse ting af lister (jeg elsker faktisk også at lave lister! Få ting giver mig større ro og følelsen af overblik end en dejlig, lang liste, haha…flere der har det på denne måde?)

Nu vil jeg igen pakke sammen og hente drengene – jeg er virkelig spændt på, hvordan deres første timer alene i den nye institution er gået…det føles som om de har været der en evighed 😉

Ferien er nu godt i gang, og vi holder alle sammen fri – som i HELT FRI. Inden ferien tænkte jeg, at ferie ville være lig med meget mere tid og overskud til fx. at skrive en del af de indlæg jeg har på mit mentale tegnebræt…det er sådan set dét, der gør, at jeg bliver ved med at blogge – jeg kan simpelthen ikke lade være. Der kommer hele tiden nye ideer og inspiration til ting jeg har lyst til at dele og skrive om, og det er jo rigtig skønt.

Det er bare lidt ærgerligt, at tiden ikke altid strækker til – men sådan er det vel at være småbørnsmor (og en gravid én af slagsen, oveni – det er ikke ligefrem opskriften på overskud om aftenen, haha). Derfor har jeg om aftenen denne ferie fundet mig selv i sofaen med et stykke lunt toastbrød med nutella i stedet for foran computeren, og jeg nyyyyder det. Omvendt tænker jeg, at I nok også er travle med enten at være på opdagelse i udlandet eller med at nyde det *ehm* lunefulde danske sommervejr, så det går nok 🙂

Nu sidder jeg dog med en dejlig varm kop kaffe foran mig, børnene placeret foran fjernsynet og Manden får lov til at sove længe, så tænkte jeg en lille status med nogle feriebilleder kunne være hyggelig. Og hvem ved – måske bliver denne ene kop kaffe til to, og så kan det være jeg får skrevet ned et af de indlæg, der ligger i kø inde i mit hoved før jeg slukker for fjernsynet 😉

Jeg håber I også kan få lov til at holde HELT FRI – det tror jeg er godt for os en gang imellem.

Kh Therese

P.S. De fleste af de ovenstående billeder er hentet fra min instagram-profil, hvor der er lidt mere aktivitet de her dage, så hvis du vil være med resten af ferien, er du naturligvis velkommen til at følge med derinde 🙂

31: Så var det min fødselsdag i går – HURRA for mig, haha. Efter jeg selv er blevet mor, så er min egen fødselsdag ikke noget, jeg går så meget op i – men børnene har jo en vis idé om hvordan en fødselsdag skal se ud, så vi endte da med at fejre på sædvanligt vis med sang og gaver på sengen, brunchbord og kage lidt senere på dagen.

Jeg havde egentlig ikke inviteret nogen til at fejre noget, men da Røveren stillede sig fuldstændig uforstående over for dette nogle dage inden min fødselsdag endte vi med at invitere nogle venner vi ikke havde set i lang tid til aftensmad (og kage til dessert). Så var Røveren tilfreds – så var det jo nemlig en rigtig fødselsdag! 😉 Og det var en rigtig dejlig en af slagsen.

Dér, hvor jeg befinder mig lige nu står dog i skarp kontrast til den dejlige dag vi havde i går…lige nu sidder jeg i fuldstændig ro inde på mit lægekontors venteværelse, og kæmper imod trangen til at drikke en hel masser af vand – det må jeg nemlig ikke. Jeg er nemlig inde for (igen igen) at få taget en sukkerbelastningstest, for at (igen igen) få konstateret, at jeg ikke har svangerskabsdiabetes…

Dem af jer, der har prøvet dette sympatiserer jeg med. Og dem af jeg der ikke kender til det; forestil dig, at du skal drikke ikke kun ét, men TO sådanne engangsbæger med det sødeste, klammeste stads du kan forestille dig, og så sidde med mere eller mindre den smag i munden i de næste to timer (man må kun drikke en liiiillebittesmule vand lige efter, for at få sukkervandet væk fra munden).. FØJ, siger jeg bare. I de to tidligere graviditeter har jeg stadigvæk haft meget kvalme på det tidspunkt, hvor prøven skulle tages, og jeg er endt med at kaste det hele op igen – den ene gang ud over en sygeplejerske..!

