Jeg har i lang tid taget stor stolthed i, at jeg ikke bare hopper med på de nyeste trends, blot fordi de var moderne. Og jeg har da også klappet mig selv lidt på skulderen, når den ene avisartikel efter den anden beskylder forældre for at tilbringe for meget tid på de sociale medier. Jeg har tænkt, at jeg ikke gider at investere tid i noget, der er en “døgnflue”, og som dermed kun vil være bortkastet tid..

Man har et standpunkt til man får et andet, ikke?

Til trods for mine bekymringer i dette indlæg, så har jeg nu besluttet mig for at kaste mig ud i det, og prøve det dér Instagram for at se, om det er noget for mig…ikke ligefrem en “first-mover”, ehem. Som jeg siger; jeg er en gammel sjæl i en (relativt) ung krop, hehe. Jeg føler mig lidt som de skeptikerne, der troede, at internettet kun var en mode-fænomen, der ville forsvind lige så hurtigt som et opstod.

Nu må vi se – jeg giver det en chance, og ser om det er noget for mig. Det kan jo være, at mine bekymringer var berettiget, og så kan det være JEG forsvinder derfra lige så hurtigt som jeg kom – det må jo tiden vise…

Hvis I har lyst til at følge mig på Instagram kan I finde mig under navnet happyhousewife.dk. Husk, at I også kan finde mig på facebook og bloglovin.

 

IMG_1862

Da jeg skrev indlægget om de bedste og værste ting ved at være en hjemmegående, var der en ting jeg glemte at skrive på listen over de værste ting; madindtaget – og konsekvenserne heraf!

I min hverdag er der jo ikke noget, der hedder “en halv times frokostpause”. Der er et konstant indtag af mad, og det sætter desværre sine spor…prøv lige at se for jer denne (mad)hverdag:

  • Vi står op, får ny ble, tøj på osv. Manden er tit taget afsted eller på vej ud af døren, så morgenrutinen tager jeg selv. Når alle mand er i tøjet skal der laves morgenmad. Jeg er selv ved at være sulten, men kan ikke nå at spise inden drengene har fået deres mad, så jeg snupper lige et stykke chokolade eller to, og skyller det gerne ned med lidt cola.
  • Børnene spiser sin morgenmad – havregryn med smørklat og kanel (og en lillebittesmule sukker, ehem). Hvis bassen ikke spiser specielt meget, så ender jeg med at genopvarme hans grød og spise den med en ekstra klat smør på…lækkert, I know. Hvis der ikke er meget tilbage af det, så laver jeg min egen omgang havregrød, skyr eller rundstykke af et eller andet slag.
  • Om formiddagen er vi tit på farten, og der spises som oftest frokost kl. 11 – der er børnene jo sultne igen. Hvis vi mødes med de andre i vores faste legegruppe, plejer alle som oftest at tage med lidt til en fælles frokost – og der er tit én, der har et eller andet “sødt til kaffen” med… Imellem morgenmaden og frokost kan det forresten også være, at vi har fået frugt eller en anden type mellemmåltid – man skulle jo nødig gå sukkerkold.
  • Kl. 13 er vi hjemme igen og bassen er puttet. Nu skal JEG have frokost (jeg nåede jo ikke at spise så meget den første omgang, vel?). Det består som oftest af rugbrød, rundstykker, eller rester fra aftensmaden. Ofte skyldes det ned med sodavand og efterfulgt af noget sødt. Jeg skal jo huske at forkæle mig selv lidt også, ikke?
  • Om eftermiddagen kommer der som oftest en eller anden form for eftermiddagsmad – og her kommer vores bageglæde som oftest til nytte! Enough said.
  • Omkring kl. 18 er der aftensmad, og som oftest spiser vi sammen med børnene. En gang imellem spiser vi dog børnene af med noget nem mad eller rester, og laver så “voksenmad” efter puttetid.
  • Når børnene er puttet og der er ro i lejren, så åbnes slikskabet (you know what I am talkin’ about!) og skålen(e) fyldes.

