Børnenes favorit; Havrepandekager (opskrift).

Ih, efter en dejlig lang weekend uden sociale medier (hvis I ser bort fra en enkelt late-night-bytur-selfie på min nyoprettede instagram-konto), så er det dejligt at være tilbage! Kan forresten se, at der er kommet en del flere facebook-følgere, så nu mangler der kun ét like, inden der er 100 stk. – SUPERFEDT! (Hehe, det er de små ting, ikke?)

Weekenden er stået på 3 gange venindehygge (hvoraf 2 af dem var UDEN børn), samt tid med min dejlige familie. Børnene har ELSKET at lege i sneen…vi har både bygget snemænd, kælket, og spist sne (altså, børnene har). Og efter man har været ude i den kolde sne og kinderne er helt røde og iskolde, så er der ikke meget, der kan slå en god omgang varm kakao og disse havrepandekager! Dette er de mest luftige, saftige og milde pandekager jeg har smagt, om jeg så skal sige det selv. Og når det ikke tager mere end 10 minutter at lave dem (hvis man nu lige trækker de 15 minutter dejen skal hæve fra), så kan det nærmes ikke blive bedre. Børnene elsker dem også – ikke kun mine egne børn, men også alle dem vi har serveret dem for…de er så gode, at det kan være svært at vente indtil mor har taget et billede af dem, hehe!

image

Opskriften eksperimenterede jeg mig frem til for et par år siden, da jeg gerne ville have et sundere alternativ til almindelige pandekager/vafler, som vi lavede meget af i en periode. Jeg er hellere ikke så meget til bananpandekager, så måtte jeg jo finde ud af noget andet. Og de her pandekager er SÅ gode – og sunde! Ihvertfald indtil du kommer marmelade, flormelis, sirup, eller lignende på, hehe. Et ekstra plus får de også for det, at de kan serveres både som morgenmad/brunch, eftermiddagsmad, aftensmad, ja, you name it… Altså, hvis nogen af jer har været forbi en Rasmus Klum-restaurant, så ved I, at man nemt kan lægge lidt grønsager og et par frikadeller ved siden af sådanne nogle pandekager, og kalde det aftensmad! Og jeg tør godt vædde om, at disse både er sundere og billigere end dem hr. Klumps medarbejdere producerer…

For 12-14 pandekager skal du bruge:

  • 2 æg
  • 2 spsk. sukker
  • 4 dl. mælk (vand kan også bruges, hvis den skal være laktosefri)
  • 2 (små) tsk. salt
  • 2 tsk. bagepulver
  • 2 dl. hvedemel
  • 4 dl. havregryn.

Fremgangsmåde:

  1. Pisk sammen æg og sukker. Du behøver ikke bruge elpisker – håndkraft er rigeligt.
  2. Kom de andre ingredienser i, og rør det hele godt sammen til en ensartet dej.
  3. Stil dejen til hæving i 10-15 min, så havregrynene kan nå at suge lidt væske til sig. Dejen skal være ret tyk når den er klar. Kom evt. lidt mere havregryn i, hvis du synes den er for tynd.
  4. Kom olje eller smør på pande og steg pandekagerne på medium+ varme – jeg plejer at stege mine på styrke 7/9, 6/9 og 5/9 – de kan nemlig ret hurtigt brænde på, så efter som panden bliver varmere, skruer jeg ned for blusset. Når pandekagerne “bobler” er de klare til at blive vendt om.

image

Dette er nok den af mine opskrifter, der har været mest eftertragtet blandt mine venner og bekendte. Håber også I kan lide den, del den gerne! God mandag derude.

Hvordan bliver man hjemmegående?

Selv om, som jeg har skrevet om tidligere, det er en stigende trend at tage et eller flere års pause fra arbejdsmarkedet for at passe egne børn, så er det ingen tvivl om, at det ikke er “normen”. Og derfor kan det være svært for nogen at forestille sig, hvordan det kan lade sig gøre. Både praktisk – i forhold til økonomi, arbejdsmarkedstilknytning, udførelse af opgaver i hjemmet, stimulering af børnene, osv., men også rent mentalt; hvordan tager man beslutningen, hvad sker med den forælder, der ikke længere har et kendt “voksennetværk” omkring sig, hvad vil samfundets og vores omgangskreds reaktion være, og er det nu det bedste for børnene?

Der er mange spørgsmål man kan stille sig selv når man står foran sådan et valg – det gjorde vi ihvertfald. Og jeg kan da se på de forskellige grupper jeg er en del af, at der jævnligt kommer besøgende, der stiller flere af de ovenstående spørgsmål.

Derfor vil jeg komme med nogle af de svar vores familie kom frem til i forbindelse med beslutningen af at jeg skulle gå hjemme, samt nogle af de erfaringer vi har gjort os i løbet af denne periode. Naturligvis kan ikke alle svarene overføres fra vores familie til andres, men det kan måske alligevel være hjælpsomt for nogen – eller, om ikke andet, lidt underholdende læsning.