Meeeeeen, hvad gør man ikke for at tjekke, at bettemanden har det ok? <3

Fed: Jeg var faktisk også til jordemoderkontrol for blot nogle dage siden, og alt ser heldigvis ud som det skal. Hun skønnede ham dog til at være i den høje ende af ”normal-skalaen”, så jeg skulle nok ikke forvente en helt så bette mand, som de to andre har været (ca 3,0 og 3,2 ved fødsel). Det passer også godt i forhold til min egen fornemmelse om, at jeg er en del større denne gang end jeg har været de sidste gange…faktisk er jeg ret sikker på, at jeg nu er næsten lige så stor som jeg har været tæt på termin med de to andre *gisp* Og nu er der stadigvæk 2,5 måneder to go – og baby skal næsten blive tre gange så stor!!! Shiiiiiit. Gad vide, om dette er den graviditet, der ender med at give mig strækmærker…

Færdig: Ellers er vi lige så stille ved at komme ordentlig ned i feriemodus. Som jeg skrev i dette indlæg, havde vi egentlig tænkt at tage til Norge på ferie, men nu hvor min krop er både ret stor OG jeg føler mig totalt kvæstet hvis der bare sker en lille smule omkring min (tak, plukveer), så blev vi enige om, at en ferie herhjemme/i familiens sommerhus nok var det bedste alternativ. Og det skal nok blive godt – hvis bare det danske vejr kan vise sig fra en lidt bedre side (dog ikke FOR varmt, vel? Der er jo nogen af os, der har fået lidt ekstra polstring, ikke? 😉 )



Senere i dag står den dog på ren afslapning, måske lidt shopping hvis kroppen tillader det, og kageresterspisning med skønne venner…så der er lidt godt i vente, når jeg bare er færdig med denne test (som jeg virkelig kæmper med lige nu – hold op, hvor er det klamt…og det har SÅ lyst at komme op igen, bah…en time tilbage nu her, så skal jeg ALDRIG MERE tage denne test – se DÈT er en tanke jeg kan vænne mig til, haha).

God onsdag til jer.

For de aller fleste af os er sommerferien allerede skudt i gang eller lige rundt om hjørnet – herhjemme går vi officielt først på ferie i næste uge, men i og med at jeg pt. er sygemeldt, så er vi gået ret meget i feriemodus allerede.

Vi har bestemt ikke mange planer denne sommer. Vi havde egentlig tænkt at tage op til Kristiansand Dyrepark i Norge, da det var et KÆMPEHIT ved vores børn da vi var der sidste år, men efter alt der er sket ift. plukveer og graviditet (inkluderet det, at jeg har fået besked på ikke at køre kroppen alt for træt), så blev vi enige om, at en sommerferie hjemme/i sommerhus nok var det bedste. Vi forbereder os derfor på en sommer i det danske klima, og langtidsprognoserne for vejret ser altså ikke for opløftende ud…vi er derfor allerede begyndt at tænke på hvilke “regnvejrsaktiviteter” vi kan have i baghånd for de dage, hvor der kan være brug for lidt underholdning.

For nej, selv om børnene ikke skal underholdes hele tiden, og ak jo; de har godt af at kede sig lidt en gang i mellem for selv at skulle finde på noget at lave, så er der bare tidspunkter hvor det er godt at have en aktivitet i baghånden. Derfor blev jeg meget begejstret da Berit bag konceptet “Opgaver for Børn” skrev og spurgte om vi ikke ville prøve nogle af deres opgavehefter, der er lavet til børn i førskolealderen. Og endnu mere begejstret blev jeg, da hun skrev at jeg godt må dele ud en “rabatkode” der giver jeg mulighed til at prøve et valgfrit opgavehæfte – kvit og frit, no strings attached (man kan også få et ekstra gratis hæfte, hvis man tilmelder sig deres nyhedsbrev). Jeg har også lige opdaget, at ud over det hæfte I kan få gratis via min rabatkode, så ligger der altså flere opgaver man kan downloade uden beregning, så der er altså ingen undskyldning for ikke at prøve det!