Ahrmen, altså…jeg kan selv se det, når det kommer sort på hvidt – den er helt gal! Og det værste er, at jeg ikke engang har taget med alle de små hapsere, der kommer i løbet af dagen, hvor min hånd lydløst sniger sig ind i den overnævnte skab. Eller de mange kaffe latterne med honning i. Eller alle de gange drengene og jeg “forkæler” os selv med et eller andet… Så ja, resultatet var vel uundgåeligt. Jeg har taget på – ikke voldsomt meget, men nok til at mit udvalg af pent tøj til den kommende højtid er MEGET indskrænket! Som i, jeg kan kun passe de “stretch”-nederdele, jeg de sidste måneder har brugt til enhver anledning, der påkrævede lidt pænere tøj. Til jul ville jeg derfor gerne have noget nyt.

IMG_1870

Så derfor kan I måske forestille jer det smil, der kom over mit ansigt da jeg for nogle uger siden faldt over denne nederdel i en genbrugsforretning?! Det er en klassisk “mormor-nederdel”, med stretchkant foroven og folder hele vejen rundt. Det går længere ned end knæerne, hvilket jeg tror er moderne i tiden? Ligemeget – det er flot, det er anderledes end de stretch-nederdele jeg har i mit skab, og det kostede sølle kr. 25,-!! I morgen er det jo juleaften, og jeg tænker at give nederdelen sin debut sammen med et par høje hæle og en hvid skjorte eller top. Men jeg forestiller mig også at den kan bruges sammen med et par læderstøvler med lav hæl og en striktrøje.

IMG_1866

Unknown

Lagde I forresten mærke til, at jeg skrev, at det havde STRETCH-kant? Så jeg behøver ikke bekymre mig for, at det skal stramme i løbet af aftenen, og kan dermed fortsætte mit ædegilde, bare nogle dage mere – det er da snart nytår og tid til forsætter, ikke? Hehe…

Glædelig Jul til jer alle sammen, og håber I får en god juleaften (med masser af dejlig mad)!

 

kahler

Så kom julen til endelig til vores lille hjem også. Jeg må indrømme, at til trods for den gode julestemningen jeg havde i starten af måneden, så er julen nærmest kommet lidt bag på mig – december er gået alt, ALT for hurtig!

Jeg havde en lille “deadline” i mit eget hode, der hed, at jeg gerne ville være færdig med det meste praktiske inden denne weekend gik i gang, og juleferien for alvor startede – og vi nådede de de fleste ting vi gerne ville, og de vi ikke har nået, betyder ikke så meget…så nu er alle gaver købte, kager og småkager er bagt og pyntet, og størstedelen af huset er gjort rent. Apropos, jeg ved ikke om I kan huske det, men jeg nævnte jo i dette indlæg, at i en af lågerne til drengenes julekalender ville der ligge en opgave, hvor de skulle være med til at gøre huset rent. Det var ikke den første opgave de fik som en del af julekalenderen, så de blev ikke skuffet over, at der ikke lå noget mere spændende – tværtimod. Når vi først gik igang var de begge to ret entusiastiske! De synes det var ret sjovt at være med, og de prøvede virkelig at bidrage…nøgleordet er dog PRØVEDE. Røveren kunne godt være med til de nemmeste opgaver, og var som sådan til nogen hjælp, men bassen…ah..lad os bare sige, at han ikke helt har fanget konceptet om at vride kluden efter den har været nede i vandet. Det var godt, at gulvvask også stod på programmet alligevel, haha! Og efter ikke så lang tid, så gik der mere vandleg i den, og jeg endte med at skulle skifte alt tøj på begge drenge. Men selv om der ikke var så meget hjælp at hente, så tror jeg, at jeg vil blive ved med at have dette som en del af vores juleforberedelse. Man skal bare smøre sig med en god omgang tålmodighed, og være mentalt forberedt på, at man reelt ikke får rengjort så meget mens børnene er med – det klarede jeg mens de fik lur/hviletid og dagen efter i stedet for.

Og som alle andre bloggere med respekt for sig selv, vil jeg nu spamme jer med smukke billeder fra vores perfekte julehjem.

stav

IMG_1791

IMG_1816

IMG_1805

phus

IMG_1796

Bedre sent end aldrig, ikke? Disse pebernødder er fantastiske – til trods for den lidt utraditionelle krydderblandingen. Som I kan se, er der ingefær i dem, men det er på ingen måde en smag, der er gennemtrængende! Mine børn elsker denne opskrift, og da pebernødderne blev serveret til julefesten i Røverens børnehave, var der flere, der gerne ville have opskriften – så den er blevet godkendt af både børn og forældre!