Inden jeg begynder at dele vores erfaringer, oplevelser og tips, så tænkte jeg det var en god idé at fortælle jer hvordan det blev til, at jeg går hjemme med børnene. Så her får I vores historie:

I 2011 blev jeg gravid med Røveren. Graviditeten var både ønsket og planlagt, så dette var vi naturligvis begejstrede over! Jeg havde lige afsluttet min bachelor i Marketing and Management Communication på Handelshøjskolen i Århus, og skulle igang med min Master i Corporate Communication. Røveren kom i starten af 2012, og jeg holdt ingen pause eller barsel fra mit studie, selv om Røveren var hjemme ved mig i en “normal” barselsperiode (jeg læste blot hjemmefra og gik op til eksamener uden at være til forelæsninger). Da Røveren var knapt 11 måneder startede han på deltid i vuggestue. Jeg var i gang med at skrive speciale, og tænkte ikke engang over, at der var et alternativ til at han skulle afsted – “sådan er det bare”, ikke? Alle de andre børnene i mødregruppen skulle jo også afsted. Og Røveren var et meget “socialt” og opsøgende barn, så det ville han nok have godt af. Ikke engang, da jeg for 78. gang ringede til min mor efter at have afleveret Røveren og græd mine modige tårer over at skulle tage hjem uden ham tænkte jeg over det…Vi skulle jo alle videre med vores liv, og Røveren virkede til at tage institutionslivet imod på en helt normal måde – han græd lidt nogle gange da vi afleverede ham, men havde vidstnok været glad hele dagen igennem, og strålede da vi kom og hentede ham. Jeg trøstede mig dog med, at jeg kunne hente ham tidlig de fleste dage.

Da Røveren havde været i institution i ca. 1 mnd var jeg til en jobsamtale til en stilling som marketingkonsulent, og FIK JOBBET. Jeg var utrolig glad og spændt – omend lidt stresset, for jeg skulle starte inden specialets deadline, så det ville sige, at jeg havde endnu kortere tid til at skrive specialet. Meget lidt vidste vi, at på det tidspunkt jeg skrev under min kontrakt, lå der en lille Basse og gemte sig i min mave.

Et par uger efter jeg havde skrevet under min ansættelseskontrakt (og et par måneder inden jeg reelt skulle starte i jobbet) stod jeg altså med en POSITIV GRAVIDITETSTEST i hånden. Dette var altså ikke en planlagt graviditet, men ikke mindre meget velkommen! Nu havde vi jo Røveren allerede, og vidste, hvor dejlige børn vi kunne lave, hehe. Så Bassen var naturligvis også velkommen! På mit kommende job var de meget forståelsesfulde, og selv om jeg tilbød dem, at vi kunne rive krontrakten i stykker, så valgte de at beholde mig. Jeg havde de obligatoriske 3 måneder med (ekstrem) kvalme inden jeg skulle starte det nye job, men formåede at færdiggøre specialet og at få sat et dejligt punktum på en 5 år lang uddannelse. Desværre er jeg dog en af de kvinder, der ikke stopper med at have kvalme efter 3 måneder – jeg bliver ved, både med kvalme OG med opkast! Så da jeg var 4 måneder henne med Bassen – og havde været ansat i min nye stilling i 1 måned (!!!), havde jeg tabt mig 6 kilo, og havde en bmi, der hed “undervægtig” (jeg havde nemlig i forvejen ikke nået at tage så meget på efter graviditeten med Røveren, hvor jeg også tabte mig). Dette resulterede i indlæggelse med væskedrop og en FULDTIDSSYGEMELDING – én måned efter jeg havde startet i mit nye job!!! Ahrmen, prøv lige at forestil jeg den skønne samtale: “Jeg ved jeg kun har arbejdet her i kun én måned, og at jeg går på barsel om 4 måneder, men jeg er altså blevet sygemeldt nu her”…

Nåh, men, med lidt ro på på arbejdsfronten begyndte jeg ligesåstille at tage på igen (nåede at komme op på en vægt, der hed +5 da jeg var højgravid). Jeg havde naturligvis også mere tid sammen med Røveren, men kunne alligevel ikke overskue at have ham hjemme hele tiden, da det jo var en grund til at jeg var sygemeldt. Og for jer, der ikke har prøvet at være SÅ dårlig under en graviditet; forestil jer ret slemme tømmermænd – 9 måneder i streg!

Nåh, men Bassen kom til verden, og alt var skønt. De første par måneder af Bassens liv var Røveren ret meget i institutionen, da vi lige skulle vænne os til det nye liv, have amning op at køre, plus at han kun var godt halvandet år, så han skulle have ret meget hjælp – og det er ikke helt nemt med et spædbarn på armen. Men efterhånden som månederne gik blev det nemmere at have begge børn hjemme på samme tid, så Røveren tilbragte mere og mere tid derhjemme – han beholdt dog sin deltidsplads i vuggestuen, men kom derop meget mindre end tidligere.