Og altså, nu har vi haft en uges tid til at prøve et par forskellige af de hér opgavehæfter, og umiddelbart er jeg meget begejstret! Eller – det vil sige; DRENGENE er begejstret. Især Røveren, da de hæfter vi har valgt rammer hans niveau på en plet…Bassen er mere en begejstret tilskuer og farvelægger, haha. Men der skulle jo også gerne være forskel på, hvad en på 3 og en på 5 finder spændende! 🙂

I hæfterne er der en god variation af opgaver, så der er både regneopgaver, bogstav/skriveopgaver, tegneopgaver, og andre ting – sådan som at lære at se hvor meget klokken er og hvilken figur der passer ind i et mønster. Og selv om vi skal være med på sidelinjen nogle gange, så er der overraskende meget Røveren kan lave selv – og han nyyyder det. Vi skal i hvert fald sørge for at have et par opgavehæfter med i tasken, når vi sætter kursen mod sommerhuset. Man kan også købe anden offline underholdning til børn, sådan som “bil-bingo”, skattejagt og lignende… Jeg har for eksempel tænkt mig at prøve skattejagten næste gang vi skal afholde en børnefødselsdag på matriklen.

Til sidst vil jeg også sige, at jeg synes prisen på hæfterne er meget rimelige – især når man tænker på hvor mange timers underholdning man ellers kan få for fx. 23 kroner… But hey – don’t take my word for it. Du kan blot selv gå ind på OpgaverForBørn og vælge et af hæfterne (til 23,-) og skrive “happy” i kuponkode-feltet, så får du det valgte opgavehæfte sendt til den valgte email-adresse – klar til at blive printet og pakket i tasken 🙂




{P.S. dette indlæg skal ses som reklame, da jeg har fået lov til at teste opgavehæfterne gratis…alle ord og holdninger om produktet er dog 100% mine egne 🙂 }


Så er vi her igen. Denne gang hedder det dog 6 måneder. Tredje trimester. Slutfasen.

Det er på INGEN måde gået op for mig, at jeg om ca 3 måneder sidder med en lille ny i mine arme – pyh, jeg får frysninger bare ved at tænke på det. Det bliver så skønt, vildt, og sindsygt. Og jeg glæder mig!

Hvor langt henne: 6+ måneder

Køn: Vi venter endnu en bettemand <3 (mine tanker om, at jeg aldrig vil blive mor til en pige kan du læse om hér, hvis du har lyst)

Hvor stor er baby: Nu vejer baby ca 1 kilo, hvilket jeg synes er helt vildt!! Og endnu vildere synes jeg det er, at inden de næste 11-12 uger, så vil han have 3- eller 4-doblet den vægt *gisp*

Hvordan er formen: Jeg blev jo sygemeldt for et par uger siden på grund af de plukveer som jeg brokkede mig over i sidste månedsopdatering…det var altså ikke helt uden grund, at min krop brokkede sig over dem. Efter dette er det dog gået en del bedre, da jeg nu har bedre tid til at gøre de “hverdagslige” ting som jeg ellers skulle gøre efter endt arbejdstid. Det gør, at jeg nemmere kan stoppe plukveerne inden de bliver helt “slemme” ved at sidde eller ligge ned…så hvis du ser en ret gravid kvinde sidde på et eller andet random sted inde i SuperBrugsen, så er det bare mig, der tager en pause for at stoppe plukveer 😉

Ud over det vil jeg sige, at det går overvejende rigtig godt! Nu føler jeg, at jeg igen kan glæde mig over at være gravid, i stedet for kun at tælle dage indtil det er over – og i og med at dette med al sansynlighed er min sidste graviditet, så er det en dejlig følelse!

Cravings: Jeg har faktisk ikke cravings længere. I hvert fald ikke efter noget specifikt…Eller jo, jeg får en gang imellem mægtig lyst til spegepølse, men det er nok mere fordi det er lidt “forbudt” – jeps, hvis I ikke vidste det, så ved I det (desværre) nu; gravide må ikke længere spise spegepølse…ahrmen, altså, snart må vi vel ikke indtage andet end brød og vand. Jeg må dog indrømme, at jeg – en gang imellem – ignorerer dette, og nyyyyyyder en spegepølsemad! #badmom

Vægtstigning: Vægten siger næsten +5 kg i forhold til “startvægt”…men hvis man sammenligner med den vægt jeg havde, da jeg var 15 uger henne, så hedder den altså +10-11 kg! Det vil altså sige, at jeg de sidste 2,5 måneder har taget næsten 11 kg på, haha…så stærkt håber jeg altså ikke det går de sidste 2,5-3 måneder.

