IMG_1938

Et kransekagetårn er en klassiker nytårsaften, og selv om denne opskrift kommer lidt sent på dagen, så kan du sagtens nå at have den klar inden gæsterne kommer…faktisk er den så nem at lave, at den kan stå færdig allerede i aften.

Den opskrift jeg bruger har jeg lånt af selveste Jørgen Søgaard, der ejede kransekagehuset – og den smager fantastisk.

IMG_1941

Du skal bruge:

  • 500 g marcipan (med så høj mandelprocent som mulig – jeg brugte Odense Marcipan med 63% mandler i)
  • 100 gram mandler
  • 200 gram sukker
  • 2,5 æggehvider (opskriften siger egentlig 3 stk, men jeg bruger de pasteauriserede, der kommer i bæger med 1,25 æggehvider i hver)

Fremgangsmåde:

  1. Kom mandler og sukker i en køkkenhakker og blend de sammen indtil mandlerne er helt finthakkede. Kom æggehviderne i og blend det hele sammen indtil sukkeret er opløst i æggehviderne – det tager et par minutter.
  2. Kom mandelblandingen sammen med marcipanen i en skål og ælt det hele god sammen. Man kan nok bruge en køkkenmaskine til dette, men jeg kører den Jørgen-Søgaard-style, og gør det i hånden. Man kan godt blive træt i hånden af det, men så er man ihvertfald sikret et godt resultat.
  3. Dejen kommes i en plastikpose og stilles på køl. Den kan sagtens stå i flere dage, men hvis du er lidt præsset på tid er en time også fint nok.
  4. Når du skal rulle ud kransekagen kan jeg anbefale at strø lidt flormelis på underlaget, så dejen ikke klistrer så meget. Del dejen op i bidder og rul dem ud til pølser med en diameter på ca. 2 cm. Sørg for at den er ca lige bred over det hele, det giver det pæneste resultat. Pres på den ene siden af pølsen, så den bliver lidt spids, og dermed får det klassiske kransekagelook. Mål kransekagen op i stykker. Det mindste skal være 8 cm, og derefter skal du lægge 2,5 cm til hver af de næste stykker (altså, 8 cm, 10,5 cm, 13 cm, osv.). Jeg lavede kun 7 ringe + en kulge til toppen, da jeg også ønskede at lave nogle enkeltstykker – hvis du bruger hele dejen får du nok 9 ringe + kugle/top.
  5. Form stykkerne til ringer og luk godt for enden af dem. Sørg for at de er jævne, så  du ikke ender op med et skævt tårn. Når du har lagt ringene over på en bageplade beklædt med bagepapir, bruger du en tallerken, et skærebræt eller noget andet fladt til at præsse toppen af kransekageringerne let, så der bliver en flade den næste ring kan ligge på.
  6. Nu skal kransekagen bages i ovnen på 210 grader over/undervarme i ca. 10-15 minutter. Jeg vil anbefale at stille en ekstra bageplade nederst i ovnen, som tager noget af undervarmen – så undgår du at bunden bliver brændt.
  7. Når kransekagen er færdig bagt og kølet ned på en rist kan du samle den ved hjælp af en glasur. Jeg lavede en glasur ud af 1 bæger æggehvide (1,25 æggehvider), ca. 250-300 gram flormelis og 7-8 citrondråber.

IMG_1940

Held og lykke med det. Og hav en god fejring i morgen…vi ses i 2016!

IMG_1932

Når man er uddannet indenfor kommunikation er det sjovt, når man kan læse noget man selv har skrevet i avisen. Derfor synes jeg det er meget spændende, at jeg skal til at være en af de faste “klummeskribenter”, der kommer med indlæg til Århus Onsdag/Syd-avisen.

I vil fremover kunne finde et indlæg fra mig ca. hver 6-7 uge, i den del af Århus Onsdag, der bliver leveret i sydbyen. Du finder det på side 2, i den klumme der hedder “Mit liv i Syd”.

