Når der går for lang tid mellem hver gang jeg bager, så begynder jeg at blive lidt desperat – og da er jeg rigtig god til at finde en undskyldning for at bage noget. I dette tilfældet blev undskyldningen, at vores genbo havde fået en baby. Og bagsten for anledningen blev muffins med store (dejlige) bidder af mørk chokolade. Det var ikke svært at få Røveren og Bassen med på idéen om at bage noget som velkomst til den lille, nye borgeren – det var dog sværere at overtale dem til at give fra sig halvdelen af de skønne muffins når de først var ude af ovnen, hehe.

IMG_1308

Jeg følte mig meget som Bree Van de Kamp idet jeg overskudsagtigt gik over til genboen med nybagte, lune chokolademuffins – med to børn i hælene, der nok begge håbede, at modtageren ikke var hjemme. Og dog, antrækket var nok ikke helt i mrs. Van de Kamps stil; beskidte jeans (vi havde lige bagt, ik’?), uldstrømper ned i sneakers (i know, i know – og det ser ligeså forfærdeligt ud som det lyder..med det var koldt den dag!), en tyk, formløs dynejakke på, og uvasket hår i en knold…come to think of it, så var der meget lidt af mig, der osede Bree Van de Kamp – på nær det faktum, at jeg havde lune muffins i min hånd!

IMG_1302

Nåh, anyways – tilbage til muffinsene. Det I får her, er min basis-opskrift på muffins. Det vil sige, at det er helt standard, lyse muffins. Man kan altså komme i dem lige præcis hvad man vil og/eller har i skabe og skuffer. I vores tilfælde var det 100 g mørk chokolade denne gang. Man kan bruge alle forskellige typer bær, chokolade, marcipan, osv. Eller man kan blot spise dem som de er! Hvis man ønsker at lave deciderede chokolademuffins kan man bare tilføje et par spiseskeer kakaopulver til opskriften.

Opskrift på 12 muffins

  • 350 g hvedemel
  • 2 tsk bagepulver
  • 200 g sukker
  • 1 æg
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 2,5 dl mælk
  • 50 g smeltet smør

Kom hvedemel, bagepulver og sukker i en skål.

Rør ind de øvrige ingredienser til dejen har fået en jævn konsistens.

Kom evt. bær/chokolade/hvad-du-ønsker i, og vend det i dejen til det er godt fordelt.

Fordel dejen i 12 muffinforme og bag dem i en forvarmet ovn på 180 grader varmluft i ca. 20 minutter (de skulle gerne være gydne, når de kommer ud).

Strø evt. flormelis over, for å sætte prikken over i’et.

IMG_1315IMG_1306

 

 

I går kunne man på 19-nyhederne på Tv2 se, at nogle forældre i Aarhus havde samlet ind underskrifter for, at “pengene skulle følge barnet” – altså, at en del af det tilskud, der følger barnet i institution, dagpleje, eller hvis man ansætter en “barnepige” i hjemmet, går til barnets forældre, hvis de selv vælger at passe barnet. Tilskuddet må max. modtages i ét år, og må højst udgøre 85% af den billigste nettoudgift kommunen ville have haft, hvis barnet startet i institution…

IMG_1279
Et meget passende billede…

Som hjemmegående (hus)mor er jeg naturligvis meget interesseret i denne debat.

Rådmanden for Børne- og Ungeudvalget i Aarhus Kommune gav som hovedargument, at “der var integrationshensyn man skal tage i forhold til familier, som ikke taler dansk, der vil benytte sig at tilbuddet, der vil medføre at vi får børn, der ikke kan tale dansk når de starter i en Aarhusians Folkeskole.” Jeg læste også på et tidspunkt, at når man i 2002 sagde nej til at indføre tilskuddet i Aarhus var et af argumenterne, at det ville være en ulempe for børn med flygtninge- og indvandrer-baggrund, hvis tilskuddet blev indført. Ikke måske. Ikke i nogle få tilfælde. Altid. Det vil altid være en ulempe?