IMG_1748

IMG_1756

Pebernødder er i sig selv meget nemt at lave, hvis man bare kan finde ud af at samle dejen. Det er vigtigt, at du tager smørret ud af køleskabet et stykke tid inden du skal lave dejen – det gør det nemlig nemmere at samle den. Når du først begynder at blande dejen vil den smuldre meget, men hav tålmodighed og bliv ved med at ælte dejen, så samler den sig til sidst.

Du skal bruge følgende ingredienser til 200-250 stk.:

  • 250 gram smør
  • 250 gram sukker
  • 1 dl piskefløde
  • 1,5 tsk stødt ingefær
  • 1 tsk kanel
  • 0,5 tsk bagepulver
  • 1 tsk natron
  • En knivspids peber (ca en kvart tsk.)
  • 500 gram hvedemel

Fremgangsmåden er som nævnt meget nem; du kommer alle ingredienserne i en bolle og ælter dem sammen til dejen har fået en fast og jævn konsistens. Del dejen herefter op i 10 dele, som rulles ud til “pølser” med diameter på ca. 1 cm. Herefter deles de op ca. 20 bidder, som trilles til kugler, Kuglerne lægges på en papirklædt bageplade og bages i 10-12 minutter på 200 grader over/under-varme, ikke varmluft.

IMG_1758

Ingenting dufter af jul som nybagte pebernødder, og her i huset er vi virkelig ved at nærme os komplet julemodus. Hvis du også ønsker at tage julehyggen et niveau op den kommende weekend, så er der ingen bedre måde, end at prøve denne opskrift!

Håber det smager.

IMG_1641

IMG_1399

I weekenden var jeg ude på en meget efterlængtet bytur med en af mine veninder fra studietiden. Vi var ude til en skøn omgang dinner and drinks, og jeg nød virkelig at komme ud igen – og ikke minst at komme i noget tøj, der ikke er “snot-proof”. Jeg lod også håret hænge løst (hvis I har små børn, så ved I hvor sjældent det sker, når man har langt hår) og synes selv, at jeg havde formået at lægge en make-up, der var nogenlunde. Af en eller anden grund bliver jeg altid taget for at være ældre, end jeg i realiteten er (jeg siger til mig selv, at det er min modenhed og visdom, der gør det), men når jeg sådan hopper i et par høje hæle og lader den sorte eyeliner gøre sit, så bliver jeg da ok tilfreds med resultatet.

Så der sad vi, min veninde og jeg, inde på en af den skønne restauranter i Århus og snakkede om alt der var sket siden sidst. Og jeg følte meg ret lækker. Og varm. Så halvvejs inde i hovedretten tog jeg den medbragte hårelastik frem, og satte håret op i noget jeg tænkte ville se casual chic ud. Timerne gik, og de der drinks gjorde, at jeg blev nødt til at besøge the ladies room.

IMG_1735

Inde på the ladies room var belysningen ENORMT skarp. Virkelig. Og lad os lige snakke om det lidt…hvem var det, der tænkte, at det måtte være en rikig god idé at sætte op lys – der uden nåde vil fremhæve enhver lille skavank man overhovedet kan besidde – på toilettet i en restaurant?! Det er ikke fordi det er sådan, at hvis (når) man opdager noget i dette spejl, så kan man nemt fikse det med lidt make-up eller bare skifte tøj…det er nemlig ikke specielt mange, der går rundt med både et skifteantræk og hele make-up-pungen, når de er i byen! Sådanne nogle lys burde være forbudt på alle “sociale” steder (og PÅBUDT i alle prøverum!). Thank God jeg ikke var på en date – sådan noget kan da tage selvtilliden fra selv den kønneste!