Bevægelser i maven: Der er fuld fest og glade dage derinde. Og de store drenge synes det er SÅ sjovt, når lillebror giver dem en “high five” ifra maven (i starten sagde jeg at han sparkede – hvilket jo nok er sandheden – men på et tidspunkt begyndte Bassen at blive sur over, at lillebror sparkede ham, så nu er vi gået over til at kalde det high fives, haha!)

Gener: Hum…ja, hvad skal man sige…nu generer plukveerne jo (heldigvis) ikke så meget mere, så jeg føler jeg har det MEGET bedre nu, end for en måned siden. På den anden side kan jeg dog bedre mærke, at jeg er ved at blive (endnu) større, og at kroppen mærker denne tyngde. Dette mærker jeg især om morgenen, da jeg nærmest føler mig mere øm efter at have ligget en hel nat, end jeg gjorde inden jeg gik i seng. Det er især i hofterne og lænden jeg kan mærke det. Jeg synes selv det er lidt mærkeligt, og jeg har aldrig prøvet lignende – men jeg tænker det er en kombi af vægtøgningen og det faktum, at jeg kun må sove på siden…hvis nogen andre har prøvet lignende og har nogle fifs, så tager jeg imod med kyshånd!!

Indkøb: I denne måned har jeg købt babys første sæt tøj! Altså, vi kommer nok ikke til at skulle købe så meget tøj osv i og med, at vi er ret godt dækket ind på drengetøjsfronten, men jeg synes alligevel det er lidt hyggeligt at købe bare en lille smule nyt tøj til baby også <3

Øvrigt: Ellers er der ikke så meget nyt under solen. Vi er stadigvæk ikke enige om navn. Vi er hellere ikke begyndt på at gøre gæsteværelset om til “babys værelse”, men det tænker jeg kommer en gang efter sommerferien… Jeg er dog begyndt at gøre mig nogle tanker om fødselen. Jeg kunne MÅSKE være til det at prøve en hjemmefødsel, men jeg ved ikke hvad Manden ville tænke om sådan noget. Nogen af jer, der har prøvet det og kan anbefale (eller evt. afskrække os fra) det?

Forresten, blot til info, så arbejder jeg på et indlæg, hvor jeg har fået lov til at give jer en kode I kan bruge på at downloade nogle virkelig gode opgaver til børn (no strings attached) – og det tænker jeg da kan komme godt med her i sommerferien. Det kommer nok i morgen eller på onsdag, så husk at kigge forbi 🙂

Når der sker store forandringer i ens liv giver det ofte mulighed for at reflektere over ens liv, ens hverdag, og de vaner man har. Nu ved jeg ikke om man kan sige, at en flytning er sådan en “stor forandring” (måske ikke i vores tilfælde, hvor vi er blevet i det samme område som vi boede i før, og dermed har kunne fortsætte med mere eller mindre den samme hverdag – blot i et andet hus), men det har i hvert fald sat skub i nogle ting indeni mig.

Denne tankegang kan måske sammenlignes med den måde man venter med at gå på kur til efter nytår – der er nogle ting i ens liv man gerne vil lave lidt om på, men man har brug for en anledning, der giver det sidste spark bagi. Og i mit tilfælde kan jeg mærke, at vores flytning har hjulpet mig en lille smule i gang.

Det er ikke de store forandringer vi taler om, og der er stadigvæk ting jeg arbejder på/drømmer om at ændre, men Rom blev ikke bygget på én dag, vel?

En af de vaner jeg VIRKELIG ønsker at ændre, er måden (og mængden) jeg bruger min mobiltelefon på. Det er ikke nødvendigvis fordi jeg synes jeg er afhængig af telefonen…jeg kan sagtens undvære den en aften eller lign, hvis der er noget – eller nogen – anden jeg hellere vil bruge tiden på. Det, der irriterer mig mere, er hvordan det er blevet en vane at sidde med mobilen i hånden når der IKKE er andre “spændende” ting at tage sig til.

Og, desværre, lidt for tit når jeg er sammen med børnene eller Manden.