Skulle du bo et andet sted i Århus (eller i en anden by for den sags skyld) og stadigvæk har lyst til at læse med, kan avisen også læses på nettet. Denne uges avis kan I finde her, hvor jeg denne gang skriver lidt om børneopdragelse…

Edit: ovenstående link virker af en eller anden grund ikke længere, men hvis I ønsker at læse den pågældende klumme kan I finde den hér

IMG_1936

I må have en god dag videre, og husk at kigge forbi bloggen i morgen – der kommer jeg med en opskrift på en lækker kransekage (som er nemmere at lave en man umiddelbart tror)!

Jeg husker meget tydeligt den dag i min ungdom, hvor min mor havde taget en af os søskende i en løgn og sagde “det er da ikke sådan jeg har opdraget jer!”, hvortil jeg (ret kæphøjt – man var da teenager, ikke) svarede “jo, det har du”. Jeg tror hun blev ret paf over svaret, for der blev da stille – ihvertfald i et øjeblik, hehe. Det fik os desværre ikke ud af den klemme vi var kommet i, men jeg tror min mor indså, at vi nu var kommet til det tidspunkt, hvor vi kunne gennemskue de små løgne vi en gang imellem fik serveret. For det fik vi.

IMG_1927

Alle forældre lyver. Og påstår du noget andet, så lyver du. Det tror jeg helt oprigtig talt. Jeg lyver ihvertfald. Jeg har prøvet at lægge mærke til det de sidste par dage, og der har ihvertfald været en håndfuld løgne, der er blevet serveret fra mig eller min familie til Røveren og Bassen – eller imellem os voksne, for den sags skyld, mens børnene var til stede. Nogle eksempler på sådanne løgne kan være:

  • Når mit Cola-trip er gået lidt for langt, og jeg gerne vil have et glas til det stykke franskbrød med nutella som jeg tænker at indtage til morgenmad. I håb om at undvige spørgsmål og/eller kommentarer af mit valg af drikke prøver jeg at kamuflere det i et kaffekrus. Så heldig skulle jeg dog ikke være denne gang, så da Røveren stiller sig foran mig, peger på mit krus og spørger “hvad har du der?”, så ser jeg ingen udvej uden at svare “kold kaffe”. Ikke spørg mig hvorfor. Måske ville jeg ikke indrømme, at jeg havde prøvet at snyde mig til en omgang ubemærket Cola, eller var det fordi jeg ikke ville at han skulle tænke, at det var normalt at drikke noget så usundt så tidligt på dagen?! Dette er jo i sig selv komplet idioti. For det første var det sunde tog kørt da jeg hev frem nutellaboksen. Og Røveren kan ikke engang lide Cola, så han ville højst sansynlig ikke have tænkt, at cola til de voksne er lig med saftevand til børnene, eller hvad jeg nu var bange for…
  • Julemanden. Har I egentlig tænkt over det? Ikke blot lyver vi overfor vores børn, når vi år efter år spiller med på dette skuespil om en tyk mand, der kun giver gaver, hvis man har været sød, men oveni det hele så synes vi, at vi gør noget GODT for dem mens vi gør det! Just sayin’…
  • Jeg kan også godt finde på at fortælle mine børn, at Tivoli, Legelandet, Biblioteket, eller hvad end de nu gerne ønsker at besøge er lukket, hvis det ikke kan lade sig gøre at tage dertil….eller jeg bare ikke gider at tage dertil, ehem.
  • “Gæsterne kan ikke komme før du har hvilet dig lidt”. Det har jeg sagt en del gange efter Røveren stoppede med at sove til middag. Jeg ved ikke om I kan genkende det, men når vi skal have eftermiddagsgæster er det ekstra vigigt, at Røveren får hvilet sig lidt – ikke kun således, at han kan holde til at have gæster hele eftermiddagen/aftenen, men også så jeg kan få lidt afslapningstid og/eller tid til at forberede nogle ting inden gæsterne kommer. Man tænker måske ikke over dette som en løgn, men nu er det jo sådan, at gæsterne kommer kl. 15 uanset om Røveren har hvilet eller ej…det vet han bare ikke endnu, hehe.
  • Også de klassiske “hvide” løgne som vi voksne gang på gang gentager til hinanden; “nej, hvor ser du godt ud”, “det smager rigtig godt – jeg kan bare ikke spise mere”, eller “det vil jeg da gerne”…det kan godt være, at man kan snyde både modtageren og børnene med sådanne hvide løgne, men på et eller andet tidspunkt vil børnene fange det, at mor og far ikke altid mener det de siger (hvis man fx. kommer til at brokke sig i bilen, når man er på vej til det man “gerne ville”, men i realiteten helst ville slippe udenom).