Bassen vokste sig større, og vi startede i mødregruppe og til babysvømning – præcis som jeg gjorde med Røveren. Noget var dog meget anderledes denne gang. Bassen nød overhoveder ikke at komme til babysvømning – han skreg fra vi kom ind til vi forlod stedet. Og når vi var i mødregruppe ville han slet ikke ligge og pludre med de andre børn. Han græd med mindre han sad på mig. Det var et helt andet barn vi havde fået. Jeg plejer at sammenligne dem som babyer på denne måde; Der hvor Røveren var den, der kravleder over alle de andre børn i mødregruppen, var Bassen den, der lå stille og blev kravlet over af alle de andre. Der hvor Røveren var meget opsøgende, var Bassen mere tilbagetrukket.

Månederne gik, og Bassens personlighed blev bare stærkere og stærkere. Han var ikke én, der brød sig om meget larm og mange mennesker, og han havde det som blommen i ægget, hvis vi bare tullet rundt derhjemme, eller var sammen med nogle få mennesker vi kendte godt. Bekymringerne vedrørende den kommende institutionsstart voksede sig større og større, men jeg havde jo et job (som jeg kun havde været aktiv i i 1 måned!), der ventede. Tanken om at gå lidt længere hjemme med ham – indtil han var mere parat til institutionsstart – begyndte at spire, og vendepunktet kom en dag, hvor vi var til en familiesammenkomst. Selv om det bare var et stille og roligt arrangement, så var der for mange mennesker og for meget larm for Bassen, så Manden og jeg skulle skiftes til at være alene med ham inde på et værelse. Dette var kun et par måneder inden han skulle starte i vuggestue. Etter denne dag snakkede vi mere seriøst om at jeg skulle gå hjemme med børnene, og det begyndte at give mere og mere mening. Men da jeg jo lige havde fået et meget spændene job, som jeg jo rigtig gerne ville beholde, håbede vi på, at jeg enten kunne komme ned på MEGET nedsat tid (20-25 timer) eller få forlænget orlov. Det kunne jeg ikke. Og så blev afgørelsen taget.

Prøv lige at forestil jer DENNE samtale med min arbejdsgiver: “Jeg ved, at jeg kun har arbejdet her kun en lille måned, og at I så derefter har betalt for både en sygemelding OG en barsel, men siden jeg ikke kunne komme ned i tid eller få forlænget orlov, så vil jeg nu gerne sige mit job op!”

Pyha, jeg havde det SÅ dårligt inden denne samtale, men de tog det heldigvis rigtig flot! De kunne helt klart se, at min hverdag var meget anderledes ift. hvad vi alle troede da de ansatte mig, og helt ærlig så tror jeg måske de havde brug for én, der kunne have sit job som sin 1. prioritet, og det kunne de måske fornemme, at jeg ikke var klar til.

En sten faldt fra mit hjerte den dag jeg indleverede mig opsigelse, samtidig som en hel flok sommerfugler samlede sig i min mave. Nu skulle jeg til at være HJEMMEGÅENDE. Hvad indebar det? Kunne det lade sig gøre økonomisk i praksis (vi havde regnet på det inden, men det er altid anderledes når man står i det)? Hvad skulle man gøre for at stimulere børnene? Og hvordan ville jeg klare det? Ville jeg blive ensom? Og MANGE andre spørgsmål…

Det er disse spørgsmål jeg vil prøve at svare på i denne “serie”. Er der nogle af jer, der har et konkret spørgsmål I vil have svaret på, så spørg endelig!

Ret relevant information.

Selv om mange af jer læsere på nuværende tidspunkt er en del af min omgangskreds, og dermed kender mig (hej mor!), så har det lige slået mig, at for jer andre ville det måske være relevant at nævne én ting om mig selv; jeg kommer fra Norge. Jeg har boet i Danmark de sidste (snart) 8 år og taler/skriver nogenlunde flydende dansk.

Der er dog nogle ting jeg nok aldrig vil komme af med – sådan som nogle vendinger i skriftsproget, og lyden af de forskellige vokaler – jeg skal fx. altid spørge “E som Erik, eller Æ som Æsel”, for i mine ører høres de fuldstændig ens ud når danskere udtaler dem. Så hvis du på noget tidspunkt falder over et ord eller en sætning på denne blog, som ikke er helt som det skal være, så kan det meget vel skyldes det, hehe.

IMG_2010

DIY: Nyt liv til store skåle.

Når man har været voksen et stykke tid, er gået fra at bo alene til at dele hus med en anden, og man sammen har været igennem nogle “milepæle” (store fødselsdage, bryllup, køb af hus, etc.), så kan man ikke undgå, at man sidder tilbage med en del ting og sager. Som i fysiske ting og sager. Vi har ihvertfald i løbet af årene fået en del gaver i forbindelse med indflytninger, bryllup og fødselsdag som vi er meget glade for – men som vi ikke helt ved hvad vi skal bruge til…

IMG_2001

Nogle af tingene kan man jo selvfølgelig bytte eller sælge videre, mens andre ting kan man prøve at gøre til noget brugbart. Og det er her de store skåle kommer ind. Kender I den problematik? (First world problem, I know!)