“Tager børnene dog skade af, at man sidder lidt med telefonen en gang imellem?” Nej. “Det er uanset hvad ikke godt for børnene, at de får AL opmærksomheden hele tiden”. Nej, det er det hellere ikke. Men det er hellere ikke et skide godt signal (pardon my french) at sende, hvis jeg hele tiden kigger på telefonen. For hvad fortæller DET børnene?

1: At det ikke er naturligt at bare være. Man skal helt hele tiden foretage sig et eller andet – gerne opdatere sig på en eller anden måde, så man ikke kommer bagud på noget tidspunkt.

2: At det er helt ok opførsel, at konstant kigge på sin telefon selv om man er sammen med andre mennesker – i dette tilfælde børnene (om så kun i 2 sekunder for at se om der er kommet en notification siden sidste gang jeg tjekkede)…hvilket fører til:

3: At den eventuelle notification, sms, mail eller andet, der MÅSKE er kommet ind på min mobiltelefon er vigtigere, end dem – groft sagt.

Ouch. Det gør ondt at indrømme. Men ikke desto mindre er det altså sådan det er. Og det er jo ikke fordi jeg sidder og opfinder den dybe tallerken her…dette er noget vi har fået fortalt i lang tid, og noget som de aller fleste af os egentlig godt ved. Så hvorfor bliver vi (jeg) så ved med at holde fast i de her dumme vaner? Fordi de er lige præcis dét – vaner. Og med mindre man aktivt gør noget for at ændre dem, så vil man bare fortsætte i sit normale mønster, uden at tænke så meget over det.

Derfor er jeg gået i gang med at AKTIVT gøre noget for at ændre mine vaner når det kommer til mobilforbrug. Foreløbig er jeg ikke kommet vildt langt, men alt hjælper, ikke? En ting jeg besluttede mig for da vi flyttede ind i det nye hus var, at jeg ikke længere vil tage mobiltelefonen med ind i soveværelset om aftenen. Dette var både af princip for at komme af med den vane, hvor telefonen er det sidste man kigger på om aftenen og det første man kigger på om morgenen, men også fordi man efterhånden jo er kommet frem til, at mobilbrug lige inden sengetid ødelægger ens nattesøvn. At jeg så kigger en sidste gang igennem det hele mens jeg børster tænderne inden sengetid, og at mobilen bliver tjekket riiimelig hurtigt efter jeg står op er jo en anden sag…men jeg er på vej i rigtig retning!

En anden vane jeg arbejder på at bryde er den, hvor jeg automatisk finder mobilen frem i bilen ved fx et rødt lys eller en stillestående kø. Mobilen ligger som oftest nemt tilgængeligt, så det tager mig ingen tid at finde den frem og se, om der er sket noget nyt på instagram, facebook, eller hvad det nu måtte være…det der dog er komplet idioti er, at jeg nogle gange på vej hjem fra arbejde har taget mig selv i at finde telefonen frem ved HVERT lyskryds (de gange jeg har været uheldig og har ramt en “rød bølge”). Så er der altså ikke mere end 2,5 minutters kørsel fra det ene lyskryds til det andet – og så meget sker der alligevel ikke på de sociale medier, at det er værdt at tjekke hvert 2,5 min!!! Så det er en vane jeg også prøver at komme af med. Umiddelbart har jeg prøvet at sætte mobilen på lyd og efterfølgende lægge den i min taske, så den ikke er så tilgængelig. Det bliver dog hurtigt besværligt, hvis telefonen ringer eller man selv skal foretage et opkald. Så jeg er igen tilbage til det, at prøve at være bevidst omkring det at lade mobilen ligge SELV OM der måske er rødt lys. Det går ikke ligefrem hurtigt, but I’m getting there!

En app som jeg faktisk bruger (efter inspiration fra min søde veninde Marina) er den, der hedder “Moment”. Det er en gratis app, der viser dig hvor meget du bruger din telefon i løbet af en dag, og på hvilke tidspunkter. Jeg har kun brugt den i nogle få dage, og har ikke købt nogle af de tillægsydelser man kan få via appen, men jeg synes det er meget interessant (og skræmmende) at se mit eget mobilforbrug…om ikke andet så giver det en et godt sammenligningsgrundlag, når jeg en gang føler jeg er ‘godt på vej’ i forhold til mine nye vaner.