Så jo, vi opdrager vores børn til at være løgnere. Men gør det noget? Er det altid det bedste at sige sandheden? Er det bedre at fortælle sin søster, at hun stadigvæk ser højgravid ud 3 måneder efter hun fødte, eller er det bedre at spille med på “hvor ser du godt ud, du har da tabt meget af babyvægten?”-skuespillet?

Og nu må du mere end gerne være uenig med mig, men i min optik er dette den type løgn, der er ok. Når der ikke er nogen, der tager skade af det, og når det ikke drejer sig om vigtige sager. Så ser jeg det blot som en del af de sociale spilleregler, som man skal lære at navigere rundt i – man skal nemlig lære at navigere rundt i, hvilke løgne det er ok at fortælle og hvilke, der ikke er ok. De skal også lære hen ad vejen, at der kommer konsekvenser, hvis man lyver – bl.a. kan folk miste tilliden til én, hvis man lyver meget. Og i sidste ende kan man miste venner, hvis man lyver for dem. Det er en meget fin balancegang, som man skal lære efterhvert som man bliver ældre.

Personlig synes jeg ikke det er ok at komme med trusler om diverse konsekvenser der kan komme, hvis man ikke gør dit eller dat, med mindre man tænker at gennemføre disse konsekvenser, hvis det kommer dertil – men det kan jeg da se, at der er mange forældre, der gør…der har vi åbenbart bare forskellige grænser. Jeg prøver også så godt jeg kan at forklare børnene tingene ligeud, hvis jeg og Manden diskuterer, hvis jeg er ked af det, er syg, eller lignende – men det er også lige meget for at de ikke skal være usikker på, om situationen har noget med dem at gøre. Det kommer dog i en børnevenlig udgave – blot fordi man fortæller dem sandheden, behøver de jo ikke alle de beskidte detaljer!

Her for et par dage siden prøvede jeg faktisk noget nyt – at være brutalt ærlig i en situation jeg egentlig ville have brugt en lille løgn. Jeg havde besøgt vores lille slikskab og fundet frem de to sidste mint-chokolader, der lå i en skål fra dagen forinden. Dem nød jeg til en kop kaffe mens drengene legede inde i stuen. Efter lidt tid kom Røveren løbende ind på køkkenet efter noget, og kunne hurtig spotte chokoladepapiret, der lå på køkkenbordet. Han spurgte naturligvis “hvad er det” (som børn jo nogle gange gør, selv om de godt ved, hvad det er). I min hjerne poppet nu det svar, som jeg nok normalt set ville have givet ham; “Det er chokoladepapir fra i går – kan du huske, at vi fik sådanne nogle når vi havde gæster forbi?”. Og så ville den være lukket dér uden at han ville have tænkt mere over det. Men i stedet valgte jeg som nævnt den brutalt ærlige metode; “Det et papiret fra de to chokolader, der var tilbage fra i går. Dem har jeg lige spist”. Efter at have sikret sig, at der ikke var flere chokolader tilbage, kigger Røveren på mig med sine store, brune øjne, der nu er fyldt med tårer, og går skuffet væk fra mig uden at sige noget… Suk. Altså, nu er det jo ikke noget, han tog skade af på nogen måde, men næste gang tror jeg faktisk jeg går tilbage til plan A, og stikker ham en lille hvid én.

Så kan det være at børnene på et tidspunkt i fremtiden prøver at komme udenom en klemme de er kommet i, ved at påstå, at vi har lært dem, at det er ok at lyve, men den snak må vi jo tage på det tidspunkt… Nu tror jeg, at jeg skal have en kop kold kaffe.