Nåh, men vil I så vide, hvad dette nådeløse lys så tydeligt viste mig? Det viste mig de fine, små grå hår, der lige så stille har poppet op de sidste mange måneder. Suk. Jeg fik mine første grå hår nøjaktig en måned efter jeg fik Røveren – to stk. Dem hev jeg bare ud, og så ikke mere til dem før efter at jeg havde fået Bassen. Der fik jeg nemlig også et par stk, men tænkte at det måske var hormonbetinget på en eller anden måde? Men de små grå, der er kommet de sidste par måneder kan jeg vidst ikke skylde på hormoner.

 

image

Jeg havde egentlig tænkt mig at tage the high road når det kom til disse grå hår, og vente indtil jeg fik (uholdbart) mange før jeg så eventuelt farvede mit hår. Men når jeg stod der foran spejlet inde på en lækker restaurant, med mit hår sat op i en casual chic hestahale, og dette lys fremhævede hvert eneste lille grå hår, der gemte sig i min manke, så gik jeg i krig! Full on, kill or be killed, blodtørstig krig – som tog lidt længere tid end jeg havde forudset…ehem. Men jeg vandt!

…ihvertfald lige indtil de begynder at vokse ud igen – og tager flere venner med fra mine hårrødder…så ender jeg ihvertfald med at se moden og vis ud!

Der er jo ingen tvivl om, at december byder på mange aktiviteter for både små og store…der er julefrokoster, juleafslutninger, luciafester og familiesammenkomster. Men hvis I nu skulle mangle nogle idéer til ting, man kunne gøre sammen som familie her i den skønne juletid, så får I lige et par bud her:

  • Jul i Den Gamle By

image

imageimageimageimage

I den Gamle By i Århus centrum er der enormt mange aktiviteter på programmet, og der er mange ting som passer for hele familien. Blandt andet kan man hver fre-søn + d. 21.-23. december se et Ildshow på Torvet – vi har ikke selv været til jul i den gamle by endnu, men tror helt klart dette er noget, der vil falde i smag hos drengene. Hver fredag fra 15-21 er der også “Nisserier i Møntmestergården”, hvor man kan skrive ønskeseddel og give til Nissefar, eller købe risengrød af de søde små nisser..en god måde at kombinere en oplevelse med nem aftensmad, og det kan vi godt li´!

Der er naturligvis også et juleinspirerert “levende museum”, masser af juleboder, og noget som de på hjemmesiden kalder for “juletræsskov med overraskelser” og “Jul´umhejhuset med nisseloft og legerum”. Altså, alt i alt noget der lyder til en skøn oplevelse for både store og små. Det koster kr. 135,- pr. voksen at komme ind i Den Gamle By – til gengæld er det gratis for børn og unge under 18 år, og så bliver det ikke så slemt samlet set – men vær opmærksom på, at ting godt kan koste lidt mere inde i Den Gamle By end det vil gøre i fakta, så ting som vandflasker, snacks/frugt osv. kan være en god idé at have med hjemmefra. Billederne er hentet fra http://www.dengamleby.dk, hvor du også kan finde mere information vedr. ovenstående.

  • Julemarkeder i Ridehuset og på Godsbanen

image

image

Indtil den 20 december er der julemarked i Ridehuset, og mange Århusianere har et besøg hertil som en fast juletradition. Der er over 85 stande med unikke og håndlavede varer, samt mulighed for at købe en kop kaffe/kakao, samt æbleskiver og andet “julesødt”. Der er også en del “nyetablerede” designere, der har stand derinde, og sidste år købte jeg to sæt ørestikkere, som har været mine absolutte favoritter siden – så man kan godt gøre nogle gode kup! Hvis du har små børn med dig, så skal du nok ikke forvente, at I kan tilbringe en hel eftermiddag herinde, uden en vis mængde brok fra børnene, men man kan sagtens tage børnene med ind og kigge lidt på alle de skønne nisser og pynt, der er derinde. Og måske er man så heldig, at man har en partner in crime som man kan parkere børnene ved i nærheden af æbleskiverne, mens man selv køber en julegave eller to. Uanset hvor lang tid man tilbringer derinde, kommer man ihvertfald ud derfra med en tand mere julestemning, end når man gik derind.