Nogle af skålene kan selvfølgelig bruges til mad, men det er det desværre ikke alle, der egner sig til. Fx. den skål jeg i dette indlæg. Den har stået i et par år på en reol og samlet støv/legetøj/alle de små ting vi ikke gider at rydde væk og som godt kan gemmes i den. Det var et stort rod, og da jeg skulle gøre rent inden jul besluttede jeg mig for, at den skulle tømmes…og I tror måske det er løgn, men jeg kunne til og med finde lidt julepynt fra sidste år! Ahhrmen, altså.

skål

IMG_2005

De sidste par uger har den så stået ren og pen på hylden, men det virker bare lidt dumt nogle gange – at have en ret stor skål til at stå fremme og “fylde”. Men den er for fin til bare at pakkes væk. Så hvad gør man? Man forvandler den om til en blomsterkrukke! Jeg mener – hvis den alligevel ikke skal bruges til noget andet praktisk (udover at være en rodestation), så kan den jo ligesågod få en fuldværdig æstetisk funktion! Så I dag tog jeg ud og købte nogle grønne planter, der passede fint i størrelse (og pris). Jeg kan godt lide samspillet mellem det lidt vilde udtryk planterne giver, sammen med skålens fine, bløde linjer. Man kan også gå all in og lave en indendørs oase af farverige blomster – det bliver måske det jeg gør næste gang, når planterne skal skiftes ud…så er vi nok kommet tættere på forår og farver. Jeg ved ikke helt, om man kan klassificere dette som en vaskeægte DIY, men det er ihvertfald en idé, som alle kan føre ud i live!

IMG_2002

Jeg er selv meget tilfreds med resultatet, og i stedet for at have en (ubrugelig) stor skål stående på en hylde og samle støv, har skålen nu fået en ny funktion, og mit hjemmekontor har fået lidt liv… Nu vurderer jeg at lave samme stunt med en af vores andre store skåle og en håndfuld krydderurter – tænker det vil være en sjov og fin måde at samle dem på.

Hvad tænker I?

Denne juleferie…

…har vi hygget med familie-tamtam i mange dage i træk. Det er enormt hyggeligt at ses med hele storfamilien til sådanne arrangementer, men hold op, hvor var det også dejligt når vi kom hjem på vores egen matrikkel og ikke havde planer for de næste mange dage.

…har vi spist nachos og/eller taco til aftensmad 4 (!!!) gange – altså, det smager jo enormt godt og er nemt at lave, men i gennemsnit har vi altså spist det hver 4/5 dag, hvilket er lidt for meget…til vores forsvar har det været nogle af de dage, hvor vi har fået “tung” mad til frokost, og dermed kun skulle have noget let til aftensmad.

…har det lige slået mig, at nachos var en af de store cravings jeg fik, da jeg var gravid med Bassen! men jeg er ikke gravid nu, altså…er jeg ret sikker på…

…har vi taget madrasser, dyner og puder fra gæstesengen med ud i stuen, og hygget med disney-film og juleslik/-kager.

…har vi tændt op i brændeovnen for første gang denne vinter – så går der fuld dasemode i den!

IMG_1991

…takkede jeg pent nej til en familieudflugt med Manden og børnene en dag. Manden spurgte, om jeg “ikke ville være lidt sammen med familien, nu hvor vi havde muligheden”, men jeg ville MEGET hellere tage en lur, få et langt bad, og pakke al julepynten væk – og det fik jeg! En familieudflugt ville klart også have været hyggelig, men hvor Manden ser frem til familietid når han holder ferie, så ser jeg frem til muligheden for at være alene nogle timer, hehe.

…har jeg ENDELIG fået overtalt Manden til at se Homeland med mig – og vi er solgte!

…har vi fordret ænder ved søen og fugler i haven – med jævnlige besøg af et egern, der også gerne ville spise lidt af fuglemaden.

IMG_1877

…har bassen kun sovet middagslur nogle få dage denne ferie!! Jeg kan dog ikke forestille mig, at det er noget, der vil vare ved – han er trods alt kun lidt over 2 år.

…har jeg joket meget med, at HVIS Bassen nu er færdig med at sove til middag, så kommer han i institution! Hvem var det der sagde, at der er en lille smule sandhed i enhver joke? hehe.. Ikke at det bliver sådan, men jeg kan forestille mig, at det vil blive en hård overgang, hvor jeg ikke får det tiltrængte pusterum i løbet af dagen, hvor jeg selv spiser frokost, forbereder aftensmad, rydder op efter morgenkaoset osv.