Jeg har i lang tid taget stor stolthed i, at jeg ikke bare hopper med på de nyeste trends, blot fordi de var moderne. Og jeg har da også klappet mig selv lidt på skulderen, når den ene avisartikel efter den anden beskylder forældre for at tilbringe for meget tid på de sociale medier. Jeg har tænkt, at jeg ikke gider at investere tid i noget, der er en “døgnflue”, og som dermed kun vil være bortkastet tid..

Man har et standpunkt til man får et andet, ikke?

Til trods for mine bekymringer i dette indlæg, så har jeg nu besluttet mig for at kaste mig ud i det, og prøve det dér Instagram for at se, om det er noget for mig…ikke ligefrem en “first-mover”, ehem. Som jeg siger; jeg er en gammel sjæl i en (relativt) ung krop, hehe. Jeg føler mig lidt som de skeptikerne, der troede, at internettet kun var en mode-fænomen, der ville forsvind lige så hurtigt som et opstod.

Nu må vi se – jeg giver det en chance, og ser om det er noget for mig. Det kan jo være, at mine bekymringer var berettiget, og så kan det være JEG forsvinder derfra lige så hurtigt som jeg kom – det må jo tiden vise…

Hvis I har lyst til at følge mig på Instagram kan I finde mig under navnet happyhousewife.dk. Husk, at I også kan finde mig på facebook og bloglovin.

 

IMG_1862

Da jeg skrev indlægget om de bedste og værste ting ved at være en hjemmegående, var der en ting jeg glemte at skrive på listen over de værste ting; madindtaget – og konsekvenserne heraf!

I min hverdag er der jo ikke noget, der hedder “en halv times frokostpause”. Der er et konstant indtag af mad, og det sætter desværre sine spor…prøv lige at se for jer denne (mad)hverdag:

  • Vi står op, får ny ble, tøj på osv. Manden er tit taget afsted eller på vej ud af døren, så morgenrutinen tager jeg selv. Når alle mand er i tøjet skal der laves morgenmad. Jeg er selv ved at være sulten, men kan ikke nå at spise inden drengene har fået deres mad, så jeg snupper lige et stykke chokolade eller to, og skyller det gerne ned med lidt cola.
  • Børnene spiser sin morgenmad – havregryn med smørklat og kanel (og en lillebittesmule sukker, ehem). Hvis bassen ikke spiser specielt meget, så ender jeg med at genopvarme hans grød og spise den med en ekstra klat smør på…lækkert, I know. Hvis der ikke er meget tilbage af det, så laver jeg min egen omgang havregrød, skyr eller rundstykke af et eller andet slag.
  • Om formiddagen er vi tit på farten, og der spises som oftest frokost kl. 11 – der er børnene jo sultne igen. Hvis vi mødes med de andre i vores faste legegruppe, plejer alle som oftest at tage med lidt til en fælles frokost – og der er tit én, der har et eller andet “sødt til kaffen” med… Imellem morgenmaden og frokost kan det forresten også være, at vi har fået frugt eller en anden type mellemmåltid – man skulle jo nødig gå sukkerkold.
  • Kl. 13 er vi hjemme igen og bassen er puttet. Nu skal JEG have frokost (jeg nåede jo ikke at spise så meget den første omgang, vel?). Det består som oftest af rugbrød, rundstykker, eller rester fra aftensmaden. Ofte skyldes det ned med sodavand og efterfulgt af noget sødt. Jeg skal jo huske at forkæle mig selv lidt også, ikke?
  • Om eftermiddagen kommer der som oftest en eller anden form for eftermiddagsmad – og her kommer vores bageglæde som oftest til nytte! Enough said.
  • Omkring kl. 18 er der aftensmad, og som oftest spiser vi sammen med børnene. En gang imellem spiser vi dog børnene af med noget nem mad eller rester, og laver så “voksenmad” efter puttetid.
  • Når børnene er puttet og der er ro i lejren, så åbnes slikskabet (you know what I am talkin’ about!) og skålen(e) fyldes.