Den kommende weekend, altså den 12.-13. december er der også jule- og madmarked på Godsbanen i Århus. Det er andre år, dette market bliver arrangeret, og første gang vi skal besøge det, så jeg glæder mig til at se, hvad dette marked har at byde på – især “mad”-delen af markedet, hehe.

Begge de ovenstående markeder har gratis entré. Billederne er fundet på hhv. Aarhusportalen.dk og Stiften.dk

  • Skovnissernes Jul i Musikhuset

image

Den førstkommende søndag (13. december) vil der være en teaterforestilling i Musikhuset for børn i alderen 3-6 år (men børn i alle aldre er naturligvis velkomne). Det er et gratis arrangement, og forestillingen spilles både kl. 12.30 og kl. 14, så der er også mulighed for dem, der sover middagslur at komme med (hver forestilling varer ca. 40 min).

Det er Børnekulissen, der står bag dette teaterstykket, og på Musikhusets hjemmeside står der følgende om stykket:

En stemningsfyldt og levende spontanteaterforestilling, hvor børn blandt publikum kommer på scenen, får kostume på og spiller rollerne. Børnekulissens faste historiefortæller styrer begivenhederne med musik og sang, og har kostumer og scenografi med.

Skovnisserne skal holde jul med deres gode venner, egernet og musen. Alt er klart – pynten er hængt op, gaverne er pakket og grøden står klar i gryden. Det eneste der mangler er juletræet, som de skal hjælpe hinanden med at hente ude i skoven. I skoven bor også en troldefar med sine små troldeunger. De er ikke inviteret med til julefest – og så er julefreden brudt.

Tidligere i år havde børnekulissen en lignende forestilling, hvor Røveren var en af dem, der var med til at “spille” – og det var helt fantastisk! Vi har ikke set en juleforestilling af børnekulissen før, men vi glæder os – og håber I vil tage med?

Billedet er fundet på Stiften.dk

December er en god blanding af kontraster; ruskevejr og stearinlyshygge, travlhed og afkoblingstid, materielle ønsker og menneskelige glæder. Vi har omfavnet alle ting december har at byde på, og nyder den søde ventetid indtil jul.

collage-2015-12-08

IMG_1705

Jeg elsker, som tidligere nævnt, at tænde stearinlys, og i år kombinerer jeg det med en forælskelse for hyacinter. Jeg synes kombinationen af hyacintens enkle væsen og stearinlysets varme giver et skønt resultat – og som I kan se, så bruger jeg denne kombinationen mange steder i huset!

IMG_1725

IMG_1721

Vi har været rundt hos vores skønne naboer på vejen med brændte mandler og julekort. Det er sådan en skøn tradition, og det giver anledning til at blive endnu bedre kendt med de mennesker, vi omgiver os med. Det, der kunne have været overstået på 10 minutter tog næsten to timer, da vi blev inviteret ind til kaffe, formiddagsmad, leg og en god snak. Det endte med at vi overskred Bassens lur-tid, og overtrætheden meldte sig…heldigvis havde vi ikke langt hjem. Nu hvor vi er inde på temaet julekort vil jeg lige give jer et tip: Vi bestilte vores julekort ved det firma, der hedder Optimalprint, og fik dem leveret inden der var gået to døgn!! I tillæg var bestillingsprocessen meget nemt, så de får thumbs up herfra.

IMG_1709

IMG_1710

Jeg har hygget lidt med små projekter herhjemme – blandt andet denne skønne sag, som fik lov at komme med mig hjem for et lille stykke tid siden, og som nu har fundet sin plads på vores soveværelse. Jeg elsker ting og sager (og især møbler), der har sjæl, karakter og en hisorie…Manden er dog knapt så begejstret. Faktisk tvang han mig til at love, at jeg “ikke ville slæbe flere genbrugsmøbler hjem i den nærmeste fremtid”. Heldigvis er “nærmeste fremtid” et relativt begreb, hehe.

I morgen går drengene og jeg i gang med runde nr. 2 af julekegebagningen, og i morgen står der Sarah Bernard og nogle utraditionelle pebernødder på menuen. Jeg deler opskrifter inden længe, men først tror jeg I får en juleudgave af “Aktivitetstilbud til børn i Århus” (I kan finde del 1 af denne serie her). Der får I bl.a. et tip om en gratis aktivitet som løber af stablen allerede førstkommende søndag, så sæt kryds i kalenderen!