Og det er så her, at filmen knækker lidt for mig. Aarhus Kommune vil ikke lade forældrene selv vælge om de vil bruge (det allerede eksisterende) tilskud på institution eller selv at passe deres børn, fordi de er bange for, at det ENE år ekstra hjemme med mor eller far vil sætte barnet så meget bagud sprogligt, at det ikke kan nå at indhente de andre børn, inden det skal i skole??

IMG_1270

IMG_1289

Og i tillæg mener de altså, at det er BEDRE for barnet, at komme væk fra mor og far i en alder af 10-11 måneder, og ind i en institution – blot fordi mor og far har en indvandrer- eller flygtningebaggrund? De seneste psykologiske rapporter om vigtigheden af tilknytning til primærpersoner de første år af barnets liv gælder åbenbart ikke dem, der ikke kan tale dansk. De primære behov ved børn er jo forskellige, alt efter hvilken hudfarve de har. Så er det meget bedre for barnet, at komme afsted, så de kan lære at tale dansk – lige så godt som alle de andre (etnisk danske) børn på 11 måneder kan (ironi kan forekomme).

IMG_1284

P.S. Vil lige nævne, at selvfølgelig skal man tage hensyn til de børn, hvis miljø tilsiger, at de ikke vil have gavn af at blive passet et ekstra år i hjemmet – men det har lovet taget højde for, og giver derfor kommunerne mulighed til at afslå søgnad om tilskud, hvis dette er tilfældet.

Så blev det tid til bloggens første opskrift – og sikke en måde at starte på. Denne cheesecake er SÅ nem at lave – og er færdig på kun 15 minutter! Den kan spises umiddelbart efter den er lavet, men har bedst af at stå i køleskabet i en time eller to. Den kan sagtens laves flere timer inden den skal spises, men da den indeholder flødeskum bør den spises samme dag eller dagen efter den er lavet. Jeg plejer at lave den om formiddagen, hvis jeg får gæster til eftermiddagskaffe.

image

Du skal bruge:

  • 1 pk. (300 g) havrekiks – jeg bruger My Choice fra Karen Volf
  • 150 smør
  • 1 pk. (200 g) Philadelphia ost
  • 3 dl. piskefløde
  • 2 dl. flormelis
  • Kirsebærsauce

For at lave bunden skal du knuse kiksen med en minihakker (eller en kagerulle, hvis du har nogle indestængte aggressioner) samtidig som du smelter smørret i en gryde. Bland den knuste kiks med smørret, og fordel massen i den form, du gerne vil servere kagen i. Du må selv vælge, om du vil lave små “portionsstørrelser” eller om du vil lave én stor kage – det har ingen betydning for smag eller konsistens. Du skal ikke “trykke” massen for hård ned i formen, med mindre du påtænker at spise kagen umiddelbart efter den er lavet. image

Derefter kommer du osten, piskefløden og flormelisen i en skål, og pisker det hele med en elpisker. Du skal have lidt tålmodighed, for umiddelbart virker blandingen ikke specielt indbydende. Men når piskefløden først tykner, bliver det hele til en dejlig og blød krem. Vær dog opmærksom på, at du ikke pisker det for meget – på samme måde som når du pisker flødeskum.

Når kremen har den rigtige konsistens kommer du den ovenpå kiksebunden, og stiller det hele på køl. Når kagen skal serveres kan du vælge, om kirsebærsaucen skal på kagen inden du serverer, eller om den skal komme ved siden af i en lille skål eller kande.

Så genstår det bare at sige Bon Appétit!

image

 

image

Denne weekend har Danmark vist sig fra sin bedste side. Der har været varmende solskinsstråler, smukke morgenhimler, blader i alle farver og modne frugter og bær.

Vi har tilbragt det meste af tiden udenfor, med flyverdragter på og røde kinder – for uanset hvor godt vejret er, så må vi nok erkende, at kulden er kommet for at blive. Vi har besøgt dyrehaven, hvor vi håndfodrede rådyr, til Bassens store begejstring – han var nemlig også stor fan af de æblebidder, vi havde med.