Ahrmen, altså…jeg kan selv se det, når det kommer sort på hvidt – den er helt gal! Og det værste er, at jeg ikke engang har taget med alle de små hapsere, der kommer i løbet af dagen, hvor min hånd lydløst sniger sig ind i den overnævnte skab. Eller de mange kaffe latterne med honning i. Eller alle de gange drengene og jeg “forkæler” os selv med et eller andet… Så ja, resultatet var vel uundgåeligt. Jeg har taget på – ikke voldsomt meget, men nok til at mit udvalg af pent tøj til den kommende højtid er MEGET indskrænket! Som i, jeg kan kun passe de “stretch”-nederdele, jeg de sidste måneder har brugt til enhver anledning, der påkrævede lidt pænere tøj. Til jul ville jeg derfor gerne have noget nyt.

IMG_1870

Så derfor kan I måske forestille jer det smil, der kom over mit ansigt da jeg for nogle uger siden faldt over denne nederdel i en genbrugsforretning?! Det er en klassisk “mormor-nederdel”, med stretchkant foroven og folder hele vejen rundt. Det går længere ned end knæerne, hvilket jeg tror er moderne i tiden? Ligemeget – det er flot, det er anderledes end de stretch-nederdele jeg har i mit skab, og det kostede sølle kr. 25,-!! I morgen er det jo juleaften, og jeg tænker at give nederdelen sin debut sammen med et par høje hæle og en hvid skjorte eller top. Men jeg forestiller mig også at den kan bruges sammen med et par læderstøvler med lav hæl og en striktrøje.

IMG_1866

Unknown

Lagde I forresten mærke til, at jeg skrev, at det havde STRETCH-kant? Så jeg behøver ikke bekymre mig for, at det skal stramme i løbet af aftenen, og kan dermed fortsætte mit ædegilde, bare nogle dage mere – det er da snart nytår og tid til forsætter, ikke? Hehe…

Glædelig Jul til jer alle sammen, og håber I får en god juleaften (med masser af dejlig mad)!

 

kahler

Så kom julen til endelig til vores lille hjem også. Jeg må indrømme, at til trods for den gode julestemningen jeg havde i starten af måneden, så er julen nærmest kommet lidt bag på mig – december er gået alt, ALT for hurtig!

Jeg havde en lille “deadline” i mit eget hode, der hed, at jeg gerne ville være færdig med det meste praktiske inden denne weekend gik i gang, og juleferien for alvor startede – og vi nådede de de fleste ting vi gerne ville, og de vi ikke har nået, betyder ikke så meget…så nu er alle gaver købte, kager og småkager er bagt og pyntet, og størstedelen af huset er gjort rent. Apropos, jeg ved ikke om I kan huske det, men jeg nævnte jo i dette indlæg, at i en af lågerne til drengenes julekalender ville der ligge en opgave, hvor de skulle være med til at gøre huset rent. Det var ikke den første opgave de fik som en del af julekalenderen, så de blev ikke skuffet over, at der ikke lå noget mere spændende – tværtimod. Når vi først gik igang var de begge to ret entusiastiske! De synes det var ret sjovt at være med, og de prøvede virkelig at bidrage…nøgleordet er dog PRØVEDE. Røveren kunne godt være med til de nemmeste opgaver, og var som sådan til nogen hjælp, men bassen…ah..lad os bare sige, at han ikke helt har fanget konceptet om at vride kluden efter den har været nede i vandet. Det var godt, at gulvvask også stod på programmet alligevel, haha! Og efter ikke så lang tid, så gik der mere vandleg i den, og jeg endte med at skulle skifte alt tøj på begge drenge. Men selv om der ikke var så meget hjælp at hente, så tror jeg, at jeg vil blive ved med at have dette som en del af vores juleforberedelse. Man skal bare smøre sig med en god omgang tålmodighed, og være mentalt forberedt på, at man reelt ikke får rengjort så meget mens børnene er med – det klarede jeg mens de fik lur/hviletid og dagen efter i stedet for.

Og som alle andre bloggere med respekt for sig selv, vil jeg nu spamme jer med smukke billeder fra vores perfekte julehjem.

stav

IMG_1791

IMG_1816

IMG_1805

phus

IMG_1796

Bedre sent end aldrig, ikke? Disse pebernødder er fantastiske – til trods for den lidt utraditionelle krydderblandingen. Som I kan se, er der ingefær i dem, men det er på ingen måde en smag, der er gennemtrængende! Mine børn elsker denne opskrift, og da pebernødderne blev serveret til julefesten i Røverens børnehave, var der flere, der gerne ville have opskriften – så den er blevet godkendt af både børn og forældre!