IMG_1582

Jeg kom lige i tanke om, at jeg har glemt at dele billeder af den kage jeg lavede, da vi skulle fejre Bassens fødselsdag for et par uger siden. Bassen er MEGET glad for sin bamse, så derfor blev det naturlig at tage udgangspunkt i dét, når kagen skulle laves.

Jeg må indrømme, at jeg er ret stolt af resultatet! Altså, jeg ved godt, at jeg aldrig kommer op på et niveau, der kan imponere fru. Blomsterberg, men begejstre mine børn – det kan jeg, hehe.

Kagen er sat sammen af to bunde fra springforme i forskellige størrelser til hoved og krop, samt 6 muffins (to til ben, to til arme, en til næse, og to halve som ører). Det er den samme dej, der er brugt til hele kagen, så det er meget nemt og ligetil.

De forskellige dele af bamsen er sat sammen med en lækker smørcreme, som er sprøjtet på med en stjernetylle, for at give bamsen et blødt og “fluffy” look. Smørcremen hjælper også med at skjule overgangen mellem de forskellige “kropsdele” på bamsen.

IMG_1574

IMG_1573

Man kan helt sikkert pynte kagen lidt mere med krymmel, glasur eller farver, men jeg valgte at gå efter at ligne en rigtig bamse så meget som mulig. Fødselsdagslys kan sættes på arme, ben, ører, mave, eller hvor man ellers kunne ønsker det – det er sådan set kun fantasien, der sætter begrænsninger ift. hvordan du pynter denne kage. Og jeg er helt sikker på, at den vil vække stor begejstring hos enhver bamseelskende lille mand eller dame derude – Bassen (og Røveren, for den sags skyld) kunne knapt få armene ned eller munden lukket da de så kagen…det hindret dem dog ikke i at virkelig gå til den, da det blev sagt værs’go!

Det bliver jo til ret meget kage, når man laver sådan en figur, men hvis I ligner vores familie, så skal den nok blive spist – om ikke andet så til eftermiddagskaffen de efterfølgende dage, hehe.

I løbet af mit år som hjemmegående mor til to små drenge, så kan man virkelig sige, at jeg har fået øjnene op for alle de tilbud der er i Aarhus til små børn. En del af tilbuddene kendte jeg til inden jeg blev hjemmegående, mens andre har jeg opdaget hen ad vejen. Derfor tænkte jeg nu, at jeg ville lave sådan en liste som jeg godt kunne haft brug for, da jeg startede min “karriere” som hjemmegående. Nogle af de ting, der komme med på listen er steder “alle” kender til, mens andre ting er mest kendt blandt de “hjemmegående”. Men uanset om man er fuldtidsarbejdende, deltidsarbejdene, studerende, hjemmegående eller noget helt femte, så håber jeg, at I kan finde inspiration i denne liste – og at jeres børn kan få glæde af nogle af tilbuddene!

Da jeg gerne vil beskrive tilbuddene ordentlig, samt komme med nogle billeder, der viser stederne, så deler jeg listen op i flere omgange. I dag starter vi med tre gode, men forskellige tilbud; Tumleland i DGI-huset, Legelandet på Langenæsstien, og Sallings legerum.

 

  • Tumleland for børn i DGI-huset:

Hver mandag fra kl 10-12 stiller DGI-huset deres gymnastiksal på 1. sal til rådighed for børn, der kommer sammen med en voksen. Her har børnene mulighed for at prøve alt fra trampoliner og springgrave, til boldspil, klatretov og “tumleleg” med alle de forskellige gymnastik-elementer man kunne ønske sig. Der bliver spillet musik, og som oftest finder børnene sammen med nogle af de andre børn, som de spiller eller leger sammen med. Hvis I har prøvet at være med til “Sjov Søndag”, som man kan komme til hver søndag fra 12-15, så kan man sige, at konceptet er mere eller mindre det samme. Der er bare en del færre børn til Tumleland for Børn, hvilket kan være en god ting, hvis man kan synes det bliver for overvældende med over 100 aktive børn på ét sted (dog skal det nævnes, at til “Sjov Søndag” bliver store dele af DGI-huset åbnet op for børnene, så der er også bedre plads til de mange børn). Man må gerne tage medpakke med til Tumleland for børn, og der er nogle borde og stole lige udenfor gymastiksalen, hvor man kan spise.