…bagte jeg det BEDSTE kransekagetårn ever til vores nytårsfejring. Og bidderne blev til en rigtig god “værtindegave” vi kunne tage med til vores naboer, der inviterede til formiddagskaffe nyårsaftens-formiddag.

…fik vi fejret overgangen til det nye år med gode venner. Det gik overraskende godt at fejre med fem børn i alderen 0-6 år, og iom. at vi sov ude ved vennerne, så kunne børnene blot forsætte den gode leg da de vågnede nytårsdag.

IMG_1983

 

…lavede jeg nogle meget banebrydende nytårsforsæt; leve sundere, ingen sodavand, kun slik/chokolade i weekender, og meget mere motion. Mindblowing, I know! Hehe…nu må vi se hvordan det går, ehm.

…besluttede jeg – som følger af ovenståede punkt – at der IKKE skulle købes mere sodavand eller slik efter nytårsaften var overstået. Jeg kunne dog ikke få mig selv til at smide det sidste vi havde i skabene ud. Så tidligere i dag havde jeg en nærmest ceremoniel afsked med min elskede Cola, da jeg drak det sidste, der var tilbage i køleskabet…heldigvis er der stadigvæk en del chokolade tilbage!

…har jeg de sidste to dage gået og småspist de rester vi havde tilbage fra nytårsaften; flødekartofler og sauce. Lækkert, ikke? Og totalt i tråd med mit nytårsforsæt…

Kransekage efter kransekagekongens opskrift.

IMG_1938

Et kransekagetårn er en klassiker nytårsaften, og selv om denne opskrift kommer lidt sent på dagen, så kan du sagtens nå at have den klar inden gæsterne kommer…faktisk er den så nem at lave, at den kan stå færdig allerede i aften.

Den opskrift jeg bruger har jeg lånt af selveste Jørgen Søgaard, der ejede kransekagehuset – og den smager fantastisk.

IMG_1941

Du skal bruge:

  • 500 g marcipan (med så høj mandelprocent som mulig – jeg brugte Odense Marcipan med 63% mandler i)
  • 100 gram mandler
  • 200 gram sukker
  • 2,5 æggehvider (opskriften siger egentlig 3 stk, men jeg bruger de pasteauriserede, der kommer i bæger med 1,25 æggehvider i hver)

Fremgangsmåde:

  1. Kom mandler og sukker i en køkkenhakker og blend de sammen indtil mandlerne er helt finthakkede. Kom æggehviderne i og blend det hele sammen indtil sukkeret er opløst i æggehviderne – det tager et par minutter.
  2. Kom mandelblandingen sammen med marcipanen i en skål og ælt det hele god sammen. Man kan nok bruge en køkkenmaskine til dette, men jeg kører den Jørgen-Søgaard-style, og gør det i hånden. Man kan godt blive træt i hånden af det, men så er man ihvertfald sikret et godt resultat.
  3. Dejen kommes i en plastikpose og stilles på køl. Den kan sagtens stå i flere dage, men hvis du er lidt præsset på tid er en time også fint nok.
  4. Når du skal rulle ud kransekagen kan jeg anbefale at strø lidt flormelis på underlaget, så dejen ikke klistrer så meget. Del dejen op i bidder og rul dem ud til pølser med en diameter på ca. 2 cm. Sørg for at den er ca lige bred over det hele, det giver det pæneste resultat. Pres på den ene siden af pølsen, så den bliver lidt spids, og dermed får det klassiske kransekagelook. Mål kransekagen op i stykker. Det mindste skal være 8 cm, og derefter skal du lægge 2,5 cm til hver af de næste stykker (altså, 8 cm, 10,5 cm, 13 cm, osv.). Jeg lavede kun 7 ringe + en kulge til toppen, da jeg også ønskede at lave nogle enkeltstykker – hvis du bruger hele dejen får du nok 9 ringe + kugle/top.
  5. Form stykkerne til ringer og luk godt for enden af dem. Sørg for at de er jævne, så  du ikke ender op med et skævt tårn. Når du har lagt ringene over på en bageplade beklædt med bagepapir, bruger du en tallerken, et skærebræt eller noget andet fladt til at præsse toppen af kransekageringerne let, så der bliver en flade den næste ring kan ligge på.
  6. Nu skal kransekagen bages i ovnen på 210 grader over/undervarme i ca. 10-15 minutter. Jeg vil anbefale at stille en ekstra bageplade nederst i ovnen, som tager noget af undervarmen – så undgår du at bunden bliver brændt.
  7. Når kransekagen er færdig bagt og kølet ned på en rist kan du samle den ved hjælp af en glasur. Jeg lavede en glasur ud af 1 bæger æggehvide (1,25 æggehvider), ca. 250-300 gram flormelis og 7-8 citrondråber.

IMG_1940

Held og lykke med det. Og hav en god fejring i morgen…vi ses i 2016!

Mig, en klummeskribent.