IMG_1748

IMG_1756

Pebernødder er i sig selv meget nemt at lave, hvis man bare kan finde ud af at samle dejen. Det er vigtigt, at du tager smørret ud af køleskabet et stykke tid inden du skal lave dejen – det gør det nemlig nemmere at samle den. Når du først begynder at blande dejen vil den smuldre meget, men hav tålmodighed og bliv ved med at ælte dejen, så samler den sig til sidst.

Du skal bruge følgende ingredienser til 200-250 stk.:

  • 250 gram smør
  • 250 gram sukker
  • 1 dl piskefløde
  • 1,5 tsk stødt ingefær
  • 1 tsk kanel
  • 0,5 tsk bagepulver
  • 1 tsk natron
  • En knivspids peber (ca en kvart tsk.)
  • 500 gram hvedemel

Fremgangsmåden er som nævnt meget nem; du kommer alle ingredienserne i en bolle og ælter dem sammen til dejen har fået en fast og jævn konsistens. Del dejen herefter op i 10 dele, som rulles ud til “pølser” med diameter på ca. 1 cm. Herefter deles de op ca. 20 bidder, som trilles til kugler, Kuglerne lægges på en papirklædt bageplade og bages i 10-12 minutter på 200 grader over/under-varme, ikke varmluft.

IMG_1758

Ingenting dufter af jul som nybagte pebernødder, og her i huset er vi virkelig ved at nærme os komplet julemodus. Hvis du også ønsker at tage julehyggen et niveau op den kommende weekend, så er der ingen bedre måde, end at prøve denne opskrift!

Håber det smager.

IMG_1641

IMG_1399

I weekenden var jeg ude på en meget efterlængtet bytur med en af mine veninder fra studietiden. Vi var ude til en skøn omgang dinner and drinks, og jeg nød virkelig at komme ud igen – og ikke minst at komme i noget tøj, der ikke er “snot-proof”. Jeg lod også håret hænge løst (hvis I har små børn, så ved I hvor sjældent det sker, når man har langt hår) og synes selv, at jeg havde formået at lægge en make-up, der var nogenlunde. Af en eller anden grund bliver jeg altid taget for at være ældre, end jeg i realiteten er (jeg siger til mig selv, at det er min modenhed og visdom, der gør det), men når jeg sådan hopper i et par høje hæle og lader den sorte eyeliner gøre sit, så bliver jeg da ok tilfreds med resultatet.

Så der sad vi, min veninde og jeg, inde på en af den skønne restauranter i Århus og snakkede om alt der var sket siden sidst. Og jeg følte meg ret lækker. Og varm. Så halvvejs inde i hovedretten tog jeg den medbragte hårelastik frem, og satte håret op i noget jeg tænkte ville se casual chic ud. Timerne gik, og de der drinks gjorde, at jeg blev nødt til at besøge the ladies room.

IMG_1735

Inde på the ladies room var belysningen ENORMT skarp. Virkelig. Og lad os lige snakke om det lidt…hvem var det, der tænkte, at det måtte være en rikig god idé at sætte op lys – der uden nåde vil fremhæve enhver lille skavank man overhovedet kan besidde – på toilettet i en restaurant?! Det er ikke fordi det er sådan, at hvis (når) man opdager noget i dette spejl, så kan man nemt fikse det med lidt make-up eller bare skifte tøj…det er nemlig ikke specielt mange, der går rundt med både et skifteantræk og hele make-up-pungen, når de er i byen! Sådanne nogle lys burde være forbudt på alle “sociale” steder (og PÅBUDT i alle prøverum!). Thank God jeg ikke var på en date – sådan noget kan da tage selvtilliden fra selv den kønneste!

Nåh, men vil I så vide, hvad dette nådeløse lys så tydeligt viste mig? Det viste mig de fine, små grå hår, der lige så stille har poppet op de sidste mange måneder. Suk. Jeg fik mine første grå hår nøjaktig en måned efter jeg fik Røveren – to stk. Dem hev jeg bare ud, og så ikke mere til dem før efter at jeg havde fået Bassen. Der fik jeg nemlig også et par stk, men tænkte at det måske var hormonbetinget på en eller anden måde? Men de små grå, der er kommet de sidste par måneder kan jeg vidst ikke skylde på hormoner.