Og som I kan se, har jeg altså brugt næsten 3 timer (!!!) i alt på min mobil i dag… Den ene time ved jeg var et netflix-afsnit jeg så for lidt siden, og så havde jeg lidt ego-tid ved frisøren i dag, osv…men altså, al verdens undskyldninger kan ikke bruges, når jeg kan se, at allerede inden jeg havde afleveret drengene i børnehaven i dag, så havde jeg brugt 28 minutter på mobilen. Det gør mig bare ked af det. Og en lille smule skamfuld. Og MEGET bestemt om, at dette er noget jeg vil ændre!

Hvad tænker I? Hvordan er jeres mobilvaner – og har I evt. nogle gode fifs som hjælper med at bryde vanen?

Nu er det jo et par dage siden jeg fortalte, at det er endnu en lille dreng, der gemmer sig i min mave. Og hvis man så også husker, at vi er ret enige herhjemme om, at dette er det sidste barn vi skal have, så kan man jo ret hurtigt regne ud, at jeg ikke vil få glæden af at blive mor til en pige…

Babys køn har vi (som skrevet hér) kendt i et stykke tid, da vi allerede i uge 14 var inde til en kønsscanning ved en privat klinik her i Århus. Som jeg dog også skrev i det nævnte indlæg, så var jeg til den pågældende scanning meget mere optaget af at få at vide, om baby så sund og rask ud, da vi jo havde fået lidt “dårlige tal” ved nakkefoldscanningen nogle få uger forinden.

Til denne scanning – lige efter vi havde fået bekræftet af jordemoderen, at absolut alt så ud som det skulle, og at hun på ingen måde kunne forestille sig, at vi ville få et dårligt svar på NIPT-testen, så strejfet tanken mig; Er jeg træt af, at vi venter “endnu en dreng”? Det kan godt være en tabu ting at indrømme for sig selv, og måske især over for andre mennesker, men ikke mindre tror jeg stadigvæk det er en reel følelse mange sidder med, hvis/når de får at vide, at de ikke skal prøve at være forælder til det samme køn (dette tænker jeg nemlig gælder både mænd og kvinder)…?

Jeg har da også både tænkt og sagt det tidligere, at det ville da være meget sjovt at prøve at være mor til en pige, og sådan har jeg det da stadigvæk…der er da ingen tvivl om, at det ville være meget spændende at prøve at være mor til en pige, men på den anden side hviler jeg meget i min rolle som “drengemor”. Måske er det derfor jeg IKKE er ked af, at jeg ikke skal være mor til en pige. Jeg tror min personlighed passer meget godt til at være drengemor. Jeg er fx. meget bedre til at lege lidt vilde lege, end jeg er til at lege “rollespil” med dukker osv – og JA, jeg er godt klar over, at piger godt kan lege meget vildt, og at drenge også leger med dukker, but you get the point. Det er faktisk lidt af min pointe – drenge kan jo gøre mere eller mindre de samme ting som piger, og omvendt – det kommer jo mere an på personlighed end køn!

Selvfølgelig er der nok nogle ting samfundsnormerne sætter grenser for (fx. er der begrænset hvor meget hårpynt der er til drenge), så derfor kan jeg forestille mig, at hvis man er typen der måske havde glædet sig til at lave forskellige søde fletninger og håropsætninger på en datter, så bliver man lidt begrænset. Men sådanne ting har jeg aldrig drømt om, hvilket nok også er med til at gøre det nemmere at ikke være ked af ikke skulle blive mor til en lille pige.

Den eneste ting jeg dog har tenkt over er, at jeg aldrig vil få en datter som selv bliver mor. Altså, vi kan vel alle blive enige om, at dét er en af de store (biologiske) forskelle på manden og kvinden – når de bliver forældre. Der er det jo pigen/kvinden, der oplever de fleste forandringer, i hvert fald inden babyen kommer. Og som oftest er det jo den kommende mormor, der bliver mest involveret i den process, da det jo kun er naturlig at man har et tættere forhold til sin biologiske mor end sin svigermor… Meeen, så er det her jeg har besluttet mig for, at når den tid kommer må jeg bare gøre alt hvad jeg kan for at være den sødeste, sejeste, mest hjelpsomme og involverede (på den gode måde, haha) svigermor, således at min kommende svigerdatter får lyst til at inddrage mig i processen!