IMG_1932

Når man er uddannet indenfor kommunikation er det sjovt, når man kan læse noget man selv har skrevet i avisen. Derfor synes jeg det er meget spændende, at jeg skal til at være en af de faste “klummeskribenter”, der kommer med indlæg til Århus Onsdag/Syd-avisen.

I vil fremover kunne finde et indlæg fra mig ca. hver 6-7 uge, i den del af Århus Onsdag, der bliver leveret i sydbyen. Du finder det på side 2, i den klumme der hedder “Mit liv i Syd”.

Skulle du bo et andet sted i Århus (eller i en anden by for den sags skyld) og stadigvæk har lyst til at læse med, kan avisen også læses på nettet. Denne uges avis kan I finde her, hvor jeg denne gang skriver lidt om børneopdragelse…

Edit: ovenstående link virker af en eller anden grund ikke længere, men hvis I ønsker at læse den pågældende klumme kan I finde den hér

IMG_1936

I må have en god dag videre, og husk at kigge forbi bloggen i morgen – der kommer jeg med en opskrift på en lækker kransekage (som er nemmere at lave en man umiddelbart tror)!

Det er bare kold kaffe…og alle de andre løgne.

Jeg husker meget tydeligt den dag i min ungdom, hvor min mor havde taget en af os søskende i en løgn og sagde “det er da ikke sådan jeg har opdraget jer!”, hvortil jeg (ret kæphøjt – man var da teenager, ikke) svarede “jo, det har du”. Jeg tror hun blev ret paf over svaret, for der blev da stille – ihvertfald i et øjeblik, hehe. Det fik os desværre ikke ud af den klemme vi var kommet i, men jeg tror min mor indså, at vi nu var kommet til det tidspunkt, hvor vi kunne gennemskue de små løgne vi en gang imellem fik serveret. For det fik vi.

IMG_1927

Alle forældre lyver. Og påstår du noget andet, så lyver du. Det tror jeg helt oprigtig talt. Jeg lyver ihvertfald. Jeg har prøvet at lægge mærke til det de sidste par dage, og der har ihvertfald været en håndfuld løgne, der er blevet serveret fra mig eller min familie til Røveren og Bassen – eller imellem os voksne, for den sags skyld, mens børnene var til stede. Nogle eksempler på sådanne løgne kan være:

  • Når mit Cola-trip er gået lidt for langt, og jeg gerne vil have et glas til det stykke franskbrød med nutella som jeg tænker at indtage til morgenmad. I håb om at undvige spørgsmål og/eller kommentarer af mit valg af drikke prøver jeg at kamuflere det i et kaffekrus. Så heldig skulle jeg dog ikke være denne gang, så da Røveren stiller sig foran mig, peger på mit krus og spørger “hvad har du der?”, så ser jeg ingen udvej uden at svare “kold kaffe”. Ikke spørg mig hvorfor. Måske ville jeg ikke indrømme, at jeg havde prøvet at snyde mig til en omgang ubemærket Cola, eller var det fordi jeg ikke ville at han skulle tænke, at det var normalt at drikke noget så usundt så tidligt på dagen?! Dette er jo i sig selv komplet idioti. For det første var det sunde tog kørt da jeg hev frem nutellaboksen. Og Røveren kan ikke engang lide Cola, så han ville højst sansynlig ikke have tænkt, at cola til de voksne er lig med saftevand til børnene, eller hvad jeg nu var bange for…
  • Julemanden. Har I egentlig tænkt over det? Ikke blot lyver vi overfor vores børn, når vi år efter år spiller med på dette skuespil om en tyk mand, der kun giver gaver, hvis man har været sød, men oveni det hele så synes vi, at vi gør noget GODT for dem mens vi gør det! Just sayin’…
  • Jeg kan også godt finde på at fortælle mine børn, at Tivoli, Legelandet, Biblioteket, eller hvad end de nu gerne ønsker at besøge er lukket, hvis det ikke kan lade sig gøre at tage dertil….eller jeg bare ikke gider at tage dertil, ehem.
  • “Gæsterne kan ikke komme før du har hvilet dig lidt”. Det har jeg sagt en del gange efter Røveren stoppede med at sove til middag. Jeg ved ikke om I kan genkende det, men når vi skal have eftermiddagsgæster er det ekstra vigigt, at Røveren får hvilet sig lidt – ikke kun således, at han kan holde til at have gæster hele eftermiddagen/aftenen, men også så jeg kan få lidt afslapningstid og/eller tid til at forberede nogle ting inden gæsterne kommer. Man tænker måske ikke over dette som en løgn, men nu er det jo sådan, at gæsterne kommer kl. 15 uanset om Røveren har hvilet eller ej…det vet han bare ikke endnu, hehe.
  • Også de klassiske “hvide” løgne som vi voksne gang på gang gentager til hinanden; “nej, hvor ser du godt ud”, “det smager rigtig godt – jeg kan bare ikke spise mere”, eller “det vil jeg da gerne”…det kan godt være, at man kan snyde både modtageren og børnene med sådanne hvide løgne, men på et eller andet tidspunkt vil børnene fange det, at mor og far ikke altid mener det de siger (hvis man fx. kommer til at brokke sig i bilen, når man er på vej til det man “gerne ville”, men i realiteten helst ville slippe udenom).