 

image

Jeg havde egentlig tænkt mig at tage the high road når det kom til disse grå hår, og vente indtil jeg fik (uholdbart) mange før jeg så eventuelt farvede mit hår. Men når jeg stod der foran spejlet inde på en lækker restaurant, med mit hår sat op i en casual chic hestahale, og dette lys fremhævede hvert eneste lille grå hår, der gemte sig i min manke, så gik jeg i krig! Full on, kill or be killed, blodtørstig krig – som tog lidt længere tid end jeg havde forudset…ehem. Men jeg vandt!

…ihvertfald lige indtil de begynder at vokse ud igen – og tager flere venner med fra mine hårrødder…så ender jeg ihvertfald med at se moden og vis ud!

Der er jo ingen tvivl om, at december byder på mange aktiviteter for både små og store…der er julefrokoster, juleafslutninger, luciafester og familiesammenkomster. Men hvis I nu skulle mangle nogle idéer til ting, man kunne gøre sammen som familie her i den skønne juletid, så får I lige et par bud her:

  • Jul i Den Gamle By

image

imageimageimageimage

I den Gamle By i Århus centrum er der enormt mange aktiviteter på programmet, og der er mange ting som passer for hele familien. Blandt andet kan man hver fre-søn + d. 21.-23. december se et Ildshow på Torvet – vi har ikke selv været til jul i den gamle by endnu, men tror helt klart dette er noget, der vil falde i smag hos drengene. Hver fredag fra 15-21 er der også “Nisserier i Møntmestergården”, hvor man kan skrive ønskeseddel og give til Nissefar, eller købe risengrød af de søde små nisser..en god måde at kombinere en oplevelse med nem aftensmad, og det kan vi godt li´!

Der er naturligvis også et juleinspirerert “levende museum”, masser af juleboder, og noget som de på hjemmesiden kalder for “juletræsskov med overraskelser” og “Jul´umhejhuset med nisseloft og legerum”. Altså, alt i alt noget der lyder til en skøn oplevelse for både store og små. Det koster kr. 135,- pr. voksen at komme ind i Den Gamle By – til gengæld er det gratis for børn og unge under 18 år, og så bliver det ikke så slemt samlet set – men vær opmærksom på, at ting godt kan koste lidt mere inde i Den Gamle By end det vil gøre i fakta, så ting som vandflasker, snacks/frugt osv. kan være en god idé at have med hjemmefra. Billederne er hentet fra http://www.dengamleby.dk, hvor du også kan finde mere information vedr. ovenstående.

  • Julemarkeder i Ridehuset og på Godsbanen

image

image

Indtil den 20 december er der julemarked i Ridehuset, og mange Århusianere har et besøg hertil som en fast juletradition. Der er over 85 stande med unikke og håndlavede varer, samt mulighed for at købe en kop kaffe/kakao, samt æbleskiver og andet “julesødt”. Der er også en del “nyetablerede” designere, der har stand derinde, og sidste år købte jeg to sæt ørestikkere, som har været mine absolutte favoritter siden – så man kan godt gøre nogle gode kup! Hvis du har små børn med dig, så skal du nok ikke forvente, at I kan tilbringe en hel eftermiddag herinde, uden en vis mængde brok fra børnene, men man kan sagtens tage børnene med ind og kigge lidt på alle de skønne nisser og pynt, der er derinde. Og måske er man så heldig, at man har en partner in crime som man kan parkere børnene ved i nærheden af æbleskiverne, mens man selv køber en julegave eller to. Uanset hvor lang tid man tilbringer derinde, kommer man ihvertfald ud derfra med en tand mere julestemning, end når man gik derind.

Den kommende weekend, altså den 12.-13. december er der også jule- og madmarked på Godsbanen i Århus. Det er andre år, dette market bliver arrangeret, og første gang vi skal besøge det, så jeg glæder mig til at se, hvad dette marked har at byde på – især “mad”-delen af markedet, hehe.