Og når de små ben bliver trætte er det godt, at man kan trække ind i varmen og hygge i huler lavet af mor og fars sengetæppe og lammeskind! Og tanke op på energikontoen med cheesecake (der kun tager 15 minutter (!!!) at lave – opskrift kommer snart)…

Håber I også har haft en god weekend.

IMG_1240
Røde frugter, der sætter farve på haven
IMG_1260
Verdens nemmeste cheesecake – MUMS
IMG_1246
Udsigten fra mit køkkenvindue en tidlig morgen – så smager kaffen lige en tand bedre
IMG_1232
Små guld, der leger med efterårsblade i de skønneste farver

 

 

Endelig. Jeg er blevet moderne! Eller, jeg har ihvertfald truffet et valg, der åbenbart er moderne. Jeg har nemlig (i en foreløbig kort periode af mit liv) fravalgt min karriere til fordel for, at passe mine børn. Og dette fænomen er åbenbart moderne.

Og hvis I har læst min “om mig”-side, så ved I, at jeg IKKE er én, der følger moden. Jeg fulgte mit instinkt. Jeg traf dette valg sammen med Manden for et års tid siden, og har siden da haft hjemmet som min workstation. Det har været en meget sjov og spændende periode for mig og min identitet – for hvad gør man til sociale begivenheder, hvor normen er, at man introducerer sig ved navn efterfulgt af beskæftigelse/titel? Jo, man fortæller, at man er “hjemmegående”, og venter de 5 sekunder det tager modparten at finde ud af, hvordan han/hun skal reagere på det.. 🙂

Men, men, men. Der er også sket noget, bare i løbet af det ene år jeg har været “hjemmegående”. Emnet familiepolitik er hotter than ever, og der går nærmest ikke en uge uden at der er én eller anden form for debat vedrørende børnefamiliers vilkår. Medierne har for alvor fået øjnene op for den “nye bevægelse” af forældre, der af forskelllige årsager står af hamsterhjulet i en lille perioden for at tage sig af sine børn.

Dette har uden tvivl gjort det nemmere for både mig, og mine medmennesker, når jeg til sociale sammenkomster oplyser mit “yrke”. Der virker dog stadigvæk som om, at der er enormt mange fordomme forbundet med det, at være hjemmegående. Enten er man en “speltmor”, der kun spiser økologisk & vegansk mad, som syr tøj selv (af økologisk stof naturligvis), og som ikke vaccinerer sine børn, fordi de skal have den “økologiske” versionen af sygdommen. Man kan også komme fra de helt lave sociale sammenhænge, hvor forældrene ikke vil bruge pengene på institutioner, men hellere lader børnene sidde med en iPad hele dagen. Eller man kan komme fra de meget velstående omkredse, hvor ressourcerne er mange, og børnene bliver “projekter”, som forældrene (i samarbejde med barnepigen, rengøringshjælpen og kokken) bedre kan udvikle, end pædagogerne kan. Men heldigvis. De aller fleste af os (og jeg har da lært en del at kende i løbet af det sidste år) er ganske almindelige gennemsnitsborgere, der køber børnetøj i h&m, tager sig af (den manglende) rengøring selv, og godt kunne finde på at smutte forbi McDonalds en “sjælden” gang imellem, haha. Det eneste, der skiller os fra naboerne er, at for vores familier har det både givet mening og været muligt at sætte karriere, studier, og lignende på pause i kortere eller længere perioder, for at have mere tid til familie, hjem og alt det andet, man nu kan engagere sig i som hjemmegående.

Det bliver spændende at se, hvordan Danmark ser ud om 50 år – om der virkelig ER en bevægelse, der vil resultere i en større gruppe hjemmegående forældre.

Jeg er ihvertfald én af dem – ikke fordi det er moderne, men fordi det gør mig happy!

image

1 24 25 26