Så jo, vi opdrager vores børn til at være løgnere. Men gør det noget? Er det altid det bedste at sige sandheden? Er det bedre at fortælle sin søster, at hun stadigvæk ser højgravid ud 3 måneder efter hun fødte, eller er det bedre at spille med på “hvor ser du godt ud, du har da tabt meget af babyvægten?”-skuespillet?

Og nu må du mere end gerne være uenig med mig, men i min optik er dette den type løgn, der er ok. Når der ikke er nogen, der tager skade af det, og når det ikke drejer sig om vigtige sager. Så ser jeg det blot som en del af de sociale spilleregler, som man skal lære at navigere rundt i – man skal nemlig lære at navigere rundt i, hvilke løgne det er ok at fortælle og hvilke, der ikke er ok. De skal også lære hen ad vejen, at der kommer konsekvenser, hvis man lyver – bl.a. kan folk miste tilliden til én, hvis man lyver meget. Og i sidste ende kan man miste venner, hvis man lyver for dem. Det er en meget fin balancegang, som man skal lære efterhvert som man bliver ældre.

Personlig synes jeg ikke det er ok at komme med trusler om diverse konsekvenser der kan komme, hvis man ikke gør dit eller dat, med mindre man tænker at gennemføre disse konsekvenser, hvis det kommer dertil – men det kan jeg da se, at der er mange forældre, der gør…der har vi åbenbart bare forskellige grænser. Jeg prøver også så godt jeg kan at forklare børnene tingene ligeud, hvis jeg og Manden diskuterer, hvis jeg er ked af det, er syg, eller lignende – men det er også lige meget for at de ikke skal være usikker på, om situationen har noget med dem at gøre. Det kommer dog i en børnevenlig udgave – blot fordi man fortæller dem sandheden, behøver de jo ikke alle de beskidte detaljer!

Her for et par dage siden prøvede jeg faktisk noget nyt – at være brutalt ærlig i en situation jeg egentlig ville have brugt en lille løgn. Jeg havde besøgt vores lille slikskab og fundet frem de to sidste mint-chokolader, der lå i en skål fra dagen forinden. Dem nød jeg til en kop kaffe mens drengene legede inde i stuen. Efter lidt tid kom Røveren løbende ind på køkkenet efter noget, og kunne hurtig spotte chokoladepapiret, der lå på køkkenbordet. Han spurgte naturligvis “hvad er det” (som børn jo nogle gange gør, selv om de godt ved, hvad det er). I min hjerne poppet nu det svar, som jeg nok normalt set ville have givet ham; “Det er chokoladepapir fra i går – kan du huske, at vi fik sådanne nogle når vi havde gæster forbi?”. Og så ville den være lukket dér uden at han ville have tænkt mere over det. Men i stedet valgte jeg som nævnt den brutalt ærlige metode; “Det et papiret fra de to chokolader, der var tilbage fra i går. Dem har jeg lige spist”. Efter at have sikret sig, at der ikke var flere chokolader tilbage, kigger Røveren på mig med sine store, brune øjne, der nu er fyldt med tårer, og går skuffet væk fra mig uden at sige noget… Suk. Altså, nu er det jo ikke noget, han tog skade af på nogen måde, men næste gang tror jeg faktisk jeg går tilbage til plan A, og stikker ham en lille hvid én.

Så kan det være at børnene på et tidspunkt i fremtiden prøver at komme udenom en klemme de er kommet i, ved at påstå, at vi har lært dem, at det er ok at lyve, men den snak må vi jo tage på det tidspunkt… Nu tror jeg, at jeg skal have en kop kold kaffe.

Hashtag.

Jeg har i lang tid taget stor stolthed i, at jeg ikke bare hopper med på de nyeste trends, blot fordi de var moderne. Og jeg har da også klappet mig selv lidt på skulderen, når den ene avisartikel efter den anden beskylder forældre for at tilbringe for meget tid på de sociale medier. Jeg har tænkt, at jeg ikke gider at investere tid i noget, der er en “døgnflue”, og som dermed kun vil være bortkastet tid..

Man har et standpunkt til man får et andet, ikke?

Til trods for mine bekymringer i dette indlæg, så har jeg nu besluttet mig for at kaste mig ud i det, og prøve det dér Instagram for at se, om det er noget for mig…ikke ligefrem en “first-mover”, ehem. Som jeg siger; jeg er en gammel sjæl i en (relativt) ung krop, hehe. Jeg føler mig lidt som de skeptikerne, der troede, at internettet kun var en mode-fænomen, der ville forsvind lige så hurtigt som et opstod.