Begge de ovenstående markeder har gratis entré. Billederne er fundet på hhv. Aarhusportalen.dk og Stiften.dk

  • Skovnissernes Jul i Musikhuset

image

Den førstkommende søndag (13. december) vil der være en teaterforestilling i Musikhuset for børn i alderen 3-6 år (men børn i alle aldre er naturligvis velkomne). Det er et gratis arrangement, og forestillingen spilles både kl. 12.30 og kl. 14, så der er også mulighed for dem, der sover middagslur at komme med (hver forestilling varer ca. 40 min).

Det er Børnekulissen, der står bag dette teaterstykket, og på Musikhusets hjemmeside står der følgende om stykket:

En stemningsfyldt og levende spontanteaterforestilling, hvor børn blandt publikum kommer på scenen, får kostume på og spiller rollerne. Børnekulissens faste historiefortæller styrer begivenhederne med musik og sang, og har kostumer og scenografi med.

Skovnisserne skal holde jul med deres gode venner, egernet og musen. Alt er klart – pynten er hængt op, gaverne er pakket og grøden står klar i gryden. Det eneste der mangler er juletræet, som de skal hjælpe hinanden med at hente ude i skoven. I skoven bor også en troldefar med sine små troldeunger. De er ikke inviteret med til julefest – og så er julefreden brudt.

Tidligere i år havde børnekulissen en lignende forestilling, hvor Røveren var en af dem, der var med til at “spille” – og det var helt fantastisk! Vi har ikke set en juleforestilling af børnekulissen før, men vi glæder os – og håber I vil tage med?

Billedet er fundet på Stiften.dk

December er en god blanding af kontraster; ruskevejr og stearinlyshygge, travlhed og afkoblingstid, materielle ønsker og menneskelige glæder. Vi har omfavnet alle ting december har at byde på, og nyder den søde ventetid indtil jul.

collage-2015-12-08

IMG_1705

Jeg elsker, som tidligere nævnt, at tænde stearinlys, og i år kombinerer jeg det med en forælskelse for hyacinter. Jeg synes kombinationen af hyacintens enkle væsen og stearinlysets varme giver et skønt resultat – og som I kan se, så bruger jeg denne kombinationen mange steder i huset!

IMG_1725

IMG_1721

Vi har været rundt hos vores skønne naboer på vejen med brændte mandler og julekort. Det er sådan en skøn tradition, og det giver anledning til at blive endnu bedre kendt med de mennesker, vi omgiver os med. Det, der kunne have været overstået på 10 minutter tog næsten to timer, da vi blev inviteret ind til kaffe, formiddagsmad, leg og en god snak. Det endte med at vi overskred Bassens lur-tid, og overtrætheden meldte sig…heldigvis havde vi ikke langt hjem. Nu hvor vi er inde på temaet julekort vil jeg lige give jer et tip: Vi bestilte vores julekort ved det firma, der hedder Optimalprint, og fik dem leveret inden der var gået to døgn!! I tillæg var bestillingsprocessen meget nemt, så de får thumbs up herfra.

IMG_1709

IMG_1710

Jeg har hygget lidt med små projekter herhjemme – blandt andet denne skønne sag, som fik lov at komme med mig hjem for et lille stykke tid siden, og som nu har fundet sin plads på vores soveværelse. Jeg elsker ting og sager (og især møbler), der har sjæl, karakter og en hisorie…Manden er dog knapt så begejstret. Faktisk tvang han mig til at love, at jeg “ikke ville slæbe flere genbrugsmøbler hjem i den nærmeste fremtid”. Heldigvis er “nærmeste fremtid” et relativt begreb, hehe.

I morgen går drengene og jeg i gang med runde nr. 2 af julekegebagningen, og i morgen står der Sarah Bernard og nogle utraditionelle pebernødder på menuen. Jeg deler opskrifter inden længe, men først tror jeg I får en juleudgave af “Aktivitetstilbud til børn i Århus” (I kan finde del 1 af denne serie her). Der får I bl.a. et tip om en gratis aktivitet som løber af stablen allerede førstkommende søndag, så sæt kryds i kalenderen!

1 21 22 23 24 25