Aldersgruppen for dette tilbud vil jeg mene er fra ca. 1,5 år og op – jeg vil påstå, at så længe barnet synes det er sjovt at lege “gymnastiklege”, så vil de også synes om dette. Men da der ikke er nogen instruktør, skal man have lysten til at gå igang med de forskellige ting selv. Man skal betale pr. deltagende barn, enten 50,- pr. gang, eller et klip (10 klip koster kr. 355,-). Hvis man dog ikke har mulighed for at tage ind i DGI-huset en mandag formiddag, men gerne vil have en sjov og fysisk oplevelse sammen med børnene, så kan den nævnte “Sjov Søndag” helt klart anbefales!

IMG_1324

IMG_1317

IMG_1327

 

  • Legelandet på Langenæsstien

Eller “Foreningen Legeland”, som det officielt hedder, ligger på Langenæsstien 6c (bag Langenæs-bageriet). Dette er et eventyland for små børn i alderen 0-6 år. Når du træder ind af døren bliver du mødt af en labyrint, der strækker sig fra loftet, og “lander” i et pudebassin fyldt af de sjoveste, blødeste og mest detaljerede stoffigurer man kan finde. Der er to rutchebaner – en for de små og en for de lidt større, der går ned i pudebassinet, og de aller modigste børn kan sågar også klatre op igennem stammen på et træ, og komme op til en platform, som man kan hoppe ned i pudebassinet fra. Hvis man er til lidt mere rolig leg, så kan man gå videre og finde en teaterscene med utrolig meget udklædningstøj, en dukketeaterscene, og kasser fyldt med togbaner og forskellige spil. Der er til og med et lille rum med bøger, et ret stort dukkehus, og et hjemmelavet sørøverskib (som er en af Røverens favoritter). Midt i det hele er der et stort bord, hvor man kan sidde og tegne eller male, samt et par borde, hvor man kan spise sin madpakke. Der er mulighed for at købe kaffe og frugt (og en gang imellem muffins), men ellers tager man bare selv med. Legelandet et udstyret med et fuldt køkken, så du kan få varmet vand, tage koldt vand fra hanen osv., uden at det koster noget – man skal bare huske at rydde op efter sig selv!

Legelandet har åbent alle hverdage fra 9.30 til 15, på nær den sidste fredag i måneden, hvor de har lukket. Der er forresten også lukket i alle skolernes ferieuger. Man skal ikke betale noget for at være der, men hvis man tænker, at det er et sted man vil bruge jævnligt, så er det god stil at melde sig ind i “foreningen legeland” (det koster kun 70,- om året, tror jeg), da det fx. giver Aarhus kommune (som giver en del støtte til dette sted) en idé om, hvor mange, der benytter sig af det. Til sidst vil jeg gerne nævne, at der er en “pladsbegrænsning” i legelandet. Dvs., at der ikke må være over et bestemt antal børn derinde på én gang – jeg har dog aldrig oplevet det som et problem! I de snart 2 år vi er kommet der, har vi kun oplevet, at der var fuldt én gang, og der skulle vi så kun vente i 15 minutter, hvor der var nogen der skulle hjem, og vi kunne komme ind.

Legelandet er blevet en af de helt klare favoritter herhjemme, og det får mine varmeste anbefalinger!

IMG_1422

IMG_1418

Legelandet collage

IMG_1419

IMG_1427

 

  • Legeområdet i Salling

Nu er jeg helt med på, at dette er noget de fleste af jer kender – men det fortjener stadigvæk at blive nævnt! For et par år siden gennemgik børneafdelingen i Salling i Aarhus nemlig en omfattende renovering, og resultatet er blevet meget godt! Der er gode amme/puslefaciliteter, og et meget fint legeområde for børn. Vi har faktisk taget ind i Salling nogle gange KUN for at lege derinde…det er som oftest, hvis vi har andre ærinder inde i byen, men vi kunne sagtens finde på at gøre det selv om vi ikke havde andre planer. Begge mine drenge kan ihvertfald nemt få en time til at gå derinde, og hvis vi også har madpakke med, så kan det nærmest blive en lille udflugt i sig selv, hehe. Jeg tænker dog, at børn over 5-6 år vil være sværere at begejstre her, da legeområdet mere er tilpasset mindre børn…og man kan nok køre død i det, hvis man kommer en gang om ugen eller mere, for SÅ meget legetøj er der hellere ikke. Men hvis man bruger det som vi gør, en gang imellem, så får man en meget god udflugt for børnene, der ikke koster noget!