Nu må vi se – jeg giver det en chance, og ser om det er noget for mig. Det kan jo være, at mine bekymringer var berettiget, og så kan det være JEG forsvinder derfra lige så hurtigt som jeg kom – det må jo tiden vise…

Hvis I har lyst til at følge mig på Instagram kan I finde mig under navnet happyhousewife.dk. Husk, at I også kan finde mig på facebook og bloglovin.

En mormor til undsætning.

 

IMG_1862

Da jeg skrev indlægget om de bedste og værste ting ved at være en hjemmegående, var der en ting jeg glemte at skrive på listen over de værste ting; madindtaget – og konsekvenserne heraf!

I min hverdag er der jo ikke noget, der hedder “en halv times frokostpause”. Der er et konstant indtag af mad, og det sætter desværre sine spor…prøv lige at se for jer denne (mad)hverdag:

  • Vi står op, får ny ble, tøj på osv. Manden er tit taget afsted eller på vej ud af døren, så morgenrutinen tager jeg selv. Når alle mand er i tøjet skal der laves morgenmad. Jeg er selv ved at være sulten, men kan ikke nå at spise inden drengene har fået deres mad, så jeg snupper lige et stykke chokolade eller to, og skyller det gerne ned med lidt cola.
  • Børnene spiser sin morgenmad – havregryn med smørklat og kanel (og en lillebittesmule sukker, ehem). Hvis bassen ikke spiser specielt meget, så ender jeg med at genopvarme hans grød og spise den med en ekstra klat smør på…lækkert, I know. Hvis der ikke er meget tilbage af det, så laver jeg min egen omgang havregrød, skyr eller rundstykke af et eller andet slag.
  • Om formiddagen er vi tit på farten, og der spises som oftest frokost kl. 11 – der er børnene jo sultne igen. Hvis vi mødes med de andre i vores faste legegruppe, plejer alle som oftest at tage med lidt til en fælles frokost – og der er tit én, der har et eller andet “sødt til kaffen” med… Imellem morgenmaden og frokost kan det forresten også være, at vi har fået frugt eller en anden type mellemmåltid – man skulle jo nødig gå sukkerkold.
  • Kl. 13 er vi hjemme igen og bassen er puttet. Nu skal JEG have frokost (jeg nåede jo ikke at spise så meget den første omgang, vel?). Det består som oftest af rugbrød, rundstykker, eller rester fra aftensmaden. Ofte skyldes det ned med sodavand og efterfulgt af noget sødt. Jeg skal jo huske at forkæle mig selv lidt også, ikke?
  • Om eftermiddagen kommer der som oftest en eller anden form for eftermiddagsmad – og her kommer vores bageglæde som oftest til nytte! Enough said.
  • Omkring kl. 18 er der aftensmad, og som oftest spiser vi sammen med børnene. En gang imellem spiser vi dog børnene af med noget nem mad eller rester, og laver så “voksenmad” efter puttetid.
  • Når børnene er puttet og der er ro i lejren, så åbnes slikskabet (you know what I am talkin’ about!) og skålen(e) fyldes.

Ahrmen, altså…jeg kan selv se det, når det kommer sort på hvidt – den er helt gal! Og det værste er, at jeg ikke engang har taget med alle de små hapsere, der kommer i løbet af dagen, hvor min hånd lydløst sniger sig ind i den overnævnte skab. Eller de mange kaffe latterne med honning i. Eller alle de gange drengene og jeg “forkæler” os selv med et eller andet… Så ja, resultatet var vel uundgåeligt. Jeg har taget på – ikke voldsomt meget, men nok til at mit udvalg af pent tøj til den kommende højtid er MEGET indskrænket! Som i, jeg kan kun passe de “stretch”-nederdele, jeg de sidste måneder har brugt til enhver anledning, der påkrævede lidt pænere tøj. Til jul ville jeg derfor gerne have noget nyt.

IMG_1870

Så derfor kan I måske forestille jer det smil, der kom over mit ansigt da jeg for nogle uger siden faldt over denne nederdel i en genbrugsforretning?! Det er en klassisk “mormor-nederdel”, med stretchkant foroven og folder hele vejen rundt. Det går længere ned end knæerne, hvilket jeg tror er moderne i tiden? Ligemeget – det er flot, det er anderledes end de stretch-nederdele jeg har i mit skab, og det kostede sølle kr. 25,-!! I morgen er det jo juleaften, og jeg tænker at give nederdelen sin debut sammen med et par høje hæle og en hvid skjorte eller top. Men jeg forestiller mig også at den kan bruges sammen med et par læderstøvler med lav hæl og en striktrøje.

IMG_1866

Unknown

Lagde I forresten mærke til, at jeg skrev, at det havde STRETCH-kant? Så jeg behøver ikke bekymre mig for, at det skal stramme i løbet af aftenen, og kan dermed fortsætte mit ædegilde, bare nogle dage mere – det er da snart nytår og tid til forsætter, ikke? Hehe…

Glædelig Jul til jer alle sammen, og håber I får en god juleaften (med masser af dejlig mad)!