Og til sidst så er der nok ingen tvivl om, at det faktum at vi havde nogle meget større bekymringer end hvilket køn baby havde inden vi kom til den pågældende kønsscanning gjorde, at vi ikke havde tænkt så meget over, om vi ønskede os en pige eller ej – vi ønskede, håbede og bad blot om, at baby var “ok”. Og da vi så fik det at vide kunne vi ikke være mere overlykkelig over den besked vi havde fået.

Jeg er SÅ taknemlig for, at vi skal have endnu en sund og rask lille mand <3

Hvis du havde spurgt mig for nogle få år siden, så havde jeg ALDRIG troet, at én af de farver der ville præge vores hjem ville være rosa! Især ikke når man tænker på, at de farver som dominerede vores hjem for nogle år siden var limegrøn og rød…ahr, altså – jeg ved ikke helt, hvad det var jeg tænkte.

Vi er dog ved at have luget ud de fleste røde og limegrønne ting, men det er jo en lille smule ærgerligt, at en del af de lidt “større” ting (fx. nogle ting vi fik i bryllupsgave) havde vi ønsket os i de her farver. Så derfor har vi altså en stor og flot vase i rød, og også en rød nespresso-maskine (jeg er dog pt. bare meget taknemlig for, at de i det mindste ikke er limegrønne, haha)!

Men, altså, der kan man bare se, hvor meget ens smag og hjem ændrer sig i løbet af årene…og selv om jeg ikke synes det er superfedt at indrømme det, så er jeg jo åbenbart meget påvirkelig ift. tidens trender og mode – jeg siger det bare; ROSA VELOUR. Det bliver vel nærmest ikke mere kliché lige nu, end det?

But I don’t care – lige nu er jeg bare overfyldt af materialistisk lykke!

Sofaen var faktisk lidt et kompromis mellem Manden og mig – tro det eller ej. Jeg havde nemlig egentlig set for mig en daybed lige dér, mens Manden godt kunne tænke sig en 2-personers sofa med høj ryg og lige så høje sider – sådan én som man kan se på div. kontorer. Vi diskuterede frem og tilbage i et par uger, og midt i den periode faldt jeg over denne sofa i et blad, og udstødte umiddelbart og spontant et lille hvin. Manden kunne godt se min begejstring, men delte den ikke ligefrem.

Så jeg lod bladet ligge åbent på den side hvor sofaen var i nogle uger, og det må åbenbart have gjort hvad jeg håbede det skulle gøre, for plutselig en dag når vi var ude at køre spurgte Manden (!!!) om vi ikke snart skulle bestille “den lyserøde sofa” 😉

Og ja, vi er godt klar over, at velour ikke er det mest “børnevenlige” stof, og at rosa nok ikke er den optimale farve at vælge, når man er omkringet af små chokoladefingre og snotnæser (og snart kan smide lidt babygylp ind i den mixtur), men vi vælger at leve lidt farligt. For det første vil vi naturligvis prøve at passe lidt på den (ved at lære børnene, at de gerne må vaske sine chokoladefingre inden de sætter sig i sofaen…ja, SÅ SKRAPPE forældre kan vi altså være), og for det andet er vi kommet frem til, at vi gerne ville købe noget vi (jeg) ville være glade for at se på, når det nu skulle være en så central ting i vores hjem. Og til sidst har vi også talt om, at nu var prisen så “overkommelig”, at hvis den bare er fuldstændig smadret om en del år, så kan vi tage os råd til at få den erstattet. Jeg er også meget glad for, at den er så lys i farven, da den ellers kunne have domineret alrummet lidt FOR meget, hvis vi valgte en mørk (og mere børnevenlig) variant…

Nu vil jeg lave mig en kop kaffe og sætte mig i det, som jeg tror vil blive mit nye favorit-sted i huset, inden jeg går i gang med at gøre klar til vi får gæster. Rigtig god weekend til jer!

P.S. Hvis du vil se flere detaljer fra stuen, hvor man faktisk også kan finde nogle rosa velour-ting, så kan du bare klikke dig ind på dette indlæg 🙂

1 2 3 4 17