IMG_1570

Bonusinfo: Lige nu (og frem til d. 23. december) er et område af børneafdelingen lavet om til “Julemandens område”. Her kan man bl.a. sidde og tegne lidt, og hvis man er der kl. 10, 12, 15 eller 17, kan man både møde julemanden, og få lidt snacks/slik.

 

IMG_1573

 

Det var så første runde i denne serie. Håber I kan finde lidt inspiration – og hvem ved, det kan være vi ses på et af disse steder!

 

IMG_1672

Denne opskrift på pizzadej fandt jeg for nogle år siden i et af Mandens “herremagasiner”, og den har siden været en af favoritterme herhjemme. Den bliver knasende sprød, uden at blive tør, og jeg vil virkelig gå så langt som at sige, at vi foretrækker denne pizzadej over dem man kan få på de Italienske restauranter her i byen… Til og med svigermor blev så begejstret over denne pizzadej, at hun ville have opskriften – og når ens svigermor spørger én efter en opskrift, ja da ved man, at man har ramt bulls eye!

Nu er jeg så heldig at have en køkkenmaskine, noget som gør det utrolig nemt at lave denne pizzadej. Hvis du ikke har det, så skal du nok forberede dig på en noget snasket omgang – men jeg vil stadigvæk påstå, at det er værd det.

Ingredienser til to pizzadeje (6-8 personer):

  • 15 gram gær
  • 2,5 dl fingervarmt vand
  • 1 tsk. sukker
  • 1/2 tsk. salt
  • 7-8 dråber citronsaft
  • ca. 350 gram pizzamel
  • mel til udrulning

Fremgangsmåde:

  1. Bland gæren ud i det lunkne vand
  2. Tilsæt sukker, salt og citronsaft
  3. Tilsæt mel lidt efter lidt, og ælt dejen godt, indtil den har fået en nogenlunde fast (men stadigvæk en lille smule klistet) konsistens.
  4. Dæk skålen til med plastfolie, og stil dejen et lunt sted. Her skal den hæve i 2-3 timer.
  5. Kom god med mel på den overflade dejen skal rulles ud på, og form pizzadejen til to kugler. Lad dem efterhæve i et kvarter – imens kan du jo forberede pizzatoppingen.
  6. Rull pizzadejen ud til den form du ønsker (husk at “smøre” mel ud på din kagerulle inden du går igang) og kom den over på en bageplade.
  7. Kom den ønskede topping over, og sæt pizzaen ind i en forvarmet ovn på 280 grader (over/under-varme). Det er vigitgt, at ovnen er sat til denne høye temperatur, da det er med til at give den dejlige sprødhed.
  8. Steg pizzaen til kanten er gylden og fyldet er godt stegt (i vores ovn tager det lige knapt 15 minutter).

 

IMG_1685 IMG_1682

Pizzadejen smager som nævnt fantastisk, og er også et meget billigere alternativ end de færdige pizzadeje man kan købe. Jeg kan huske, at jeg på et tidspunkt regnet mig frem til, at hver pizzadej kostede ca. 7 kroner, og det kan man da vidst ikke rigtig sige noget til. Men sådan er det jo tit – hvis man bare finder den rigtige opskrift og vælger at lave maden selv, så får man som oftest et meget bedre alternativ, til en brøkdel af pengene. Jeg tør ihvertfald godt vædde om, at I også bliver tilhængere af denne opskrift, hvis I prøver den! I må gerne sige om jeg har ret eller ej 🙂

IMG_1693

 

Nu genstår det blot at sige Boun Appetito.

1 22 23 24 25 26